Utaknemmelige voksne børn

Utaknemmelige voksne børn

Utaknemmelige voksne børn

Jeg får flere og flere spørgsmål om voksne børn

Næsten hver dag er der 1 eller 2 personer, som søger på “utaknemmelige voksne børn”. Som spørger mig om de skal sige til eller fra. Som er i tvivl om deres egne grænser. De har stadig ikke tid til sig selv, selvom børnene er blevet så store, at de kunne flytte hjemmefra. 

Så derfor vil jeg skrive lidt om emnet. Måske du kender en, der kender en. Som har det ligesådan. Måske er du selv ramt af følelser, som strider i hver sin retning.

For hvad betyder det egentligt i vores tid at have voksne børn?

Bliver vi som forældre i dagens danmark overhovedet klædt på til at give slip på vores unge, når de er flyveklar? Har vi lært det hjemmefra? Hvad vil det sige at give slip på dem? Hvad vil det sige at have utaknemmelige voksne børn? Jeg vil forsøge at skrive mine tanker om alle spørgsmålene udefra et biopsykologisk synspunkt. Måske bliver du også lidt klogere. Så er du velkommen til at fortælle mig, hvad du blev klogere

Hvornår lader du dit barn flyve fra reden?

Som meget uerfaren mor startede jeg selv med at læse om biopsykologi i forbindelse med studiet. Jeg lærte blandet andet, at jeg havde været en smule for meget mor. Når jeg blev spejlet, fik jeg ofte beskeden, at jeg var mere ven med mine børn end jeg var mor. Det ramte mig dengang mega hårdt. Derfor besluttede jeg mig for at lære mere om den overgang. Altså overgangen fra mor til små og teenagere frem til mor med voksne selvstændige “børn”.  Det kom bag på mig, at jeg var ven i stedet for ansvarlig voksen, igen. For jeg så det ikke i hverdagen. Det flød sammen for mig. Når vi sad og talte sammen, virkede det naturligt, lige bortset fra enkelte emner. Så jeg måtte øve mig i at tænke anerledes. Kan jeg have svigtet dem der? Det tror jeg bestemt. Mest ved at være ven mere end mor. Det er ikke ok. Jeg undskylder dagligt mig selv med sætningen “jeg var ikke klogere”.

Hvad siger biopsykologien?

I biopsykologiens verden bestræber vi os på at gøre vores unge selvhjulpne, således at de kan klare sig selv. Tyg lige på den. Smag på sætningen. Vi lærer dem at flyve fra reden.

Hvornår er de klar? tænker du måske. I princippet begynder de at være mere og mere klar som teenageårene går. Som 18-årige er de fleste mere end klar. Men det er somom vi forældre gerne vil lade dem blive længere hjemme. Vi siger til os selv og andre, at de jo gerne må. Det er så hyggeligt. Det er meget dyrt at flytte. Måske har vi endda overskud og masser af plads til at tilbyde dem at blive hjemme. Og det er skønt. Hvis altså vi slipper tøjlerne helt og lader dem tager over på alt det, de allerede godt kan – tøjvask, indkøb, madlavning, opsparing, vennebesøg, ansvar for skole og job, økonomi og så videre.

Har du lært hjemmefra at være selvhjulpen?

Selvfølgelig har du det. Dengang du var ung, blev du ikke boende hjemme. Du fløj ud og så om vingerne kunne bære. Det kunne de – næsten hver gang. Men der skrives i dag meget om unge, der ikke selv kan komme i skole. Har vores børn ikke lært at være selvhjulpne? Gør vi os selv en bjørnetjeneste. Prøv at se på listen ovenover og spørg, om dine børn kan det hele? Hvis ja, så har du også lært det videre.

Hvornår kommer utaknemmeligheden ind i de voksne børns liv? Er det måske endda et udtryk for, at vores liv forandres når de flytter. Det tænker jeg, det er. Udfra de mange samtaler, som jeg har haft med forældre til voksne børn. Udfra min egen erfaring. Jeg husker ihvertfald en sætning hjemmefra: “du er da også så utaknemmelig hele tiden, Helene”.

Det var jeg. Helt sikkert. I en periode. Meget utaknemmelig og jeg ville gerne vise verden og ikke mindst mine forældre, at jeg kunne selv. Jeg ville ikke bede om noget, og jeg glemte at sige tak, betale tilbage og lave aftaler om økonomi. Ikke af ond vilje. Men fordi jeg ganske enkelt slet ikke så det.

Kan det være provokerende at have utaknemmelige unge indenfor dørerne?

Hvis du mærker den følelse, altså provokation og irritation, så er det helt sikkert på tide at gøre noget andet. Lad dig inspirere af listen og lær den unge at tage ansvar for eget liv. Aftal hvad du gerne vil give og lad den unge gøre resten. 

De vokser med opgaverne. Også selvom de ikke gøres lige som du gerne ville have dem gjort. Giv slip på kontrollen.

God fornøjelse. Hvis du har brug for inspiration, så ring gerne. Husk du får 15 min gratis.

Kærligst Helene