Sygemeldt 01 sep 2020

Arbejde

..skal du som sygemeldt eller din syge medarbejder så tilbage på job, have forlænget sygeperioden eller blot raskmeldes!

Jeg har mennesker tæt på mig og taler ofte om mennesker, som er blevet sygemeldt fra arbejdet. Skal de tilbage på job? Det betyder mindre, om de er sygemeldt med fibromyalgi, kroniske smerter eller med kræft, angst eller andet. 

Formål med denne tekst er

– at fortælle om systemets hjælp til borgere, som har været syge, kommer tilbage eller bliver fyret på grund af sygdom. Fordi jeg har opdaget, at der findes en række meget svære overbevisninger i vores samfund. 

Formålet er altså ikke at fortælle om systemet til dig, som blot bliver rask og kommer tilbage!

Nogle mennesker går og er bange for at blive fyret, eller er måske blevet fyret allerede. De mennesker, der kommer i min praksis, som af en eller anden grund er blevet fyret er fulde af overbevisninger. Fyringen er ikke altid årsag til det endelige stød. Ofte er viden om vores samfunds regler også en mangelvare. At være sygemeldt er blevet en sag for den enkelte. Måske endda med skam til følge.

Jeg vil med denne blog give dig og din virksomhed en inspiration til at leve arbejdslivet på en anden måde. Med et andet mindset. For jeg mener, at vi alle sammen kan bruges på nye måder. Vi har brug for at høre til. Som et resultat af en indre holdning om, at arbejdet er godt for mig OG for samfundet.

Har du været syg i en længere periode uden at være blevet fyret, så kan du også læse med. Jeg vil forsøge at tale udenom den gamle sang. Den sang, som jeg møder oftest i min praksis. Den sang som flest synger i vores offentlighed. At sygemeldte har det hårdt. For den kender vi alt for godt.

Du som blot er lang tid om at blive rask, du får ikke noget ud af at læse med her.

Hvor tit mon du hører de gode historier om at være sygemeldt? Ikke så tit, vel!

Ihvertfald ikke når du er sygemeldt så længe, at fyresedlen kommer. Ej heller hvis jobcentret skal involveres i den “sag”, som alle taler så dårligt om. Hvis du er blevet fyret, så starter en meget lang og tung proces igennem jobcenter, afklaring og til sidst et flexjob, en førtidspension eller en pension. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi tænker arbejdslivet på en ny og mere flexibel måde. At virksomheder tør have og vil have ansatte, som byder ind med ressourser i det omfang, de kan. At syge med nedsat funktionsevne og ældre får mulighed for at klare arbejdslivet med flexible rammer. Jobcentret, visitationen og andre afdelinger kan sagtens klare det.

Fælles for alle er, at de får følgevirkninger. Ikke af sygdommene som sådan, men fordi selvværdet rammes, når jobbet er væk. Vi danskere har en stor identitet i arbejdet. Mange af os elsker jobbet så meget, giver os selv fuldt ud og gør hvad vi kan for at blive – selvom det slider på os at have fysisk/psykisk sygdom i privatlivet.

Det mærkelige er, at vi også har en opfattelse af, at vi kun er noget værd som hårdt arbejdende. Måske fordi Darwins teori om, at kun de stærkeste overlever er blevet en grundlæggende fortælling i os alle. Måske fordi kapitalismens grundtanke er du skal tjene mange penge – flere penge hele tiden. Lige meget hvilken fortælling, du har lagt til grund for dine arbejdsvaner, så kan det være en god ide at kigge lidt på den. Spørg dig selv, om du kan arbejde mindre, med andre opgaver, i færre timer, hjemmefra eller om du kan omplaceres – og lad skyld/skam blive hjemme den dag, du spørger.

Føl frygten og gør det alligevel.

Når vi alle som en er bange for at blive fyret, stå “udenfor”, være arbejdsløse, så er det frygten, som styrer os. Vi tænker måske over, hvad vi hører i det offentlige rum om “det at være mindre god til arbejdet, at aviser nogle gange får talt arbejdsløse ned, eller at vi da heller ikke er noget værd. Når vi tildeles flexjob eller førtidspension skrives vi ind i en samfundskultur af “snyltere”, svage samfundsborgere, hvilket jeg synes er en fallit erklæring for vores samfund. Vi knokler for firmaets liv og lemmer. Vi kan ofte ikke finde ud af at stoppe op, mærke efter og sige nej.

Alt sammen af frygt for at føle os udenfor. I stedet synes jeg at vi skal sige sådan her: “hvor er du god til at mærke efter og passe på dig selv” til alle de sygemeldte, som formentligt har mærket efter, er stoppet op, og har fundet ud af, at livet er andet og mere end arbejde. Vi skal holde længe, vi vil gerne bidrage – men tiden er inde til at lære nye måder og de sygemeldte er vores læringsmestre.

Gad vide om det kan gøres bedre?

Det ved jeg, det kan. Som sygemeldt kan du blot blive i tvivl. Som samfund har vi brug for arbejdstagere såvel som arbejdsgivere, og jeg mener helt personligt, at virksomhederne kan profittere af alle de vidunderligt dygtige mennesker, som gerne vil arbejde. Som gerne vil have identiteten og som har kvalifikationer, der kan benyttes fortsat. Blot på nedsat tid. Det er jo ikke kompetencerne, som forsvinder, bare fordi vi ikke længere kan arbejde på fuld tid.

Jeg anbefaler følgende tiltag til dig og dine, hvor en sygemelding kan komme på tale:

– at du taler med din chef og laver en aftale hvor I prøver jer frem (skriv eventuelt denne aftale ud og udfyld den sammen)
– at I begge underskriver kontrakten
– at I aftaler at følge op løbende – for at se hvad der virker og hvad der ikke virker – samt at du skriver det ned. Gem også alle dokumenter, mails og andre (måske lægelige) udtalelser (husk at få dem på skrift)
– at I efter det første år mødes igen og taler om, hvorvidt alle muligheder er udtømte

Derefter kan det nemt lade sig gøre, at få en virksomhedskonsulent ud og indgå i en flexjobsamtale – læs mere her

Hvordan kan det være så nemt?

Det lyder nemt her. Det er jeg med på. Men vi mennesker har svært ved at ændre på indgroede vaner. Når du er “sygemeldt, så bliver livet hårdt”, fordi der stilles en masse krav til dig.

Det nemmeste er at gå på arbejde, som vi “plejer”. Undlade at fortælle om alt det, som virksomheden ikke kan se, men som vi gerne så, at de så og at give “systemet/virksomheden/samfundet” skylden for vores afvej/omvej . Og det passer så heller ikke, tror jeg.

For vi kommer stadig til at slås med indre overbevisninger og historier, som ikke lige er til at få øje på. Nogle af mine klienter har lært at tænke, at tingene jo ikke kan ændres/tales om for sådan har det altid været eller jeg orker ikke kæmpe mere. Det er genkendeligt og det er svært at tale om det. Uanset om du er på en arbejdsplads eller om du er i sygedagpengesystemet idag, er det svært. Ingen kan snige sig udenom.

For at ændre dette kræver det blot, at vi som samfund ikke tror, at folk er ude på at snyde…. måske er systemet bygget op omkring det at folk snyder. Måske er overbevisninger skabt af alle mulige skriverier eller noget vi har hørt en gang i en fjern fortid.

Det er forsøgt med borgerløn tankegangen i Finland. Læs mere om det her, hvis du har lyst.

Prøv en ny fortælling, hvis du tør!

Forestil dig følgende: at alle jobs var ok, at du levede i den filosofi, at din uddannelse ikke altid skulle bestemme hvad du rent faktisk arbejdede med, at du havde frit valg på alle hylder. At du kunne sætte dig hen et sted og drømme om nye jobs, fordi livet ramte dig med sygdom. At du som sygemeldt kunne vende tilbage til et arbejdsliv, som måske var langt bedre for dig. Selvom økonomien måske ikke helt fulgte med!

Jeg har hørt om direktører, som valgte et andet arbejdsliv og nu elskede at lege med børnene i en institution eller om sygeplejersker og databaseadministratorer, som elskede at tale med medmennesker og hjælpe dem til en bedre hverdag. Blot i andre rammer end dem, de “oprindeligt” kom fra.

Fordi tanker om “det rigtige liv” fylder, mens vi har små børn og familie. Senere i livet betyder det knapt så meget, men vi får ikke taget stilling til det – og ofte ende vi syge og stressede, fordi det eneste vi kender til, er at fortsætte i samme tempo (læs mere arbejde=flere penge=magt).

Hvad nu hvis… de ikke var begrænset af den frygt for at gøre noget andet. Hvad så?

Prøv en ny fortælling som virksomhed, hvis du tør!

Forestil dig følgende: at alle mennesker uanset uddannelse, som søgte et job hos dig, var kvalificerede på trods af uddannelse. At du kunne kigge på de menneskelige kvaliteter i stedet for de professionelle. Hvem ville du så ansætte? En ansøger med den rette baggrund eller en ansøger, som du kunne mærke?

Jeg vil gerne sparre med dig om en sygemeldt ansat, som du gerne vil beholde i din virksomhed. Jeg vil også gerne tale med dig, som er blevet syg og derfor ikke længere kan det samme. Lad nu være med at vente, til din arbejdsgiver giver tilbuddet. Måske sker det ikke. Og det er desværre meget værre at få et fleksjob i dag (som altid), når først du er havnet ude af arbejdsmarkedet og på sygedagpenge.

Kærligst Helene

 

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon Skriv, ring, send en ven – gør det nu!

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.