22 jan 2018

Børn / Krop/psyk / Økonomi

Det foregår hele tiden. Skæld ud hver gang, du taler med dem. Du ved ikke, hvad du skal stille op med det. Du føler dig stadig som et lille barn, og tiden er altså inde til, at I snart får en anden relation til hinanden.

Rent biologisk er det sådan, at vi fødes hjælpeløse og fuldstændig afhængige af vores forældre. De drager omsorg for os, lærer os op, underviser i etik og moral for den del af verden, som vi befinder os i – og i takt med at vi bliver ældre, slipper de oplæringen, fordi vi er blevet selvhjulpne. Skæld ud er ikke en del af en hverdag i et kærligt og befordrende hjem. På nær hvis vi gør noget livsfarligt, som at gå ud på vejen foran en bil.

Forestil dig en fugl, der har lært at flyve og skal se, om vingerne kan bære. Deres fuglemor og far står ikke hele tiden bagved og signalerer “du må heller have en hjælpende hånd”, for ellers går det galt. Næh, de slipper dig løs og du må selv ud og se, om de vinger kan bære. For de ved instinktivt, at de har lært den lille fugleunge det, de kan lære den. Resten skal den ud og opdage.

I vores del af verdenen er det mere normalt, at forældre “holder” for længe fast i deres børn. Det virker som en skræmmende verden at lukke dig ud i, og forældre kan tro, at de kun kan beskytte dig – ved at hjælpe dig, ved at brokke os over systemet, som ikke hjælper dig på samme måde, som de synes du skal, og ved at låne dig penge samt tøj og fornødenheder – og de gør dig en bjørnetjeneste ved at beskytte dig og låne dig penge til mad, tøj og fornøjelser. For hvornår skal du så lære at stå på egne ben?

De holder fast i, at de ved bedst, og derfor kan de komme op at skændes med dig. Når du forsøger at se om vingerne kan bære, og kommer hjem for at fortælle om dine erfaringer, er forældre ikke sene til at sige; Hvad sagde jeg? Du kan da heller ikke passe på dig selv… eller noget i den dur. Skæld ud blev en del af jeres hverdags samtale.

Forældre forsøger at belære dig om holdninger, selv efter du er flyttet hjemmefra og dermed lader de dig i stikken. De vil hellere skændes med dig end at give dig magten for dit eget liv tilbage.

Bare fordi vidne som forældre er så bange for at føle, at de er bange for at miste. Bange for at føle sig forladte eller bange for at give slip. Tænk hvis de blev ensomme. Men er det fair at fastholde sit barn i den fælde? Ikke hvis du spørger mig. Det er meget mere ansvarligt som forældre at løsne grebet (også det følelsesmæssige) lidt efter lidt og erkende, at du jo skal flytte hjemmefra på et tidspunkt.

Øvelse:

Hvis du har forældre, som skændes meget med dig, så øv dig i at skrive ned hvad du hører over et par gange. Øv dig i at holde fokus hos dig selv og prøv at lytte efter meningen…. Øv dig derefter i at tale med dine forældre på et tidspunkt, som I har aftalt.

Øv dig i at tale varmt for eksempel sådan:

  • ser og siger at din mor eller far forsøger at komme dig i møde
  • at det, den gamle siger giver meget mening
  • at den gamle er nem at omgåes og det er dejligt at være sammen
  • at den gamles adfærd er passende

Positiv respekt

Fortæl at du føler sig tæt på din far eller mor, at du værdsætter hver eneste dagligdags opgave de gør, at du sagtens kan klare at være en god lytter, at du nyder at være sammen med dem.

Har du lyst til at læse mere, så klik her på min blog. Køb enetimer til træning her.

Kærligst Helene

 

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon. Skriv, ring, send en ven – gør det nu!