Har du det rigtig skidt – fordi du er fuld af bekymringer?

Har du det rigtig skidt – fordi du er fuld af bekymringer?

At have det skidt er en tilstand, som de færreste ønsker

At have det skidt er ofte forbundet med skam og skyld. Bekymringer står i kø, så at sige. Uanset om følelserne handler om krop eller psyke. Vi kan have det skidt, fordi en livskrise og deraf bekymringsspiraler har væltet os ud over kanten. Som metafor er det nemt at forstå, ikke? At have skyldfølelse over “at have det skidt” kommer ofte af, at vi ikke har værktøjer til at forstå – ej heller værktøjer til at gøre noget for os selv, så vi får det bedre. Værktøjer er et vidt begreb, når vi taler om tilstanden “at have det skidt”. Derfor vil jeg give dig et eksempel fra mig eget liv.

Jeg har selv prøvet det, optil flere gange endda – og det var jeg bestemt ikke stolt af. Jeg har lidt af stress flere gange. Hele tre gange. Jeg var fyldt op af bekymringer om fremtiden og kunne ikke slippe dem. Jeg lærte ikke lektien første gang og måtte sygemelde mig. Faktisk er det første gang, jeg offentligt skriver om de tre omgange.

Min historie om bekymringer og stress lyder nogenlunde sådan

Jeg var i starten af 20érne, havde et lille barn på to år og et krævende job som marketingkoordinator samt en mand, der sejlede. Jeg arbejdede sent mange dage – eller tog hjem når dagen var slut på arbejdet, for at hente min datter, lege med hende, spise sammen med familien(som havde lavet mad) og rydde op, gøre natklar, læse historie og alt det andet, jeg gerne ville nå med min datter inden sengetid. Derefter sad jeg igen ved computeren og arbejdede. Jeg bekymrede mig ofte. Dels var skyldfølelsen flyttet ind i mit liv, da jeg fik mit første barn, og naturligt havde lyst til at tilbringe tid med hende.

Jeg arbejdede dengang med et område, jeg elskede. Derfor arbejdede jeg mere end min familie brød sig om, simpelthen fordi jeg synes det var fedt. Min mand og jeg talte meget om work-life-balance og han mente, at jeg arbejdede for meget i forhold til vores familieliv.

Det stressede mig enormt, at han ikke “havde min ryg” – og i løbet af kort tid blev arbejdsglæde vendt til en presset og stresset hverdag, hvor jeg ikke kunne noget uden at begynde at græde. Manden sagde, at jeg måtte vælge, ham og mit lille barn – eller jobbet og mig selv. Bekymringerne tog fart og skyldfølelsen og frygten blev en stor del af min hverdag. Det var ikke svært at vælge og jeg fandt et andet job, hvor jeg ikke havde ansvar for noget.

Første gang med bekymringer og stress varede 1 helt år

Første gang, hvor jeg var sygemeldt, havde det været rart at vide, at stress kommer af at føle sig presset. At have for mange krav. At det hjælper at tale med nogen om det. På arbejdet er chefen den rette. Men det ville også have været rart at vide, hvordan jeg skulle gribe den samtale an. Fordi jeg var 25-26 år gammel, og ikke vidste, at Arbejdsmiljøloven omhandler blandt andet § 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ej heller hvad der stod i den. Og frem for alt – jeg var meget autoritetstro og loyal. Jeg overpræsterede ganske simpelt. Jeg talte mest om de andres ansvar, altså chefen. Havde svært ved at skelne eget ansvar og andres ansvar. Jeg havde ikke lært det. Jeg ville ønske, at jeg dengang kunne være stærk og stå fast. At jeg havde accepten af, at jeg var ok.

Anden gang med bekymringer og stress

På det nye arbejde var jeg ikke glad – de nye opgaver kunne jeg godt lide, men jeg følte et pres fra arbejdsgiver på den salgsopgave, jeg havde fået. Der var et mål at nå. Urealistisk synes jeg – eller også synes jeg at tænke, at jeg ikke var dygtig nok. Presset blev endnu engang for stort, jeg blev sygemeldt med stress og havde en længere periode uden arbejde. Bekymringer blev udløseren for mig.

De første to gange gik knapt så godt – stress var dagligdag i lang tid

De to første gange med stress lærte mig meget om mig selv, som jeg ikke vidste i forvejen. Hvis jeg havde kendt til bevidsthedstræning og havde lyttet til undervisning om bevidsthedens sammensætning (du kan lytte til den her) dengang, havde jeg formentligt kunne gøre noget andet end melde mig syg. Bekymringer stod i kø: kunne jeg få dagen til at hænge sammen økonomisk, kunne vi blive boende, ville det blive bedre, var jeg så en dårlig mor for eksempel. Dengang vidste jeg ikke bedre – og derfor var den første sygemelding meget lang (tæt på et år), den næste et halvt år.

Begge gange kom jeg ikke tilbage til det firma, hvor jeg havde fået stress. For mine ledere var ligesom jeg selv af den opfattelse, at det var min helt egen sag, og noget, som jeg “bare skulle flyve op over og tage lidt fra oven”. Jeg tænkte meget af tiden, jeg brugte al min vågne tid på at gruble over, hvor dårlig jeg var, hvor lidt jeg elskede min familie, hvor dårlig en hustru jeg var og alle mulige andre tanker. Der var livligt gang i alle mulige tankespind, som jeg ikke kunne stoppe. Et tankespind, som var blevet født ind i mig gennem opvæksten. Som udover at levere tanker som “jeg er ikke en god mor”, “jeg elsker ikke min familie for så holdte jeg da bare op med…”, “jeg kan da heller ikke finde ud af noget”.

Tredje gang er lykkens gang

Tredje gang havde jeg lært lektien og lært mine signaler (tunnelsyn og for lidt søvn samt en klar overprioritering af – arbejdet). Jeg vidste, at jeg var nødt til at sige noget, fortælle min chef at jeg ikke kunne mere og bede ham tage over på alle mine arbejdsopgaver, således at jeg kun fik en ad gangen og løste denne. Så langt var jeg nået.

Bekymringer om hvad han tænkte, var nu ikke længere en del af mit tankemønster. Jeg havde lært meget. Hvad jeg ikke havde lært der – var klart at sige det i tide, så mine kropsreaktioner ikke skulle aktiveres. Nu ved jeg, hvad der er sundt for mig. Hvornår jeg skal holde en pause og hvornår jeg skal have fri. Bekymringer om kroppen har heller ikke længere en plads i mit liv.

Havde jeg haft de værktøjer, jeg har idag, havde stressen ikke fået tag i mig. Jeg vil så gerne hjælpe dig med at få styr på hvad der er vilkår og hvad der er bekymringstanker. Bevidsthedens sammensætning og metakognitive metoder er værktøjer, som jeg blandt andet bruger i mit arbejde.

Vil du inspireres til et arbejdsliv, der passer til dig og din livssituation?

Kærligst Helene