Parforholdet i krisetider

Hvordan lever vi sammen, når hverdagen rammer os? Når sygdommen tager over? Når vi ikke længere kan det samme – har den samme energi som tidligere, når sygdommen har været længerevarende? Er parforholdet i krisetider besværet af personlige angreb, svære stunder, manglende nærhed, manglende lyst, stress eller andet?

Er parforholdet i krise?

Det kan sagtens komme i krise. Hvordan mærker du det? For eksempel ved, at du eller din partner skælder meget ud, er ked af det eller trækker sig. Jeg har selv oplevet at være i krise, og kender mange par, som kommer i krise. Det giver sig selv, at med en skilsmisseprocent på omkring 50 så kender vi alle mennesker, som går fra hinanden.

Og det kan være en god ide. 

Hvornår?

Der er mange forskellige situationer. Jeg vil blot nævne et par stykker. Krise kan føles meget forskelligt, men når hverdagen begynder at være tung, når vi mærker utilfredsheden tydeligt, så er det ihverfald på høje tid at gøre noget. 

Ligesom når der er stoffer, alkohol, misbrug, overgreb eller utroskab, megen vrede, manglende intimitet og sex.

Det er helt normale temaer, som folk kommer med.

Du får nedenfor nogle af mine tanker om det. Det er både klient- og privat erfaringer. 

Selv lever jeg i et parforhold nu, hvor jeg kan nyde den samhørighed, mit ægteskab og mit samliv giver mig i dag. En voksen relation, som præges af nærhed, omtanke, kærlighed og forbundethed, empati og medfølelse. En relation, hvor vi er hinandens bedste venner. Hvor vi bruger tid sammen og vælger at tale om det, som er svært.

Det vigtigste for mig i livet er, at have livsvidner. Det er en partner i den grad. Et vidne på godt og ondt, på op og ned – på kærlighed og meget lidt kærlighed. Det er en prioritet i livsplanlægningen. For mig og for mange andre. Uanset om vi lever alene eller sammen, har vi prioriteter. 

Er samhørighed og kærlighed din prioritet?  

Samhørighed for mig betyder at lave ting sammen. At have et liv sammen. At være noget for hinanden. At høre til i et fællesskab. Måske er det ekstra vigtigt for mig, fordi jeg ofte har følt mig udenfor og anerledes. Lidt unormal og lidt “forkert”. Jeg ved det ikke. Men i dag er jeg meget tilfreds. Jeg er tilfreds med mit parforhold og med min egen rolle i parforholdet. Jeg mærker ligeværdigheden i hverdagen, hvor vi i fællesskab træffer beslutninger og skaber gode oplevelser sammen.

Kommer kriser uanset hvad?

Kriser hører med til et liv, hvor begge parter lever, ånder, vokser, står stille, har sygdomme eller andre skavanker tæt på. Ligesom det kan føles som en krise, hvis den ene af parterne i perioder har travlt med andre emner. Hvordan taler I så om det sammen? Med kritik eller med kærlighed? Med forståelse eller med had.

Måske vil du gerne ud af en krise i parforholdet?

Det kan jeg godt forstå. Det er ikke rart. Vi vil ofte give den anden skylden helt alene. Det betyder jo ikke så meget, hvordan du har det, hvis du blot er dig selv og lever alene, for der er du også alene om at tage ansvar. I parforholdet kan de aftaler, vi har indgået, blive vendt på hovedet op til flere gange i livet. Der er forsket i, hvad den stærke indflydelse relationer har på vores mentale og fysiske helbred (for eksempel hjertesygdomme, immunforsvar, depression og modstandskraft). Mennesker i kærlighedsrelationer påvirker og regulerer hinandens fysiologi og emotioner.

Der findes kraftfulde afprøvede interventioner som EFT – og det er bekræftet via forskning. Der er ny videnskab omkring kærlighed, som giver os et fokus og et mål for parterapien, nemlig voksentilknytning. Der findes en række forskere, som har kigget på parforholdets natur.

Det der hjælper

Min erfaring er, at vi må tale om os og det vi vil – for ikke at miste os selv og for at blive klogere som mennesker. Og vi må holde fast i aftaler. Vi må lære at tale og vi må lære at mærke os selv. Når vi bor alene, kan vi blot trække gardinet for og lukke os inde. Men hvem siger, at vi ikke kan tage en fridag, selvom vi bor sammen med vores partner?

Det nemmeste i verden er at sige farvel og tak, når man som jeg har prøvet det nogle gange. Og så igen, det er overhovedet ikke nemt. Det er overhovedet ikke nemt. Krise i parforholdet har det med at følge med. Det fortæller jeg lidt mere om nedenfor. I EFT (emotion fokuseret terapi) taler vi netop ind i hinandens liv med hjertet – og det gør en forskel.

Mister du dig selv ind imellem?

At miste sig selv i relation til andre er ikke rart. Det er heller ikke sundt på lang sigt. Men det som føles som at miste sig selv, kan også oversættes til tilknytning. Og den skal vi blive meget klogere på. For det er her, at gaverne i parforholdet ligger. Tilknytningen handler om at føle tryghed sammen med andre. Det har vi brug for. En sikker havn, hvor vi kan søge hen i stormvejr. En tryg base at bevæge sig ud fra.

Jeg har oplevet at miste mig selv, når jeg var i parforhold med svære emner. Jeg så det ikke selv før bagefter en gang, og havde en meget god veninde, som hjalp mig. Med at holde mig selv ovenpå og komme ud af den svære relation. Det var svært, det tog tid, men det var det hele værd.

At miste tilknytningen til sig selv

Jeg har mistet min lanterne tidligt i mit voksne liv. Jeg følte mig ikke tryg nogen steder. Jeg vidste ikke hvordan. Ingen lyttede til mig og passede på mig. Jeg følte mig ikke betydningsfuld, og jeg følte ikke at jeg havde nogle at stole på. Jeg mærkede heller ikke engagement. Sådan var det. Min familie vidste ikke bedre. Det forstår jeg godt idag.

Jeg voksede op og havde en del relationer, som var grænseoverskridende og nedgørende for mig. Hvor jeg ikke kunne holde fast og bare være mig. Hvor jeg mistede tilliden til mig selv. Hvor jeg ikke var tilgængelig. Heller ikke altid for min egen skyld. Men jeg så det ikke. Jeg var ikke klogere dengang. Uanset hvad, så vil jeg ikke klandre andre. Der er alt for megen sorg forbundet med det at have mistet kontakten til mine forældre (som døde). Det har jeg arbejdet med i terapi.

Og alle omkring mig – på nær en nabo – spillede med.  Min mor synes endda, at jeg bare skulle være glad og lykkelig. Jeg havde jo alt. Dengang var samhørighed ikke en prioritet, vi havde interne skænderier og var ikke gode til at lytte til hinanden. Vi var heller ikke gode til at tale sammen. Der foregik en magtkamp imellem os. Den magtkamp tager jeg gerne min del af. Jeg ville gerne have vidst, hvad jeg ved i dag. For så havde jeg kunne sætte ord på det, som var så svært den gang. Måske havde vi haft en anden relation. Måske havde det, som skete, haft en anden klang i mig.

Hvorfor værne om parforholdet?

Selve formålet med at værne om sit parforhold set med mine øjne er, at vi over tid har livsvidner, som også kan lære os noget. Livsvidner, som giver os gaver i form af samhørighed, kærlighed (nogle gange ubetinget og uselvisk), lykke og lyst. Fordi nærhed er nødvendig og naturligt – samtidig meget sårbart.

Disse følelser er en gang blandede bolsjer, men ikke desto mindre ret stærke for os som menneskelig art. Vi må selvfølgelig hver især føle, at samhørighed er vigtig for os, hvis dette partnerskab skal lykkes. Uden den – intet parforhold. Det kræver nogenlunde sunde voksne at holde fast.

Hvis der er misbrug og alkohol involveret i dit parforhold, så tag stilling til om dit liv er det værd. Mærk efter indeni om du er tryg eller utryg? Tal med partneren om eventuelt at få hjælp.

Ligesom psykisk nedbrydelige forhold kræver et vågent øje. Psykisk vold er lig med alle de måder, en person kan skade, skræmme, krænke, styre og dominere andre ved hjælp af en bagvedliggende magt eller trussel. Her vil jeg dog gerne komme med en observation, som jeg ofte i terapien har gjort. Nemlig at det kan ske, at den anden slet ikke skader med overlæg. Det kan være, han eller hun ikke er opmærksom på det. Tænk hvis de aldrig har set det? Tænk hvis det ikke er sagt højt? Vi kan ikke læse hinandens tanker. Derfor kan det være godt at lære nyt i terapi.

Hvis vi ikke taler sammen, så …

Kunsten er at blive ved med at tale sammen. Fortælle om det indre kaos af følelser (de sårbare), som kan opstå, når vi for eksempel oplever, at hverdagens energi ikke længere er som tidligere. Fortælle vores partner, at de aftaler, som vi havde, ikke på nuværende tidspunkt kan overholdes.

Hvorfor, tænker du måske?

Jo, det er vigtigt, at min partner ved, at jeg ikke længere eller lige nu kan holde de aftaler om intimitet, som jeg ellers har lavet med ham, fordi smerter gør det vanskeligt for mig at holde mig vågen. Det er vigtigt at jeg ved, at min mand har brug for mere søvn i en periode, fordi han mærker sine sygdomme spænde kraftigt ben for hans evne til at være vågen. Men jeg har som nævnt også lært tidligt, at mine behov ikke var vigtige og derfor er det ekstra sårbart for mig idag, hvis aftaler ikke holdes. Måske har du noget andet med i din erfaringskasse. Du er en af dem, for hvem livet blot har været en lang rejse af gode oplevelser. Pludselig en dag begynder din partner at tale om andre emner, end dem, I plejer at tale om, og du forstår det ikke. Det skaber en utryghed imellem jer, som betyder at trygheden forsvinder.

Ved at tale sammen og virkelig forsøge at forstå hinanden skaber I samhørighed på ny. På den måde kan aftalerne ændres for en tid. På den måde er vi nærværende i vores samliv og vi “ser” både os selv og hinanden.

Dermed bliver parforholdet ikke en tro kopi af det levede liv og det jeg/min ægtemand har set og oplevet tidligere. Det bliver et parforhold – et levende parforhold med voksne samtaler, med aftaler, som kan ændres fordi vi tør. Med samhørighed og lykke. Med lyst og livsvidner.

Vil du høre mit oplæg om parforhold, så kig med her.

Du kan også læse mere om parforhold på Bloggen, hvor jeg skriver om nogle af de temaer, jeg oplever i terapien hver uge.

Pas på dig,
kærligst Helene