09 Sep 2019

Familie / Øvelse / Parcoaching / Parforhold

Hvordan lever vi sammen, når hverdagen rammer os? Når sygdommen tager over? Når vi ikke længere kan det samme – har den samme energi som tidligere, når sygdommen har været længerevarende?

Jeg har tænkt over dette i flere omgange. Du får nedenfor nogle af mine tanker om det. Måske fordi jeg også har nogle private erfaringer, som gør mig i stand til at nyde den samhørighed, mit ægteskab og mit samliv giver mig.

Det vigtigste for mig i livet er, at have livsvidner. Det er vores børn. Og det er en partner i den grad. Et vidne på godt og ondt, på op og ned – på kærlighed og meget lidt kærlighed.

Det betyder ikke så meget, hvordan vi har det, hvis vi blot er os selv og lever, men i parforholdet kan de aftaler, vi har indgået, blive vendt på hovedet op til flere gange i livet. Min erfaring er, at vi må tale om det – for ikke at miste os selv og for at blive klogere som mennesker.

Det nemmeste i verden er at sige farvel og tak, når man som jeg har prøvet det nogle gange. Og så igen, det er overhovedet ikke nemt. Det er overhovedet ikke nemt.

Jeg har oplevet at miste mig selv i den proces i en meget svær relation. Jeg så det ikke selv, men havde en meget god veninde, som hjalp mig. Med at holde mig selv ovenpå og komme ud af den svære relation.

Selve formålet med at værne om sit parforhold set med mine øjne er, at vi over tid har livsvidner, som også kan lære os noget. Livsvidner, som giver os gaver i form af samhørighed, kærlighed (nogle gange ubetinget og uselvisk), lykke og lyst. Disse følelser er en gang blandede bolsjer, men ikke desto mindre ret stærke for os som menneskelig art. Vi må selvfølgelig hver især føle, at samhørighed er vigtig for os, hvis dette partnerskab skal lykkes. Uden den – intet parforhold.

Kunsten i parforholdet er at blive ved med at tale sammen. Fortælle om det indre kaos, som kan opstå, når vi for eksempel oplever, at hverdagens energi ikke længere er som tidligere. Fortælle vores partner, at de aftaler, som vi havde, ikke på nuværende tidspunkt kan overholdes. Hvorfor, tænker du måske? Jo, jeg mener at det er vigtigt, at min partner ved, at jeg ikke længere eller lige nu kan holde de aftaler om intimitet, som jeg ellers har lavet med ham, fordi smerter gør det vanskeligt for mig at holde mig vågen. Jeg mener at det er vigtigt at jeg ved, at min mand har brug for mere søvn i en periode, fordi han mærker sine sygdomme spænde kraftigt ben for hans evne til at være vågen.

På den måde kan aftalerne ændres for en tid. På den mådei er vi nærværende i vores samliv og vi “ser” både os selv og hinanden.

Dermed bliver parforholdet ikke en tro kopi af det levede liv og det jeg/min ægtemand har set og oplevet tidligere. Det bliver et parforhold – et levende parforhold med voksne samtaler, med aftaler, som kan ændres fordi vi tør. Med samhørighed og lykke. Med lyst og livsvidner.

Pas på dig,
kærligst Helene

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. 15 minutter i min klinik eller på telefon er hvad du har mulighed for at modtage. Skriv, ring, send en ven – gør det nu!