selvværd 18 nov 2020

Følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab

Er du helt normal?

Jeg håber, at dit selvværd er i fokus. Forhåbentligt er du ikke helt normal.

Så for nyligt “Go’morgen Danmark” og Andreas Odbjerg (en ung ny kunstner) var i stolen hos de flinke morgenværter. Hans nye hit “føler mig 100” stormer fremad. Hør det her.

Han fortæller i interviewet om sit liv med et trygt opvækstmiljø og hvordan han er sikker på sig selv og alle sine sider. Han er inspirerende og anerledes i sin tilgang til sig selv. Jeg nyder at han tør.

I danmark har vi flest mennesker, der ikke tør. Har du brug for sparring til at leve dit liv indrestyret, så læs gerne videre. Hvis ikke, så tænkt blot over, hvor heldig du er. At du kan nyde dig selv.

Syng med på selværdssangen fra den unge mand

Som Andreas, der i sin biografi på Facebook skriver “skarp, tynd, køn, overbevisende & flabet” – i fuld accept af, hvem han er og hvad han føler. Det er så inspirerende.

Hans tekst starter sådan:

Kedeligt, ikk’ levende
Nej, jeg vil ikk’ sidde ned
Det her kan ikk’ blive
Nogen sku’ jo sige det
Bruger hel’ min frihed
Ser mig lidt omkring
Jeeeg flyver gennem København
Falder aldrig, falder aldrig
Jeeeg maler byen med mit navn
Og lige der midt på gulvet, ved jeg
Alle kigger på mig, når jeg danser med mig selv
Føler mig selv 100, 100
Jeg blev væk fra alle mine venner
 
Og jeg blev inspireret til dette blog indlæg. Blev inspireret til blot at hoppe rundt på gulvet og være glad. Men sådan har det ikke altid været. Jeg kan skifte sindelag, være i følelser og gå ud og ind af dem. Er det sundt? Ja, det er! Følelser er sunde og vigtige. De er vores navigation her i livet. Uden dem ved vi ikke rigtigt, hvem vi er. Hverken i os selv eller sammen med andre.
 
Jeg møder oftest mennesker, som har det svært med livet – i min praksis og i de mentor opgaver, som jeg har. I undervisningen af pårørende til psykisk sårbare møder jeg de dejligste forældre, som blot har uendeligt svært ved at vise hvad de føler. Derfor kan jeg godt forstå, at dette unge menneske er populært. Hans evne til blot at være sig selv, nyde livet og give udtryk for sin glæde over livet. Tak for dig, Andreas.
 

Personligt lederskab er nøglen

I min praksis møder jeg hver uge mennesker, som har svært ved at leve et indrestyret liv. De halser afsted efter normer, overbevisninger og drømme, som andre har plantet i dem. De har ikke taget stilling til deres liv, deres ønsker, deres drømme. Og hvordan kan det være?
 
Ofte er vi ikke klar over, at de drømme, vi har – er plantet af andre. I en fjern fortid. Af vores omgivelser. De personlige mål og drømme, ønsker og værdier – er ikke noget, familien taler om ved spisebordet. Hvis vi gør, bliver vi sammenlignet, vurderet og vejet af de andre rundt om bordet.
 
I hverdagen kan det være svært at se på tilfredshed og selvværd som emner, der kan skrues på. Det mener jeg dog helt bogstaveligt, at vi kan. Blot ved at få støtte til andre tanker, kommer vi automatisk til at føle noget andet. Sangen, som Andreas synger kan få pulsen op og ligeledes humøret. Tænk hvis du kunne gøre det – hver dag – hver uge og hver måned. Blot ved at tale med en anden, høre musik eller ved at gå en tur i regnvejr og mærke dråberne på kinderne.
 

Du kan – gør det!

Jeg ved, at det kan lykkedes. Du kan træne dit selvværd og din tilfredshed med livet lige nu. Selvom nye følelser kræver nye tanker og nye stemninger kan du lære det. Tænk blot på ressourcen i en god vens opkald på en grå og trist hverdags aften. Der er så megen styrke i dig – blot ved at vide, du er til stede i en samtale. Øv det også for eksempel, når du er ude et nyt sted. Tænk på følelsen af selvværd (måske kender du en selvsikker kvinde som oser af styrke) og dyrk denne følelse indefra. Du skal blot træne disse følelser lidt mere. Det menneskelige sind vil så gerne tænke på alle farerne, men det var nødvendigt i den fjerne urtid. Det er ikke nødvendigt i Danmark idag.
 
 
 
Ensom 31 jul 2020

Følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab

Er du voksen og følsom?

Selvomsorg – hvad er det? Spørger du måske dig selv lige nu…

Er du som nogle af mine mentees et sted i livet, hvor du tænker “hvad er omsorg for mig selv”? Måske er børnene blevet store og du har ikke længere dem at “putte” dig til. Måske er du lige blevet skilt, konen er flyttet og hvor skal du så gå hen, når lægen skal kontaktes, når børnene sætter sig hos dig og fortæller om deres inderste tanker. Bliver du vred? Bliver du ked af det – fylder skam og skyld?

Her er uddrag af min liste over egenskaber, vi har når vi er voksne og styrer for vildt. Listen, som jeg støtter klienter i at benytte sig af, når tankerne flyder af gamle, nedtrampede stier:

  • Jeg elsker mig selv ubetinget

  • Jeg er lykkelig

  • Jeg føler ømhed – overfor mig selv 

  • Jeg føler hengivenhed

  • Jeg har det sjovt

  • Jeg føler lykke

  • Jeg får 

  • Jeg giver

  • Jeg beskytter mig selv

  • Jeg lærer mig selv det jeg mangler

  • Jeg er hjælpsom

  • Jeg forsørger mig selv

  • Jeg forkæler mig selv

  • Jeg kan le og græde

  • Jeg tilgiver mig selv

  • Jeg er hensynsfuld overfor mig selv

  • Jeg er taknemmelig

  • Jeg er selvhjulpen

  • Jeg er omsorgsfuld

  • Jeg kan adskille mig selv fra andre – følelsesmæssigt

  • Jeg kan føle mig salig

  • Jeg er nænsom overfor mig selv

  • Jeg har medfølelse overfor mig selv

 

Smag lige på ordene igen….

 

Følelserne er mange – her er nogle

Jeg er værdifuld (uanset hvordan mit liv ellers ser ud). Jeg elsker mig selv ubetinget (også alle fejlene – de ydre og de indre). Jeg er smuk. Jeg er dygtig. Jeg er god nok. Jeg nyder livet. Jeg elsker dem omkring mig. Fortsæt selv din liste….

 

Selvomsorg

Er absolut et overset begreb – når vi taler om at vedligeholde vores følelsesliv. Vores helt eget indre følelsesliv. For har vi lært det? Næææææh nej. Vi har haft masser af læremestre i vores opvækst. Vores forældre, vores relationer og det vi har læst og set. Kort sagt vores sociale arv.

Men vi har brug for selvomsorg. For som voksen er der ikke andre til at give den. Vi kan dog godt have nogle forventninger om, at andre giver os den. At vi skal fyldes op ved at blive inviteret, få gode venners invitationer, blive nusset, pusset og krammet og få alt den omsorg, som vi har KRAV på. Men nej. Hvis ikke du fik den omsorg, du havde brug for som lille, så er du nødt til at bede om og mærke dine behov nu, hvor du er voksen. For ingen kan og skal læse dine tanker, forstå dine handlinger og blot fylde på af alt det, som du ønsker. INGEN kan læse dine tanker. Ingen har ret til at pådutte andre noget. Ingen har ret til at manipulere dig til at gøre det, som de ønsker. Ingen.

Du kan sagtens give dig selvomsorg

Ved at blive ved med at holde øje med dine tanker kan du i første omgang lægge mærke til, hvad du tænker. Skriv ned hver dag i 5 minutter, når du opdager at du tænker. Ikke mere end 5 minutter hver dag i en uge. Nemt ikke.

Nu ved du så, hvad du tænker. Næste skridt er at se på de tanker. Er det de kærlige og varme tanker, som du har skrevet ned? Oftest ikke. Så nu kan du øve dig i at være kærlig. Brug fx min liste ovenfor til at finde kærlige sætninger og sæt en gul seddel på skrivebordet, ved din seng eller i din telefon. Maksimalt kan du huske og træne en sætning ad gangen. Så start med den dejligste.

Wellnes for følelserne kan også være at booke en tid hos mig og få sat lidt lys på de følelser, som styrer dig i hverdagen. Du får de første 15 min gratis.

Kærligst

Helene

26 feb 2018

Følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab

Har du det rigtig skidt – fordi du er fuld af bekymringer?

Jeg har selv prøvet det, optil flere gange endda – og det var jeg bestemt ikke stolt af. Jeg har lidt af stress flere gange. Hele tre gange. Jeg var fyldt op af bekymringer om fremtiden og kunne ikke slippe dem. Jeg lærte ikke lektien første gang og måtte sygemelde mig. Faktisk er det første gang, jeg offentligt skriver om de tre omgange.

 

Min historie om stress lyder nogenlunde sådan!

Jeg var i starten af 20érne, havde et lille barn på to år og et krævende job som marketingkoordinator og en mand, der indimellem sejlede. Jeg arbejdede sent mange dage – eller tog hjem når dagen var slut på arbejdet, for at hente min datter, lege med hende, spise sammen med mand (som havde lavet mad) og rydde op, gøre natklar, læse historie og alt det, jeg synes jeg skulle nå med min datter inden sengetid. Derefter sad jeg igen ved computeren og arbejdede. Jeg bekymrede mig ofte.

Fordi jeg synes det var fedt. Men – min mand og jeg talte meget om work-life-balance og han synes bestemt, at jeg arbejdede for meget i forhold til vores familieliv. Det stressede mig enormt dengang, at han ikke “havde min ryg” – og i løbet af kort tid blev arbejdsglæde vendt til en stresset hverdag, hvor jeg ikke kunne noget uden at begynde at græde. Manden min sagde dengang, at jeg måtte vælge, ham og mit lille barn – eller jobbet og mig selv. Bekymringerne tog fart. Det var ikke svært at vælge og jeg fandt et andet job, hvor jeg ikke havde ansvar for noget. Men jeg var ikke glad – de nye opgaver kunne jeg ikke lide og jeg følte et pres fra arbejdsgiver på den salgsopgave, jeg havde fået. Presset blev endnu engang for stort, jeg blev sygemeldt med stress og havde en periode uden arbejde. Bekymringer blev udløseren for mig.

 

De første to gange gik knapt så godt – stress blev dagligdag i lang tid.

De to første gange med stress lærte mig meget om mig selv, som jeg ikke vidste i forvejen. Hvis jeg havde kendt til bevidsthedstræning og havde lyttet til undervisning om bevidsthedens sammensætning (du kan lytte til den her) dengang, havde jeg formentligt kunne gøre noget andet end melde mig syg. Bekymringer stod i kø: kunne jeg få dagen til at hænge sammen økonomisk, kunne vi blive boende, ville det blive bedre, var jeg så en dårlig mor for eksempel. Dengang vidste jeg ikke bedre – og derfor var den første sygemelding meget lang (tæt på et år), den næste et halvt år.

Begge gange kom jeg ikke tilbage til det firma, hvor jeg havde fået stress – for mine ledere var ligesom jeg selv af den opfattelse, at det var min helt egen sag, og noget, som jeg “bare skulle flyve op over og tage lidt fra oven”. Jeg var ikke klogere end at jeg tænkte meget af tiden, jeg brugte al min vågne tid på at gruble over, hvor dårlig jeg var, hvor lidt jeg elskede min familie, hvor dårlig en hustru jeg var og alle mulige andre tanker…. der var livligt gang i alle mulige tankespind, som jeg ikke kunne stoppe.

 

Tredje gang er lykkens gang!

Tredje gang havde jeg lært lektien og lært mine signaler (tunnelsyn og for lidt søvn samt en klar overprioritering af – arbejdet). Jeg vidste, at jeg var nødt til at sige fra, fortælle min chef at jeg ikke kunne mere og bede ham tage over på alle mine arbejdsopgaver, således at jeg kun fik en ad gangen og løste denne. Så langt var jeg nået. Bekymringer om hvad han tænkte, var ikke længere en del af mit tankemønster mere. Jeg havde lært meget. Hvad jeg ikke havde lært der – var klart at sige det i tide, så mine kropsreaktioner ikke skulle aktiveres. Nu ved jeg, hvad der er sundt for mig. Hvornår jeg skal holde en pause og hvornår jeg skal have fri. Bekymringer om kroppen har heller ikke længere en plads i mit liv.

Havde jeg haft de værktøjer, jeg har idag, havde stressen ikke fået tag i mig. Jeg vil så gerne hjælpe dig med at få styr på hvad der er vilkår og hvad der er bekymringstanker. Bevidsthedens sammensætning og MINDStrain metoden er værktøjer, som jeg bruger i mit arbejde.

Vil du inspireres til et arbejdsliv, der passer til dig og din livssituation?
Så ring på 3048 2372 eller book en tid på min hjemmeside.

 

11 feb 2018

Følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab

Livsplan for et enkelt område

For at kunne skrive din livsplan, vælger du først dit livsområde.

 

Klik på det første livsområde ved “Livsplan for området” og en rullemenu kommer frem. Vælg her – For eksempel Bolig

Skriv livsplanen, visionen, delmålene og klik på “Send”

Herefter modtager du en kopi til eget brug – ligesom jeg modtager en kopi til vores eventuelle samarbejde. Jeg gør dog ikke noget, medmindre du har sendt mig en bookning på 15 min. Det kan også være et led i vores allerede eksisterende samarbejde. 

Læs mere om mine metoder her eller læs mere om de 11 livsområder, som jeg beskæftiger mig med.

 
 

For at skabe dette i mit liv, vil jeg gøre følgende (hvem, hvad, hvordan, hvornår):

 

Verifikation