selvværd 18 nov 2020

Følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab

Jeg håber, at dit selvværd er i fokus. Forhåbentligt er du ikke helt normal.

Så for nyligt “Go’morgen Danmark” og Andreas Odbjerg (en ung ny kunstner) var i stolen hos de flinke morgenværter. Hans nye hit “føler mig 100” stormer fremad. Hør det her.

Han fortæller i interviewet om sit liv med et trygt opvækstmiljø og hvordan han er sikker på sig selv og alle sine sider. Han er inspirerende og anerledes i sin tilgang til sig selv. Jeg nyder at han tør.

I danmark har vi flest mennesker, der ikke tør. Har du brug for sparring til at leve dit liv indrestyret, så læs gerne videre. Hvis ikke, så tænkt blot over, hvor heldig du er. At du kan nyde dig selv.

Syng med på selværdssangen fra den unge mand

Som Andreas, der i sin biografi på Facebook skriver “skarp, tynd, køn, overbevisende & flabet” – i fuld accept af, hvem han er og hvad han føler. Det er så inspirerende.

Hans tekst starter sådan:

Kedeligt, ikk’ levende
Nej, jeg vil ikk’ sidde ned
Det her kan ikk’ blive
Nogen sku’ jo sige det
Bruger hel’ min frihed
Ser mig lidt omkring
Jeeeg flyver gennem København
Falder aldrig, falder aldrig
Jeeeg maler byen med mit navn
Og lige der midt på gulvet, ved jeg
Alle kigger på mig, når jeg danser med mig selv
Føler mig selv 100, 100
Jeg blev væk fra alle mine venner
 
Og jeg blev inspireret til dette blog indlæg. Blev inspireret til blot at hoppe rundt på gulvet og være glad. Men sådan har det ikke altid været. Jeg kan skifte sindelag, være i følelser og gå ud og ind af dem. Er det sundt? Ja, det er! Følelser er sunde og vigtige. De er vores navigation her i livet. Uden dem ved vi ikke rigtigt, hvem vi er. Hverken i os selv eller sammen med andre.
 
Jeg møder oftest mennesker, som har det svært med livet – i min praksis og i de mentor opgaver, som jeg har. I undervisningen af pårørende til psykisk sårbare møder jeg de dejligste forældre, som blot har uendeligt svært ved at vise hvad de føler. Derfor kan jeg godt forstå, at dette unge menneske er populært. Hans evne til blot at være sig selv, nyde livet og give udtryk for sin glæde over livet. Tak for dig, Andreas.
 

Personligt lederskab er nøglen

I min praksis møder jeg hver uge mennesker, som har svært ved at leve et indrestyret liv. De halser afsted efter normer, overbevisninger og drømme, som andre har plantet i dem. De har ikke taget stilling til deres liv, deres ønsker, deres drømme. Og hvordan kan det være?
 
Ofte er vi ikke klar over, at de drømme, vi har – er plantet af andre. I en fjern fortid. Af vores omgivelser. De personlige mål og drømme, ønsker og værdier – er ikke noget, familien taler om ved spisebordet. Hvis vi gør, bliver vi sammenlignet, vurderet og vejet af de andre rundt om bordet.
 
I hverdagen kan det være svært at se på tilfredshed og selvværd som emner, der kan skrues på. Det mener jeg dog helt bogstaveligt, at vi kan. Blot ved at få støtte til andre tanker, kommer vi automatisk til at føle noget andet. Sangen, som Andreas synger kan få pulsen op og ligeledes humøret. Tænk hvis du kunne gøre det – hver dag – hver uge og hver måned. Blot ved at tale med en anden, høre musik eller ved at gå en tur i regnvejr og mærke dråberne på kinderne.
 

Du kan – gør det!

Jeg ved, at det kan lykkedes. Du kan træne dit selvværd og din tilfredshed med livet lige nu. Selvom nye følelser kræver nye tanker og nye stemninger kan du lære det. Tænk blot på ressourcen i en god vens opkald på en grå og trist hverdags aften. Der er så megen styrke i dig – blot ved at vide, du er til stede i en samtale. Øv det også for eksempel, når du er ude et nyt sted. Tænk på følelsen af selvværd (måske kender du en selvsikker kvinde som oser af styrke) og dyrk denne følelse indefra. Du skal blot træne disse følelser lidt mere. Det menneskelige sind vil så gerne tænke på alle farerne, men det var nødvendigt i den fjerne urtid. Det er ikke nødvendigt i Danmark idag.
 
 
 

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon. Skriv, ring, send en ven – gør det nu!