Familiens nærhed 05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familens) fest, ikke?

Familien – den varme nære familie

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. Hvor familien pynter juletræ sammen. Hvor vi smiler og er glade. Forventningerne er mange. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de blandt andet lyttede til andre i samme situation. De fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder. På samme måde som du kan kigge på tilfredshed ved at skrive livshjulet ud og vurdere tilfredshed. Se link nedenfor. Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Du kan også skrive den allerførste vision. Den for din familie. Den ypperste drøm, du har. For eksempel kan visionen se således ud:

Min familie er mit fundament, min støtte og de er der, når jeg har brug for dem til praktiske, økonomiske og blot hyggelige timer.

Vi tilbringer tid sammen og jeg tænker om dem, at de er værdifulde sparringspartnere i mit voksne liv. De har en historie at fortælle mig, og vi nyder samværet hver uge. Jeg vil altid forsøge at bruge tid sammen med ældre generationer, for at lære mest muligt om den historie, som de kan fortælle, og for at lære at være menneske.

Og du kan skrive din her.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Familien kan også være der, hvor du øver dig for alvor i livets genvordigheder og moralske forpligtelser

Det sker ofte, at familier begynder at flytte sig – ikke i takt, oftest heller ikke samtidig. Men når en begynder at røre ved gamle historier, fortælle om sig selv på en anden måde, tage skridtet til at sige “jeg kan og vil selv” eller “jeg har ikke tid idag”, så rykker alt sig. Det kan være svært ikke at forsøge at fastholde sine nærmeste i en gammel kurs. Det er altid det nemmeste at blive på kursen. Det er dog ikke altid det beste. Nogle gange skal du som den nærmeste sige ting højt. Også selvom det gør ondt.

Julen kan være udviklingens fest!

20 feb 2019

Bolig

Børneliv

Boligen til dig, som har børn boende hjemme, kan indeholde mange forskellige drømme. Det kan være, at du drømmer om at have et værelse til hvert barn, en have, en stor gård, så dine børn kan lege med andre børn i fritiden, eller måske drømmer du om det sted, hvor du og din familie kan have køer, grise, får og heste.

Uanset hvad du går og drømmer om, så lad dig inspirere af to sætninger:
hvad gør dig lykkelig?
hvad gør dine børn lykkelige?

Det er meget forskelligt, hvad vi har behov for og ingen kan fortælle dig, hvad der er rigtigt for dig. Det allervigtigste er, at du har overskud i dit liv a både af tid, penge og livslyst. Hvis hamsterhjulet kører med dig, kommer du til at mangle livslysten og det er bare ikke sjovt på lang sigt.

Hvis du har ønsker til at arbejde med dette livsområde, eller du har tekster, som du gerne vil have, at jeg skriver mere om, så skriv endelig.

17 feb 2019

Børn

Ungdomsliv

Bolig til dig, som er helt ung skal helst være billig og måske også gerne sammen med andre, da den første bolig oftest er forbundet med at flytte hjemmefra. Derfor kan du i ro og mag sætte dig til at skrive dig op forskellige steder, så du har gode numre, når du er klar. Det er lidt forskelligt, hvornår unge er klar til at flyve fra reden, men et sted mellem 18a22 er et godt bud.

Derfor – kig lidt på opskrivning, for eksempel hos KAB, DAB og også et lokalt boligselskab i det område, hvor du bor nu. Når du så er klar, så tag ud og kig på områderne a sådan at du kan finde ud af, hvad der er attraktivt for dig. Husk på, at du godt kan drømme vildt nu. Du er alene, ung og har al den tid, du behøver a og du kan altså godt tillade dig selv at tage stilling til, hvad du har lyst til. Den første bolig giver altid et sug i maven.

Det er dejligt endelig at få lov til at indrette hele lejligheden a men det er også dyrt. Så begynd allerede hjemmefra at samle lidt sammen. Det betaler sig i sidste ende. Fx. kan du samle porcelæn, glas, bestik og kopper. Du kan samle på håndklæder og viskestykker. Bare vær på forkant, det er rart når du endelig får din lejlighed. Du kan også spare op til indskud. Som regel er det 3-6 mdr husleje, man skal betale inden indflytning.

Hvis du har ønsker til at arbejde med dette livsområde, eller du har tekster, som du gerne vil have, at jeg skriver mere om, så skriv endelig.

11 jan 2019

Børn / Krop/psyk

Værn om de gode relationer – også når børnene bliver voksne!

Vil du have et godt forhold til dine voksne børn?`

 
Drømmer du om gode relationer? Har du skabt en god kontakt til dine voksne børn? Tænker du nogensinde over, hvordan dine voksne børn har det følelsesmæssigt? Har du overvejet at spørge dem om hvordan deres liv ser ud med deres følelser? Tør du spørge om deres mening om dig som mor eller far? Og tør du lytte længe nok og åbent nok?
 
Jeg tror personligt, at vi kommer langt med at være åbne og lytte. Det kan være svært som forældre til voksne børn, at lytte – lytte – lytte. Bruge begge øre og ikke tale for meget. De fleste kender til mennesker, som taler i munden på en. Prøv om du kan være stille længe nok – bare indimellem. Der er værdifuld viden at hente. Dit forhold til barnet eller børnene bliver ofte bedre at at lytte mere og tale mindre. Simpelthen fordi tilknytning kommer af at vi som forældre har beskyttet, leget og været omsorgsfulde overfor vores spædbørn. Og tilknytningen varer resten af livet. Derfor er den vigtig.
 
Spædbørn har brug for stabile voksne, regelmæssig kontakt, at de bliver passet omhyggeligt og sørger for at deres behov bliver dækket samt simpelthen bliver holdt af. Hvis denne tilknytning ikke sker, så kan det være svært senere at føle sig værd at elske. Omvendt – altså hvis ikke de ovenstående behov dækket, bliver relationen angstfyldt og mistillidsfuld senere i livet. Du kan eventuelt høre denne video af Karen Vibeke Mortensen. Den beskriver tilknytning dybere og varer 20 minutter.
 

Her følger en bid af en samtale mellem min klient – en voksen mor og hendes voksne datter.

 
Der er selvfølgelig anonymiseret. Mor og datter er indforstået med denne blog.
 
Min klient genfortæller sin datters opringning efter besked om invitation til et arrangement, der muligvis ville falde sammen med barnebarns fødselsdag:
 

Datteren siger: 

“Jeg er så ked af det og føler mig svigtet – jeg føler mig overset og tænker over om du og din mand overhovedet ikke havde tænkt på lille Sofie… “hun græd og græd og græd.
 
“Og ved at sige det højt bliver jeg bange for at min reaktion i går satte spor i mor og manden…(igår havde hun  sagt måske til at komme til vores arrangement), og var nu bange for deres reaktion…. og mor fortalte hende, at de havde selfølgelig havde undret sig. Men også at de selvfølgelig havde tænkt på, om der var fødselsdage i nærheden af deres arrangement”.
 
Og der stoppede mor med at fortælle. Nogen vil endda sige “forsvare sig”!

At stoppe op og lytte – til den gode relation

Moren valgte i stedet blot følgende: at lytte til hende og sige mindst muligt udover “årh” og “jeg forstår” , rumme datterens store sorg over at føle sig svigtet og hun forstod hende. “Hun lyttede til datterens følelser.”
 
“Hun kunne mærke hendes følelser i sig – mærke den helt igennem ulykkelige lille pige, som følte sig svigtet og som var blevet svigtet”.
 
Mor kunne mærke, at hun også følte sig svigtet af sin mor, som troede, at det hun gjorde, var det rigtige – at livet skulle leves sådan, som hun havde lært det.“
 
Hun fortalte videre, at forståelsen for datterens svigt gjorde at hun kunne lytte:
 
“Så mit barn fik al min kærlighed, al min omsorg, og selvom det var svært at være mor, svært at lytte, svært at rumme alle de nye følelser, svært at se på mit liv med nye briller, så gjorde jeg det bedste, jeg havde lært. “
 
“Jeg føler mig stadig svigtet, sagde hun.”
 
Og mor svarede: “Det er jeg ked af, min skat. Jeg tænker over, om jeg kunne have gjort det bedre, skyldfølelsen nager mig. For jeg ville gerne havde gjort det bedre”.
 
For hverken følelser eller ord er farlige. De dræber ikke, de gør os derimod klogere på hinanden. Datteren opdagede svigtet og moren kom igennem en masse skyld og skam – som ikke helt havde fundet en plads i hende, mens hun sagde følgende:
 
“Idag ved jeg, at jeg på mange områder ikke været dygtig nok som mor. Jeg har ikke altid turde sætte grænser, ikke kunnet være en tydelig leder, ville ofte hellere være “ven” med mine børn end at tage ansvar, for jeg vidste ikke hvad det betød. Jeg vidste heller ikke, at livet kunne leves anerledes end det, jeg havde lært” sagde moren til sin datter efterfølgende.

 

Hvad kan vi lære om gode samtaler og nære relationer af denne mor og datter samtale?

 
Den helt store “gevinst” kommer, når du som den ældste kan rumme din datter og hendes følelser. For gevinsten er, at du og hun sammen får arbejdet jer op til en ligeværdig voksen kontakt. Som er guld værd, som er kærlig og relationsopbyggende. Som er hele meningen med livet, hvis du spørger mig.
 
Når det lykkedes at finde en ligeværdig platform for mor og datter, skabes den bedste grobund for at leve livet med gode relationer. Relationer, som kærligt støtter alle, ikke mindst de unge i vores liv.
 
Dog kan det være nødvendigt at lytte af flere omgange. Og ikke altid er dette alene nok. Hvis der er svære omsorgssvigt og eventuelt misbrug involveret i jeres relation, så bliver arbejdet med at rydde op nogle gange så overvældende, at begge parter må trække sig og tage lidt tid alene.
 
Rigtig god arbejdslyst,
kærligst
Helene
09 jan 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Føler du dig svigtet en gang imellem?

Føler du dig svigtet en gang imellem?

 

Svigt betyder i biologisk forstand, at forældre IKKE har tilsidesat mange af deres behov for at tilfredsstille barnets behov i det første leveår og derefter aftagende.

Børns Vilkår skrev i 2019 en undersøgelse om børn, og den undersøgte 13 forskellige former for svigt

Nogle af de konklusioner, som rapporten peger på er:
– Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Hvert 11. barn har været udsat for grov vold. Undersøgelser af omfanget af psykisk vold peger på, at mindst 5 pct. har været udsat for psykisk vold i deres barndom. I en undersøgelse fra 2016 blandt børn i 7. klasse svarer 17 pct., at de har oplevet forskellige former for psykisk vold.
– 16 pct. af piger og 7-8 pct. af drenge i 8. klasse har oplevet uønskede seksuelle hændelser. Antallet af børn, der er registreret som ofre for seksualforbrydelser og blufærdighedskrænkelser, er de seneste år steget markant.
– I gennemsnit oplever et barn i hver klasse, at de voksne i hjemmet drikker for meget.
– Et stigende antal børn er i psykiatrisk behandling, og ventetiden er blevet kortere. Indlæggelsestiden er også blevet kortere – til gengæld er andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse, steget markant.
– Tal fra 2018 viser, at børn i asylsystemet gennemsnitligt bor på asylcentre i 853 dage – pr. 10. marts 2019 var 134 børn indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark. Forskning viser, at lange ophold på asylcentre forøger risikoen for psykiske lidelser og kan traumatisere børnene så alvorligt, at det vil få konsekvenser for deres liv som
voksne.

I min praksis er det ofte den psykiske vold, som jeg støder på, og indimellem også den fysiske. Derudover er der ofte også for meget alkohol i familierne.
At føle sig svigtet som voksen betyder ofte, at klienten er blevet svigtet som barn, og derfor ikke har den voksnes forståelse for, at andre mennesker ikke svigter et voksent menneske, men derimod blot siger ja og nej. Det er blevet rodet så meget i barnets selvværd, at det ikke kan skelne længere.

Du kan læse om alle de rettigheder, som børn har her (uddrag af FN´s børnekonvention):

Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Den lange udgave er her: https://www.boerneraadet.dk/boernekonventionen/forkortet-udgave-af-fns-boernekonvention

Føler du dig svigtet af dine venner, din familie, din partner – så er der noget at gøre. Start med at finde situationer, hvor du føler dig svigtet, skriv dem ned og tal dem igennem med en god ven, en fortrolig voksen, en terapeut eller en præst, som kan hjælpe dig med at perspektivere det.

Ingen af os bør “fordre svigt monstret” som voksne. Vi har ret til at føle os sikre, beskyttede og glade.

Herunder en kort historie fra min praksis som du måske kan genkende:

Den unge kvinde om til mig og fortalte, at der have været massivt svigt i hendes barndom. Alkohol og utryk stemning var en del af hverdagen, og mad og skolegang var ikke en fast del af dagligdagen. Tværtimod var det blevet mere undtagelsen end reglen, at mad var noget, mor fandt på i sidste øjeblik (og dermed var det hverken sundt eller nærende) samt at skolegangen var en måske en-gang-ugentligt opgave, som blev løst (men med svære diskussioner mellem kvinden og hendes mor). Derudover var der sket seksuelt misbrug (en fremmed).

Ikke noget at sige til, at denne kvinde ikke var den mest belæste ej heller den mest sunde person, jeg havde haft i min praksis. Hun kom for at få støtte til at komme fra “barn-til-voksen” – og dermed arbejde med sit ansvar for at resten af livet skulle være bedre end det havde været indtil nu. Hun oplevede sig selv angst for verden. Nu var hun altså det meste af tiden hjemme hos sig selv. Kun ved vores samtaler kom hun ud af døren.

Støtten hos mig bestod i at hjælpe hende til at blive en “voksen” selvhjulpen kvinde – udfra dels hendes egne ønsker og dels udfra den biopsykologi, som jeg bruger i terapien og som tilbyder en kvinde som denne at lære at tage ansvar, blive et varmt, omsorgsfuldt og kærligt menneske overfor sig selv. Og også at finde vejen til at tilgive de voksne omkring hende, som svigtede, da hun var barn.

Kærligst
Helene

05 sep 2016

Børn

Småbørn-forventninger

Tosomhed – dig og mig og vi to

Hvad forventer vi af hinanden?

Jeg får ofte henvendelser fra par, som lige har fået børn og derfor gerne vil lære at tale bedre
sammen. Ofte drejer lige netop dette emne sig om, at vi har forskellige forventninger til hinanden –
før vi fik børn, drejede de sig primært om, hvordan vi skulle dække egne behov og hinandens behov…
hvad vi skulle lave sammen, og hvor meget vi skulle hygge os. Efter børnene er kommet,
bliver hverdagen præget af et andet menneskes (barns) behov, og det kan kræve ændrede aftaler
indbyrdes.

Forventninger er et fy-ord i dag. Vi vil ikke tale om vores forventninger, for det er forbundet med
diskussioner og deraf dårlige følelser, kritik, ikke-god-nok, dum, uduelig eller noget helt andet. Du
kan selv fortsætte listen.

Jeg har lyttet til par, som havde forventninger om at den anden skulle være der ubetinget for partneren,
elske betingelsesløst eller noget andet. Og mit råd er, at der er noget, vi kan aftale – men
det kræver at partneren vil være med på projektet. Derfor er vi nødt til at tale om – uden at den
som ikke vil være med til at aftale det, bliver gjort forkert. Og det kan kræve lidt træning.

Forventninger kan være mange – for eksempel at blive elsket ubetinget – det er forbeholdt vores
forældre at elske os ubetinget. Sådan er det. For eksempel at vores partner altid skal sige “ja” til
det, vi gerne vil. Også her er det sådan, at vi kan spørge – ligesom vi spørger en ven. Og hvis svaret
er ja, er det ja, og hvis svaret er nej, er det nej…. Her kan kunsten være at undlade at overtale,
manipulere, blive sur og fornærmet eller noget helt andet… Det kan trænes og fordelen er, at parforholdet
bliver langt mere jævnbyrdigt.

Vi kan ikke forvente, at vores partner kan elske os ubetinget, uanset hvad vi finder på. I det voksne
parforhold skal der være plads til konsekvenser. Der skal være plads til forskellighed og plads tll at
gøre noget hver for sig.

Hvis I gerne vil gå på opdagelse i hinandens univers, så prøv at lave denne øvelse en dag, hvor I
har god tid:
1. skriv ned hvad du forventer af din partner
2. spørg din partner om han eller hun vil gøre det samme
3. giv jer god til til dette arbejde – saml eventuelt sammen over flere dage
4. derefter prioriterer i disse forventninger
5. tag en snak om de forventninger, som i har skrevet og hvis i er enige om nogle, så skriv dem
på en separat liste

Nu ved I lidt mere om hinanden, om forventningerne – og så handler det jo blot om at holde jer selv
til ilden. Kun det som I kan blive enige om, er altså jeres fællesskab. Resten kan i gøre sammen
med andre.

Hvis det er alt for svært, så bestil tid her. Jeg vil gerne hjælpe jer med at blive klogere
på tanker og følelser, kærlighed og parforhold.

  • 1
  • 2

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.