Ensom 31 jul 2020

Følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab

Er du voksen og følsom?

Selvomsorg – hvad er det? Spørger du måske dig selv lige nu…

Er du som nogle af mine mentees et sted i livet, hvor du tænker “hvad er omsorg for mig selv”? Måske er børnene blevet store og du har ikke længere dem at “putte” dig til. Måske er du lige blevet skilt, konen er flyttet og hvor skal du så gå hen, når lægen skal kontaktes, når børnene sætter sig hos dig og fortæller om deres inderste tanker. Bliver du vred? Bliver du ked af det – fylder skam og skyld?

Her er uddrag af min liste over egenskaber, vi har når vi er voksne og styrer for vildt. Listen, som jeg støtter klienter i at benytte sig af, når tankerne flyder af gamle, nedtrampede stier:

  • Jeg elsker mig selv ubetinget

  • Jeg er lykkelig

  • Jeg føler ømhed – overfor mig selv 

  • Jeg føler hengivenhed

  • Jeg har det sjovt

  • Jeg føler lykke

  • Jeg får 

  • Jeg giver

  • Jeg beskytter mig selv

  • Jeg lærer mig selv det jeg mangler

  • Jeg er hjælpsom

  • Jeg forsørger mig selv

  • Jeg forkæler mig selv

  • Jeg kan le og græde

  • Jeg tilgiver mig selv

  • Jeg er hensynsfuld overfor mig selv

  • Jeg er taknemmelig

  • Jeg er selvhjulpen

  • Jeg er omsorgsfuld

  • Jeg kan adskille mig selv fra andre – følelsesmæssigt

  • Jeg kan føle mig salig

  • Jeg er nænsom overfor mig selv

  • Jeg har medfølelse overfor mig selv

 

Smag lige på ordene igen….

 

Følelserne er mange – her er nogle

Jeg er værdifuld (uanset hvordan mit liv ellers ser ud). Jeg elsker mig selv ubetinget (også alle fejlene – de ydre og de indre). Jeg er smuk. Jeg er dygtig. Jeg er god nok. Jeg nyder livet. Jeg elsker dem omkring mig. Fortsæt selv din liste….

 

Selvomsorg

Er absolut et overset begreb – når vi taler om at vedligeholde vores følelsesliv. Vores helt eget indre følelsesliv. For har vi lært det? Næææææh nej. Vi har haft masser af læremestre i vores opvækst. Vores forældre, vores relationer og det vi har læst og set. Kort sagt vores sociale arv.

Men vi har brug for selvomsorg. For som voksen er der ikke andre til at give den. Vi kan dog godt have nogle forventninger om, at andre giver os den. At vi skal fyldes op ved at blive inviteret, få gode venners invitationer, blive nusset, pusset og krammet og få alt den omsorg, som vi har KRAV på. Men nej. Hvis ikke du fik den omsorg, du havde brug for som lille, så er du nødt til at bede om og mærke dine behov nu, hvor du er voksen. For ingen kan og skal læse dine tanker, forstå dine handlinger og blot fylde på af alt det, som du ønsker. INGEN kan læse dine tanker. Ingen har ret til at pådutte andre noget. Ingen har ret til at manipulere dig til at gøre det, som de ønsker. Ingen.

Du kan sagtens give dig selvomsorg

Ved at blive ved med at holde øje med dine tanker kan du i første omgang lægge mærke til, hvad du tænker. Skriv ned hver dag i 5 minutter, når du opdager at du tænker. Ikke mere end 5 minutter hver dag i en uge. Nemt ikke.

Nu ved du så, hvad du tænker. Næste skridt er at se på de tanker. Er det de kærlige og varme tanker, som du har skrevet ned? Oftest ikke. Så nu kan du øve dig i at være kærlig. Brug fx min liste ovenfor til at finde kærlige sætninger og sæt en gul seddel på skrivebordet, ved din seng eller i din telefon. Maksimalt kan du huske og træne en sætning ad gangen. Så start med den dejligste.

Wellnes for følelserne kan også være at booke en tid hos mig og få sat lidt lys på de følelser, som styrer dig i hverdagen. Du får de første 15 min gratis.

Kærligst

Helene

23 okt 2019

APV-undersøgelse

Angstens ansigt

Hvordan lever din familie med angst?

Jeg holder i øjeblikket kursus for pårørende sammen med min medunderviser Janie Hansen. Om det at være pårørende til folk med psykisk sårbarhed. Det fik mig til at tænke over følgende – nemlig at det er så svært for os at bede om hjælp, når livet bliver til noget andet, end det – vi troede på i første omgang. Angsten for at blive udstødt gør det svært at tale med andre om, hvordan vores familie har det indenfor hjemmets fire vægge. Angstens ansigt bliver alt for tydelig i familier, som har den overbevisning. 

Hjælpen er nær, hvis du tør bede om den!

Der findes hjælp – masser af hjælp – i det offentlige system. Det eneste det kræver er, at vi spørger. Vi skal ikke vente til i sidste hug, for så har angstens ansigt fået så meget tag i os, at bare det at komme ud af døren dræner os. Bare tanken om at skulle bede om noget fra nogen dræner os. Bare det at skulle gå på gaden dræner os. 

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør gå udenfor en dør – det er meget invaliderende. Angstens ansigt har fået så meget tag i den enkelte, at blot tanken om at åbne døren, gå ud på terrassen, gå en tur og handle – bliver svært. For familien er det hårdt, fordi de skal være der – passe på – beskytte og det bliver en ekstra byrde, hvis altså vi taler om, at angstens ansigt skal styre hverdagen. Hvis ikke nogen har fortalt, at angst kan afhjælpes. 

Bange for at miste?

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør miste – det er drænende og udmatter de fleste. Familien bliver hele tiden konfronteret med følelser, som de heller ikke ved, hvordan de skal håndtere. Bare det at vide, at ens nærmeste er bange for at miste dig, kan gøre det svært at gå. Af bekymring for om der nu sker noget med den angste, imens du er væk.

Jeg har mødt mennesker, som er bange for at leve – det er drænende. Som ikke tør andet, end det, der er tillært meget tidligt, nemlig at livet leves bedst i skyggen af det, som andre siger.

Fælles for de fleste er, at det er deres tanker, som stikker af. Og det er til at forstå, med alle de informationer om sygdom, død, ulykke og nære som forlader os, hvis ikke vi opfører os ordentligt. Tænk hvordan samfundet ville være en stor dejlig glædesboble, hvis altså nyheder var positive.

Men hvem gider læse positive nyheder?

JEG GØR!

Og jeg vælger også fra, når jeg mærker nyhedsstrømmen blive for massivt trist. For jeg lever med angstens ansigt. Ikke invaliderende, men det er kun, fordi jeg får medicin for min angst. Jeg mærker forskel og har valgt at give mig selv et velfortjent ferieophold i hjernen for alle de angste tanker, som dukker op i mødet med mine allernærmeste – ikke andre steder.

Det vilde er, at jeg kan mærke forskel. Måske kan du og din pårørende også mærke forskel. Måske er angsten ikke så svær at tale om eller gøre noget ved, hvis blot vi taler om det. Taler med dem, som ikke er bange for angsten. Det hele bliver lidt lettere, når følelserne kan siges højt.

Jeg vil gerne være din angst-partner, uanset om du er pårørende eller selv lider af angst. Det eneste krav er at du har været igennem den offentliges tilbud, altså været hos lægen og er blevet udredt af psykiatrien. Jeg arbejder nemlig “kun” med raske mennesker – men rask er du på medicin eller igennem et forløb hos det offentlige, hvor du alligevel føler, at du mangler noget. Hvis du er pårørende, findes der kurser i det offentlige regi. Måske er det ikke nok for dig, måske mærker du stadig det svære i at rumme og forstå. Det kan jeg hjælpe dig med. Hør om livsplanlægning.

Køb mit online angstforløb her.

Tag en dejlig dag.

Kærligst Helene

 

 

12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak til den anden, den som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.
Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

Så..

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, at dit barn ikke har lyst til at være med.

God arbejdslyst.
Helene

04 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

Hørte jeg forleden dag en mor sige – og lad mig dvæle lidt ved betydningen i forhold til voksne børn, der er flyttet hjemmefra eller på vej hjemmefra.

Skyldfølelse betyder nemlig ifølge ordbogen: en følelse af dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Når jeg hører ordet skyldfølelse, tænker jeg tilbage til den gang i 2006 hvor jeg startede med at læse igen… For der var skyldfølelse hverdag for mig. Over at mine børn havde lidt i deres opvækst, skyldfølelse over at jeg var skyld i alle de kvaler, som mine børn havde i dag.

Min mentor underviste mig i biopsykologien omkring skyldfølelse: at den er beregnet til, at vi beskytter, leger og drager omsorg for vores børn, mens de er børn – samt at vi i stigende grad alt efter deres formåen, giver slip på omsorgsrollen, legen og læringsrollen, så de kan blive selvhjulpne voksne.

Jeg har indimellem besøg af skyldfølelsen – senest for et par uger siden. Den kigger forbi – fordi en af de voksne siger noget. Så titter den frem igen…

Men hvor går grænsen egentlig?

Kan vi komme til at overbeskytte vores børn, fordi vi ikke kan lide at have skyldfølelsen?

Ja, det kan vi!

Når vi ser på de voksne mennesker, vi har i vores liv – hvis vi kigger på, hvem de er blevet til, og hvordan de lever deres liv, og det giver os skyldfølelse, så ved jeg af erfaring at vi kan få lyst til at flyve fra den ubehagelige følelse. For ingen lærer os at give slip på den – eller – jeg har ihvertfald ikke lært det hjemmefra, må jeg konkludere. Jeg vidste ikke dengang, at skyldfølelsen var et grundvilkår som kom sammen med barnet… en følelse som skulle hjælpe mig som mor med at gøre det, som var bedst for mit barn. Da de var børn.

Jeg vidste ikke, at målet med at opdrage børn – netop er – at de skal blive selvforsørgere og selvhjulpne.

Som forældre til voksne børn har vi dog brug for at se skyldfølelsen i øjnene for vores egen skyld. Vi skal ikke bruge den til for evigt at lade os styre af den. Vi skal ikke bruge den tilsat overkompensere i de voksne børns liv. Vi skal turde give slip og lade dem komme til os. Lade dem leve deres eget liv, som de synes det er rigtigt. Og elske det, som er.

Også hvis de har diagnoser, er syge eller udfordret på anden vis. Vi skal turde tro på, at de godt kan selv. Det giver frihed. Det giver glæde. Det giver nærhed på den lange bane.

Tør du?

Ellers er du velkommen til at ringe for sparring.

Kærlig hilsen
Helene

svigt 15 maj 2019

Arbejde / Familie / Krop/psyk / Venner

Svigt – hvad er det?

Svigt – hvad er det? spørger klienter om når vi kommer ind på emnet. Jeg bliver ofte spurgt om svigt. For eksempel fortæller en mig, at venner der har syge pårørende, kan føle at de svigter ved at være nødt til at melde fra i aktiviteter, som de før havde tid til at deltage i.

En anden fortæller, at hun føler sig svigtet, fordi veninden ikke kom med suppen i en travl tid. “Det ville hun selv have gjort, siger hun”.

En tredje fortæller mig, at han blev svigtet af sine forældre. Da de fik børn, og hans forældre ikke var med til barnedåb. “Det er sådan et svigt”, sagde han.

“Svigt – hvad er det, Helene? “

spørger mine klienter, når jeg siger, at de ikke kan være blevet svigtet af deres voksne forældre eller af en veninde. Det handler om noget langt tidligere i menneskers liv. Og måske er vi alle blevet svigtet. Mere eller mindre. Af familien, af vores omgangskreds, da vi var små, af skolen og af samfundet. Hvem ved? Men i min verden er det bare langt lettere at leve, når vi får sat ord på svigtet til en udenforstående, som ikke kender familien eller vennen.

Den kvinde, hvis veninde ikke kom med varm suppe, kunne – fordi hun er voksen og selv ansvarlig for eget liv – have ringet og bedt veninden om hjælp. Den kvinde, som følte, at hun svigtede aftaler på grund af en syg ægtefælle, kunne hjælpe sig selv rigtig meget ved at øve sig i at tænke over, hvor hendes egne behov er? Hvad har hun lyst til? Og manden, som følte, at forældrene svigtede, fordi de ikke deltog i barnedåb, blev måske tidligt i sit liv svigtet. Eller også har de ikke fået etableret en god kontakt. Det er der en anden blogtekst om.

 

Svigt betyder i følge ordbogen: “ikke at holde det, man lover eller skylder nogen”

 

Hvis du genkender ovenstående sætninger fra dit liv, forstår du også dybden af ordets betydning. Du kan “mærke” følelsen.  Du genkender følelsen, fordi du har oplevet lignende eksempler og følt dig svigtet.

 

Svigt hvad er det?

I Den store danske står der følgende:

Omsorgssvigt, utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg.. Omsorgssvigt kan omfatte utilstrækkelig fysisk eller psykisk omsorg, og omsorgssvigtet kan være passivt eller aktivt. Fysisk omsorgssvigt indebærer manglende dækning af behov for fx ernæring, beklædning, daglig hygiejne og beskyttelse mod fysisk skade. Psykisk omsorgssvigt fx omfatter uegnede følelsesmæssige vilkår og utilstrækkelig intellektuel stimulation. Ved passivt omsorgssvigt er de basale behov utilstrækkeligt dækkede, mens der ved aktivt omsorgssvigt er tale om direkte skade påført af omsorgsgiveren, fx fysisk eller psykisk vold.

I forhold til svigt tidligt i livet kan vi have oplevet at føle os forkerte, ikke gode nok, misforståede, dumme, grumme og andre “ubehagelige” følelser. Hvis vi ikke får styr på de følelsesmæssige og basale svigt tidligt, kommer vi til at give det videre til egne børn. Vi kommer til at tale ned til dem, gøre deres udseende forkert, gøre grin af dem, fortælle dem hvordan “man” skal opføre sig (uden at skelne til om det man selv mener, rent faktisk er sundt, godt eller dårligt for en selv – bare tænk på stressede mennesker, som hver dag fortæller børn, at de skal skynde sig…).

 

Kan du leve videre – fyldt op af svigt?

Selvfølgelig. Det bliver bare så svært og tungt. Svært at slås med skyld, svært at tænke hele tiden at “jeg blev svigtet, så jeg må godt være vred” – svært at leve med følelser og tanker. Det kan gøres anerledes. Livet kan så meget mere. Det er svært – om end muligt – at komme igennem følelsen, hvis blot du ændrer fokus. Hvis du træner nye handlemønstre, nye tanker eller nye følelser, så kan det lade sig gøre at nå til en voksen erkendelse af, at det svigt, du føler, er gammelt og skal behandles nænsomt og kærligt.

 

Grundlagt i os som art eller i os som “arv fra familie”

Svigt hvad er det? Ja som du kan læse her, er der flere fortolkninger og en enkelt definition. Jeg tror på, at den nemmeste måde at leve med følelsen på, er ved at tage ansvar. Ikke give det videre, ikke svigte kære relationer, men blive ved at tro på det bedste. Min overbevisning er at vi gør skade på os selv, når vi har “ondt” hele livet eller i dele af livet. Vi har dette ene liv. Ikke flere. Måske er svigt et grundlæggende svigt, eksistentielt, kommet af en overordnet svær omgang med hinanden og de pressede liv, som du og jeg og alle andre oplever i en eller anden grad.

Omsorgssvigt kan føles på mange planer, fra Linda P’s historie om at vokse op med alkoholisme henover Poul Nyrup’s udadtil perfekte liv, hvor datteren begik selvmord. Mon nogle af dem har følt sig svigtet? Mon de ved, hvad svigt er? Det tror jeg.

Svigt i min praksis

Kort sagt har de fleste af mine klienter og de mennesker, som jeg møder til undervisning det til fælles, at historier om svigt kommer frem, når vi begynder at tale om livshistorier. Fordi forældre desværre ikke er så intelligente, som de kunne være. De har jo blot lært af deres forældre, hvordan “man” tænker og føler og handler og opdrager og leder og …..

 

Mit syn

Jeg personligt lever et liv, som er indrestyret. Jeg har taget ansvar for mit liv, det jeg har lært, og det jeg ikke har lært. Derfor har jeg holdt fokus på at være tilgivende og forstående. Fordi jeg dybest inderst inde godt ved, at venner, der har travlt i perioder, kommer tilbage. Fordi venner, der har det meget travlt – også kommer tilbage. Fordi mine vidunderlige børn er vidunderlige altid. Fordi jeg elsker min mand. Jeg ringer gerne til mennesker, som har afbrudt forbindelsen med mig. Efter lidt tid ja. Fordi jeg ved, at vi ændrer os hele livet. 

Prøv at forestil dig, hvilken lettelse det ville være for dig at tænke over det. Tænk hvis du kunne give slip på burde og skulle og skylder. Tænk hvis kunne sige “”pyt” indeni dig selv, når følelsen af svigt kommer!

Svigt på arbejdet og derhjemme

Jeg hører ofte om ledere, som ifølge medarbejderen ikke interesserer sig for dennes arbejde. Som simpelthen ikke ved, hvad han eller hun laver. Føler du dig svigtet på arbejdet af din leder, så handler det højst sandsynligt om, at du ikke har fået tænkt over din arbejdsmængde og hvad du kan nå. Fordi du måske har en leder, som ligner en af dine forældre. Kan du som medarbejder gøre noget for at ændre på dette? Ja – øv dig i at nedskrive dine arbejdsopgaver og dine observationer omkring de sætninger, du hører.Så kan du til næste MUS samtale fortælle din leder om den arbejdsdag, der er fyldt med opgaver. Ligesom du kan fortælle om de sætninger, som ikke er gode eller om den facon, som din leder og dig har sammen.

Svigt kan italesættes nænsomt og aldrig som bebrejdelse

Udeboende børn kan være langt væk fra os i bevidstheden. Derfor kan de have svært ved at huske os eller kontakte os. Har du nogensinde spurgt dine voksne børn, om de har lyst til at være en del af dit liv – også efter de selv er blevet voksne? Har du tænkt over, hvordan jeres relation kan være? Skal i mødes tit? Kunne det være rart at synge sange sammen, gå en tur, fortælle historier fra levet liv. Dele følsomme oplevelser med dem, som står dig nærmest? Fortælle om hvordan du har det. Dække dit behov for nærvær?

Hvordan taler du om det nu? Fylder du de voksne børn med skyldfølelse ved at ringe dagligt for at fortælle at du savner dem. Siger du “jeg er så ked af det og alene”? Jeg savner at have en partner”. “Jeg synes aldrig vi ses”. “Jeg savner sex”. “jeg forstår ikke hvorfor du aldrig kommer mere” og som Trines mor: ” Jamen Trine, du forstår ikke din egen mor, Trine”.

Selvfølgelig skal vi ikke tale om det intime nærvær – slet ikke det jeg taler om her. Men nærvær er for mig også i talen. At vi tør tale om tabuer og svære dilemmaer i vores liv. Uden at overskride hinandens grænser. Og der kan det betale sig at lytte til sine børn. Bevares, jeg har ikke været god til det overhovedet. Faktisk har jeg gået med mange hemmeligheder i lang tid. 

 

Du føler dig måske svigtet af dem lige nu. Hvad gør du, når du føler dig svigtet?

 

Det kan være så varmt og befriende at lytte til sine voksne børn – virkelig lytte og prøve at forstå dem. Uden at ændre på noget – uden at gøre dem til små børn igen, de små børn som har brug for råd. Tænk for dig selv (og jeg ved at det er svært) – de skal nok selv spørge, hvis de har behov for at få et godt råd. Uanset om de er syge (både fysisk og psykisk), så kan du ikke længere redde dem. Du kan hjælpe og støtte dem, hvis de gerne vil have det!

Du kan så igen tænke over, om du “kommer til” at hjælpe så meget, så du intet liv har selv. Så er det højst sandsynligt blevet til en ubalance i dit eget liv. Jeg siger ikke, at det er let at ændre på relationer. Tro mig når jeg siger, at jeg har prøvet lidt af hver i den forbindelse. Men det er muligt at ændre balancen i dit liv, hvis du bruger lidt mentalt overskud på at leve.

Uanset om du føler dig svigtet hjemme i privaten eller på arbejdet, så vid, at det blot er en følelse. Den er ikke farlig, den er!

Du kan beslutte dig for, hvad du vil gøre i hver enkelt situation, som jeg har skrevet om ovenfor. Beslut dig for, som den voksne, at vise dine “børn” hvordan livet kan leves. Ved at være en sparringspartner, ved at stå ved dine egne behov. Grænsen går ved overbeskyttelsen. Hverken børn eller voksne skal beskytte så meget, at svigt bliver ok.

I arbejdslivet går grænsen for eksempel ved, at du er begyndt at tænke, om arbejdet fylder for meget af tiden i dit liv, om opgaverne skal hastes igennem, om du tænker, at det ikke hjælper at sige noget.

Du kan ringe for sparing, hvis din følelse af svigt eller overbeskyttelse har taget overhånd i dit liv.

Kærlig hilsen
Helene

26 feb 2018

Følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab

Har du det rigtig skidt – fordi du er fuld af bekymringer?

Jeg har selv prøvet det, optil flere gange endda – og det var jeg bestemt ikke stolt af. Jeg har lidt af stress flere gange. Hele tre gange. Jeg var fyldt op af bekymringer om fremtiden og kunne ikke slippe dem. Jeg lærte ikke lektien første gang og måtte sygemelde mig. Faktisk er det første gang, jeg offentligt skriver om de tre omgange.

 

Min historie om stress lyder nogenlunde sådan!

Jeg var i starten af 20érne, havde et lille barn på to år og et krævende job som marketingkoordinator og en mand, der indimellem sejlede. Jeg arbejdede sent mange dage – eller tog hjem når dagen var slut på arbejdet, for at hente min datter, lege med hende, spise sammen med mand (som havde lavet mad) og rydde op, gøre natklar, læse historie og alt det, jeg synes jeg skulle nå med min datter inden sengetid. Derefter sad jeg igen ved computeren og arbejdede. Jeg bekymrede mig ofte.

Fordi jeg synes det var fedt. Men – min mand og jeg talte meget om work-life-balance og han synes bestemt, at jeg arbejdede for meget i forhold til vores familieliv. Det stressede mig enormt dengang, at han ikke “havde min ryg” – og i løbet af kort tid blev arbejdsglæde vendt til en stresset hverdag, hvor jeg ikke kunne noget uden at begynde at græde. Manden min sagde dengang, at jeg måtte vælge, ham og mit lille barn – eller jobbet og mig selv. Bekymringerne tog fart. Det var ikke svært at vælge og jeg fandt et andet job, hvor jeg ikke havde ansvar for noget. Men jeg var ikke glad – de nye opgaver kunne jeg ikke lide og jeg følte et pres fra arbejdsgiver på den salgsopgave, jeg havde fået. Presset blev endnu engang for stort, jeg blev sygemeldt med stress og havde en periode uden arbejde. Bekymringer blev udløseren for mig.

 

De første to gange gik knapt så godt – stress blev dagligdag i lang tid.

De to første gange med stress lærte mig meget om mig selv, som jeg ikke vidste i forvejen. Hvis jeg havde kendt til bevidsthedstræning og havde lyttet til undervisning om bevidsthedens sammensætning (du kan lytte til den her) dengang, havde jeg formentligt kunne gøre noget andet end melde mig syg. Bekymringer stod i kø: kunne jeg få dagen til at hænge sammen økonomisk, kunne vi blive boende, ville det blive bedre, var jeg så en dårlig mor for eksempel. Dengang vidste jeg ikke bedre – og derfor var den første sygemelding meget lang (tæt på et år), den næste et halvt år.

Begge gange kom jeg ikke tilbage til det firma, hvor jeg havde fået stress – for mine ledere var ligesom jeg selv af den opfattelse, at det var min helt egen sag, og noget, som jeg “bare skulle flyve op over og tage lidt fra oven”. Jeg var ikke klogere end at jeg tænkte meget af tiden, jeg brugte al min vågne tid på at gruble over, hvor dårlig jeg var, hvor lidt jeg elskede min familie, hvor dårlig en hustru jeg var og alle mulige andre tanker…. der var livligt gang i alle mulige tankespind, som jeg ikke kunne stoppe.

 

Tredje gang er lykkens gang!

Tredje gang havde jeg lært lektien og lært mine signaler (tunnelsyn og for lidt søvn samt en klar overprioritering af – arbejdet). Jeg vidste, at jeg var nødt til at sige fra, fortælle min chef at jeg ikke kunne mere og bede ham tage over på alle mine arbejdsopgaver, således at jeg kun fik en ad gangen og løste denne. Så langt var jeg nået. Bekymringer om hvad han tænkte, var ikke længere en del af mit tankemønster mere. Jeg havde lært meget. Hvad jeg ikke havde lært der – var klart at sige det i tide, så mine kropsreaktioner ikke skulle aktiveres. Nu ved jeg, hvad der er sundt for mig. Hvornår jeg skal holde en pause og hvornår jeg skal have fri. Bekymringer om kroppen har heller ikke længere en plads i mit liv.

Havde jeg haft de værktøjer, jeg har idag, havde stressen ikke fået tag i mig. Jeg vil så gerne hjælpe dig med at få styr på hvad der er vilkår og hvad der er bekymringstanker. Bevidsthedens sammensætning og MINDStrain metoden er værktøjer, som jeg bruger i mit arbejde.

Vil du inspireres til et arbejdsliv, der passer til dig og din livssituation?
Så ring på 3048 2372 eller book en tid på min hjemmeside.

 

  • 1
  • 2

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.