Sjælens betydning for os

Sjælens betydning

Sjælens betydning for os

Sjæl

Hvad dækker sjælens betydning over?

Hvad betyder sjæl for dig? Er du søgende og nysgerrig? Lukket eller åben? 

Sjæl betyder: den del af mennesket, der ikke er en krop. Vores sammensatte indre, vores sansninger og vores følelse af at være en del af noget (kilde: kulturhistoriker Ole Martin Høystad beskriver i sin bog Sjælens historie fra 2016 (dansk udgave 2021))

Andre vil mene, at sjæl er alt for luftigt til at have som en del af livet. Nedenfor vil jeg give mit bud på, hvorfor jeg tror, at det er godt at være nysgerrig indenfor dette livsområde også.

Hvem er du som menneske? 

Er du åben eller lukket overfor omverdenen? Er du behersket eller afslappet? Er du ofte glad eller ofte trist? Er du meget forsigtig eller er du ekstremt risikovillig?

Forsigtighed kan have sine fordele og begrænsninger. Forsigtige mennesker tager få chancer og derfor er der tendens til, at de ikke rigtigt udvikler sig. Samtidigt kan det være en god ide at tage få chancer, fordi du slipper for de dårlige udfald. Forstået således at du beskytter dig selv. Det er som regel godt. Bortset fra i de situationer, hvor denne beskyttese kommer til at styre dit liv. Der findes situationer, hvor det kan betale sig at være risikovillig. Hvis du er angst og gerne vil lære at være sammen med andre, kan det godt betale sig at øve det.

Der er ligeledes styrker og svagheder ved at være risikovillig. Styrken ved risikovillighed er, at du kaster sig ud i nye og spændende ting og får en masse oplevelser. Svagheden kan dog være at man eksempelvis mister penge i spil eller at ens fysiske helbred tager skade. Sjælen indeholder følelser og sansninger (altså det vi mærker). Hvis du har været hos mig, ved du allerede, at de to evner har en betydelig plads i min terapi og i min undervisning, fordi jeg tror på, at vi skal bruge følelserne og det vi mærker som en slags sparrigspartner. Dermed bliver sjælen vigtig.

Sjælen og psyken

Ifølge nogle religiøse og filosofiske forestillinger er sjælen der allerede før vi fødes. Nogle siger endda at vi forbinder os med verden og alle andre sjæle som et kæmpe netværk. Som i filmen “Avatar”. Jeg tror på, at jeg er forbundet. Med livet i skoven, med mine rødder. Og det giver en ro, som jeg tager med mig i verden.

Det interessante for mig har altid været, at undersøge og være åben overfor andre. Min far lærte mig tidligt, at jeg kunne bruge min nysgerrighed. Han viste mig horoskoper og nød at fortælle om en stor passion. Jeg har altid opfattet hans fortællinger som virkelighed og langt op i mit liv (frem til midt i 40érne) troede jeg bare, at jeg skulle finde min helt store guru og så var livet nemt derfra. Men sjælen er der fra start. Guruen er mig selv. Min egen indre kerne. Jeg skulle lære at finde mig. Tror på mig. Være tro mod det, jeg tror på. Sjælens betydning har altid været mit pejlemærke. Også når jeg midlertidigt tvivler. Beder andre om at se mig udefra. Lytter til smerte og sorg.

Sjælen og ånden er forbundne

Sjælen er uendelig og selv om vi dør, er vores sjæl derude et eller andet sted. Det gør sorg mindre at tro på, at vi forbindes igen på et tidspunkt og at vi kan mærke hinanden sjæleligt. Sjælen er forbundet med reinkarnation som også er et fænomen, du kan læse lidt om, hvis du vil udvide din horisont inden for dette livsområde

Uanset hvad du tror om sjælen, så vil jeg anbefale dig at dykke ned i filosoffen Platon til at starte med. Hans forklaring om sjælen udspringer fra sine egne filosofiske tanker om, at sjælen er uafhængig af legemet. Sjælen eksisterer også når vi er døde. 

Det kan også være spændende at kigge på, hvordan de forskellige trosretninger og alternative tilgange som clairvoyante oplever sjælen. Er der forskel, er det ligheder – kan du finde en mening i dit eget liv, som går ud over din nuværende eksistens?

Ånd er menneskets bevidsthed. Ikke helt uendelig, men påvirkelig.

En egen oplevelse af meditation med sjælens betydning

Selv har jeg engang oplevet en meditation, hvor jeg rejste tilbage til en tidligere reinkarnation. Jeg var indianer, stærk og viljefast. Red på heste og nød livet i skoven. Jeg var mand. Billedet fra min indre historie brugte jeg i mange år efterfølgende, når noget virkede alt for svært for mig. Når jeg ikke længere kunne lede mig ud af sengen. Når meningen blev væk. Men det er ikke nødvendigvis der, hvor du behøver at bruge din nysgerrighed. 

Det beriger livet at tænke over og læse om sjælen og om ånd. Ånden kommer jeg tilbage til i en anden tekst. Indtil videre vil jeg blot dele med dig, at verden er fuld af muligheder og nysgerrige tilgange til livet. Hvorfor mon? Jeg tror på, at vi vil søge efter mening hele livet. Vi er nysgerrige og har brug for at bruges. Vi har brug for at høre til. Vi har brug for at få lov til at være åbne. Denne form for nysgerrighed giver et pust til det indre liv. 

Du skal gøre, hvad du finder rigtigt. Selv bruger jeg clairvoyance, healing, meditation, visualisering og kirken i en stor og skøn samling. For mig handler sjælen i høj grad om hvad jeg mærker inden i mig selv. Jeg ser også gerne en film eller læser en bog om sjælen. For hele tiden at holde bevidstheden åben. Det betyder ikke, at jeg glemmer at beskytte mig selv. I dag gør jeg bare mere af det, som gør mig glad. Mindre af det, som gør mig ked af det. I dag forsøger jeg at følge mine indre værdier, som er inspireret af alle de ovenstående forskellige kilder. 

Yderligere inspiration

Mens jeg tænker over teksten, så inspireres jeg også af en bog, jeg lytter til lige nu. Bogen hedder “Kend din sjæl, find livet i dig selv” og er skrevet af Nina Bentzon-Ehlers. 

Den fortæller i dybden over, hvad vi er præget af fra den sociale arvs side. For eksempel de syv dyder: kyskhed, udholdenhed, barmhjertighed, indsatsvilje, tålmodig/tilgivelse, velvilje/godhed, ydmyghed, beskedenhed. Ligeledes de 7(8) synder, som oprindeligt står beskrevet i kristendommen, men som også florerer i vores samfund, nemlig: hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab og tingsliggørelse. Hvordan påvirker disse ord din væren?

Kærligst Helene