Skolegang, usikkerhed om fremtiden og corona?

Børn skolegang

Skolegang, usikkerhed om fremtiden og corona?

Har jeg ret til at støtte en mentee i forhold til skolegang?

Idag talte jeg med en mentee, som ikke ønskede at sende sit barn afsted i skole på mandag – for som hun siger “hvad fan’ er det for noget, at sende dem afsted en uge før vinterferien”. Mit barns skolegang er noget, som jeg bestemmer, kunne det fortolkes som. Og det ville være helt rigtigt i dette tilfælde. Men ikke i lovens øjne. På grund af Corona er alt oppe og vende i denne periode.

Jeg hørte tvivl, usikkerhed og frygt i stemmen – og samtidig en foragt for et system, som denne mentee ikke er tryg ved. Et system, som pådutter borgere at gøre ting, de ikke har lyst til eller som de er bange for.

Er skolegang til forhandling?

Derfor kom jeg til at tænke på, hvordan tvivl, usikkerhed og lidt eller manglende autoritetstro kan gøre os helt forvirrede. Jeg er med på, at vi skal træffe beslutninger for os selv og vores børns skolegang. Jeg mener, at vi er kommet langt væk fra det, som rent faktisk gavner os og især vores børn, når vi handler som min mentee. I allerbedste mening og for at beskytte barnet fra ulemperne ved at trodse sin modstand mod forandring. Barnets skolegang bliver altså noget, som kan forhandles. I tanken forståes. For virkeligheden er jo, at børn har ret til en skolegang. Forældre har pligt til at støtte dem.

I Børnekonventionen står der mange gode sætninger, som kan hjælpe os i at udvikle en tankegang, som støtter det gode forældreskab. En tankegang, som støtter skolegang – på trods af angst og anden psykisk sårbarhed. 

Børnekonventionens 54 artikler består af mange kloge ord. Du kan se dem alle her.

Overordnet kan vi dele de 54 artikler op i tre grupper af rettigheder

Børns ret til overlevelse og udvikling: Retten til det mest grundlæggende, som mad, tøj, lægehjælp, skolegang og tryghed.

Børns ret til beskyttelse: Retten til at blive beskyttet mod at vold, misbrug, udnyttelse, krig og diskrimination.

Børns ret til medbestemmelse: Retten til selv at være med til at bestemme over det, der angår en selv, til at sige sin mening og til at være med i foreninger.

Når jeg arbejder med sårbare mentees, støtter jeg mig blandt andet op af denne konvention. FN har skrevet disse for, at vi skal blive klogere end vores forfædre. 

“Når man er i tvivl, så er man ikke i tvivl”

Et citat jeg lærte at kende for mange år siden. Et citat, som jeg dengang synes lød ok. Et citat, som jeg ikke længere bruger. For i min mentees tilfælde ville det betyde, at hun så skulle følge sin første indskydelse og lade sit barn blive hjemme.

Fordi tvivlen om, hvorvidt han nu havde brug for at komme over til de andre, have skoleundervisning en uge før vinterferie og muligvis blive smittet. Alt sammen tanker, bevidste og ubevidste. Tanker, som ikke gavner hende i det forældreskab, som hun gerne vil udvise og som jeg støtter hende i hver uge. Tvivl er sundt, for det betyder at vi har valgmuligheder.

Det er usundt, hvis tvivlen ender med, at vi sidder fast i et dårligt mønster. Et mønster, som ikke støtter os i hverdagen. For eksempel har denne kvinde et mål om, at give sine børn den bedste start på livet – det indbefatter skolegang.

Fremtiden med kærlighed og skolegang

Corona og andre sygdomme er kommet for at blive – forhåbentligt ikke som den Den sorte Pest i 1349 eller ’50. Den hærgede Europa i 3 år og efter sigende slog mere end 40% af befolkninger ihjel. Hvis vi ser det i denne kontekst, så er det vigtigt at vi beskytter os selv og hinanden. Uanset hvad, så skal vi tage ansvar for os selv og vi skal vurdere – hele tiden – ud fra det, som myndighederne siger, og ud fra det faktum, at vi helst skal igennem denne krise. Jeg støtter derfor mine mentees forskelligt alt efter hvem de er, og hvad deres målsætning er, sammen med det faktum, at vi har en lovgivning, der skal hjælpe os alle som borgere.

Tag den dejligste dag og nyd solen fra dine vinduer, fra en gåtur eller fra haven. 

Kærligst,

Helene