Familiens nærhed 05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familens) fest, ikke?

Familien – den varme nære familie

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. Hvor familien pynter juletræ sammen. Hvor vi smiler og er glade. Forventningerne er mange. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de blandt andet lyttede til andre i samme situation. De fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder. På samme måde som du kan kigge på tilfredshed ved at skrive livshjulet ud og vurdere tilfredshed. Se link nedenfor. Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Du kan også skrive den allerførste vision. Den for din familie. Den ypperste drøm, du har. For eksempel kan visionen se således ud:

Min familie er mit fundament, min støtte og de er der, når jeg har brug for dem til praktiske, økonomiske og blot hyggelige timer.

Vi tilbringer tid sammen og jeg tænker om dem, at de er værdifulde sparringspartnere i mit voksne liv. De har en historie at fortælle mig, og vi nyder samværet hver uge. Jeg vil altid forsøge at bruge tid sammen med ældre generationer, for at lære mest muligt om den historie, som de kan fortælle, og for at lære at være menneske.

Og du kan skrive din her.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Familien kan også være der, hvor du øver dig for alvor i livets genvordigheder og moralske forpligtelser

Det sker ofte, at familier begynder at flytte sig – ikke i takt, oftest heller ikke samtidig. Men når en begynder at røre ved gamle historier, fortælle om sig selv på en anden måde, tage skridtet til at sige “jeg kan og vil selv” eller “jeg har ikke tid idag”, så rykker alt sig. Det kan være svært ikke at forsøge at fastholde sine nærmeste i en gammel kurs. Det er altid det nemmeste at blive på kursen. Det er dog ikke altid det beste. Nogle gange skal du som den nærmeste sige ting højt. Også selvom det gør ondt.

Julen kan være udviklingens fest!

Livshjul

Parterapi, parforhold og samhørighed 25 jun 2019

Øvelse / Venner

At vælge venner fra …

Har du svært ved at fravælge venner? Er dine venskaber blevet til pligtvenskaber eller er I blot vokset fra hinanden?

 

Et venskab er i min verden en ligeværdig kontakt – betinget af, at vi hver især har lyst til at mødes, til at lytte til hinanden og til at “være” noget for hinanden. Det må ikke forveksles med ubetinget kærlighed, for det får vi kun fra vores forældre.

Venskabet er altså betinget af, at vi vil hinanden noget. Hvad det er, er meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogen kan godt lide at surfe sammen, nogle kan godt lide at tale om filosofiske emner, nogle igen kan godt lide at rejse sammen. Det særlige ved venskaber er netop, at vi har brug for venner. Vi har brug for at være sociale, vi har brug for både at le, grine, lære nyt (hvis vi vil) og vi kan også bare være os selv sammen med venner. Biologisk er venskaber med til at berige vores liv, til at sørge for at udvikling og at sørge for glæde i livet.

Nogle gange bliver venskabet for besværligt. Det kan for eksempel være, at du giver en masse til dine venner, både af din tid og af dine midler. Det kan give en ubalance. Måske føler du, at du har givet mere end du får igen. Måske føler du, at du har gjort det længe og dermed har givet mere, end du egentligt havde. Kun du kan mærke denne ubalance. Kun du kan ændre på den. Ved i første omgang at trække dig, så du ikke bliver “misbrugt” og opdage, hvordan ændringen påvirker dig.

Det vigtige skridt er taget, for nu kan du mærke, om du føler dig brugt og træt. Hvis du er træt og brugt, så fortsæt med at sige nej, når veninden eller vennen ringer for at få din tid eller din opmærksomhed. Det kan være svært, men det kan trænes. Du styrer selv, hvor meget du vil “misbruges”. At fravælge relationer til venner, som overskrider vores grænser, er en helt naturlig handling og noget vi lærer fra barnsben. Altså de af os, som har haft forældre, der kunne. Mange vil dog have lært, at vi skal overføre den ubetingede kærlighed til disse relationer.

Hvis venskabet mellem dig og vennen er sundt, vil der hermed være en bedre balance mellem jer, og du kan fremover igen vælge at gå ind i og ud af – de situationer, som kræver din tid eller andet, alt efter om du har lyst eller ej. Selvom nogle af os har lært, at vi skal være der når tingene er svære, så behøver venskaber ikke at være sådan.

Nogle af os har lært, at venskabet er ubetinget – altså at vi altid kan trække på vennen. Og hvis du er en af os, så har du mange ubehagelige følelser – skyld og skam forbundet med at sige nej, når din ven ringer eller skriver eller kommer forbi.

Hvis venskabet er usundt, så kan din ven begynde at spørge om “du da ikke kan forstå ham eller hende”, om “du slet ikke kan lide mig mere”, om “alt det jeg har gjort for dig måske ikke er noget værd”, “varer det så længe før vi kan ses igen” og så videre…. det er her, hvor du kan spørge dig selv, om du ønsker en relation baseret på skyld og skam? Eller om du hellere vil vælge din ven fra nu.

 

At fravælge venner kan medføre, at det er svært at rumme følelserne fra fortiden, nemlig dem, som indeholder skyld og skam. Til at lette dette arbejde, foreslår jeg dig at udfylde livshjulet og skrive ned, hvilke følelser, du får i forbindelse med, at din ven ringer, og du for eksempel skal sige “jeg har ikke lyst til at mødes med dig i nær fremtid”. Det er dit første delmål i livsområdet, Krop/psyke; at øve dig i at acceptere dine egne følelser indtil de forsvinder igen, som “bølger på vandet”.

Fakta er at venskabet er dårligt for dig, når du fyldes af disse følelser – altså følelsen af at skulle gøre alt “ubetinget” fordi din ven gerne vil have det. Så er det på tide at tage stilling til, om du har den rette relation til din ven.

Rigtig god øvning. Ring gerne, hvis du har brug for specialist råd!

 

Du kan også direkte købe en times samtale ved at klikke på “køb“.

Kærligst Helene

 

18 jun 2019

Venner

Der er mange forskellige slags venskaber

Der er mange forskellige slags venskaber

Ved du hvad venskabscirklen er? Tænker du nogensinde over, om dine venskaber kan holde hele livet? Tænker du på, om dine gode venner svigter dig? Synes du at en eller flere af dine venner allerede har gjort alt for meget? Tænker du over, om du har deres fortrolighed? Har du nære fortrolige venner og venskaber, som ikke er det? Hvad er din holdning til venskaber?

Jeg oplevede ret tidligt i livet, at venskaber ikke bare kom af sig selv, fordi min mor og far flyttede familien til en ny byg, da jeg var 10 år gammel. Det var virkelig svært for mig, for jeg havde ikke lært at lede efter venner. De var i gården, når jeg kom ned… Nu skulle jeg ud i gården det nye sted, hvor alle de andre kendte alle – og jeg var den nye… hende, den fremmede. Jeg hadede det. Heldigvis var der en af pigerne i gården, som vidste at jeg skulle gå i hendes klasse, og på den måde begyndte hun at tale med mig, så jeg havde en at være sammen med i sommerferien og i skolen.

Jeg hadede de år som pesten. Jeg havde ikke kompetencerne til at skaffe mig nye venner og havde ikke voksne, som forstod det omkring mig. De sagde det bedste de havde lært “ork det kommer helt af sig selv.. bare tag det roligt”.

Langt senere i livet opdagede jeg, at de venner, som jeg havde dengang, havde set på mig og tænkt, “hvor arbejder hun da hårdt”. Ikke som jeg troede, “hvor er hun dog bare udenfor og mærkelig”… endnu en fortolkning, som jeg ikke kunne bruge til noget. Det er interessant i forhold til mine venskaber, især dem som jeg troede var langt ude i periferien.. de kom tættere på uden at jeg tænkte over, hvad jeg gjorde. Idag ved jeg, at der er megen forskel på, hvordan vennerne er i cirklen/zonerne (taget fra et værktøj, som jeg underviser i).

 

Venskabscirklen:

Dig selv
Fortrolighedscirkelen
Venskabscirklen
Aktivitetscirklen
Den professionelle cirkel

Jeg ved, lige præcist, hvem af mine nære, der er hvor! Og det betyder noget i forhold til tankerne omkring venskab og svigt. For hvis du sidder og tænker om en veninde, at hun har svigtet dig, så prøv et øjeblik at forholde dig til denne tekst:

“Ikke at holde det man lover eller skylder nogen”

Det er ordlyden fra ordbogen, når jeg søger på svigt. Sætningen forudsætter, at du har bedt om hjælp. At du aktivt har spurgt, om din veninde kan og har tid til at hjælpe dig. Eller at I har lavet en aftale, som er tydelig for jer begge. Først der har hun lovet noget. Først da kan hun svigte dig. Også hvis det er et spørgsmål om, hvorvidt du skylder noget. Det kan vi aldrig komme til, når det er et uforpligtende og betinget samvær. Betinget af, at vi har lyst til at gøre noget for hinanden.

 

Hvis du nu gerne selv til lave øvelsen, så du bliver klogere på, hvem du har i dine cirkler – gode venner, bekendte og professionelle samarbejdspartnere, så tegn en cirkel med dig selv inderst. Herefter kan du stille og roligt tegne fire cirkler og sætte navne på. Her følger mine beskrivelser af de fire cirkler.

Fortrolighedscirklen

I forhold til fortrolighed er det ligeså vigtig, at du kan regne med, at det, du fortæller bliver hos den, du fortæller til.

Fortrolighed betyder: “som kun vedrører få mennekser og som andre ikke må vide noget om”

Derfor skal du kunne regne med, at det du fortæller, bliver i den lille fortrolighedscirkel – og måske skal du og dine venner have en samtale om, hvad det betyder for jer hver især, for det er forskelligt. Men tag samtalen. Den er vigtig – eller bliver det en dag.

Venskabscirklen

Er den gruppe af mennekser, som du kan tage med på weekend og som ved nok om dig til at det er hyggeligt at være sammen flere dage. Ikke mere – ikke mindre.

Aktivitetscirklen

Er den cirkel med mennesker, som du lige nu kun ser til aktiviteter, såsom sejlsport, hækling, strikkeklubben eller andre aktiviteter.

Den professionelle

Er dem, som du arbejder sammen med og som ikke er i nogle af de andre cirkler. Det er også lægen, tandlægen og så videre.

Lav denne lille øvelse med dig selv, så du fremover ved, hvem du skal/har lyst til at ringe til og hvornår.

God fornøjelse, kærlig hilsen
Helene

12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak for skuffelse. Tak til den anden, som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov. Måske skal du opdage, at du har nogle forventninger til andre, som de ikke kan indfri.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Hvis du oplever skuffelse, så brug denne følelse til at spørge dig selv, hvad du blev skuffet over. Var det for eksempel at chefen ikke så det flotte arbejde, som du havde lavet idag, at din kæreste ikke kyssede dig, da du kom hjem, at dit barn endnu ikke har lært at fjerne skoletasken fra gangen.

Du kan med andre ord bruge skuffelsen til at bede om det, som du har behov for. I eksemplet med chefen: der er behovet at blive anerkendt for godt udført arbejde – du kan tale med ham/hende om at du har et behov for at blive anerkendt når dine opgaver er udført og bede om at chefen fremover gør det. I eksemplet med din kæreste; er behovet at være nær ham/hende – du kan derfor bede om et kram eller et kys. I eksemplet med dit barn: dit behov er ryddet gang. Du beder om at barnet fjerner sin taske.

Hvordan gør du så?

 

Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.

Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

 

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så øv dig i at være tydelig overfor barnet. Ikke kommanderende – bare tydelig, som i ovenstående eksempler. Træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, hvis den anden ikke har lyst til at være med.

 

Har du lyst til at få et kvarters gratis sparring, så book en tid allerede i dag.

God arbejdslyst.
Helene

Ensomhed 23 maj 2019

Venner

Mangler du venner i dit liv?

Mangler du venner i dit liv?

I min praksis fortæller mennesker om deres ensomhed. Jeg ser i fjernsynet, at flere og flere bliver ensomme. Hvorfor mon? Vi har jo alle muligheder for at mødes med mennesker hver dag. Men det sker ikke af sig selv. Tværtimod kan fjernsyn og internet sagtens tage over – tage magten – som en erstatning. Jeg hører mennesker fortælle, at de har masser af venner, som de aldrig har set i virkeligheden. Disse venskaber bliver erstatninger. Ensomhed føles så tungt og selvom følelser er ok og ensomhed rent biologisk skal bruges til at gå ud i verden og skaffe venskaber, gør vi det ikke. Det er meget nemmere at blive “ven” med dem i tv eller på computer.

Vi kan simpelthen have for svært ved at mærke, elle måske har vi aldrig lært værdien af tætte venskaber. Vi behøver faktisk ikke ret mange venner, før det er nok. Men hele humlen ligger begravet i, at vi netop ikke ved, hvad vi har brug for. Vi mærker blot ensomhed eller alenehed som et åg over os.

Jeg har selv haft ensomheden tæt inde på livet. Jeg kunne føle mig ensom, selvom jeg var sammen med andre mennesker hver dag – på arbejdet, til aktiviteter med børnene og i bestyrelser og andet, som jeg fyldte min tid med.

Det så ud som om jeg havde et aktivt og nært forbundet liv på overfladen. Indeni mig anede jeg ikke, hvordan jeg skulle komme ud af denne følelse.

Ensomheden tog til henover årene efter mine forældres død og på et tidspunkt besluttede jeg mig for (sammen med min mentor) at øve mig i noget nyt – nemlig at finde nye venskaber, for de eksisterende var ikke tilstrækkeligt tæt på i den periode – og ensomheden efter flere dramatiske kærestebrud og børnenes naturlige udlængsel og udflytning var meget stor.

 

Hvordan kan du ændre på ensomhedens tunge greb?

 

Jeg øvede mig blandt andet ved at prøve nye interesser af – gik til dans, syning, begyndte at male igen og jeg mødtes med andre kvinder i forskellige livsfaser – på arrangementer, som jeg fandt i det store facebook begivenhedsunivers, ved at melde mig ind i en loge for københavnere, ved at være med i netværk.

Næste skridt var at komme på tomandshånd med disse skønne kvinder, så jeg kunne få følelsen af forbundethed og nærhed. Jeg øvede mig i at komme tættere på de mennesker, som jeg havde lyst til at lære bedre at kende. Ved at invitere på kaffe, mad og vin – ved at fortælle om mig selv, mine tanker, mine følelser, spørge nysgerrigt ind til dem, jeg mødtes med og som jeg ønskede at vide mere om. På den måde skabte jeg mig et helt vidunderligt netværk efterhånden – over tid. Helt mit eget. Uanset ægtestand, uanset børn, uanset status, uanset alder – blot fordi jeg nyder hvert et menneske i mit liv. Og fordi jeg nyder at være sammen med nære venner, som kan mærke mig og som jeg kan mærke.

 

Savner du også at komme ud af ensomheden, så læs videre og få nogle tips til hvordan:

 

gå til sport, dans, sang, musik, frimærkesamling, hækling, blomster – noget der interesserer dig (og tal med en af de andre hver gang)
tal hver uge med mindst et nyt menneske
inviter frit og offentligt folk til at gå en tur rundt om nærmeste by, skov, sø – brug for eksempel Facebook til denne dejlige opgave
tag ud og rejse med andre friske mennesker – helt alene
tag til foredrag og tal med mindst et nyt menneske – om selve indholdet

 

Har du mod på at skrive en vision for området venner, så find mit værktøj her. Opgaven er beskrevet, så du kan blot notere dine drømme og ønsker.

Rigtig god fornøjelse – og ring, hvis du savner modet til at træne.

Kærlig hilsen Helene

svigt 15 maj 2019

Arbejde / Familie / Krop/psyk / Venner

Svigt – hvad er det?

Svigt – hvad er det? spørger klienter om når vi kommer ind på emnet. Jeg bliver ofte spurgt om svigt. For eksempel fortæller en mig, at venner der har syge pårørende, kan føle at de svigter ved at være nødt til at melde fra i aktiviteter, som de før havde tid til at deltage i.

En anden fortæller, at hun føler sig svigtet, fordi veninden ikke kom med suppen i en travl tid. “Det ville hun selv have gjort, siger hun”.

En tredje fortæller mig, at han blev svigtet af sine forældre. Da de fik børn, og hans forældre ikke var med til barnedåb. “Det er sådan et svigt”, sagde han.

“Svigt – hvad er det, Helene? “

spørger mine klienter, når jeg siger, at de ikke kan være blevet svigtet af deres voksne forældre eller af en veninde. Det handler om noget langt tidligere i menneskers liv. Og måske er vi alle blevet svigtet. Mere eller mindre. Af familien, af vores omgangskreds, da vi var små, af skolen og af samfundet. Hvem ved? Men i min verden er det bare langt lettere at leve, når vi får sat ord på svigtet til en udenforstående, som ikke kender familien eller vennen.

Den kvinde, hvis veninde ikke kom med varm suppe, kunne – fordi hun er voksen og selv ansvarlig for eget liv – have ringet og bedt veninden om hjælp. Den kvinde, som følte, at hun svigtede aftaler på grund af en syg ægtefælle, kunne hjælpe sig selv rigtig meget ved at øve sig i at tænke over, hvor hendes egne behov er? Hvad har hun lyst til? Og manden, som følte, at forældrene svigtede, fordi de ikke deltog i barnedåb, blev måske tidligt i sit liv svigtet. Eller også har de ikke fået etableret en god kontakt. Det er der en anden blogtekst om.

 

Svigt betyder i følge ordbogen: “ikke at holde det, man lover eller skylder nogen”

 

Hvis du genkender ovenstående sætninger fra dit liv, forstår du også dybden af ordets betydning. Du kan “mærke” følelsen.  Du genkender følelsen, fordi du har oplevet lignende eksempler og følt dig svigtet.

 

Svigt hvad er det?

I Den store danske står der følgende:

Omsorgssvigt, utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg.. Omsorgssvigt kan omfatte utilstrækkelig fysisk eller psykisk omsorg, og omsorgssvigtet kan være passivt eller aktivt. Fysisk omsorgssvigt indebærer manglende dækning af behov for fx ernæring, beklædning, daglig hygiejne og beskyttelse mod fysisk skade. Psykisk omsorgssvigt fx omfatter uegnede følelsesmæssige vilkår og utilstrækkelig intellektuel stimulation. Ved passivt omsorgssvigt er de basale behov utilstrækkeligt dækkede, mens der ved aktivt omsorgssvigt er tale om direkte skade påført af omsorgsgiveren, fx fysisk eller psykisk vold.

I forhold til svigt tidligt i livet kan vi have oplevet at føle os forkerte, ikke gode nok, misforståede, dumme, grumme og andre “ubehagelige” følelser. Hvis vi ikke får styr på de følelsesmæssige og basale svigt tidligt, kommer vi til at give det videre til egne børn. Vi kommer til at tale ned til dem, gøre deres udseende forkert, gøre grin af dem, fortælle dem hvordan “man” skal opføre sig (uden at skelne til om det man selv mener, rent faktisk er sundt, godt eller dårligt for en selv – bare tænk på stressede mennesker, som hver dag fortæller børn, at de skal skynde sig…).

 

Kan du leve videre – fyldt op af svigt?

Selvfølgelig. Det bliver bare så svært og tungt. Svært at slås med skyld, svært at tænke hele tiden at “jeg blev svigtet, så jeg må godt være vred” – svært at leve med følelser og tanker. Det kan gøres anerledes. Livet kan så meget mere. Det er svært – om end muligt – at komme igennem følelsen, hvis blot du ændrer fokus. Hvis du træner nye handlemønstre, nye tanker eller nye følelser, så kan det lade sig gøre at nå til en voksen erkendelse af, at det svigt, du føler, er gammelt og skal behandles nænsomt og kærligt.

 

Grundlagt i os som art eller i os som “arv fra familie”

Svigt hvad er det? Ja som du kan læse her, er der flere fortolkninger og en enkelt definition. Jeg tror på, at den nemmeste måde at leve med følelsen på, er ved at tage ansvar. Ikke give det videre, ikke svigte kære relationer, men blive ved at tro på det bedste. Min overbevisning er at vi gør skade på os selv, når vi har “ondt” hele livet eller i dele af livet. Vi har dette ene liv. Ikke flere. Måske er svigt et grundlæggende svigt, eksistentielt, kommet af en overordnet svær omgang med hinanden og de pressede liv, som du og jeg og alle andre oplever i en eller anden grad.

Omsorgssvigt kan føles på mange planer, fra Linda P’s historie om at vokse op med alkoholisme henover Poul Nyrup’s udadtil perfekte liv, hvor datteren begik selvmord. Mon nogle af dem har følt sig svigtet? Mon de ved, hvad svigt er? Det tror jeg.

Svigt i min praksis

Kort sagt har de fleste af mine klienter og de mennesker, som jeg møder til undervisning det til fælles, at historier om svigt kommer frem, når vi begynder at tale om livshistorier. Fordi forældre desværre ikke er så intelligente, som de kunne være. De har jo blot lært af deres forældre, hvordan “man” tænker og føler og handler og opdrager og leder og …..

 

Mit syn

Jeg personligt lever et liv, som er indrestyret. Jeg har taget ansvar for mit liv, det jeg har lært, og det jeg ikke har lært. Derfor har jeg holdt fokus på at være tilgivende og forstående. Fordi jeg dybest inderst inde godt ved, at venner, der har travlt i perioder, kommer tilbage. Fordi venner, der har det meget travlt – også kommer tilbage. Fordi mine vidunderlige børn er vidunderlige altid. Fordi jeg elsker min mand. Jeg ringer gerne til mennesker, som har afbrudt forbindelsen med mig. Efter lidt tid ja. Fordi jeg ved, at vi ændrer os hele livet. 

Prøv at forestil dig, hvilken lettelse det ville være for dig at tænke over det. Tænk hvis du kunne give slip på burde og skulle og skylder. Tænk hvis du kunne sige ”pyt” indeni dig selv, når følelsen af svigt kommer!

Svigt på arbejdet og derhjemme

Jeg hører ofte om ledere, som ifølge medarbejderen ikke interesserer sig for dennes arbejde. Som simpelthen ikke ved, hvad han eller hun laver. Føler du dig svigtet på arbejdet af din leder, så handler det højst sandsynligt om, at du ikke har fået tænkt over din arbejdsmængde og hvad du kan nå. Fordi du måske har en leder, som ligner en af dine forældre. Kan du som medarbejder gøre noget for at ændre på dette? Ja – øv dig i at nedskrive dine arbejdsopgaver og dine observationer omkring de sætninger, du hører.Så kan du til næste MUS samtale fortælle din leder om den arbejdsdag, der er fyldt med opgaver. Ligesom du kan fortælle om de sætninger, som ikke er gode eller om den facon, som din leder og dig har sammen.

Svigt kan italesættes nænsomt og aldrig som bebrejdelse

Udeboende børn kan være langt væk fra os i bevidstheden. Derfor kan de have svært ved at huske os eller kontakte os. Har du nogensinde spurgt dine voksne børn, om de har lyst til at være en del af dit liv – også efter de selv er blevet voksne? Har du tænkt over, hvordan jeres relation kan være? Skal i mødes tit? Kunne det være rart at synge sange sammen, gå en tur, fortælle historier fra levet liv. Dele følsomme oplevelser med dem, som står dig nærmest? Fortælle om hvordan du har det. Dække dit behov for nærvær?

Hvordan taler du om det nu? Fylder du de voksne børn med skyldfølelse ved at ringe dagligt for at fortælle at du savner dem. Siger du “jeg er så ked af det og alene”? Jeg savner at have en partner”. “Jeg synes aldrig vi ses”. “Jeg savner sex”. “jeg forstår ikke hvorfor du aldrig kommer mere” og som Trines mor: ” Jamen Trine, du forstår ikke din egen mor, Trine”.

Selvfølgelig skal vi ikke tale om det intime nærvær – slet ikke det jeg taler om her. Men nærvær er for mig også i talen. At vi tør tale om tabuer og svære dilemmaer i vores liv. Uden at overskride hinandens grænser. Og der kan det betale sig at lytte til sine børn. Bevares, jeg har ikke været god til det overhovedet. Faktisk har jeg gået med mange hemmeligheder i lang tid. 

 

Du føler dig måske svigtet af dem lige nu. Hvad gør du, når du føler dig svigtet?

 

Det kan være så varmt og befriende at lytte til sine voksne børn – virkelig lytte og prøve at forstå dem. Uden at ændre på noget – uden at gøre dem til små børn igen, de små børn som har brug for råd. Tænk for dig selv (og jeg ved at det er svært) – de skal nok selv spørge, hvis de har behov for at få et godt råd. Uanset om de er syge (både fysisk og psykisk), så kan du ikke længere redde dem. Du kan hjælpe og støtte dem, hvis de gerne vil have det!

Du kan så igen tænke over, om du “kommer til” at hjælpe så meget, så du intet liv har selv. Så er det højst sandsynligt blevet til en ubalance i dit eget liv. Jeg siger ikke, at det er let at ændre på relationer. Tro mig når jeg siger, at jeg har prøvet lidt af hver i den forbindelse. Men det er muligt at ændre balancen i dit liv, hvis du bruger lidt mentalt overskud på at leve.

Uanset om du føler dig svigtet hjemme i privaten eller på arbejdet, så vid, at det blot er en følelse. Den er ikke farlig, den er!

Du kan beslutte dig for, hvad du vil gøre i hver enkelt situation, som jeg har skrevet om ovenfor. Beslut dig for, som den voksne, at vise dine “børn” hvordan livet kan leves. Ved at være en sparringspartner, ved at stå ved dine egne behov. Grænsen går ved overbeskyttelsen. Hverken børn eller voksne skal beskytte så meget, at svigt bliver ok.

I arbejdslivet går grænsen for eksempel ved, at du er begyndt at tænke, om arbejdet fylder for meget af tiden i dit liv, om opgaverne skal hastes igennem, om du tænker, at det ikke hjælper at sige noget.

Du kan ringe for sparing, hvis din følelse af svigt eller overbeskyttelse har taget overhånd i dit liv.

Kærlig hilsen
Helene

  • 1
  • 2