Parterapi i Valby 31 jul 2019

Familie / Parforhold

Vil I udvikle parforholdet – jeg tilbyder parterapi?

 
Bestil parterapi i Valby og forebyg flere kriser eller bekymringer i jeres vidunderlige parforhold. Parterapi Valby
 
Du har alle tiders mulighed for at bruge lidt tid i sommerferien på at tænke lidt over dit parforhold. Du kan endda booke tider til udvikling med parterapi.
 
Har I det godt sammen? Bruger I tid sammen? Taler I samme sprog? Hvad vil du gerne udvikle? Har du tillid og nærhed i dit parforhold? Har du udviklet dig i parforholdet? Står du stille og mærker lidt utilfredshed fra din partner? Så brug denne sommer til at spørge hende eller ham, hvad du kan gøre bedre. Din partner kan gøre lige så. På den måde er udvikling allerede igang.

 

At udvikle sig samme vej – med parterapi

 
Tiden i sommerhuset eller ved stranden, i indland eller udland, giver ofte den fornødne tid til at komme helt ned i gear og mærke dig selv, mærke lysterne stige, og værdsætte det vidunderlige partnerskab, som du har med din partner.
 
Måske sidder/ligger du og tænker over, hvordan dit parforhold skal være i fremtiden, måske kunne du godt tænke dig lidt flere af de dybe samtaler med kæresten, fordi I med en travl dagligdag er gledet lidt væk fra hinanden, uden dog på nogen måde at være i krise. Det er her, du kan gøre noget. Der hvor kærligheden stadig er der, og I måske bare har brug for lidt inspiration til at komme tættere på hinanden igen.
 
Jeg arbejder med par i min praksis hver uge, som ønsker at tale sammen og “mærke” hinanden. Par, som har glemt at bruge den time hver uge i en travl hverdag med job, børn og forpligtelser samt mobiler, der hele tiden skal besvares og prioriteres. Fælles for dem er, at tiden hos mig giver mulighed for fordybelse i hinandens univers af følelser og drømme, hvorefter det bliver så meget dejligere at være sammen. Fordi nærheden kommer af at tale sammen. Den proces det er, at genopdage hinanden og det helt nære, skaber en udvikling og bringer os tættere sammen.
 
Ofte er det at komme hos mig i parterapi sidste udvej før skilsmissen. Måske er parterne allerede flyttet fra hinanden eller overvejer det. Sådan behøver det ikke at være. Book en tid her og start jeres egen udvikling allerede nu – parterapi virker, hvis I begge ønsker at have samme mål.

 

Parterapi kan skabe bevidsthed og vise jer vejen til et bedre forhold

 
Oftest lever vi helt ubevidst et parforhold, sådan som vi tror/har set det skal være. Rammerne er mere eller mindre fastlagte af vores historie og det liv, vi har levet. Derfor bliver det en tro kopi af tidligere livserfaringer, men ikke noget, vi aktivt har taget stilling til.
 
For eksempel har jeg haft et par, som har kendt hinanden i 25 år. De er gode venner, bevares, men elektronik havde overtaget deres ellers så hyggelige samtaler. Så nu sad de i hver sin stol med en iPad eller en telefon eller et tv. Og tiden gik… Ikke så tilfredsstillende, synes de. Derfor kommer de nu hos mig – for at åbne op for det spændende univers af følelser og tanker, som lever i os alle, og som kan udvikles hele livet. Behøver jeg at sige, at de smiler bredere og er varmere i kontakten nu?
 
Jeg inviterer mine klienter til at arbejde med deres egne drømme, hver for sig, hvorefter vi gennemgår drømmene sammen i min praksis.
 

Det lyder godt men er parterapi ikke dyrt?

Parterapi og udvikling kan sagtens foregå via videooplæring og gode informationer samt øvelser. Det allerbedste er dog, at I sidder sammen og lytter til hinanden. Uden tv, uden børn der potentielt kan forstyrre. Med en sparringsparter og parterapeut kan I nemlig ikke gemme fortolkningerne væk, og derfor bliver samtalerne efter blot få møder mere nære og I vil opleve at komme tættere på hinanden.
 
En times parterapi med mig koster mindre end en aften ude. Er det dyrt?
 
Du kan få lidt af min arbejdstid – ganske billigt – fordi jeg har lavet tre videoer i samarbejde med Lovecast. De vil hjælpe dig og din partner med at få jeres drømme talt igennem og de vil give jer nærhed og fællesskab samt masser af grin og masser af nyttig viden om hinanden.
 
 
 

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon Skriv, ring, send en ven – gør det nu!

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.