25 Jun 2019

Lifecoaching / Øvelse / Venner

Et venskab er i min verden en ligeværdig kontakt – betinget af, at vi hver især har lyst til at mødes, til at lytte til hinanden og til at “være” noget for hinanden. Det må ikke forveksles med ubetinget kærlighed, for det får vi kun fra vores forældre.

Venskabet er altså betinget af, at vi vil hinanden noget. Hvad det er, er meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogen kan godt lide at surfe sammen, nogle kan godt lide at tale om filosofiske emner, nogle igen kan godt lide at rejse sammen. Det særlige ved venskaber er netop, at vi har brug for venner, vi har brug for at være sociale, vi har brug for både at le, grine, lære nyt (hvis vi vil) og vi kan også bare være os selv sammen med venner. Biologisk er venskaber med til at berige vores liv, til at sørge for at udvikling og at sørge for glæde i livet.

Nogle gange bliver venskabet for besværligt. Det kan for eksempel være, at du giver en masse til dine venner, både af din tid og af dine midler. Det kan give en ubalance. Måske føler du, at du har givet mere end du får igen. Måske føler du, at du har gjort det længe og dermed har givet mere, end du egentligt havde. Kun du kan mærke denne ubalance. Kun du kan ændre på den. Ved i første omgang at trække dig, så du ikke bliver “misbrugt” og opdage, hvordan ændringen påvirker dig.

Det vigtige skridt er taget, for nu kan du mærke, om du føler dig brugt og træt. Hvis du er træt og brugt, så fortsæt med at sige nej, når veninden eller vennen ringer for at få din tid eller din opmærksomhed. Det kan være svært, men det kan trænes. Du styrer selv, hvor meget du vil “misbruges”.

Hvis venskabet mellem dig og vennen er sundt, vil der hermed være en bedre balance mellem jer, og du kan fremover igen vælge at gå ind i og ud af – de situationer, som kræver din tid eller andet, alt efter om du har lyst eller ej. Selvom nogle af os har lært, at vi skal være der når tingene er svære, så behøver venskaber ikke at være sådan.

Nogle af os har lært, at venskabet er ubetinget – altså at vi altid kan trække på vennen. Og hvis du er en af os, så har du mange ubehagelige følelser – skyld og skam forbundet med at sige nej, når din ven ringer eller skriver eller kommer forbi.

Hvis venskabet er usundt, så kan din ven begynde at spørge om “du da ikke kan forstå ham eller hende”, om “du slet ikke kan lide mig mere”, om “alt det jeg har gjort for dig måske ikke er noget værd”, “varer det så længe før vi kan ses igen” og så videre…. det er her, hvor du kan spørge dig selv, om du ønsker en relation baseret på skyld og skam? Eller om du hellere vil vælge din ven fra nu.
Fakta er at venskabet er dårligt for dig, når du fyldes af disse følelser. Så er det på tide at tage stilling til, om du har den rette relation til din ven.

Rigtig god øvning. Ring gerne, hvis du har brug for specialist råd!

Kærligst Helene

Skal vi snakkes?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere en velkommen til at kontakte mig.