22 Jan 2018

Børn / Krop/psyk / Lifecoaching / Økonomi

Din famile skælder dig hele tiden ud…

Det foregår hele tiden og du ved ikke hvad du skal stille op med det. Du føler dig stadig som et lille barn, og tiden er altså inde til, at I snart får en anden relation til hinanden.

Rent biologisk er det sådan, at vi fødes hjælpeløse og fuldstændig afhængige af vores forældre. De drager omsorg for os, lærer os op, underviser i etik og moral for den del af verden, som vi befinder os i – og i takt med at vi bliver ældre, slipper de oplæringen, fordi vi er blevet selvhjulpne.

Forestil dig en fugl, der har lært at flyve og skal se, om vingerne kan bære. Deres fuglemor og far står ikke hele tiden bagved og signalerer “du må heller have en hjælpende hånd”, for ellers går det galt. Næh, de slipper dig løs og du må selv ud og se, om de vinger kan bære. For de ved instinktivt, at de har lært den lille fugleunge det, de kan lære den. Resten skal den ud og opdage.

I vores del af verdenen er det mere normalt, at vi “holder” for længe fast i vores børn. Det virker som en skræmmende verden at lukke dem ud i, og vi kan tro, at vi kun kan beskytte dem – ved at hjælpe dem, ved at brokke os over systemet, som ikke hjælper dem på samme måde, som vi synes de skal, og ved at låne dem penge samt tøj og fornødenheder – og vi gør dem en bjørnetjeneste ved at beskytte dem og låne dem penge til mad, tøj og fornøjelser. For hvornår skal de så lære at stå på egne ben?

Vi holder fast i, at vi ved bedst, og derfor kan vi komme op og skændes med dem. Når de forsøger at se om vingerne kan bære, og kommer hjem for at fortælle om deres erfaringer, er vi ikke sene til at sige, Hvad sagde jeg? Du kan da heller ikke passe på dig selv… eller noget i den dur.

Vi forsøger at belære dem om holdninger, selv efter de er flyttet hjemmefra og dermed lader vi dem i stikken. Vi vil hellere skændes med dem end at give dem magten for deres eget liv tilbage.

Bare fordi vi som forældre er så bange for at føle, at vi er bange for at miste. Bange for at føle os forladte eller bange for at give slip. Tænk hvis vi blev ensomme. Men er det fair at fastholde sit barn i den fælde? Ikke hvis du spørger mig. Det er meget mere ansvarligt som forældre at løsne grebet (også det følelsesmæssige) lidt efter lidt og erkende, at de jo skal flytte hjemmefra på et tidspunkt.

Øvelse:

Hvis du som forældre til et ungt menneske skændes meget med ham eller hende, så øv dig i at stoppe op inden du taler…. Øv dig i at stoppe talestrømmen og se hvad der sker.