Svært møde 18 mar 2020

APV-undersøgelse

Et svært møde med andre!

Hvordan griber du det an?

Det svære møde kan være på skolen, hos lægen, i jobcenter eller med forældre, svigerforældre, som ikke vil lytte. Jeg hører tit folk fortælle, at de “sku ikke vil til det møde med skolen, fordi læreren skal bare ikke true mig” . Eller at de “bare ikke gider bliver ved med at sige det samme”, at “deres svigerforældre fylder meget”. Eller at “min ven er bare irriterende” eller lægen “lytter ikke til mig”. På hospitalet kan vi undlade at fortælle alle symptomer eller bare brokke os over at lægen ikke ved alt. Et svært møde kan også være at ringe til jobcentret og tale med en medarbejder. 

Uanset hvad opgaven i min praksis er, så starter jeg med at finde ind til kernen af problemet. Altså hvad er der sagt, hvad er der hørt, hvad tænker du som klient om samtalen.

Svære relationelle samtaler bygger ofte på, at vi ikke holder fokus på det, som mødet handler om. At vi, som forældre for eksempel , har lært at “skolen er farlig” – at “lærerne er dumme, ikke kan nok” eller  “bare ikke bruger tid nok til mit barn i hverdagen”. Altså fortolkninger. Hvorfor fortolkninger, tænker du måske. 

Jo, fortolkninger er en genial evne, som kun mennesker har. Vi fødes med denne evne, og den udvikles hele livet. Den er god at have, for eksempel når vi kan se på andre, at de er livsfarlige. Når vi som børn kan se på mor og far, at den vej skal vi ikke gå, for det er farligt. Alt hvad vi mener og tror om andre, kan dermed være forestillinger og fortolkninger.

Fortolkninger er ikke altid gode

Hvis vi tager eksemplet med forældre og lærer, så er det bare svært at lytte uden følelser. Forestil dig, at du inden mødet har haft det virkelig svært med at tænke over hvad du skulle sige. Der dukker svage minder op, fra dengang, hvor far, mor og dig var til møde på skolen og far råbte ad læreren. Og idag, når du skal afsted, begynder kroppen allerede at spænde op. Du aner ikke hvad det handler om, du bliver bare allerede sur. Det er kroppens reaktioner, du mærker. Det er et svært møde, du ser frem til.

Når du så sidder sammen med læreren, og hun/han siger noget, der lyder helt skævt i hovedet på dig, så gør du bare, hvad du har lært, råber af læreren. Giver det dig den relation, du ønsker for dig og dit barn? Er det hvad du vil lære videre?

Hvis svaret er ja, så behøver du ikke læse videre. Hvis svaret er “nej”, for jeg vil være en rollemodel for mit barn, så skal du igang med at træne.

 

Hvad skal jeg træne?

Du skal simpelthen træne at trække vejret, skrive ned, hvad læreren sagde – stoppe op – se på ordene – gentage dem for dig selv, og være tålmodig. For over tid vil du helt sikkert mærke lysten til at råbe. Det er ok at mærke – sålænge du ikke handler på det, du mærker.

I Corona tider kan du også træne. Træn at flytte fokus til det, som gør dig glad. Leg med børnene, gå en tur med en af dem, læs gode netbøger, tale med venner via skype eller facebook, gøre nogle nye ting, som lave en fredagsbar online. Kun fantasien sætter grænser, og her kan vi altid spørge de unge mennesker, som sidder foran skærmen alligevel. Hvordan gør de det? Så får vi også talt med en teenager. Det behøver ikke at være et svært møde med teenageren. Tværtimod kan du lære noget.

Hvis du savner sparring, så er du velkommen til at kontakte mig telefonisk eller pr mail. Så får du mine 15 minutter. Du kan også finde andre blogs, under Tag “Krop/psyke” fx, som omhandler dette spændende emne.

Rigtig god fornøjelse med træning,

Kærligs Helene

15 maj 2019

Arbejde / Familie / Krop/psyk / Venner

Svigt – hvad er det?

Jeg bliver ofte spurgt om svigt. For eksempel fortæller en mig, at venner der har syge pårørende, kan svigte ved at være nødt til at melde fra i aktiviteter, som de før havde tid til at deltage i.

En anden fortæller at hun føler sig svigtet, fordi veninden ikke kom med suppen i en travl tid. “Det ville hun selv have gjort, siger hun”

Svigt betyder i følge ordbogen: “ikke at holde det, man lover eller skylder nogen”

Jeg personligt lever et liv, som er indrestyret. Derfor har jeg holdt fokus på at være tilgivende og forstående, fordi jeg dybest inderst inde godt ved, at venner, der har travlt i perioder, kommer tilbage. Fordi venner, der har det meget travlt – også kommer tilbage.

Prøv at forestil dig, hvilken lettelse det ville være for dig at tænke over det. Tænk hvis du kunne give slip på burde og skulle og skylder. Tænk hvis kunne sige “”pyt” indeni dig selv, når følelsen af svigt kommer!

Jeg hører ofte om ledere, som ifølge medarbejderen ikke interessere sig for dennes arbejde og simpelthen ikke ved, hvad han eller hun laver. Føler du dig svigtet på arbejdet af din leder, så handler det højst sandsynligt om, at du ikke får tænkt over din arbejdsmængde og hvad du kan nå. Kan du som medarbejder gøre noget for at ændre på dette? Ja – øv dig i at nedskrive dine arbejdsopgaver, så du til næste MUS samtale kan fortælle din leder om den arbejdsdag, der er fyldt med opgaver.

Udeboende børn kan være langt væk fra os i bevidstheden og derfor have svært ved at huske os eller kontakte os. Har du nogensinde spurgt dine voksne børn, om de har lyst til at være en del af dit liv – også efter de selv er blevet voksne? har du tænkt over, hvordan jeres relation kan være? Skal i mødes tit? Kunne det være rart at synge sange sammen, gå en tur, fortælle historier fra levet liv og dele følsomme oplevelser med dem, som står dig nærmest?

Du føler dig måske svigtet af dem lige nu. Hvad gør du, når du føler dig svigtet?

Det kan være så varmt og befriende at lytte til sine voksne børn – virkelig lytte og prøve at forstå dem – uden at ændre på noget – uden at gøre dem til små børn igen, de små børn som har brug for råd. Tænk – de skal nok selv spørge, hvis de har behov for at få et godt går. Uanset om de er syge (både fysisk og psykisk), så kan du ikke længere redde dem. Du kan hjælpe dem, hvis de gerne vil have det – og du kan så igen tænke over, om du “kommer til” at hjælpe så meget, så du intet liv har selv. Så er det højst sandsynligt blevet til en ubalance i dit eget liv.

Uanset om du føler dig svigtet hjemme i privaten eller på arbejdet, så vid, at det blot er en følelse. Den er ikke farlig, den er!

Du kan beslutte dig for, hvad du vil gøre i hver enkelt situation, som jeg har skrevet om ovenfor. Beslut dig for, som den voksne, at vise dine “børn” hvordan livet kan leves. Ved at være en sparringspartner, ved at stå ved dine egne behov. Grænsen går ved overbeskyttelsen. I arbejdslivet går grænsen for eksempel ved, at du er begyndt at tænke, om arbejdet fylder for meget af tiden i dit liv, om opgaverne skal hastes igennem, om du tænker, at det ikke hjælper at sige noget.

Du kan også ringe for sparing, hvis din følelse af svigt eller overbeskyttelse har taget overhånd i dit liv.

Kærlig hilsen
Helene

17 sep 2018

Arbejde / Bevidsthed / Ledelsecoaching / Tanker om stress

Har du overvejet en mentor for en psykisk sårbar?

Har du overvejet en mentor for en psykisk sårbar?

Det kan være meget svært for psykisk sårbare at blive en del af arbejdsmarkedet, og behovet er stort for åbne døre og fremstrakte hænder. Når mennesker med nedsat arbejdsevne som følge af f.eks. stress, livskriser og psykisk sygdom står uden for arbejdsmarkedet, er det omkostningsfuldt for både samfundet og den enkelte, og derfor er det af stor betydning at denne indsats bliver løftet.

Muligheder i lovgivningen
Loven om Aktiv Beskæftigelse, i fagsprog kaldet LAB, udstikker retningslinjerne for det nuværende beskæftigelsessystem. Lovgivningen siger, at ledige skal bringes i kontakt med arbejdsmarkedet for at undgå et langvarigt forløb på kontanthjælp. Mentorforløbet er ét blandt flere værktøjer i lovgivningen, der desuden tæller flexjob, ressourceforløb, revalidering m.m.

Mentorforløbet kan være relevant for udsatte, psykisk sårbare m.m., der har brug for et særligt fokus og et menneske, som har øje for den pågældendes livssituation. Mentoren kommer typisk ugentligt eller dagligt, for at hjælpe og understøtte den psykisk sårbare ansatte i at være og blive en del af arbejdspladsen.

Ifølge LAB er det muligt at sætte en ramme for en mentorordning på seks måneder for hver medarbejder, som er blevet ansat på særlige hensyn. Det kræver blot en kontakt til jobcentret, og at mentorstøtteordningen skal være afgørende for at aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen har en positiv effekt.

Virksomheder og psykisk sårbare
Virksomheder har gode muligheder for at hjælpe med at integrere psykisk sårbare på arbejdspladsen. Det er nærmest gratis, og en mentorordning kan være et middel til, at integrationen lykkes, så det både bliver en gevinst for virksomheden og den enkelte.

En mentorordning kan kombineres med en ansættelse i et flexjob. Her er omkostningen for virksomheden kun de timer, hvor din ansatte psykisk sårbare yder en indsats. Det vil sige, at du kun betaler for det arbejde som du får udbytte af. Hvis din ansatte kan arbejde cirka 20 timer ugentligt, så betaler du kun for disse 20 timer effektivt, selvom medarbejderen er på arbejdspladsen i 37 timer. Resten betaler kommunen til din medarbejder. Du får altså kun lov til at betale for det, du får.

Nuværende medarbejder og mentor
Er den psykisk sårbare en nuværende medarbejder, der er kommet ud i en udfordrende livssituation, er det langt billigere for virksomheder at vælge en mentorordning til støtte i en vanskelig situation, end det er at skulle opsige en medarbejder og ansætte en ny. Det kræver en langvarig ansættelsesproces og en til tider langsommelig oplæringsproces. Der vil også være et hul i arbejdsstyrken i den periode, hvor stillingen står ubesat.

Selve mentorordningen kan være gratis for dig, hvis du beder dit lokale jobcenter om hjælp. Det varierer dog fra kommune til kommune, og derfor bør du søge vejledning hos det lokale jobcenter.

Det er også en mulighed er at ansætte en privat mentor. Det giver mening, hvis den private mentor kender arbejdspladsen, arbejdsopgaverne eller har/kan opbygge en tillidsfuld relation til den psykisk sårbare. Det kan give et mere udbytterigt forløb, der gør at medarbejderen kan tage en større del i det daglige arbejde. Det vil være en win-win for medarbejderen og arbejdspladsen.

Mine erfaringer som mentor
I kraft af min uddannelse og min erfaring har jeg en unik position til at støtte mennesker med forskellige udfordringer. Jeg kan gå ind som mentor på en arbejdsplads og tage en understøttende rolle på mig med udgangspunkt i det enkelte menneskes livssituation.

Jeg har arbejdet med mennesker med hjerneskader, psykisk sårbarheder, mennesker med fysiske begrænsninger og andre særlige behov, der gør en hverdag på en typisk dansk arbejdsplads til en udfordring.

De typiske barrierer handler om at hjælpe medarbejderen med at blive en del af teamet trods færre arbejdstimer, mindre overskud og nedsat arbejds- og funktionsevne. Det kræver god kommunikation og en aktiv indsats, hvilket mentoren kan facilitere. At forventningsafstemme og at skabe en forståelse blandt de øvrige medarbejdere for den sårbare medarbejders behov, er en udfordring som medarbejderen ikke selv skal håndtere oven i den udfordrende opgave, det er, at blive en del af arbejdspladsen. Det kan den professionelle mentor med faglighed og erfaring i rygsækken være med til at løse.

Mentoren hjælper konkret den ansatte med at skabe et overblik og afgrænse opgaverne. Desuden kan mentoren være med til at støtte op omkring sociale udfordringer, hvis mentoren har kvalifikationerne og kompetencerne til det.

Mentoren kan også være med til at bygge bro til de øvrige medarbejdere og forklare hvordan den ansatte arbejder, så dine øvrige medarbejdere ikke bruger tid og energi på oplæring og tilpasning.

Vigtigt, at vi alle tager ansvar

Selvom jeg har en enmandsvirksomhed, har jeg ofte haft mennesker i praktikforløb, for jeg føler, at jeg har et ansvar over for mennesker i en midlertidig svær situation. I min egenskab af coach og professionel mentor har jeg også værktøjerne til at facilitere et udbytterigt forløb.

Mentorordningen er en god mulighed, som ikke bliver udnyttet i tilstrækkelig grad. Det er en skam, for den rummer et stort potentiale for at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Det ligger i forlængelse af den vedtagne beskæftigelsespolitik og kan være en måde for virksomheden at tage et samfundsansvar og være en del af en bred palette af CSR-tiltag, som det i dag forventes at alle virksomheder har på plads.

Samfundet har brug for alle typer mennesker
Formålsparagraffen i Loven om aktiv beskæftigelse gør det klart, at alle skal i en form for aktivitet eller beskæftigelse og ingen skal efterlades på perronen. Og den intention kan de fleste nok skrive under på.

Alligevel halter det gevaldigt med at få det konkretiseret, og det handler nok i mindre grad om lovgivning og intentioner, og i højere grad om berøringsangst og håndskyhed.

En undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer viser, at 33% frygter at komme til at arbejde sammen med en psykisk sårbar medarbejder. Det lyder umiddelbart som et højt tal, men man kunne også vælge at fokusere på, at de resterende 66% ikke ser noget problem i det, og at det før kun var 10%. I løbet af livet kommer hver femte ud i en situation hvor de er psykisk sårbare, og derfor har langt de fleste en ven, et familiemedlem eller en kollega i netværket der har brug for en hjælpende hånd. Fordommene er derfor ved at blive brudt ned, og nu mangler vi så bare at få det bredt implementeret.

Vi skal som samfund kunne give alle mennesker mulighed for meningsfuld beskæftigelse. Arbejdet er en vigtig del af vores identitet, og kan vi hjælpe psykisk sårbare med at blive en del af det arbejdsmæssige fællesskab, så er der store gevinster at hente. Både for den enkelte, virksomheden og samfundet. Virksomheder kan gøre en forskel, og det kræver mindre end man tror.

Læs mere om en af de mange mennesker, som oplever udfordringer med at blive ansat, samt få ideer til at integrere psykisk sårbare på arbejdspladsen her:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hver-femte-vil-helst-ikke-arbejde-sammen-med-en-psykisk-syg-kollega

Læs mere om Helene Mau på www.maucoaching.dk

 

Læs mere om selve lovgivningen her:

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv socialpolitik

 

 

12 jul 2018

Arbejde / Ledelsecoaching / Tanker om stress

Er der plads på kontoret til en psykisk sårbar?

Er der plads på kontoret til en psykisk sårbar?

 

Skrevet af Magnus Bundgaard Nielsen & Helene Mau

CSR, Corporate Social Responsibility, er et begreb, de fleste i dag kender til. Det betyder blandt andet, at virksomheder tager ansvar for det samfund, de er en del af, og gør en indsats for at gøre en forskel. Kunder og samfundet forventer i dag, at virksomheder tager ansvar for deres forretning, og den del af verden, de er i berøring med.

Det er en positiv udvikling, der har gjort en forskel, men alligevel er det som om der er en blind vinkel. CSR handler for mange virksomheder om miljø, menneskerettigheder, klima og ressourceforbrug, og det er rigtig godt. Men hvad med det lokale, sociale ansvar? Hvad med de nære menneskelige relationer? Det indgår trods alt i navnet.

Der mangler, set med mine øjne, en bevidsthed om, at virksomheder kan gøre en stor forskel ved at tage ansvar for, at psykisk sårbare bliver integreret på arbejdsmarkedet. Jeg ved, at der gøres en masse tiltag fra organisationer og jobcenter, men det er som om, der stadig mangler rummeligheden, som vi har brug for, hvis det skal lykkes.

Viden og ekspertise er virksomhedens kerneydelse
En grundlæggende idé bag CSR er, at det skal relatere til virksomhedens kerneydelse. Så for et vaskeri giver det mening at minimere brugen af kemikalier og mængden af spildevand, og er man kaffeproducent, så giver det mening at få en Fairtrade-certificering.

Rigtig mange danske virksomheder producerer dog ikke varer, men viden og ekspertise. Deres output er medarbejdernes kloge ord og tanker, og deres hovedfokus inden for CSR bør derfor være de mennesker, de er i kontakt med. Men realiteten er, at arbejdsmarkedet som helhed er dårligt til at rumme psykisk sårbare, og det på trods af, at der er blevet sat fokus på det gennem ofte omtalte flexjob-ordninger til ledige og andre lignende tiltag, der har til formål at få langtidssygemeldte tættere på arbejdsmarkedet.

Der mangler ikke vilje til at installere kørestolslifte eller indføre økologisk mad i kantinen, men virksomhederne har langt sværere ved at håndtere og integrere psykisk sårbare. Det skyldes selvfølgelig ikke ond vilje, men handler nærmere om manglende redskaber og den kultur og de vilkår, som arbejdsmarkedet er præget af.

Et krævende arbejdsmarked
Det kan være svært at begå sig på det danske arbejdsmarked. Lønningerne er høje, og derfor skal der løbes hurtigt. Der kommer løbende omstruktureringer, og nye krav om effektivisering, og vi skal være klar til konstant forandrende rammer. Der stilles også krav til at socialisere, at networke og kunne være en aktiv del af teamet. At gå på arbejde i dag, kræver hele mennesket, og hjernen skal arbejde hurtigt for at kunne håndtere de mange informationer og indtryk på en gang, og kunne navigere i sociale kodeks samt udtalte og uudtalte regler og normer.

Når vi bliver pressede – uanset om det er på arbejdet eller hjemme – falder vi tilbage på det vi som mennesker er indkodet med. Vi fordømmer “de svage” – ikke bevidst, men ubevidst, bl.a. fordi biologien i en fjern fortid netop skulle sikre, at de stærkeste overlevede. Det stiller psykisk sårbare i en svær situation.

På vidensarbejdspladser bliver mange normalt-fungerende langtidssygemeldt på grund af depressioner, stress, følger efter hjernerystelse eller andre af livets situationer, der kan slå enhver ud af kurs, og de kan have rigtig svært ved at komme tilbage inden de er 100% klar. Mennesker, der kommer med psykiske handicap og sygdomme, eller som på andre måder er udsatte, kan have rigtig svært at komme ind på arbejdsmarkedet i første omgang.

Min erfaring med den danske arbejdskultur
Jeg har selv oplevet fra tidligere jobs, hvordan arbejdskulturen stiller store krav til vores menneskelige overskud og egenskaber. Der lå uudtalte forventninger og krav kollegerne imellem, og vi førte en selvjustits blandt medarbejderne. Arbejdsevnen blev ikke påtalt eller drøftet, men det lå i luften, og vi sammenlignede os konstant med hinanden.

Det handlede f.eks. om, at det var forventet, at vi kunne lige meget. Trak vi ikke det samme læs og løste den samme mængde opgaver, så svigtede vi teamet som helhed, for så skulle de øvrige medlemmer løbe stærkere og arbejdere hårdere. Vi havde ganske simpelt ikke et sprog for forskelligheder og arbejdsmængde.

Ligesom store dele af det danske arbejdsmarked, var min arbejdsplads præget af en høj grad af frihed og en uformel og ikke-hierarkisk omgangsform, og vi var gode til at lede og disciplinere os selv. Det betød, at vi ikke blev presset af chefen, men af forventningerne til os selv og hinanden.

Jeg er sikker på, at mange kan nikke genkendende til den beskrivelse.

Anerkend, at vi ikke har de samme ressourcer
Det er, som om der hersker en berøringsangst, for problemstillingen er velkendt. Emnet er ofte på dagsordenen I medierne, og politisk har der i årevis været et pres for at få alle ledige i en form for beskæftigelse. Men hvorfor sker der ikke noget?

Jeg mener, at medarbejdere og ledelse kan blive langt bedre til at håndtere en kollega, som måske ikke er lige så ”robust”, ”omstillingsparat” eller god til at ”holde mange bolde i luften”, som vi kræver af os selv og hinanden.

Hvis vi kunne blive bedre til at anerkende, at alle ikke har de samme ressourcer til rådighed, så vil arbejdspladsen kunne rumme psykisk sårbare personer sammen med de stressramte, de depressive og alle andre med eller uden diagnoser.

Udvikling kræver en aktiv indsats
En øget indsats for at integrere psykisk sårbare kræver altså et nyt mindset blandt medarbejderne, og en aktiv indsats fra ledelsens side.

Som leder skal du gå forrest: Det allerførste du kan gøre, er bevidst at lytte efter, når hverdagen bliver drøftet. Har I et fælles arbejdssprog for psykisk sårbare, stressede, triste eller syge medarbejdere? Skriv disse sætninger ned og arbejd med dem, når I har møder. Sæt det som en ambition at omskrive kulturen på arbejdspladsen, så der bliver plads til alle.

Forestil dig nu den enkelte medarbejders jobfunktion som et lego-sæt. Hver klods er en opgave. Passer en klods ikke, eller er der for mange klodser, så skal der måske byttes med nogle andre. De enkelte klodser indgår i en sammenhæng, og den skal være tydelig og give mening for den enkelte. Både klodsen selv og hver enkelt medarbejders definition af klodsen, spiller en rolle.

Hvis du som leder har svært ved at arbejde med disse “bløde” værdier, kan det være en god idé at ansætte en mentor, som har en uddannelse og ekspertise med i bagagen, og kan hjælpe den enkelte flexjobber eller psykisk sårbare med at få fodfæste i afdelingen. På den måde kan du sikre dig, at der bliver taget hånd om og hensyn til den psykisk sårbare medarbejders behov fra dag ét, så vedkommende ikke bliver presset ud over grænsen. At starte på et nyt job er altid en stressende oplevelse, og gives der ikke rum til, at den psykisk sårbare får en blid introduktion, kan det give et knæk.

En ekstern konsulent eller mentor kan også hjælpe med at integrere den psykisk sårbare blandt medarbejderstaben, så der skabes forståelse for de særlige behov og I undgår udelukkelse og decideret mobning.

Det sociale virksomhedsansvar
Vi skal kunne turde at tage imod psykisk sårbare med åbne arme, og ikke med berøringsangst og skepsis. Der ligger ressourcer gemt i mennesker, der både kan komme virksomheden til gavn, og hjælpe dem til en hverdag med stabilitet og succesoplevelser. Arbejde er en del af vores identitet, og er det enkelte menneske i forvejen udsat, vil arbejdsløshed ofte skubbe den psykisk sårbare endnu længere ud i isolation, depression eller hvad man ellers kan kæmpe med. Jeg tror på, at vi kan blive bedre, og gevinsterne for både virksomheden, medarbejderne og samfundet er enorme. Som alle andre CSR-tiltag, så er det ikke kun god branding. Det betaler sig også på den lange bane.

Ring til mig på telefon 3048 2372, hvis du ønsker at vide mere.

03 jul 2018

APV-undersøgelse / Arbejde / Tanker om stress

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

 

Vi er biologiske væsener. Vi drives og motiveres af drifter, lyster og instinkter. Vi tænker ikke over det i hverdagen, og i et åbent kontorlandskab handler det om at pakke ”primitive” følelser så langt væk som muligt. På arbejdet skal vi agere rationelt – ikke blive sur eller føle os personligt truffet, når nogen skyder vores idé ned, ikke blive jaloux når nogen bliver forfremmet og ikke tænke ”kæmpe idiot”, når nogen begår en fejl. Har nogen for spidse albuer eller været sammen i kopirummet under julefrokosten, så går sladderen.

Men det kan være svært når følelserne er der, og ikke må komme til udtryk, for vi har altid både logikken, følelserne og reptilhjernen med os, også når vi er på arbejde. Det kan være svært at kombinere et sundt arbejdsliv med de underliggende følelser som altid ligger under vores logiske og rationelle ageren. Vi kan give slip hjemme ved spisebordet, hvor alle frustrationerne – rationelle som irrationelle – kan komme til udtryk, og når vi er til fest i weekenden, men til hverdag er det logikken der bestemmer.

 

Biologien med i bagagen

Fra vi er små lærer vi at passe ind i rammerne for samfundet. Vi lærer at sidde stille på stolen, at høre efter og pakke ”dårlige” følelser som grådighed, egoisme og voldelige tendenser langt væk. Når vi ikke kan tøjle de negative drifter, anses det ofte som et udtryk for manglende disciplin eller dårlig opdragelse. Men ofte handler det ikke kun om den tillærte adfærd, men også om biologi. Alt er ikke social arv, der kan indlæres og aflæres. Vi har også en biologisk arv, og de negative følelser er en del af den vi er, uanset om vi kan lide det eller ej.

Når naturen udvikler, så bygger den ovenpå. Udviklingen foregår gennem en evolutionær proces, hvor evner og funktioner ikke slettes, men kan gradvist sygne hen og svinder ind, når der ikke længere er brug for dem. På samme måde afspejler hjernens opbygning de udviklingstrin vi er gået igennem:

  • Inderst i kernen har vi reptilhjernen der er styrende for de mest simple overlevelsesmekanismer.
  • Uden på den er det limbiske system der er styrende for følelseslivet
  • Uden på igen ligger neo-cortex der tager sig af planlægning, organisering og hvor vores bevidsthed sidder.
  •  

På arbejdspladsen er det kvaliteterne der kendetegner neo-cortex, der bliver belønnet, men hvis vi lader neo-cortex få al magten, undertrykker vi de øvrige dele af hjernen, og det får konsekvenser for vores velvære.

 

Hulemanden på arbejdspladsen

Vores levemåde har ændret sig med lynets hast, set i naturens og evolutionens tidshorisont, og biologien har ikke kunnet følge med i samme tempo. Vi er genetisk identiske med stenalderens jæger/samler levevis, og forestiller man sig at sætte en hulemand på en kontorstol foran en computer 200 dage om året, virker det af gode grunde komisk. Men biologisk set, er det det vi har gjort, og når rammerne er til stede, kommer ur-følelserne i spil. Magtkampe, mobning og stikken i ryggen kendetegner dysfunktionelle arbejdspladser. På en arbejdsplads, som måske er præget af uenighed, manglende fokus og underforståede “kontrakter”, vil der opstå stressende situationer. Og det er især her, at de logiske og systematiske dele af hjernen ikke længere kan bevare den stramme styring, og følelser og mekanismer, der tager udgangspunkt i overlevelse, bliver dominerende.

 

På arbejdspladser er vi generelt dårlige til at forholde os til dette. På en APV og til MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) vil vi typisk ikke tale ind i forståelsen for vores primitive drifter og følelser. Det tages for givet, at vi opfører os rationelt, og vi taler til fornuften, når teamet skal ændre adfærd og kultur. Men kilden til dårlig trivsel kommer et andet sted fra. Ingen træffer en rationel beslutning om at mobbe eller skabe splid. Det er følelserne og instinkterne der er i spil.

 

Min vej til velvære

Jeg har prøvet at gå på arbejde og måtte undertrykke følelserne. Jeg havde lært at arbejde er noget som er hårdt og svært. Jeg havde lært, at arbejdet skulle sikre min overlevelse, og at jeg bare skulle “lukke munden” og sige javel, selvom det føltes forkert nede i maven. Dårlige dage var en præmis, som jeg ikke kunne gøre andet end at vænne mig til. Det sluttede først, når jeg havde weekend, og omsider kunne slappe af og give slip.

 

Den indstilling medførte, at jeg kun fik jobs som var utilfredsstillende. Det førte til et hårdt og stressende arbejdsliv, ofte med en følelse af, at ledelsen var inkompetent og en opfattelse af, at arbejdet var et nødvendigt onde. Ofte med en tilskyndelse til at arbejde lidt mere, for det var der jo brug for.

 

En ny erkendelse

Jeg havde ikke lært, at de grundlæggende følelser godt måtte være der. Min biologiske hulemand blev undertrykt, og det gav mig stress. Kedsomhed, mobning og magtkampe er en del af vores urbiologi, ligesom behovet for at være en del af en gruppe, samhørighed og fællesskab. Det er sporene fra en fjern fortid, hvor kun de stærkeste overlevede, farerne lurede i mørket og hvor vi levede i stammer der bekrigede hinanden, osv, og det er med til at styre vores humør og vores trivsel.

 

Jeg var ikke bevidst om dette, så derfor undertrykte jeg disse følelser og behov, og det var til skade for mit system. Jeg fik ikke arbejdet med den reelle læring der ligger i at give plads til de ”negative” følelser. Arbejdet KAN være kedeligt i perioder – det er det for de fleste – og det er ok at føle sådan. Men kedeligt behøver ikke at betyde, at jeg skal være sur hele tiden. Når jeg lukker munden, er det måske et udtryk for, at overlevelsesinstinktet er trådt i kraft, og det kan være det er til gavn for mig selv. Det kan sikre mig løn og prestige eller noget helt andet. Jeg ”overlevede”, ikke i et ekstremt farligt urmiljø, men på en dansk arbejdsplads, hvor jeg selv havde valgt at blive ansat. Og omvendt glemte jeg til tider at lytte til min mavefornemmelse og fik ikke sagt nej til opgaver som jeg ikke kunne nå at løse.

 

Find mening med arbejdslivet

Da jeg gav de ”primitive” følelser plads, oplevede jeg at arbejdet ikke behøvede at være hårdt, at jeg holdt op med at tænke negativt om kolleger og at weekenden ikke var noget jeg bare gik og talte ned til. Jeg kunne gøre noget selv for at lave om på det. Det krævede træning i biologiske følelser omkring arbejdet. Det krævede simpelthen en undervisning, som jeg ikke havde fået derhjemme. Jeg fandt svarene sammen med min daværende coach. Til sidst kunne jeg undgå magtkampe, mobning, stress og en søgen efter weekend, hvilket viste sig at være ekstremt behageligt – både på den lange og korte bane.

 

Hjælp dig selv til et bedre arbejdsliv:

En coach kan være en stor hjælp til et bedre arbejdsliv, men du kan også komme langt ved at starte med at lægge mærke til din hverdag. Sæt spot på tankerne. Forstør dem, som vedrører dit arbejde, dine kolleger eller din chef. Lad dem få plads i din bevidsthed længe nok til at du kan nå at skrive det ned. Hvis du skal tage hånd om de irrationelle følelser, handler det om at erkende, at de er der. Det kan være svært og kræver måske øvelse, fordi du, ligesom alle andre, er så vant til at pakke dem væk.

 

Prøv at øve dig i følgende i 14 dage:

  1. Notér hvad du tænker om dine arbejdsdage
  2. Sæt dig ned og tænk over, om du kan gøre noget for at forbedre dette. Kan du ikke umiddelbart selv finde oplagte forandringstiltag, kan netværket hjælpe. Hvad der føles som normalt og uforanderligt for dig, kan meget vel være usædvanligt for andre. De kan hjælpe dig med at få perspektiv på tingene.
  3. Når du har gjort dig selv klart, hvad der skal ændre sig for, at du får et inspirerende og udviklende arbejdsliv, starter udviklingsprocessen. Den handler om at ændre tankemønstre, og erkende de følelser og oplevelser, som har en tendens til at blive presset i baggrunden. De må gerne være der – både tanker og følelser – men skal ikke nødvendigvis få dig til at handle, f.eks gå i magtkamp med chef eller kollega, være med til at mobbe andre i firmaet, tale højt om at denne virksomhed giver stress eller at italesætte “pyhh hvor jeg glæder mig til weekend”. Disse holdninger og tanker får dig til at miste fokus. Et fokus, som du kan bruge til mange andre spændende opgaver eller en behagelig arbejdsdag.
  4. Efter et stykke tid noterer du dine tanker ned igen, og sammenligner med noterne fra før processen gik i gang. Har noget ændret sig?

 

Det handler om at blive bevidst om hvilke mekanismer der er i spil, og have biopsykologien med i analysen. En af mine coachees sagde til mig om sit forløb:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne være på arbejdspladsen med hjælp fra forståelsen om mobning. Jeg kan nu bedre sætte mig selv i spil i sådan en situation, ved at sige: “Jeg har ikke lyst til at deltage i den slags længere”, og simpelthen bare gå fra situationen, uden at sige noget. I enkelte tilfælde har jeg dog alligevel sagt noget til en kollega, der gerne ville have mig med. Mest fordi jeg havde behov for at forklare og lære denne kollega noget”

 

En anden sagde:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne lære at fortælle, hvad jeg kan nå/magte – og hvad jeg ikke magter. Jeg følte mig så dum før – og nu har jeg med hjælp fundet ud af, at det nytter noget at sige det højt, når jeg ikke kan nå det hele, for så kan jeg af chefen få den nødvendige tid til de enkelte opgaver”

 

Din reptilhjerne er med dig uanset hvordan du vender og drejer det. Men du kan lære at forholde dig til den, og bruge den som en medspiller frem for noget ubehageligt der skal holdes nede. Det vil gøre dig i stand til at handle bevidst og klogt til fordel for dig selv dit arbejde og din familie.

APV og Mus 28 maj 2018

APV-undersøgelse / Arbejde / Ledelsecoaching

Gratis APV

Vil du have gratis APV hjælp?

Måske har du fulgt med i medierne, hvor der tales om, at MUS samtaler kan blive mere nærværende og inspirerende. Du har muligvis også selv oplevet at skrive en APV, som ikke rigtigt bliver brugt efterfølgende.

Jeg fandt en undersøgelse af MUS samtalerne for et stykke tid siden. Og besluttede mig for, at jeg ville ændre samtalestrukturen i de virksomheder, som jeg beskæftiger mig med. Måske skal du være en af dem?

En af konklusionerne, som kan overraske dig er:

“Så selvom MUS måske skal have en anden form og suppleres af flere løbende samtaler, er det væsentligt stadig at afsætte tid til den dybere dialog, fastslår de faglige organisationer.”

Læs hele artiklen her:  Spild af tid? Ansatte og chefer vil ændre MUS-samtaler

Selvfølgelig skal vi have både APV og MUS samtaler – men vi skal også blive endnu bedre til at tale sammen imellem disse undersøgelser. Den dybere dialog kan hele tiden udvikles. Derfor har jeg udviklet et spørgeskema, som kan bidrage til at fange det vigtigste og mest relevante i hverdagen. Hvorfor skulle du bruge tid på det, kan du sidde og tænke.

I PDF linket står der en del om, hvordan vi fastholder og udvikler medarbejdere, således at vi ikke ender ud med en virklighedsfjern og forstenet hverdag. For hvad gavner det din virksomhed at have sådanne medarbejdere?

Den “gamle” model bliver let forstenet og virkelighedsfjern – der er mange spørgsmål, som ikke rigtig kommer tæt på din medarbejders hverdag. Hvordan kan vi så ændre på denne virkelighedsfjerne kommunikation?

“En model, hvor man frigør sig mere fra skemaerne og tager én grundig snak årligt, som der løbende følges op på, den er god, mener Søren Frimann”

Hvordan frigør vi os fra skemaerne og taler sammen?

Jeg har udviklet en gratis APV model, hvor udgangspunktet er en aktuel lille 3 minutters undersøgelse blandt dine medarbejdere, og derefter skriver jeg en rapport til jeres videre samtaler, som derefter bliver: 

– virkelighedstætte
– vedkommende og nære
– sikrer at der tages hånd om hverdagens udfordringer

Jeg skriver rapporten på baggrund af de svar, jeg får. Den indeholder spørgsmål, som du og dine medarbejdere kan tale udfra, når I skal frigøre jer fra de oprindelige skemaer. En del spørgsmål, som går tæt på den enkelte. Spørgsmål, som kan gavne jer i kommunikationen.

Min rapport vil give dig og din virksomhed et unikt resultat til fastholdelse af medarbejdere. Den giver også et præcist billede af indsatsområderne, så I kan arbejde videre med arbejdslyst, mening, trivsel og samtidig udfordre vanetænkning. Ring til mig for information på 3048 2372

eller kontakt mig pr mail : info@maucoaching.dk.

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.