Nærvær er også en cykeltur 15 feb 2019

Bolig

Seniorliv

Hvordan har du lyst til, at dit seniorliv ser ud? Skal du fortsat arbejde og hvor mange timer vil du bruge på at vedligeholde bolig og have samtidig med?

Måske vil du hellere have den økonomiske frihed og blot leve i en lille andelslejlighed, som ikke koster alverden hver måned, således at du kan bruge dine kræfter bedst muligt. Måske vil du gerne købe det sommerhus, du har drømt om hele livet, og på sigt skifte den store villa ud med masser af luft omkring dig?

Måske ønsker du at være frivillig i en dejlig organisation som SIND eller Børns Vilkår fx. Du sætter selv grænserne for, hvad dit liv skal gå med. Måske ønsker du at bruge tid på selvudvikling og træning af krop og psyke. Du har muligheder nok.

Nu er tiden inde til at overveje, hvad du har brug for a og måske tage snakken med din ægtefælle, hvis du har sådan en. Ellers kan du overveje om du ønsker en ny livspartner – en god ven, en at rejse sammen med eller blot spise sammen med.

Det er også muligt at melde dig ind i Ældresagen (selvom du ikke synes du er gammel nok). Her er der arrangementer, som kan fylde dig med livsglæde og lærdom.

Hvis du har ønsker til at arbejde med dette livsområde, eller du har tekster, som du gerne vil have, at jeg skriver mere om, så skriv endelig.

Fritid 01 feb 2019

Fritid / Øvelse

Din glade fritid

Er din fritid et livsområde, som skal optimeres?

Fritidslivet er et bredt område, hvor du med fordel kan tænke store tanker om, hvad der gør dig glad. For her i dette område kan det være helt din egen lykke – uden at andre behøver at involveres. Du behøver blot at finde områder, som interesserer dig. Hvilket kan være både nemt og svært.

Jeg har ikke altid haft fritid, for jeg har arbejdet siden jeg var 12 år gammel,. Mine skolekammerater sagde altid, at jeg ikke var tilstede i det sociale netværk, fordi jeg havde travlt. Med at passe min bror først og senere med at gøre rent, have lektier og andre pligter. Så fritiden for mig var kun et sjældent øjeblik af lykke, når jeg sad i gryden (grønt område) og havde fundet et sted at lave “hule” sammen med en veninde. Der blev de få skønne timer tilbragt, når jeg altså havde overskud. Det har for mig resulteret i en indre uro og stress. Som jeg kunne have undgået, hvis jeg havde lært, at det er ok at slappe af ind imellem.

 

Hvor megen fritid har du og hvad bruger du den til?

Det første spørgsmål er måske, hvor megen tid du vil investere? Når du har gjort det, så kan du kigge videre. Men giv dig selv lov til at tænke på, hvor lang tid du har og vil bruge.

 

Stikord til din egen reflektion indenfor dette område:

Rejser, sport, kunst, slappe af, frimærker, at skrive, at læse, at sy, at strikke, hækle, fiske, køre motorcykel, campere, sejle, bokse, danse, skiferie, maleri, jagt, helt egne ønsker og behov, meditation, at sidde og se ud i luften.

Hvor megen fritid har vi behov for?

 

Det er helt individuelt. For nogle er det nok med en dag hver uge, for andre skal alle aftenener helst også være den fritid, hvor man kan sidde og strikke eller sy. Hvor man kan læse en god bog, se fjernsyn eller samle på frimærker og sortere disse. Andre har lyst til at være aktive i fritiden og løber en tur, sejler en tur. Nogle ser vandets brusen i alle vinkler, og måske få en fisk med hjem. Endnu andre elsker at sidde stille og blot stirre ud i luften lidt hver dag.

Formålet med fritid er, at du får fyldt batterierne lidt op. Du kan mærke efter, hvis det overhovedet er dig muligt (ellers kan du øve dig). Blot mærke i kroppen hvordan det er efter en ferie, at have været helt nede i gear og blot bruge hjernen til afslapning/til at være alene med dine tanker.

Det er svært for os mennesker i dag. Teknikken fylder og der er hele tiden et bling eller en besked, som vi “skal” tage os af.

 

Forskning viser for eksempel, at pauser er dit kvalitetsvitamin til hjernen. Det fortæller Kjeld Fredens, der er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Derudover er han hjerneforsker. Pauser fremmer kvaliteten af dit arbejde og dit liv. Din hjerne kan kun arbejde fokuseret indtil et vist punkt. Arbejder/er du optaget af noget ud over dette punkt, falder kvaliteten markant. Herefter er du nødt til at være ufokuseret for at vinde fokus tilbage, siger Kjeld Fredens. Læs mere om ham.

Pause giver sporskifte i hjernen – fritid er godt.

Den hjernetekniske forklaring skal findes i det, der kaldes default mode network. Det betyder på mest forenklede facon, at når du holder pause og fjerner fokus fra en arbejdsopgave eller telefon/tv, så slår hjernen over i et helt andet netværk. Et helt andet spor oppe i hjernebarken. Her, i dette spor, samler hjernen op på det, du lige har beskæftiget dig med, og sætter det ind i en meningsfuld ramme sammensat af dine erfaringer og værdier og så videre.

 

Sagt på en anden måde, så er det kun, når du giver hjernen pause fra at tænke, at du for alvor kan mærke, hvad det er, du har gang i.

Du kan måske genkende en situation, hvor du har haft travlt og er træt på vej hjem fra arbejdet i bilen eller toget. Så kommer den nye og gode idé, som du ikke kom i tanke om, mens du sad og ledte efter den. Det er ikke tilfældigt. Det er, fordi du får adgang til en meningsfuld kontekst, som du ikke har adgang til, mens du arbejder fokuseret, siger Kjeld Fredens.

Fakta er, at først når vi kan være os selv med vores tanker – blot lidt tid hver dag, så lærer vi os selv at kende. Nogle af de tanker vi har, er vigtige – andre knapt så vigtige. Men hvis vi ikke giver plads til at opdage det indimellem, så mister vi nærheden med os selv. Vores indre pejlemærke, som viser os vej.

 

Du får mit bedste råd til at få nærheden og fritiden tilbage her:

Giv dig selv en gentagen kalenderpost hver dag blot 5 min 2 gange dagligt, hvori der står: “brug 5 minutter på at stirre ud i luften”

Når kalenderposten så dukker op på skærmen, så smider du alt, hvad du har i hænderne, og slapper af. Kig bare ind i væggen eller ud af vinduet. Måske får du ideer til dit fremtidige fritidsliv, som du ikke anede, at du havde lyst til.

Og hvis du ønsker at læse mere om livsplanlægning, så se her.

God fornøjelse!

Øvelse / Tanker om stress

Livsplan for et enkelt område

For at kunne skrive din livsplan, vælger du først dit livsområde.

 

Klik på det første livsområde ved “Livsplan for området” og en rullemenu kommer frem. Vælg her – For eksempel Bolig

Skriv livsplanen, visionen, delmålene og klik på “Send”

Herefter modtager du en kopi til eget brug – ligesom jeg modtager en kopi til vores eventuelle samarbejde. Jeg gør dog ikke noget, medmindre du har sendt mig en bookning på 15 min. Det kan også være et led i vores allerede eksisterende samarbejde. 

Læs mere om mine metoder her eller læs mere om de 11 livsområder, som jeg beskæftiger mig med.

 
 

For at skabe dette i mit liv, vil jeg gøre følgende (hvem, hvad, hvordan, hvornår):

 

Verifikation

 
22 feb 2016

Lifecoaching

Et forløb hos mig

Jeg er fortaler for udvikling. Faktisk står min hjerne sjældent stille. Jeg nyder udfordringer og nyder at leve livet – med en forståelse af biologien og vores sociale arv.

Hos mig kan du få klarlagt mål, du kan få to øre ekstra til at lytte og dermed opnå en forståelse af dig selv, som er unik. Derudover kan du få lejlighed til at gennemarbejde et eller flere livsområder – for eksempel dig selv og din krop eller din økonomi, din bolig, området børn eller familie – eller hvad du nu finder mest givende at arbejde med.

Jeg vil respektfuldt og taktfuldt lede udviklingen – du vælger målet fra gang til gang – jeg er din mentor og coach og terapeut i en og samme person. Du får altså fuld valuta for pengene.

Jeg har selv arbejdet med alle livsområder (krop/psyke, børn, familie, parforhold, økonomi, bolig, arbejde, viden, sjæl og ånd, venner og fritid) – jeg har skrevet mine visioner og fylder på, prioriterer og skriver delopgaver i en lind strøm, så jeg hele tiden kan se stien.

Derfor kan jeg præcist og nænsomt vise dig vejen. Mit værktøj er godt og du vil starte en rejse med glæde og ro. Ring for yderligere information på 3048 2372.

God fornøjelse!

Hilsen

Helene

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.