Familiens nærhed 05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familens) fest, ikke?

Familien – den varme nære familie

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. Hvor familien pynter juletræ sammen. Hvor vi smiler og er glade. Forventningerne er mange. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de blandt andet lyttede til andre i samme situation. De fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder. På samme måde som du kan kigge på tilfredshed ved at skrive livshjulet ud og vurdere tilfredshed. Se link nedenfor. Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Du kan også skrive den allerførste vision. Den for din familie. Den ypperste drøm, du har. For eksempel kan visionen se således ud:

Min familie er mit fundament, min støtte og de er der, når jeg har brug for dem til praktiske, økonomiske og blot hyggelige timer.

Vi tilbringer tid sammen og jeg tænker om dem, at de er værdifulde sparringspartnere i mit voksne liv. De har en historie at fortælle mig, og vi nyder samværet hver uge. Jeg vil altid forsøge at bruge tid sammen med ældre generationer, for at lære mest muligt om den historie, som de kan fortælle, og for at lære at være menneske.

Og du kan skrive din her.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Familien kan også være der, hvor du øver dig for alvor i livets genvordigheder og moralske forpligtelser

Det sker ofte, at familier begynder at flytte sig – ikke i takt, oftest heller ikke samtidig. Men når en begynder at røre ved gamle historier, fortælle om sig selv på en anden måde, tage skridtet til at sige “jeg kan og vil selv” eller “jeg har ikke tid idag”, så rykker alt sig. Det kan være svært ikke at forsøge at fastholde sine nærmeste i en gammel kurs. Det er altid det nemmeste at blive på kursen. Det er dog ikke altid det beste. Nogle gange skal du som den nærmeste sige ting højt. Også selvom det gør ondt.

Julen kan være udviklingens fest!

02 jun 2019

Krop/psyk

Sygdom kan samle familien.

Sygdom kan samle familien.

Denne historie er smuk på sin helt egen måde. Nogle gange skal vi blot helt derud, hvor alting vender og hvor de nære kommer til at blive endnu mere nære. Historien handler om en mand, hvis hustru bliver meget syg – alvorligt syg. Det var så hårdt at bære – og han var helt alene i smerten og i pasningen af hende.

Han havde en hverdag, hvor han tog på arbejde efter at have siddet hos hende og sagt godmorgen. Når arbejdsdagen var slut, så tog han tilbage til hospitalet, hvor hun lå. For at sidde hos hende, for at trøste hende, for at være nær, mens aftenen var værst. Når hun faldt i søvn, tog han hjem. Ordnede det mest vigtige, spiste lidt mad og skyndte sig i seng. Dette stod på i mange uger og til sidst var han lidt slidt.

Under en af de mange samtaler med hustruen taler de om familie, både hans og hendes. Talen om hans bror gjorde lidt ondt, for det var mange år siden, de rigtig havde talt sammen. De havde ikke rigtig noget tilfælles og han var ikkehelt glad for at ringe. Men hans hustru bad ham gøre det. Måske fordi hun vidste, at det ville lette lidt på hans store sorg over sygdommen hos hende. Måske fordi hun havde mærket længe, at han savnede kontakten.

Ihvertfald – han besluttede sig til at ringe – ringe til sin bror, som han ikke havde talt med i mange år. Hvordan skulle han starte? Hvad skulle han sige? Hvad ville broren tænke?

Alt dette forberedte vi os på, ved alt skrive ned, hvad han troede ville ske. Derefter arbejdede vi med at skrive svarene, som jo kun kan være gætterier. Men det hjælper med at blive skarpe i samtalen. Det hjælper os med at blive autentiske – og det har vi så megen brug for.

Autencitet er en styrke, som vi alt for sjældent bruger idag. Ægthed er en mangelvare. For det gør ondt nogle gange, det er ubehageligt, det er følsomt og sårbart. Jeg taler ikke om den ægthed, som nogle sammenligner med “jeg-skal-da-sige-alt-hvad-der-er-i-mig”, for det mener jeg slet ikke.

Skulle han fortælle, at han savnede sin bror?
Skulle han fortælle, at han var blevet såret, dengang for længe siden, da broren havde sagt noget sårende til en fødselsdag?
Skulle han lægge ud med at fortælle, at hans hustru var dødeligt syg og at han havde brug for sin bror?

Vi trænede flere scenarier inden opkaldet – for at han fik lejlighed til at mærke sin ægthed og sin autencitet og sine følelser. For at han fandt ud af, hvor de dybe følelser fortalte ham. Han savnede deres historie. Han savnede at have et menneske tæt på, som kendte ham godt og vidste, hvor han kom fra. Vi trænede det at have en voksen-kontakt, uden de følelsesmæssige ubehageligheder, som svigt og skyldfølelse giver. Svigt i sådan et tilfælde med to brødre hører ikke hjemme – det har som regel mere at gøre med et svigt tidligere i livet.

Han fik trænet det vigtige, nemlig hvad der var vigtigt i hans opkald: “at han fik fortalt at han savnede brorens selskab og deres historie”, at “han havde behov for aflastning og en skulder” blandt andet.

Behøver jeg at sige, at broren tog godt imod opkaldet?

Har du en nær pårørende, som du savner, og som du ønsker at have tæt på igen, så øv dig for eksempel sådan her:

Lad de gamle historier af svigt ligge (imellem jer skal i altså ikke tale om det mere)
Fortæl hvordan du føler – med tanke på det, som du ønsker fremover
Når der dukker “gamle følelser” og tanker op, så skriv dem ned for dig selv – i stedet for at sige det hele højt.

Rigtig god træning.

Kærlig hilsen
Helene

14 nov 2018

Familie

Dine nærmeste relationer
Hvis du kunne vælge frit, hvordan skulle dine familie relationer så være?
Nu, om fem år, Hvad gjorde I, når I var sammen? Hvor lang tid var I sammen hver uge, hver måned, en gang årligt, aldrig?
 
Hvis du ikke begrænser dig, hvad vil du så gerne føle i samspil med din familie?
 
Bemærk, at dette livsområde omhandler relationerne, som er lidt længere væk end dit parforhold og dine børn, hvis du har nogle.
 
Livsområdet beskæftiger sig blandt andet med mor og far, brødre og søstre, fastre og tanter, onkler og niecer, mostre, mormor og morfar, farmor og farfar, bonus familie, erstatningsfamilie, alle andre mulige konstellationer, du kan komme i tanke om. Spørg også dig selv, hvad er livskvalitet for dig i dette område? Hvis du havde en million, hvordan ville du så leve sammen med familien?
 
Hvis dine bedste venner eller din partner skulle beskrive dig i dette område, hvordan ville de så omtale dig?
 
En af mine praksis historier får du her – ligesom du får livsplanen, som min klient skrev og implementerede i sit liv. Bemærk, at alt er skrevet udfra eget liv og egne ønsker. Det betyder, at klienten ikke ringede og spurgte sin bror, om han også var interesseret i opringningen, hun ringede blot – talte med ham og nød de samtaler, som var. Uden forudgående forventninger eller fordomme. Hele dejlige rene samtaler.
 
Min klient havde det svært med sin bror. De talte aldrig sammen med mindre der var en fødselsdag eller andet. Så det blev til to gange om året. Klienten ville gerne have en tæt relation til sin bror, og derfor skrev hun denne vision:
 
Jeg føler mig i live, åben og nysgerrig på livet – inspireret af de ældre. Jeg er glad sammen med min familie og vi deler livshistorie, oplevelser og glæde.
 
Jeg forstår mig selv bedre og bedre år for år, hvilket gør at jeg føler accept. Både af mig selv og af familien.
 
Vi deler oplevelser sammen og tager på ture i indland og udland. Jeg har et autentisk og tæt forhold til min familie. Jeg ønsker viden om min slægt – både på min mors side og min fars side.
Jeg har et fællesskab med familien, hvor vi deler tanker, følelser og historie.
 
Jeg genopbygger tillid til min bror og imellem os. Jeg inviterer ham oftere og vi hjælper hinanden.
 
Klienten startede med følgende delmål:
 
Jeg inviterer min bror til middag ind imellem (fast 4 gange årligt) og siger pyt, når det ikke kan lade sig gøre.
 
Jeg ringer til min bror hver anden uge – på telefon – med fokus på at høre hvordan han har det, og derefter med fokus på at fortælle lidt om mine egne tanker og følelser.
 
Jeg forsker i min slægt på den måde at jeg beder X lave et diagram over familien.
 
Jeg øver mig i at tænke positive tanker om min bror, som ikke kunne gøre for, at vores relation forsvant.
 
Når du derefter har skrevet din plan og tænkt tankerne om det dejlige fællesskab, du gerne vil opbygge med familien og med andre nære slægtninge, så er der ikke så langt til handling. Og dog….
 
For de fleste af os stopper nemlig her – lige her. Fordi det er for svært for os at handle. Vi drømmer mange drømme, laver
mange aftaler med os selv, som aldrig bliver til noget. Men hvornår går vi igang med at udføre dem?
 
Det sker først, den dag, hvor du indskriver aftalerne i din kalender og dermed beslutter dig for at gå efter din kalender. D
 
Det sker, når du ikke længere vurderer om du har overskud til at ringe, om du mener at den anden har tid o.s.v. Det sker, når du gør!
 
Rigtig god arbejdslyst.
Helene
22 feb 2016

APV-undersøgelse

Et forløb hos mig

Jeg er fortaler for udvikling. Faktisk står min hjerne sjældent stille. Jeg nyder udfordringer og nyder at leve livet – med en forståelse af biologien og vores sociale arv.

Hos mig kan du få klarlagt mål, du kan få to øre ekstra til at lytte og dermed opnå en forståelse af dig selv, som er unik. Derudover kan du få lejlighed til at gennemarbejde et eller flere livsområder – for eksempel dig selv og din krop eller din økonomi, din bolig, området børn eller familie – eller hvad du nu finder mest givende at arbejde med.

Jeg vil respektfuldt og taktfuldt lede udviklingen – du vælger målet fra gang til gang – jeg er din mentor og coach og terapeut i en og samme person. Du får altså fuld valuta for pengene.

Jeg har selv arbejdet med alle livsområder (krop/psyke, børn, familie, parforhold, økonomi, bolig, arbejde, viden, sjæl og ånd, venner og fritid) – jeg har skrevet mine visioner og fylder på, prioriterer og skriver delopgaver i en lind strøm, så jeg hele tiden kan se stien.

Derfor kan jeg præcist og nænsomt vise dig vejen. Mit værktøj er godt og du vil starte en rejse med glæde og ro. Ring for yderligere information på 3048 2372.

God fornøjelse!

Hilsen

Helene

At være sammen 26 dec 2015

Parforhold

Et juleønske….

Har du et ønske om at være mere sammen med familien?

Så læs med her, hvor jeg fortæller om en situration, som kunne have endt med et brud i familien. Når målet er at være mere sammen med familien, så kræver det træning. Og jeg tilbød familien at træde til som træningsmakker – fordi mit speciale er fastlåste konflikter og kommunikation.

 

Et af mine par kom for at få en løsning på en fastlåst konflikt i familien…Her er historien om en familie, som gerne ville være mere sammen.

“Anne og Anders er gift – de har to små børn og forældre på begge sider. Anders har en mor, som har mødt en ny mand efter farens død – og det har indimellem været svært at forstå denne nye mand. Anders mor Ingrid har været alene i nogle år og møder så Uffe til bal. Hun er ved at være træt af alenetiden og trænger til selskab, eftersom Anders er godt ad vejen med Anne og de to skønne børnebørn.

Så hun har slået pjalterne sammen med Uffe, som tager Anders og hans lille familie til sig som sine egne ー og alle burde være glade.

Sådan er det bare ikke helt – deres ønske om at være sammen med familien er ikke helt i mål – endnu.

Der har været vanskeligheder – ofte er det Anne og Anders, som bøjer af for den ældre generation. Men et par gange har det været anerledes. Så har Anne fået nok af svigerfars evindelige udsagn og dumme ekstra bemærkninger.

Den sidste episode tvang Anne til at rejse sig fra en hyggelig middag hos svigermor og svigerfar – og gå.

De har ikke talt sammen i tre uger nu…

Sådan her forløb samtalen:

Der skete det, at de sad til bords til en skøn middag og i dagens anledning var der også cola på bordet.

Svigerfar Uffe skænker et glas cola til barnebarnet og Anne skynder sig at stille sit glas hen og siger “vil du skænke mig et glas også?”

Hvortil Uffe svarer; “nej – for jeg er ikke din tjener”

Anne rejser sig op. Siger til Anders: “jeg tager hjem nu..”

Hvorefter hun skynder sig hjem – indeni ulmer vreden og skuffelsen – men ad hensyn til børnene siger hun ikke mere i situationen.

Nu er situationen helt fastlåst og de kommer til mig for at drøfte denne episode og få sparring udefra.”

For de har et mål:

De ønsker sig et varmt og nært forhold til deres familie – og taler om at det er svært når Uffe opfører sig sådan ー de skal gå på listefødder hele tiden og har ikke længere den nære kontakt med Ingrid, som de havde før. Nu virker alt mærkeligt. De ønsker sig et forhold, hvor Ingrid og Uffe kigger forbi til en kop aftenkaffe helt spontant – at de kan være sammen uden koleriske anfald og uden mærkelige udtalelser.

Præcist formuleret er målet: “At kunne have en middag uden ballade og kiksede udtalelser.”

Først og fremmest kan vi i mit “rum” arbejde med parrets situation og det, de kan gøre.

Anne har allerede vist hendes sunde evne til at passe på sig selv – og det er ren biologi at gå fra noget ubehageligt. Men også lidt irriterende for hende, fordi hun jo mister den hyggelige aften med familien.

Den undervisning giver jeg – det er ren biologi at gå fra noget ubehageligt – og det er ganske sundt at passe på sig selv.

Jeg underviser dem ligeledes i, hvorledes de kan tænke situationen anerledes fremover – hvordan Anne med tiden kan undlade at reagere med sine følelser og i stedet reagere med accept (det kræver voldsom megen træning).

De har et valg – i situationen rejste Anne sig og gik.

Når Anne har lært at være mere med sine egne følelser, vil hun kunne vælge andre metoder, for eksempel blot at tænke – ok så hælder jeg da selv op (og altså ikke ende i et drama, som i dette tilfælde handler om, at Anne føler sig så forurettet over, at hun skulle tænke sådan om Uffe at “han er min tjener” – for det gør hun ikke).

Anne kan altså lære at føle følelserne og reagere voksent på dem: Med accept af forskelligheder.

Det er helt Uffe’s egen holdning, som skinner igennem den udtalelse. Og den kan Anne ikke ændre.

Hun kan ændre sin egen måde at tænke på og ændre sin egen måde at handle på.

Fordi hun ønsker et dejligt varmt forhold til Ingrid, Anders’ mor og stedfar Uffe.

Efterfølgende beslutter Anne sig for at skrive en SMS til Uffe og han modtager den godt.

De får talt om forskellighederne og aftaler at det er ok, at han ikke har lyst til at hælde cola op, han skal blot undlade at sige resten.

Hvis hun havde spurgt mig inden afsendelse, ville jeg have rådet hende til ikke at sende den, men bruge den som arbejdsredskab i min praksis – alene sammen med mig. For at få luft. I dag er det alt for almindeligt at skulle dele alt og fortælle alt, at skulle afsløre alt og tage diskussionen i plenum.

Jeg mener det skader vores relationer mere end det gavner. Vi har netop fået vores veludviklede hjerne for at kunne tænke. For at kunne reagere anerledes end et dyr på savannen, for at kunne reagere i forhold til de mål og ønsker, vi har.

Og dermed kan vi beslutte os for kun at bruge det fælles familierum som et kærligt sted hvor vi blot er sammen og nyder hinandens selskab. Hvor stemningen er gennemsyret af accept og forståelse – af lyst til at lære hele livet og af nysgerrighed fremfor stilstand.

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.