23 jun 2020

Fritid / Lifecoaching

Sommerferie og sommer aktiviteter anno 2020

Jeg ved godt, at Brinkmann ind imellem siger: “at vi skal holde op med at udvikle os”, men han siger det med et glimt i øjet. Og dette glimt er hvad jeg griber hver dag, når verden giver citroner. Så laver jeg limonade… Sommer aktiviteter i år er slet ikke som alle de andre år. Derfor er mit bud også, at du bruger lidt tid på din indre rejse. Uanset om du er alene eller i et parforhold.

Sommerferien i år er slet ikke som den plejer. For de fleste af os tør simpelthen ikke rejse ud i verden, som for eksempel Mai Mannicke gjorde det for nyligt, da hun fortalte, at hun skulle på sommerferie. De fleste af os vælger nemlig at blive hjemme, tage i sommerhus, besøge familie eller venner og geare ned på en ny måde.

 

Hvilke sommer aktiviteter skal du have i år?

For nogle er det en fantastisk ide at være hjemme i sommerferien og gøre noget af det, som hverdagen ikke byder på, nemlig være sammen om at nyde sit hjem, lave mad sammen, tage på tur i skoven, måske sove i shelter eller telt, låne en båd blot for en overnatning, eller simpelthen campere i haven. Der er muligheder nok. Det kræver bare lidt fantasi at finde på dejlige fritidsaktiviteter, når nu pakkerejsen er udsat til næste år.

Hvad med at tage ferie på en ny måde. Bruge lidt af sommerferien på at udvikle livskvaliteten i dit liv. Fordybe dig i tilfredshed med dit eget liv og bruge hovedet på at skrive delmål for eksempelvis dit parforhold.

Jeg gør det selv løbende og du må gerne se mine delmål for parforholdet i år:

Jeg tager initiativ til sex indimellem – når lysten er der.
Jeg inviterer til samtaler om fælles fremtid – hver uge.
Jeg taler om det, som gør mit tilfreds samt finder ud af hvad det er – løbende.
Jeg lægger planer med min ægtemand og overholder dem – aftalerne holdes.
Jeg holder fokus på samhørighed og glæde i mit forhold.
Jeg øver mig i at udskyde mine behov for at blive set og hørt.
Jeg vil være nysgerrig på hvor jeg begrænser mig i forhold til min mand.
Jeg vil respektere et nej.

Sommer aktiviter og mit møde med værktøjet “livshjul”

Jeg havde læst om planlægning af livet i en bog engang. Jeg forstod det ikke rigtigt, for jeg havde ikke lært hjemmefra at planlægge livet – udover at jeg skulle giftes, have børn og et arbejde (helst et godt arbejde) og det var det. Planlægning var noget, der hørte arbejdslivet til. Og selvfølgelig alt med børnene. Men fritiden, parforholdet og lægebesøg. No way…

Specielt da jeg opdagede, at jeg ikke var tilfreds i mit parforhold, fyldte det ret meget i hverdagen, selvom jeg skulle passe arbejdet. Nogle gange var jeg så ked af det, at jeg blev hjemme fra arbejde. Jeg kunne ikke styre mine følelser og holde dem indenfor hjemmets fire vægge. Selvom jeg vidste, at det ville være bedst! For mit arbejdsliv og for mit privatliv.

Den bog jeg havde læst, handlede om at vi ofte får det utilfredsstillende til at fylde alt. Så er der intet tilbage til de andre livsområder. Derfor bliver hele livet utilfredsstillende.

Jeg foreslår dig at bruge lidt tid her i sommer på at skrive dine livsplaner. Løs opgaven her og køb online produktet her, når du beslutter dig for udvikling.

 

Et tilfredsstillende liv – på trods af andres meninger!

Da jeg mange år senere begyndte at læse til psykoterapeut, var Livshjulet planlagt til at vare en weekend. Dette kursus skulle få skelsættende og meget positive ændringer til at ske i mit liv. Jeg følte mig beriget på en sådan måde, at jeg gerne ville give dette værktøj videre. Og idag er det et af mine ynglingsværktøj, når jeg har klienter i praksis. Men også når jeg arbejder i virksomheder eller med mentees, som er henvist via kommunen i forbindelse med svær sygdom eller andre svære situationer i livet.

Det blev skelsættende for mit liv at arbejde med delmål og mål, fordi jeg opdagede, at jeg rent faktisk kunne rykke mig – nogle gange med hjælp fra andre, andre gange helt alene.

Grunden til, at det blev skelsættende for mig var, at jeg kunne se tydeligt hvad fordelen var ved at planlægge mit liv og skrive visioner, sætte dem i fokus og minde mig selv om at tage et skridt ad gangen. Det virkede.

Dog ikke lige med det samme, for eftersom jeg ikke var vant til at arbejde med livsplanlægning eller mål i det hele taget, skulle jeg lære det der med at blive ved, holde mig selv fast på det gode i at have et mål overhovedet. Og frem for alt skulle jeg lære, at det var vigtigt for mig selv, at finde motivationen i at tage ansvar for mit eget liv – uanset hvilket livsområde, jeg arbejdede med. Det jeg ikke kan, er bare noget, jeg ikke har lært. Kort sagt at motivere mig selv. Men jeg skulle også lære at være nysgerrig og åben i forhold til mig selv.

 

Hvordan bliver jeg glad for at føle noget?

Mine følelser var og er mine følelser og hvis jeg er ked af, at jeg skælder ud hele tiden, må jeg tage ansvar og gøre noget nyt. Hvis jeg hele tiden råber højt, så må jeg opdage det selv, og se at ændre det, for at få en god relation til mine venner, min mand eller mine børn.

Hvis jeg går rundt og er utilfreds med livet som helhed, må jeg beslutte mig for at prøve at ændre noget og se om det hjælper.

Jeg var som nævnt utilfreds med nogle områder i mit liv. Jeg opdagede det ved at lave en simpelt øvelse, se den her.

Den rejse har været lang, og benhård følelsesmæssigt til tider. Men livshjulet har støttet mig i at det nytter at have mål, også for at træne de svære følelser, som manglende selvtillid, lavt selvværd, handlingslammelse, meningsløshed, angst for at miste og alle mulige andre svære følelser.

Idag kan jeg roligt og med styrke sige, at mit liv har forandret sig – jeg er positiv, lykkelig, tilfreds og frem for alt fuldstændig og aldeles ok med de valg, jeg har truffet. Jeg lever efter bedste evne et tilfredsstillende liv, med gode venner, en skøn familie og med de op og nedture, som trods alt også er en del af det liv, som indimellem overrasker, når vi mindst venter det.

 

Skal dine sommer aktiviteter i år inkludere selvkærlighed?

Vil du også lære at lave limonade (selvfølgelig i overført betydning) så skriv eller ring. Det koster dig ikke noget, at få 15 min sparring på et bedre liv!

Fritid 01 feb 2019

Fritid / Øvelse

Din glade fritid

Er din fritid et livsområde, som skal optimeres?

Fritidslivet er et bredt område, hvor du med fordel kan tænke store tanker om, hvad der gør dig glad. For her i dette område kan det være helt din egen lykke – uden at andre behøver at involveres. Du behøver blot at finde områder, som interesserer dig. Hvilket kan være både nemt og svært.

Jeg har ikke altid haft fritid, for jeg har arbejdet siden jeg var 12 år gammel,. Mine skolekammerater sagde altid, at jeg ikke var tilstede i det sociale netværk, fordi jeg havde travlt. Med at passe min bror først og senere med at gøre rent, have lektier og andre pligter. Så fritiden for mig var kun et sjældent øjeblik af lykke, når jeg sad i gryden (grønt område) og havde fundet et sted at lave “hule” sammen med en veninde. Der blev de få skønne timer tilbragt, når jeg altså havde overskud. Det har for mig resulteret i en indre uro og stress. Som jeg kunne have undgået, hvis jeg havde lært, at det er ok at slappe af ind imellem.

 

Hvor megen fritid har du og hvad bruger du den til?

Det første spørgsmål er måske, hvor megen tid du vil investere? Når du har gjort det, så kan du kigge videre. Men giv dig selv lov til at tænke på, hvor lang tid du har og vil bruge.

 

Stikord til din egen reflektion indenfor dette område:

Rejser, sport, kunst, slappe af, frimærker, at skrive, at læse, at sy, at strikke, hækle, fiske, køre motorcykel, campere, sejle, bokse, danse, skiferie, maleri, jagt, helt egne ønsker og behov, meditation, at sidde og se ud i luften.

Hvor megen fritid har vi behov for?

 

Det er helt individuelt. For nogle er det nok med en dag hver uge, for andre skal alle aftenener helst også være den fritid, hvor man kan sidde og strikke eller sy. Hvor man kan læse en god bog, se fjernsyn eller samle på frimærker og sortere disse. Andre har lyst til at være aktive i fritiden og løber en tur, sejler en tur. Nogle ser vandets brusen i alle vinkler, og måske få en fisk med hjem. Endnu andre elsker at sidde stille og blot stirre ud i luften lidt hver dag.

Formålet med fritid er, at du får fyldt batterierne lidt op. Du kan mærke efter, hvis det overhovedet er dig muligt (ellers kan du øve dig). Blot mærke i kroppen hvordan det er efter en ferie, at have været helt nede i gear og blot bruge hjernen til afslapning/til at være alene med dine tanker.

Det er svært for os mennesker i dag. Teknikken fylder og der er hele tiden et bling eller en besked, som vi “skal” tage os af.

 

Forskning viser for eksempel, at pauser er dit kvalitetsvitamin til hjernen. Det fortæller Kjeld Fredens, der er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Derudover er han hjerneforsker. Pauser fremmer kvaliteten af dit arbejde og dit liv. Din hjerne kan kun arbejde fokuseret indtil et vist punkt. Arbejder/er du optaget af noget ud over dette punkt, falder kvaliteten markant. Herefter er du nødt til at være ufokuseret for at vinde fokus tilbage, siger Kjeld Fredens. Læs mere om ham.

Pause giver sporskifte i hjernen – fritid er godt.

Den hjernetekniske forklaring skal findes i det, der kaldes default mode network. Det betyder på mest forenklede facon, at når du holder pause og fjerner fokus fra en arbejdsopgave eller telefon/tv, så slår hjernen over i et helt andet netværk. Et helt andet spor oppe i hjernebarken. Her, i dette spor, samler hjernen op på det, du lige har beskæftiget dig med, og sætter det ind i en meningsfuld ramme sammensat af dine erfaringer og værdier og så videre.

 

Sagt på en anden måde, så er det kun, når du giver hjernen pause fra at tænke, at du for alvor kan mærke, hvad det er, du har gang i.

Du kan måske genkende en situation, hvor du har haft travlt og er træt på vej hjem fra arbejdet i bilen eller toget. Så kommer den nye og gode idé, som du ikke kom i tanke om, mens du sad og ledte efter den. Det er ikke tilfældigt. Det er, fordi du får adgang til en meningsfuld kontekst, som du ikke har adgang til, mens du arbejder fokuseret, siger Kjeld Fredens.

Fakta er, at først når vi kan være os selv med vores tanker – blot lidt tid hver dag, så lærer vi os selv at kende. Nogle af de tanker vi har, er vigtige – andre knapt så vigtige. Men hvis vi ikke giver plads til at opdage det indimellem, så mister vi nærheden med os selv. Vores indre pejlemærke, som viser os vej.

 

Du får mit bedste råd til at få nærheden og fritiden tilbage her:

Giv dig selv en gentagen kalenderpost hver dag blot 5 min 2 gange dagligt, hvori der står: “brug 5 minutter på at stirre ud i luften”

Når kalenderposten så dukker op på skærmen, så smider du alt, hvad du har i hænderne, og slapper af. Kig bare ind i væggen eller ud af vinduet. Måske får du ideer til dit fremtidige fritidsliv, som du ikke anede, at du havde lyst til.

Og hvis du ønsker at læse mere om livsplanlægning, så se her.

God fornøjelse!

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.