omsorgsdage for forældre 07 nov 2020

Arbejde

Lov om 5 ekstra omsorgsdage i Danmark er på vej!

Omsorgsdage for forældre – hvordan er det nu med det? Kender du en familie med underskud på tidskontoen? Så giv dem link til denne artikel, hvor EU har beskrevet et direktiv, som omhandler netop dette. Vi er ikke i mål endnu i Danmark, men det er på vej. I løbet af 2022 skal det være indskrevet i dansk ret.

Hovedpunktet for forældre til psykisk sårbare er nemlig er følgende:

Omsorgsorlov – et nyt koncept på EU-niveau for arbejdstagere, der plejer pårørende, der har behov for pleje eller støtte af alvorlige medicinske årsager. Pårørende kan tage 5 arbejdsdage om året. Alle lande i EU kan bruge en anden referenceperiode, tildele orlov fra sag til sag og kan indføre yderligere betingelser for udøvelsen af ​​denne ret
fleksible arbejdsordninger – forældrenes ret til at anmode om disse ordninger er blevet udvidet til at omfatte arbejdende plejere.

Ligeledes står der følgende:

For at hjælpe dig, der er forældre eller plejer til at forblive i arbejdsstyrken, bør du være i stand til at tilpasse dine arbejdsplaner til dine personlige behov og præferencer. Med henblik herpå og med fokus på dine behov har du ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger med det formål at justere dit arbejdsmønstre, herunder, hvor det er muligt, ved hjælp af hjemmearbejdsplads, fleksible arbejdsplaner eller en reduktion i arbejdstid med det formål at yde pleje.

Dette er en fantastisk mulighed for dig, der er pårørende til en psykisk sårbar person. Tænk engang hvordan en fleksibel arbejdsplads kan gavne dig i dit liv.

Der er selvfølgelig lidt tid endnu før selve loven er en realitet i Danmark. Og i mellemtiden, hvad gør du så? Afventer du? Håber du? Gør du dig overvejelser omkring hvad omsorgsdage for forældre kan betyde for dig? Det er ihverfald en god ide. Du har mulighed for at påvirke din arbejdsplads i en positiv retning allerede nu. Tal med din chef om dine behov for omsorgsdage for forældre. Tal med din chef om dine behov. Jeg tror, at det allersværeste for os mennesker er at gå mod strømmen. Være anerledes. Leve livet MED livet. Jeg tror at det betyder noget, at forældre til psykisk sårbare kan have gavn af at være mere hjemme i perioder. Det er meget hårdt at se verden falde sammen, at se ens elskede få det sværere og sværere. 

Øvelsen idag er derfor følgende:

Sæt dig et roligt sted uden telefon, fjernsyn og andre mennesker

Skriv din drømmeverden for din lille familie lige netop nu og det næste år frem. Indenfor livsområdet Arbejde. Drøm stort, drøm om alt det, som du anser som urealistisk. Mulighed for omsorgsdage. Mulighed for en fleksibel arbejdsplads. Mulighed for hjemmearbejde (som ingen i DK havde tænkt over før Corona). Mulighed for skiftende arbejdstider. Mulighed for at kunne tilrettelægge arbejdet, så din pårørendes behov kan tilgodeses. 

Dernæst – taler du åbent med din nærmeste chef om hvad du har brug for lige nu. Husk på, at en samtale ikke nødvendigvis fører til en fyring! Husk på, at du blot lufter dine ønsker for chefen. Måske kan I blive enige om en ny aftale.

Og hvis det er svært at forberede dig, så sig endelig til. Jeg hjælper dig gerne videre med dine drømme.

Kærligst Helene

Sygemeldt 01 sep 2020

Arbejde

Efter en lang periode som sygemeldt

..skal du som sygemeldt eller din syge medarbejder så tilbage på job, have forlænget sygeperioden eller blot raskmeldes!

Jeg har mennesker tæt på mig og taler ofte om mennesker, som er blevet sygemeldt fra arbejdet. Skal de tilbage på job? Det betyder mindre, om de er sygemeldt med fibromyalgi, kroniske smerter eller med kræft, angst eller andet. 

Formål med denne tekst er

– at fortælle om systemets hjælp til borgere, som har været syge, kommer tilbage eller bliver fyret på grund af sygdom. Fordi jeg har opdaget, at der findes en række meget svære overbevisninger i vores samfund. 

Formålet er altså ikke at fortælle om systemet til dig, som blot bliver rask og kommer tilbage!

Nogle mennesker går og er bange for at blive fyret, eller er måske blevet fyret allerede. De mennesker, der kommer i min praksis, som af en eller anden grund er blevet fyret er fulde af overbevisninger. Fyringen er ikke altid årsag til det endelige stød. Ofte er viden om vores samfunds regler også en mangelvare. At være sygemeldt er blevet en sag for den enkelte. Måske endda med skam til følge.

Jeg vil med denne blog give dig og din virksomhed en inspiration til at leve arbejdslivet på en anden måde. Med et andet mindset. For jeg mener, at vi alle sammen kan bruges på nye måder. Vi har brug for at høre til. Som et resultat af en indre holdning om, at arbejdet er godt for mig OG for samfundet.

Har du været syg i en længere periode uden at være blevet fyret, så kan du også læse med. Jeg vil forsøge at tale udenom den gamle sang. Den sang, som jeg møder oftest i min praksis. Den sang som flest synger i vores offentlighed. At sygemeldte har det hårdt. For den kender vi alt for godt.

Du som blot er lang tid om at blive rask, du får ikke noget ud af at læse med her.

Hvor tit mon du hører de gode historier om at være sygemeldt? Ikke så tit, vel!

Ihvertfald ikke når du er sygemeldt så længe, at fyresedlen kommer. Ej heller hvis jobcentret skal involveres i den “sag”, som alle taler så dårligt om. Hvis du er blevet fyret, så starter en meget lang og tung proces igennem jobcenter, afklaring og til sidst et flexjob, en førtidspension eller en pension. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi tænker arbejdslivet på en ny og mere flexibel måde. At virksomheder tør have og vil have ansatte, som byder ind med ressourser i det omfang, de kan. At syge med nedsat funktionsevne og ældre får mulighed for at klare arbejdslivet med flexible rammer. Jobcentret, visitationen og andre afdelinger kan sagtens klare det.

Fælles for alle er, at de får følgevirkninger. Ikke af sygdommene som sådan, men fordi selvværdet rammes, når jobbet er væk. Vi danskere har en stor identitet i arbejdet. Mange af os elsker jobbet så meget, giver os selv fuldt ud og gør hvad vi kan for at blive – selvom det slider på os at have fysisk/psykisk sygdom i privatlivet.

Det mærkelige er, at vi også har en opfattelse af, at vi kun er noget værd som hårdt arbejdende. Måske fordi Darwins teori om, at kun de stærkeste overlever er blevet en grundlæggende fortælling i os alle. Måske fordi kapitalismens grundtanke er du skal tjene mange penge – flere penge hele tiden. Lige meget hvilken fortælling, du har lagt til grund for dine arbejdsvaner, så kan det være en god ide at kigge lidt på den. Spørg dig selv, om du kan arbejde mindre, med andre opgaver, i færre timer, hjemmefra eller om du kan omplaceres – og lad skyld/skam blive hjemme den dag, du spørger.

Føl frygten og gør det alligevel.

Når vi alle som en er bange for at blive fyret, stå “udenfor”, være arbejdsløse, så er det frygten, som styrer os. Vi tænker måske over, hvad vi hører i det offentlige rum om “det at være mindre god til arbejdet, at aviser nogle gange får talt arbejdsløse ned, eller at vi da heller ikke er noget værd. Når vi tildeles flexjob eller førtidspension skrives vi ind i en samfundskultur af “snyltere”, svage samfundsborgere, hvilket jeg synes er en fallit erklæring for vores samfund. Vi knokler for firmaets liv og lemmer. Vi kan ofte ikke finde ud af at stoppe op, mærke efter og sige nej.

Alt sammen af frygt for at føle os udenfor. I stedet synes jeg at vi skal sige sådan her: “hvor er du god til at mærke efter og passe på dig selv” til alle de sygemeldte, som formentligt har mærket efter, er stoppet op, og har fundet ud af, at livet er andet og mere end arbejde. Vi skal holde længe, vi vil gerne bidrage – men tiden er inde til at lære nye måder og de sygemeldte er vores læringsmestre.

Gad vide om det kan gøres bedre?

Det ved jeg, det kan. Som sygemeldt kan du blot blive i tvivl. Som samfund har vi brug for arbejdstagere såvel som arbejdsgivere, og jeg mener helt personligt, at virksomhederne kan profittere af alle de vidunderligt dygtige mennesker, som gerne vil arbejde. Som gerne vil have identiteten og som har kvalifikationer, der kan benyttes fortsat. Blot på nedsat tid. Det er jo ikke kompetencerne, som forsvinder, bare fordi vi ikke længere kan arbejde på fuld tid.

Jeg anbefaler følgende tiltag til dig og dine, hvor en sygemelding kan komme på tale:

– at du taler med din chef og laver en aftale hvor I prøver jer frem (skriv eventuelt denne aftale ud og udfyld den sammen)
– at I begge underskriver kontrakten
– at I aftaler at følge op løbende – for at se hvad der virker og hvad der ikke virker – samt at du skriver det ned. Gem også alle dokumenter, mails og andre (måske lægelige) udtalelser (husk at få dem på skrift)
– at I efter det første år mødes igen og taler om, hvorvidt alle muligheder er udtømte

Derefter kan det nemt lade sig gøre, at få en virksomhedskonsulent ud og indgå i en flexjobsamtale – læs mere her

Hvordan kan det være så nemt?

Det lyder nemt her. Det er jeg med på. Men vi mennesker har svært ved at ændre på indgroede vaner. Når du er “sygemeldt, så bliver livet hårdt”, fordi der stilles en masse krav til dig.

Det nemmeste er at gå på arbejde, som vi “plejer”. Undlade at fortælle om alt det, som virksomheden ikke kan se, men som vi gerne så, at de så og at give “systemet/virksomheden/samfundet” skylden for vores afvej/omvej . Og det passer så heller ikke, tror jeg.

For vi kommer stadig til at slås med indre overbevisninger og historier, som ikke lige er til at få øje på. Nogle af mine klienter har lært at tænke, at tingene jo ikke kan ændres/tales om for sådan har det altid været eller jeg orker ikke kæmpe mere. Det er genkendeligt og det er svært at tale om det. Uanset om du er på en arbejdsplads eller om du er i sygedagpengesystemet idag, er det svært. Ingen kan snige sig udenom.

For at ændre dette kræver det blot, at vi som samfund ikke tror, at folk er ude på at snyde…. måske er systemet bygget op omkring det at folk snyder. Måske er overbevisninger skabt af alle mulige skriverier eller noget vi har hørt en gang i en fjern fortid.

Det er forsøgt med borgerløn tankegangen i Finland. Læs mere om det her, hvis du har lyst.

Prøv en ny fortælling, hvis du tør!

Forestil dig følgende: at alle jobs var ok, at du levede i den filosofi, at din uddannelse ikke altid skulle bestemme hvad du rent faktisk arbejdede med, at du havde frit valg på alle hylder. At du kunne sætte dig hen et sted og drømme om nye jobs, fordi livet ramte dig med sygdom. At du som sygemeldt kunne vende tilbage til et arbejdsliv, som måske var langt bedre for dig. Selvom økonomien måske ikke helt fulgte med!

Jeg har hørt om direktører, som valgte et andet arbejdsliv og nu elskede at lege med børnene i en institution eller om sygeplejersker og databaseadministratorer, som elskede at tale med medmennesker og hjælpe dem til en bedre hverdag. Blot i andre rammer end dem, de “oprindeligt” kom fra.

Fordi tanker om “det rigtige liv” fylder, mens vi har små børn og familie. Senere i livet betyder det knapt så meget, men vi får ikke taget stilling til det – og ofte ende vi syge og stressede, fordi det eneste vi kender til, er at fortsætte i samme tempo (læs mere arbejde=flere penge=magt).

Hvad nu hvis… de ikke var begrænset af den frygt for at gøre noget andet. Hvad så?

Prøv en ny fortælling som virksomhed, hvis du tør!

Forestil dig følgende: at alle mennesker uanset uddannelse, som søgte et job hos dig, var kvalificerede på trods af uddannelse. At du kunne kigge på de menneskelige kvaliteter i stedet for de professionelle. Hvem ville du så ansætte? En ansøger med den rette baggrund eller en ansøger, som du kunne mærke?

Jeg vil gerne sparre med dig om en sygemeldt ansat, som du gerne vil beholde i din virksomhed. Jeg vil også gerne tale med dig, som er blevet syg og derfor ikke længere kan det samme. Lad nu være med at vente, til din arbejdsgiver giver tilbuddet. Måske sker det ikke. Og det er desværre meget værre at få et fleksjob i dag (som altid), når først du er havnet ude af arbejdsmarkedet og på sygedagpenge.

Kærligst Helene

 

svigt 15 maj 2019

Arbejde / Familie / Krop/psyk / Venner

Svigt – hvad er det?

Svigt – hvad er det? spørger klienter om når vi kommer ind på emnet. Jeg bliver ofte spurgt om svigt. For eksempel fortæller en mig, at venner der har syge pårørende, kan føle at de svigter ved at være nødt til at melde fra i aktiviteter, som de før havde tid til at deltage i.

En anden fortæller, at hun føler sig svigtet, fordi veninden ikke kom med suppen i en travl tid. “Det ville hun selv have gjort, siger hun”.

En tredje fortæller mig, at han blev svigtet af sine forældre. Da de fik børn, og hans forældre ikke var med til barnedåb. “Det er sådan et svigt”, sagde han.

“Svigt – hvad er det, Helene? “

spørger mine klienter, når jeg siger, at de ikke kan være blevet svigtet af deres voksne forældre eller af en veninde. Det handler om noget langt tidligere i menneskers liv. Og måske er vi alle blevet svigtet. Mere eller mindre. Af familien, af vores omgangskreds, da vi var små, af skolen og af samfundet. Hvem ved? Men i min verden er det bare langt lettere at leve, når vi får sat ord på svigtet til en udenforstående, som ikke kender familien eller vennen.

Den kvinde, hvis veninde ikke kom med varm suppe, kunne – fordi hun er voksen og selv ansvarlig for eget liv – have ringet og bedt veninden om hjælp. Den kvinde, som følte, at hun svigtede aftaler på grund af en syg ægtefælle, kunne hjælpe sig selv rigtig meget ved at øve sig i at tænke over, hvor hendes egne behov er? Hvad har hun lyst til? Og manden, som følte, at forældrene svigtede, fordi de ikke deltog i barnedåb, blev måske tidligt i sit liv svigtet. Eller også har de ikke fået etableret en god kontakt. Det er der en anden blogtekst om.

 

Svigt betyder i følge ordbogen: “ikke at holde det, man lover eller skylder nogen”

 

Hvis du genkender ovenstående sætninger fra dit liv, forstår du også dybden af ordets betydning. Du kan “mærke” følelsen.  Du genkender følelsen, fordi du har oplevet lignende eksempler og følt dig svigtet.

 

Svigt hvad er det?

I Den store danske står der følgende:

Omsorgssvigt, utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg.. Omsorgssvigt kan omfatte utilstrækkelig fysisk eller psykisk omsorg, og omsorgssvigtet kan være passivt eller aktivt. Fysisk omsorgssvigt indebærer manglende dækning af behov for fx ernæring, beklædning, daglig hygiejne og beskyttelse mod fysisk skade. Psykisk omsorgssvigt fx omfatter uegnede følelsesmæssige vilkår og utilstrækkelig intellektuel stimulation. Ved passivt omsorgssvigt er de basale behov utilstrækkeligt dækkede, mens der ved aktivt omsorgssvigt er tale om direkte skade påført af omsorgsgiveren, fx fysisk eller psykisk vold.

I forhold til svigt tidligt i livet kan vi have oplevet at føle os forkerte, ikke gode nok, misforståede, dumme, grumme og andre “ubehagelige” følelser. Hvis vi ikke får styr på de følelsesmæssige og basale svigt tidligt, kommer vi til at give det videre til egne børn. Vi kommer til at tale ned til dem, gøre deres udseende forkert, gøre grin af dem, fortælle dem hvordan “man” skal opføre sig (uden at skelne til om det man selv mener, rent faktisk er sundt, godt eller dårligt for en selv – bare tænk på stressede mennesker, som hver dag fortæller børn, at de skal skynde sig…).

 

Kan du leve videre – fyldt op af svigt?

Selvfølgelig. Det bliver bare så svært og tungt. Svært at slås med skyld, svært at tænke hele tiden at “jeg blev svigtet, så jeg må godt være vred” – svært at leve med følelser og tanker. Det kan gøres anerledes. Livet kan så meget mere. Det er svært – om end muligt – at komme igennem følelsen, hvis blot du ændrer fokus. Hvis du træner nye handlemønstre, nye tanker eller nye følelser, så kan det lade sig gøre at nå til en voksen erkendelse af, at det svigt, du føler, er gammelt og skal behandles nænsomt og kærligt.

 

Grundlagt i os som art eller i os som “arv fra familie”

Svigt hvad er det? Ja som du kan læse her, er der flere fortolkninger og en enkelt definition. Jeg tror på, at den nemmeste måde at leve med følelsen på, er ved at tage ansvar. Ikke give det videre, ikke svigte kære relationer, men blive ved at tro på det bedste. Min overbevisning er at vi gør skade på os selv, når vi har “ondt” hele livet eller i dele af livet. Vi har dette ene liv. Ikke flere. Måske er svigt et grundlæggende svigt, eksistentielt, kommet af en overordnet svær omgang med hinanden og de pressede liv, som du og jeg og alle andre oplever i en eller anden grad.

Omsorgssvigt kan føles på mange planer, fra Linda P’s historie om at vokse op med alkoholisme henover Poul Nyrup’s udadtil perfekte liv, hvor datteren begik selvmord. Mon nogle af dem har følt sig svigtet? Mon de ved, hvad svigt er? Det tror jeg.

Svigt i min praksis

Kort sagt har de fleste af mine klienter og de mennesker, som jeg møder til undervisning det til fælles, at historier om svigt kommer frem, når vi begynder at tale om livshistorier. Fordi forældre desværre ikke er så intelligente, som de kunne være. De har jo blot lært af deres forældre, hvordan “man” tænker og føler og handler og opdrager og leder og …..

 

Mit syn

Jeg personligt lever et liv, som er indrestyret. Jeg har taget ansvar for mit liv, det jeg har lært, og det jeg ikke har lært. Derfor har jeg holdt fokus på at være tilgivende og forstående. Fordi jeg dybest inderst inde godt ved, at venner, der har travlt i perioder, kommer tilbage. Fordi venner, der har det meget travlt – også kommer tilbage. Fordi mine vidunderlige børn er vidunderlige altid. Fordi jeg elsker min mand. Jeg ringer gerne til mennesker, som har afbrudt forbindelsen med mig. Efter lidt tid ja. Fordi jeg ved, at vi ændrer os hele livet. 

Prøv at forestil dig, hvilken lettelse det ville være for dig at tænke over det. Tænk hvis du kunne give slip på burde og skulle og skylder. Tænk hvis du kunne sige ”pyt” indeni dig selv, når følelsen af svigt kommer!

Svigt på arbejdet og derhjemme

Jeg hører ofte om ledere, som ifølge medarbejderen ikke interesserer sig for dennes arbejde. Som simpelthen ikke ved, hvad han eller hun laver. Føler du dig svigtet på arbejdet af din leder, så handler det højst sandsynligt om, at du ikke har fået tænkt over din arbejdsmængde og hvad du kan nå. Fordi du måske har en leder, som ligner en af dine forældre. Kan du som medarbejder gøre noget for at ændre på dette? Ja – øv dig i at nedskrive dine arbejdsopgaver og dine observationer omkring de sætninger, du hører.Så kan du til næste MUS samtale fortælle din leder om den arbejdsdag, der er fyldt med opgaver. Ligesom du kan fortælle om de sætninger, som ikke er gode eller om den facon, som din leder og dig har sammen.

Svigt kan italesættes nænsomt og aldrig som bebrejdelse

Udeboende børn kan være langt væk fra os i bevidstheden. Derfor kan de have svært ved at huske os eller kontakte os. Har du nogensinde spurgt dine voksne børn, om de har lyst til at være en del af dit liv – også efter de selv er blevet voksne? Har du tænkt over, hvordan jeres relation kan være? Skal i mødes tit? Kunne det være rart at synge sange sammen, gå en tur, fortælle historier fra levet liv. Dele følsomme oplevelser med dem, som står dig nærmest? Fortælle om hvordan du har det. Dække dit behov for nærvær?

Hvordan taler du om det nu? Fylder du de voksne børn med skyldfølelse ved at ringe dagligt for at fortælle at du savner dem. Siger du “jeg er så ked af det og alene”? Jeg savner at have en partner”. “Jeg synes aldrig vi ses”. “Jeg savner sex”. “jeg forstår ikke hvorfor du aldrig kommer mere” og som Trines mor: ” Jamen Trine, du forstår ikke din egen mor, Trine”.

Selvfølgelig skal vi ikke tale om det intime nærvær – slet ikke det jeg taler om her. Men nærvær er for mig også i talen. At vi tør tale om tabuer og svære dilemmaer i vores liv. Uden at overskride hinandens grænser. Og der kan det betale sig at lytte til sine børn. Bevares, jeg har ikke været god til det overhovedet. Faktisk har jeg gået med mange hemmeligheder i lang tid. 

 

Du føler dig måske svigtet af dem lige nu. Hvad gør du, når du føler dig svigtet?

 

Det kan være så varmt og befriende at lytte til sine voksne børn – virkelig lytte og prøve at forstå dem. Uden at ændre på noget – uden at gøre dem til små børn igen, de små børn som har brug for råd. Tænk for dig selv (og jeg ved at det er svært) – de skal nok selv spørge, hvis de har behov for at få et godt råd. Uanset om de er syge (både fysisk og psykisk), så kan du ikke længere redde dem. Du kan hjælpe og støtte dem, hvis de gerne vil have det!

Du kan så igen tænke over, om du “kommer til” at hjælpe så meget, så du intet liv har selv. Så er det højst sandsynligt blevet til en ubalance i dit eget liv. Jeg siger ikke, at det er let at ændre på relationer. Tro mig når jeg siger, at jeg har prøvet lidt af hver i den forbindelse. Men det er muligt at ændre balancen i dit liv, hvis du bruger lidt mentalt overskud på at leve.

Uanset om du føler dig svigtet hjemme i privaten eller på arbejdet, så vid, at det blot er en følelse. Den er ikke farlig, den er!

Du kan beslutte dig for, hvad du vil gøre i hver enkelt situation, som jeg har skrevet om ovenfor. Beslut dig for, som den voksne, at vise dine “børn” hvordan livet kan leves. Ved at være en sparringspartner, ved at stå ved dine egne behov. Grænsen går ved overbeskyttelsen. Hverken børn eller voksne skal beskytte så meget, at svigt bliver ok.

I arbejdslivet går grænsen for eksempel ved, at du er begyndt at tænke, om arbejdet fylder for meget af tiden i dit liv, om opgaverne skal hastes igennem, om du tænker, at det ikke hjælper at sige noget.

Du kan ringe for sparing, hvis din følelse af svigt eller overbeskyttelse har taget overhånd i dit liv.

Kærlig hilsen
Helene

mentor for en psykisk sårbar 17 sep 2018

Arbejde

Har du overvejet en mentor for en psykisk sårbar?

Har du overvejet en mentor for en psykisk sårbar?

Det kan være meget svært for en psykisk sårbar at blive en del af arbejdsmarkedet, og behovet er stort for åbne døre og fremstrakte hænder.
Når mennesker med nedsat arbejdsevne som følge af f.eks. stress, livskriser og psykisk sygdom står uden for arbejdsmarkedet, er det omkostningsfuldt for både samfundet og den enkelte. Derfor er det af stor betydning at denne indsats bliver løftet.

Muligheder i lovgivningen

Loven om Aktiv Beskæftigelse, i fagsprog kaldet LAB, udstikker retningslinjerne for det nuværende beskæftigelsessystem. Lovgivningen siger, at ledige skal bringes i kontakt med arbejdsmarkedet for at undgå et langvarigt forløb på kontanthjælp. Mentorforløbet er ét blandt flere værktøjer i lovgivningen, der desuden tæller flexjob, ressourceforløb, revalidering m.m.

Mentorforløbet kan være relevant for udsatte, psykisk sårbare m.m., der har brug for et særligt fokus og et menneske, som har øje for den pågældendes livssituation. Mentoren kommer typisk ugentligt eller dagligt, for at hjælpe og understøtte den psykisk sårbare ansatte i at være og blive en del af arbejdspladsen.

Ifølge LAB er det muligt at sætte en ramme for en mentorordning på seks måneder for hver medarbejder, som er blevet ansat på særlige hensyn. Det kræver blot en kontakt til jobcentret, og at mentorstøtteordningen skal være afgørende for at aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen har en positiv effekt.

Virksomheder og psykisk sårbare

Virksomheder har gode muligheder for at hjælpe med at integrere psykisk sårbare på arbejdspladsen. Det er nærmest gratis, og en mentorordning kan være et middel til, at integrationen lykkes, så det både bliver en gevinst for virksomheden og den enkelte.

En mentorordning kan kombineres med en ansættelse i et flexjob. Her er omkostningen for virksomheden kun de timer, hvor din ansatte psykisk sårbare yder en indsats. Det vil sige, at du kun betaler for det arbejde som du får udbytte af. Hvis din ansatte kan arbejde cirka 20 timer ugentligt, så betaler du kun for disse 20 timer effektivt, selvom medarbejderen er på arbejdspladsen i 37 timer. Resten betaler kommunen til din medarbejder. Du får altså kun lov til at betale for det, du får.

Nuværende medarbejder og mentor

Er den psykisk sårbare en nuværende medarbejder, der er kommet ud i en udfordrende livssituation, er det langt billigere for virksomheder at vælge en mentorordning til støtte i en vanskelig situation, end det er at skulle opsige en medarbejder og ansætte en ny. Det kræver en langvarig ansættelsesproces og en til tider langsommelig oplæringsproces. Der vil også være et hul i arbejdsstyrken i den periode, hvor stillingen står ubesat.

Selve mentorordningen kan være gratis for dig, hvis du beder dit lokale jobcenter om hjælp. Det varierer dog fra kommune til kommune, og derfor bør du søge vejledning hos det lokale jobcenter.

Det er også en mulighed er at ansætte en privat mentor. Det giver mening, hvis den private mentor kender arbejdspladsen, arbejdsopgaverne eller har/kan opbygge en tillidsfuld relation til den psykisk sårbare. Det kan give et mere udbytterigt forløb, der gør at medarbejderen kan tage en større del i det daglige arbejde. Det vil være en win-win for medarbejderen og arbejdspladsen.

Mine erfaringer som mentor for en psykisk sårbar

I kraft af min uddannelse og min erfaring har jeg en unik position til at støtte mennesker med forskellige udfordringer. Jeg kan gå ind som mentor på en arbejdsplads og tage en understøttende rolle på mig med udgangspunkt i det enkelte menneskes livssituation.

Jeg har arbejdet med mennesker med hjerneskader, psykiske sårbarheder, mennesker med fysiske begrænsninger og andre særlige behov. Altså mennesker med evner, der gør en hverdag på en typisk dansk arbejdsplads til en udfordring.

De typiske barrierer handler om at hjælpe medarbejderen med at blive en del af teamet trods færre arbejdstimer, mindre overskud og nedsat arbejds- og funktionsevne. Det kræver god kommunikation og en aktiv indsats, hvilket mentoren kan facilitere. At forventningsafstemme og at skabe en forståelse blandt de øvrige medarbejdere for den sårbare medarbejders behov, er en udfordring. En udfordring, som medarbejderen ikke selv skal håndtere oven i den udfordrende opgave, det er, at blive en del af arbejdspladsen. Det kan den professionelle mentor med faglighed og erfaring i rygsækken være med til at løse.

Mentoren hjælper konkret den ansatte med at skabe et overblik og afgrænse opgaverne. Desuden kan mentoren være med til at støtte op omkring sociale udfordringer, hvis mentoren har kvalifikationerne og kompetencerne til det.

Mentoren kan også være med til at bygge bro til de øvrige medarbejdere og forklare hvordan den ansatte arbejder, så dine øvrige medarbejdere ikke bruger tid og energi på oplæring og tilpasning.

Vigtigt, at vi alle tager ansvar

Selvom jeg har en enmandsvirksomhed, har jeg ofte haft mennesker i praktikforløb, for jeg føler, at jeg har et ansvar over for mennesker i en midlertidig svær situation. I min egenskab af coach og professionel mentor har jeg også værktøjerne til at facilitere et udbytterigt forløb. At være mentor for en psykisk sårbar – uanset alder – giver god mening. Arbejdspladsen for med det samme et udbytte og den psykisk sårbare får en fornemmelse af virksomheden og kapaciteten umiddelbart.

Mentorordningen er en god mulighed, som ikke bliver udnyttet i tilstrækkelig grad. Det er en skam, for den rummer et stort potentiale for at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Det ligger i forlængelse af den vedtagne beskæftigelsespolitik og kan være en måde for virksomheden at tage et samfundsansvar og være en del af en bred palette af CSR-tiltag, som det i dag forventes at alle virksomheder har på plads.

Samfundet har brug for alle typer mennesker

Formålsparagraffen i Loven om aktiv beskæftigelse gør det klart, at alle skal i en form for aktivitet eller beskæftigelse og ingen skal efterlades på perronen. Og den intention kan de fleste nok skrive under på.

Alligevel halter det gevaldigt med at få det konkretiseret, og det handler nok i mindre grad om lovgivning og intentioner, og i højere grad om berøringsangst og håndskyhed.

En undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer viser, at 33% frygter at komme til at arbejde sammen med en psykisk sårbar medarbejder. Det lyder umiddelbart som et højt tal, men man kunne også vælge at fokusere på, at de resterende 66% ikke ser noget problem i det, og at det før kun var 10%. I løbet af livet kommer hver femte ud i en situation hvor de er psykisk sårbare. Derfor har langt de fleste en ven, et familiemedlem eller en kollega i netværket, der har brug for en hjælpende hånd. Fordommene er ved at blive brudt ned, og nu mangler vi så bare at få det bredt implementeret.

Vi skal som samfund kunne give alle mennesker mulighed for meningsfuld beskæftigelse. Arbejdet er en vigtig del af vores identitet, og kan vi hjælpe psykisk sårbare med at blive en del af det arbejdsmæssige fællesskab, så er der store gevinster at hente. Både for den enkelte, virksomheden og samfundet. Virksomheder kan gøre en forskel, og det kræver mindre end man tror.

Læs mere om en af de mange mennesker, som oplever udfordringer med at blive ansat, samt få ideer til at integrere psykisk sårbare på arbejdspladsen her:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hver-femte-vil-helst-ikke-arbejde-sammen-med-en-psykisk-syg-kollega

Læs mere om Helene Mau på www.maucoaching.dk og køb samtaler, der støtter jeres virksomheds CSR politik.

Læs mere om selve lovgivningen her:

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv socialpolitik

 

Psykisk sårbar 12 jul 2018

Arbejde

Er der plads på kontoret til en psykisk sårbar?

Er der plads på kontoret til en psykisk sårbar?

 

Skrevet af Magnus Bundgaard Nielsen & Helene Mau

CSR, Corporate Social Responsibility, er et begreb, de fleste i dag kender til. Det betyder blandt andet, at virksomheder tager ansvar for det samfund, de er en del af. At de gør en indsats for at gøre en forskel. Blandt andre for psykisk sårbare mennesker. Kunder og samfundet forventer i dag, at virksomheder tager ansvar for deres forretning. Ligesom den del af verden og naturen, de er i berøring med.

Den positive udvikling

Det er en positiv udvikling, der har gjort en forskel. Alligevel er det som om der er en blind vinkel. CSR handler for mange virksomheder om miljø, menneskerettigheder, klima og ressourceforbrug, og det er rigtig godt. Men hvad med det lokale, sociale ansvar? Hvad med de nære menneskelige relationer? Det indgår trods alt i navnet.

Der mangler, set med mine øjne, en bevidsthed om, at virksomheder kan gøre en stor forskel ved at tage ansvar. For at psykisk sårbare bliver integreret på arbejdsmarkedet. Jeg ved, at der gøres en masse tiltag fra organisationer og jobcenter. Det er som om, der stadig mangler rummelighed, som vi har brug for, hvis det skal lykkes. Eller måske er det snarere tid.

Viden og ekspertise er virksomhedens kerneydelse

En grundlæggende idé bag CSR er, at det skal relatere til virksomhedens kerneydelse. Så for et vaskeri giver det mening at minimere brugen af kemikalier og mængden af spildevand, og er man kaffeproducent, så giver det mening at få en Fairtrade-certificering.

Rigtig mange danske virksomheder producerer dog ikke varer, men viden og ekspertise. Deres output er medarbejdernes kloge ord og tanker. Deres hovedfokus inden for CSR bør derfor være de mennesker, de er i kontakt med. Men realiteten er, at arbejdsmarkedet som helhed er dårligt til at rumme psykisk sårbare. Det på trods af, at der er blevet sat fokus på det. Gennem ofte omtalte flexjob-ordninger til ledige og andre lignende tiltag, der har til formål at få langtidssygemeldte tættere på arbejdsmarkedet. Viljen mangler ikke, men når jeg taler med mindre virksomheder, mangler tiden ganske simpelt. Fordi lederen ikke kan “se” andet end den tabte fortjeneste i tid.

Forskel på handicappede og psykisk sårbare

Der mangler ikke vilje til at installere kørestolslifte eller indføre økologisk mad i kantinen. Virksomhederne har langt sværere ved at håndtere og integrere psykisk sårbare. Det skyldes selvfølgelig ikke ond vilje. Det handler nærmere om manglende redskaber, tid og den kultur og de vilkår, som arbejdsmarkedet er præget af.

Et krævende arbejdsmarked

Det kan være svært at begå sig på det danske arbejdsmarked. Lønningerne er høje, og derfor skal der løbes hurtigt. Der kommer ofte omstruktureringer, og nye krav om effektivisering, og vi skal være klar til konstant forandrende rammer. Der stilles også krav til at socialisere, at networke og kunne være en aktiv del af teamet. At gå på arbejde i dag, kræver hele mennesket. Hjernen skal arbejde hurtigt for at kunne håndtere de mange informationer og indtryk på en gang: Den skal kunne navigere i sociale kodeks samt udtalte og uudtalte regler og normer.

Bliver vi presset i hverdagen…

Når vi bliver pressede – uanset om det er på arbejdet eller hjemme – falder vi tilbage på det vi som mennesker er indkodet med. Vi fordømmer “de svage” – ikke bevidst, men ubevidst, bl.a. fordi biologien i en fjern fortid netop skulle sikre, at de stærkeste overlevede. Det stiller psykisk sårbare i en svær situation.

På vidensarbejdspladser bliver mange normalt-fungerende langtidssygemeldt på grund af depressioner, stress, følger efter hjernerystelse eller andre af livets situationer, der kan slå enhver ud af kurs. De kan have rigtig svært ved at komme tilbage inden de er 100% klar. Mennesker, der kommer med psykiske handicap og sygdomme, eller som på andre måder er udsatte, kan have rigtig svært at komme ind på arbejdsmarkedet i første omgang.

Min erfaring med den danske arbejdskultur

Jeg har selv oplevet fra tidligere jobs, hvordan arbejdskulturen stiller store krav til vores menneskelige overskud og egenskaber. Der lå uudtalte forventninger og krav kollegerne imellem, og vi førte en selvjustits blandt medarbejderne. Arbejdsevnen blev ikke påtalt eller drøftet, men det lå i luften, og vi sammenlignede os konstant med hinanden.

Det handlede f.eks. om, at det var forventet, at vi kunne lige meget. Trak vi ikke det samme læs og løste den samme mængde opgaver, så svigtede vi teamet som helhed, for så skulle de øvrige medlemmer løbe stærkere og arbejdere hårdere. Vi havde ganske simpelt ikke et sprog for forskelligheder og arbejdsmængde.

Uudtalt ledelse og ikke-hieraki styrker ikke ansættelse af psykisk sårbare

Ligesom store dele af det danske arbejdsmarked, var min arbejdsplads præget af en høj grad af frihed og en uformel og ikke-hierarkisk omgangsform. Vi var gode til at lede og disciplinere os selv. Det betød, at vi ikke blev presset af chefen, men af forventningerne til os selv og hinanden.

Jeg er sikker på, at mange kan nikke genkendende til den beskrivelse.

Anerkend, at vi ikke har de samme ressourcer

Det er, som om der hersker en berøringsangst, for problemstillingen er velkendt. Emnet er ofte på dagsordenen I medierne, og politisk har der i årevis været et pres for at få alle ledige i en form for beskæftigelse. Men hvorfor sker der ikke noget?

Jeg mener, at medarbejdere og ledelse kan blive langt bedre til at håndtere en kollega, som måske ikke er lige så ”robust”, ”omstillingsparat” eller god til at ”holde mange bolde i luften”.

Hvis vi øver os i at blive bedre til at anerkende, at alle ikke har de samme ressourcer til rådighed, så vil arbejdspladsen kunne rumme psykisk sårbare personer sammen med de stressramte, de depressive og alle andre med eller uden diagnoser. Hvis vi øver os i at tage imod de gaver og de faglige kompetencer, som alle byder ind med, snarere end ser på bundlinjen.

Udvikling kræver en aktiv indsats

En øget indsats for at integrere psykisk sårbare kræver altså et nyt mindset blandt medarbejderne, og en aktiv indsats fra ledelsens side.

Som leder skal du gå forrest: Det allerførste du kan gøre, er bevidst at lytte efter, når hverdagen bliver drøftet. Har I et fælles arbejdssprog for psykisk sårbare, stressede, triste eller syge medarbejdere? Skriv disse sætninger ned og arbejd med dem, når I har møder. Sæt det som en ambition at omskrive kulturen på arbejdspladsen, så der bliver plads til alle.

Forestil dig nu den enkelte medarbejders jobfunktion som et lego-sæt. Hver klods er en opgave. Passer en klods ikke, eller er der for mange klodser, så skal der måske byttes med nogle andre. De enkelte klodser indgår i en sammenhæng, og den skal være tydelig og give mening for den enkelte. Både klodsen selv og hver enkelt medarbejders definition af klodsen, spiller en rolle.

At ansætte en intern mentor kan være vejen

Hvis du som leder har svært ved at arbejde med disse “bløde” værdier, kan det være en god idé at ansætte en mentor. En som har en uddannelse og ekspertise med i bagagen, og kan hjælpe den enkelte flexjobber eller psykisk sårbare med at få fodfæste i afdelingen. På den måde kan du sikre dig, at der bliver taget hånd om og hensyn til den psykisk sårbare medarbejders behov fra dag ét, så vedkommende ikke bliver presset ud over grænsen. At starte på job er altid en stressende oplevelse, og gives der ikke rum til, at den psykisk sårbare får en blid introduktion, kan det give endnu et knæk. 

En ekstern konsulent eller mentor kan også hjælpe med at integrere den psykisk sårbare blandt medarbejderstaben, så der skabes forståelse for de særlige behov og I undgår udelukkelse og decideret mobning. Køb mig som din mentor i virksomheden her.

Det sociale virksomhedsansvar

Vi skal kunne turde at tage imod psykisk sårbare med åbne arme, og ikke med berøringsangst og skepsis. Der ligger ressourcer gemt i mennesker, der både kan komme virksomheden til gavn, og hjælpe dem til en hverdag med stabilitet og succesoplevelser. Arbejde er en del af vores identitet, og er det enkelte menneske i forvejen udsat, vil arbejdsløshed ofte skubbe den psykisk sårbare endnu længere ud i isolation, depression eller hvad man ellers kan kæmpe med. Jeg tror på, at vi kan blive bedre, og gevinsterne for både virksomheden, medarbejderne og samfundet er enorme. Som alle andre CSR-tiltag, så er det ikke kun god branding. Det betaler sig også på den lange bane.

Ring til mig på telefon 3048 2372, hvis du ønsker at vide mere. Læs mere om mig her.

03 jul 2018

Arbejde

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

 

Vi er biologiske væsener med en hjerne. Vi drives og motiveres af drifter, lyster og instinkter. Vi tænker ikke over det i hverdagen, og i et åbent kontorlandskab handler det om at pakke ”primitive” følelser så langt væk som muligt. På arbejdet skal vi agere rationelt – ikke blive sure eller føle os personligt truffet, når nogen skyder vores idé ned, ikke blive jaloux når nogen bliver forfremmet og ikke tænke ”kæmpe idiot”, når nogen begår en fejl. Ikke drille/mobbe og tage opgaver fra hinanden. Vi er jo rationelle.

Men det kan være svært når følelserne er der, og ikke må komme til udtryk, for vi har altid både logikken, følelserne og reptilhjernen med os, også når vi er på arbejde. Det kan være svært at kombinere et sundt arbejdsliv med de underliggende følelser, som altid ligger under vores logiske og rationelle ageren. Vi kan give slip hjemme ved spisebordet, hvor alle frustrationerne – rationelle som irrationelle – kan komme til udtryk, og når vi er til fest i weekenden, men til hverdag er det logikken og det rationelle, der bestemmer. Selvfølgelig. At bruge følelserne som kompas er for de færreste et tegn på styrke.

 

Biologien med i bagagen

Fra vi er små lærer vi at passe ind i rammerne for samfundet. Vi lærer at sidde stille på stolen, at høre efter og pakke ”dårlige” følelser som grådighed, egoisme og drillerier samt had langt væk. Når vi ikke kan tøjle de negative drifter, anses det ofte som et udtryk for manglende disciplin eller dårlig opdragelse. Men ofte handler det ikke kun om den tillærte adfærd, men også om biologi. Alt er ikke social arv, der kan indlæres og aflæres. Vi har også en biologisk arv, og de negative følelser er en del af den vi er, uanset om vi kan lide det eller ej.

Når naturen udvikler, så bygger den ovenpå. Udviklingen foregår gennem en evolutionær proces, hvor evner og funktioner ikke slettes, men kan gradvist sygne hen og svinder ind, når der ikke længere er brug for dem. På samme måde afspejler hjernens opbygning de udviklingstrin vi er gået igennem:

  • Inderst i kernen har vi reptilhjernen der er styrende for de mest simple overlevelsesmekanismer.
  • Uden på den er det limbiske system der er styrende for følelseslivet
  • Uden på igen ligger neo-cortex der tager sig af planlægning, organisering og hvor vores bevidsthed sidder.

På arbejdspladsen er det kvaliteterne, der kendetegner neo-cortex, der bliver belønnet, men hvis vi lader neo-cortex få al magten, undertrykker vi de øvrige dele af hjernen, og det får konsekvenser for vores velvære.

 

Hulemanden på arbejdspladsen

Vores levemåde har ændret sig med lynets hast, set i naturens og evolutionens tidshorisont, og biologien har ikke kunnet følge med i samme tempo. Vi er genetisk identiske med stenalderens jæger/samler levevis, og forestiller man sig at sætte en hulemand på en kontorstol foran en computer 200 dage om året, virker det af gode grunde komisk. Men biologisk set, er det det vi har gjort, og når rammerne er til stede, kommer ur-følelserne i spil. Magtkampe, mobning og stikken i ryggen kendetegner dysfunktionelle arbejdspladser. På en arbejdsplads, som måske er præget af uenighed, manglende fokus og underforståede “kontrakter”, vil der opstå stressende situationer. Og det er især her, at de logiske og systematiske dele af hjernen ikke længere kan bevare den stramme styring, og følelser og mekanismer, der tager udgangspunkt i overlevelse, bliver dominerende.

 

På arbejdspladser er vi generelt dårlige til at forholde os til dette. På en APV og til MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) vil vi typisk ikke tale ind i forståelsen for vores primitive drifter og følelser. Det tages for givet, at vi opfører os rationelt, og vi taler til fornuften, når teamet skal ændre adfærd og kultur. Men kilden til dårlig trivsel kommer et andet sted fra. Ingen træffer en rationel beslutning om at mobbe eller skabe splid. Det er følelserne og instinkterne, der er i spil.

 

Min vej til velvære

Jeg har prøvet at gå på arbejde og måtte undertrykke følelserne. Jeg havde lært at arbejde er noget som er hårdt og svært. Jeg havde lært, at arbejdet skulle sikre min overlevelse, og at jeg bare skulle “lukke munden” og sige javel, selvom det føltes forkert nede i maven. Dårlige dage var en præmis, som jeg ikke kunne gøre andet end at vænne mig til. Det sluttede først, når jeg havde weekend, og omsider kunne slappe af og give slip.

 

Den indstilling medførte, at jeg kun fik jobs som var utilfredsstillende. Det førte til et hårdt og stressende arbejdsliv, ofte med en følelse af, at ledelsen var inkompetent og en opfattelse af, at arbejdet var et nødvendigt onde. Ofte med en tilskyndelse til at arbejde lidt mere, for det var der jo brug for. Ikke megen velvære, vel?

 

En ny erkendelse

Jeg havde ikke lært, at de grundlæggende følelser godt måtte være der. Min biologiske hulemand blev undertrykt, og det gav mig stress. Kedsomhed, mobning, for mange opgaver og magtkampe er en del af vores urbiologi, ligesom behovet for at være en del af en gruppe, samhørighed og fællesskab. Det er sporene fra en fjern fortid, hvor kun de stærkeste overlevede, farerne lurede i mørket og hvor vi levede i stammer der bekrigede hinanden, osv, og det er med til at styre vores humør og vores trivsel.

 

Jeg var ikke bevidst om dette, så derfor undertrykte jeg følelser og behov, og det var til skade for mig. Jeg fik ikke arbejdet med den reelle læring, der ligger i at give plads til de ”negative” følelser. Jeg fik ikke reageret på kedsomhed, når jeg opdagede den følelse. Arbejdet KAN være kedeligt i perioder – det er det for de fleste – og det er ok at føle sådan. Men kedeligt behøver ikke at betyde, at jeg skal være sur hele tiden. Når jeg lukker munden, er det måske et udtryk for, at overlevelsesinstinktet er trådt i kraft, og det kan være det er til gavn for mig selv. Det kan sikre mig løn og prestige eller noget helt andet. Jeg ”overlevede”, ikke i et ekstremt farligt urmiljø, men på en dansk arbejdsplads, hvor jeg selv havde valgt at blive ansat. Det var ok. Omvendt glemte jeg til tider at lytte til at jeg var utilfreds med måden jeg løste opgaver på (jeg havde alt for mange opgaver) og fik ikke sagt nej til opgaver, som jeg ikke kunne nå at løse.

 

Find mening med arbejdslivet

Da jeg gav de ”primitive” følelser plads, oplevede jeg at arbejdet ikke behøvede at være hårdt, at jeg holdt op med at tænke negativt om kolleger og at weekenden ikke var noget jeg bare gik og talte ned til. Jeg kunne gøre noget selv for at lave om på det. Det krævede træning i biologiske følelser omkring arbejdet. Det krævede simpelthen en undervisning, som jeg ikke havde fået derhjemme. Jeg fandt svarene sammen med min daværende coach. Til sidst kunne jeg undgå magtkampe, mobning, stress og en søgen efter weekend, hvilket viste sig at være ekstremt behageligt – både på den lange og korte bane.

 

Hjælp dig selv til et bedre arbejdsliv:

En coach kan være en stor hjælp til et bedre arbejdsliv med fokus på hvad der er biologi og hvad der er reptilhjerne samt hvordan du kan kende forskel. Du kan også komme langt ved at starte med at lægge mærke til din hverdag. Sæt spot på tankerne. Forstør dem, som vedrører dit arbejde, dine kolleger eller din chef. Lad dem få plads i din bevidsthed længe nok til at du kan nå at skrive det ned. Hvis du skal tage hånd om de irrationelle følelser, handler det om at erkende, at de er der. Det kan være svært og kræver måske øvelse, fordi du, ligesom alle andre, er så vant til at pakke dem væk.

 

Prøv at øve dig i følgende i 14 dage:

  1. Notér hvad du tænker om dine arbejdsdage
  2. Sæt dig ned og tænk over, om du kan gøre noget for at forbedre dette. Kan du ikke umiddelbart selv finde oplagte forandringstiltag, kan netværket hjælpe. Hvad der føles som normalt og uforanderligt for dig, kan meget vel være usædvanligt for andre. De kan hjælpe dig med at få perspektiv på tingene.
  3. Når du har gjort dig selv klart, hvad der skal ændre sig for, at du får et inspirerende og udviklende arbejdsliv, starter udviklingsprocessen. Den handler om at ændre tankemønstre, og erkende de følelser og oplevelser, som har en tendens til at blive presset i baggrunden. De må gerne være der – både tanker og følelser – men skal ikke nødvendigvis få dig til at handle, f.eks gå i magtkamp med chef eller kollega, være med til at mobbe andre i firmaet, tale højt om at denne virksomhed giver stress eller at italesætte “pyhh hvor jeg glæder mig til weekend”. Disse holdninger og tanker får dig til at miste fokus. Et fokus, som du kan bruge til mange andre spændende opgaver eller en behagelig arbejdsdag.
  4. Efter et stykke tid noterer du dine tanker ned igen, og sammenligner med noterne fra før processen gik i gang. Har noget ændret sig?

 

Det handler om at blive bevidst om hvilke mekanismer der er i spil, og have biopsykologien med i analysen. En af mine coachees sagde til mig om sit forløb:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne være på arbejdspladsen med hjælp fra forståelsen om mobning. Jeg kan nu bedre sætte mig selv i spil i sådan en situation, ved at sige: “Jeg har ikke lyst til at deltage i den slags længere”, og simpelthen bare gå fra situationen, uden at sige noget. I enkelte tilfælde har jeg dog alligevel sagt noget til en kollega, der gerne ville have mig med. Mest fordi jeg havde behov for at forklare og lære denne kollega noget”

 

En anden sagde:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne lære at fortælle, hvad jeg kan nå/magte – og hvad jeg ikke magter. Jeg følte mig så dum før – og nu har jeg med hjælp fundet ud af, at det nytter noget at sige det højt, når jeg ikke kan nå det hele, for så kan jeg af chefen få den nødvendige tid til de enkelte opgaver”

 

Din reptilhjerne er med dig uanset hvordan du vender og drejer det. Men du kan lære at forholde dig til den, og bruge den som en medspiller frem for noget ubehageligt der skal holdes nede. Det vil gøre dig i stand til at handle bevidst og klogt til fordel for dig selv dit arbejde og din familie. Læs mere om livsområdet arbejde her. Køb timer til træning her.