05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Lifecoaching / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familie og børn) fest, ikke?

Familie og børn

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder… Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Julen kan være udviklingens fest!

12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak til den anden, den som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.
Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

Så..

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, at dit barn ikke har lyst til at være med.

God arbejdslyst.
Helene

04 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

Hørte jeg forleden dag en mor sige – og lad mig dvæle lidt ved betydningen i forhold til voksne børn, der er flyttet hjemmefra eller på vej hjemmefra.

Skyldfølelse betyder nemlig ifølge ordbogen: en følelse af dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Når jeg hører ordet skyldfølelse, tænker jeg tilbage til den gang i 2006 hvor jeg startede med at læse igen… For der var skyldfølelse hverdag for mig. Over at mine børn havde lidt i deres opvækst, skyldfølelse over at jeg var skyld i alle de kvaler, som mine børn havde i dag.

Min mentor underviste mig i biopsykologien omkring skyldfølelse: at den er beregnet til, at vi beskytter, leger og drager omsorg for vores børn, mens de er børn – samt at vi i stigende grad alt efter deres formåen, giver slip på omsorgsrollen, legen og læringsrollen, så de kan blive selvhjulpne voksne.

Jeg har indimellem besøg af skyldfølelsen – senest for et par uger siden. Den kigger forbi – fordi en af de voksne siger noget. Så titter den frem igen…

Men hvor går grænsen egentlig?

Kan vi komme til at overbeskytte vores børn, fordi vi ikke kan lide at have skyldfølelsen?

Ja, det kan vi!

Når vi ser på de voksne mennesker, vi har i vores liv – hvis vi kigger på, hvem de er blevet til, og hvordan de lever deres liv, og det giver os skyldfølelse, så ved jeg af erfaring at vi kan få lyst til at flyve fra den ubehagelige følelse. For ingen lærer os at give slip på den – eller – jeg har ihvertfald ikke lært det hjemmefra, må jeg konkludere. Jeg vidste ikke dengang, at skyldfølelsen var et grundvilkår som kom sammen med barnet… en følelse som skulle hjælpe mig som mor med at gøre det, som var bedst for mit barn. Da de var børn.

Jeg vidste ikke, at målet med at opdrage børn – netop er – at de skal blive selvforsørgere og selvhjulpne.

Som forældre til voksne børn har vi dog brug for at se skyldfølelsen i øjnene for vores egen skyld. Vi skal ikke bruge den til for evigt at lade os styre af den. Vi skal ikke bruge den tilsat overkompensere i de voksne børns liv. Vi skal turde give slip og lade dem komme til os. Lade dem leve deres eget liv, som de synes det er rigtigt. Og elske det, som er.

Også hvis de har diagnoser, er syge eller udfordret på anden vis. Vi skal turde tro på, at de godt kan selv. Det giver frihed. Det giver glæde. Det giver nærhed på den lange bane.

Tør du?

Ellers er du velkommen til at ringe for sparring.

Kærlig hilsen
Helene

11 jan 2019

Børn / Krop/psyk

Værn om de gode relationer – også når børnene bliver voksne!
Tænker du nogensinde over, hvordan dine voksne børn har det følelsesmæssigt? Har du overvejet at spørge dem om hvordan deres liv ser ud med deres følelser? Tør du spørge om deres mening om dig som mor eller far? Og tør du lytte længe nok og åbent nok?
 
Her følger en bid af en samtale mellem min klient – en voksen mor og hendes voksne datter.
 
Der er selvfølgelig anonymiseret og mor og datter er indforstået med denne blog.
 
Min klient genfortæller sin datters opringning efter besked om invitation til et arrangement, der muligvis ville falde sammen med barnebarns fødselsdag:
 
“Hun er så ked af det og føler sig svigtet – hun føler sig overset og tænker over om vi overhovedet ikke havde tænkt på lille Sofie… hun græd og græd og græd
– var ked af det og bange for at hendes reaktion i går satte spor i mig og manden…(hun havde sagt måske til at komme til vores arrangement), og var nu bange for vores
reaktion…. og jeg fortalte hende, at vi havde undret os. “Men ogs at vi selvfølgelig havde
tænkt på, om der var fødselsdage i nærheden af vores arrangement”. Og der stoppede jeg med at fortælle. Nogen vil endda sige “forsvare sig”!
 
Moren valgte i stedet blot følgende: at lytte til hende og sige mindst muligt udover “årh” og “jeg forstår” , rummede hendes store sorg over at føle sig svigtet og hun forstod hende.” “Hun forstod hendes følelser.”
 
“Hun kunne mærke hendes følelser i sig – mærke den helt igennem ulykkelige
lille pige, som følte sig svigtet og som var blevet svigtet”.
 
Hun kunne mærke, at hun også følte sig svigtet af sin mor, som troede, at det hun gjorde, var det rigtige – 1t livet skulle leves sådan, som hun havde lært det.“
 
Hun fortæller, at forståelsen for sin datters svigt gjorde at hun kunne lytte:
 
“Så mit barn fik al min kærlighed, al min omsorg, og selvom det var svært at være
mor, svært at lytte, svært at rumme alle de nye følelser, svært at se pa mit liv
med nye briller, så gjorde jeg det bedste, jeg havde lært. “
 
“Hun føler sig stadig svigtet, sagde hun.”
 
Og mor svarede: “Det gør mig ked af det. Jeg tænker over, om jeg kunne have gjort det bedre, skyldfølelsen nager mig. For jeg ville gerne havde gjort det bedre”.
 
For hverken følelser eller ord er farlige. De dræber ikke, de gør os derimod klogere på hinanden,
Moren kom igennem en masse skyld og skam – som ikke helt havde fundet en plads i hende, mens hun sagde følgende:
 
“idag ved jeg, at på mange områder har jeg ikke været dygtig nok som mor. Jeg har ikke turde sætte grænser, ikke kunnet være en tydelig leder, hellere være “ven” med mine børn end at tage ansvar, for jeg vidste ikke hvad det betød”
 
Det er helt vidunderligt og fantastisk at være vidne og sparringspartner til historier som denne.
 
Den helt store “gevinst” kommer, når du som den ældste kan rumme din datter og hendes følelser. For gevinsten er, at du og hun sammen får arbejdet jer op til en ligeværdig
voksen kontakt. Som er guld værd, som er kærlig og relationsopbyggende. Som er hele meningen med livet, hvis du spørger mig.
09 jan 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Føler du dig svigtet en gang imellem?

Føler du dig svigtet en gang imellem?

 

Svigt betyder i biologisk forstand, at forældre IKKE har tilsidesat mange af deres behov for at tilfredsstille barnets behov i det første leveår og derefter aftagende.

Børns Vilkår skrev i 2019 en undersøgelse om børn, og den undersøgte 13 forskellige former for svigt

Nogle af de konklusioner, som rapporten peger på er:
– Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Hvert 11. barn har været udsat for grov vold. Undersøgelser af omfanget af psykisk vold peger på, at mindst 5 pct. har været udsat for psykisk vold i deres barndom. I en undersøgelse fra 2016 blandt børn i 7. klasse svarer 17 pct., at de har oplevet forskellige former for psykisk vold.
– 16 pct. af piger og 7-8 pct. af drenge i 8. klasse har oplevet uønskede seksuelle hændelser. Antallet af børn, der er registreret som ofre for seksualforbrydelser og blufærdighedskrænkelser, er de seneste år steget markant.
– I gennemsnit oplever et barn i hver klasse, at de voksne i hjemmet drikker for meget.
– Et stigende antal børn er i psykiatrisk behandling, og ventetiden er blevet kortere. Indlæggelsestiden er også blevet kortere – til gengæld er andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse, steget markant.
– Tal fra 2018 viser, at børn i asylsystemet gennemsnitligt bor på asylcentre i 853 dage – pr. 10. marts 2019 var 134 børn indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark. Forskning viser, at lange ophold på asylcentre forøger risikoen for psykiske lidelser og kan traumatisere børnene så alvorligt, at det vil få konsekvenser for deres liv som
voksne.

I min praksis er det ofte den psykiske vold, som jeg støder på, og indimellem også den fysiske. Derudover er der ofte også for meget alkohol i familierne.
At føle sig svigtet som voksen betyder ofte, at klienten er blevet svigtet som barn, og derfor ikke har den voksnes forståelse for, at andre mennesker ikke svigter et voksent menneske, men derimod blot siger ja og nej. Det er blevet rodet så meget i barnets selvværd, at det ikke kan skelne længere.

Du kan læse om alle de rettigheder, som børn har her (uddrag af FN´s børnekonvention):

Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Den lange udgave er her: https://www.boerneraadet.dk/boernekonventionen/forkortet-udgave-af-fns-boernekonvention

Føler du dig svigtet af dine venner, din familie, din partner – så er der noget at gøre. Start med at finde situationer, hvor du føler dig svigtet, skriv dem ned og tal dem igennem med en god ven, en fortrolig voksen, en terapeut eller en præst, som kan hjælpe dig med at perspektivere det.

Ingen af os bør “fordre svigt monstret” som voksne. Vi har ret til at føle os sikre, beskyttede og glade.

Herunder en kort historie fra min praksis som du måske kan genkende:

Den unge kvinde om til mig og fortalte, at der have været massivt svigt i hendes barndom. Alkohol og utryk stemning var en del af hverdagen, og mad og skolegang var ikke en fast del af dagligdagen. Tværtimod var det blevet mere undtagelsen end reglen, at mad var noget, mor fandt på i sidste øjeblik (og dermed var det hverken sundt eller nærende) samt at skolegangen var en måske en-gang-ugentligt opgave, som blev løst (men med svære diskussioner mellem kvinden og hendes mor). Derudover var der sket seksuelt misbrug (en fremmed).

Ikke noget at sige til, at denne kvinde ikke var den mest belæste ej heller den mest sunde person, jeg havde haft i min praksis. Hun kom for at få støtte til at komme fra “barn-til-voksen” – og dermed arbejde med sit ansvar for at resten af livet skulle være bedre end det havde været indtil nu. Hun oplevede sig selv angst for verden. Nu var hun altså det meste af tiden hjemme hos sig selv. Kun ved vores samtaler kom hun ud af døren.

Støtten hos mig bestod i at hjælpe hende til at blive en “voksen” selvhjulpen kvinde – udfra dels hendes egne ønsker og dels udfra den biopsykologi, som jeg bruger i terapien og som tilbyder en kvinde som denne at lære at tage ansvar, blive et varmt, omsorgsfuldt og kærligt menneske overfor sig selv. Og også at finde vejen til at tilgive de voksne omkring hende, som svigtede, da hun var barn.

Kærligst
Helene

22 jan 2018

Børn / Krop/psyk / Lifecoaching / Økonomi

Din famile skælder dig hele tiden ud…

Det foregår hele tiden og du ved ikke hvad du skal stille op med det. Du føler dig stadig som et lille barn, og tiden er altså inde til, at I snart får en anden relation til hinanden.

Rent biologisk er det sådan, at vi fødes hjælpeløse og fuldstændig afhængige af vores forældre. De drager omsorg for os, lærer os op, underviser i etik og moral for den del af verden, som vi befinder os i – og i takt med at vi bliver ældre, slipper de oplæringen, fordi vi er blevet selvhjulpne.

Forestil dig en fugl, der har lært at flyve og skal se, om vingerne kan bære. Deres fuglemor og far står ikke hele tiden bagved og signalerer “du må heller have en hjælpende hånd”, for ellers går det galt. Næh, de slipper dig løs og du må selv ud og se, om de vinger kan bære. For de ved instinktivt, at de har lært den lille fugleunge det, de kan lære den. Resten skal den ud og opdage.

I vores del af verdenen er det mere normalt, at vi “holder” for længe fast i vores børn. Det virker som en skræmmende verden at lukke dem ud i, og vi kan tro, at vi kun kan beskytte dem – ved at hjælpe dem, ved at brokke os over systemet, som ikke hjælper dem på samme måde, som vi synes de skal, og ved at låne dem penge samt tøj og fornødenheder – og vi gør dem en bjørnetjeneste ved at beskytte dem og låne dem penge til mad, tøj og fornøjelser. For hvornår skal de så lære at stå på egne ben?

Vi holder fast i, at vi ved bedst, og derfor kan vi komme op og skændes med dem. Når de forsøger at se om vingerne kan bære, og kommer hjem for at fortælle om deres erfaringer, er vi ikke sene til at sige, Hvad sagde jeg? Du kan da heller ikke passe på dig selv… eller noget i den dur.

Vi forsøger at belære dem om holdninger, selv efter de er flyttet hjemmefra og dermed lader vi dem i stikken. Vi vil hellere skændes med dem end at give dem magten for deres eget liv tilbage.

Bare fordi vi som forældre er så bange for at føle, at vi er bange for at miste. Bange for at føle os forladte eller bange for at give slip. Tænk hvis vi blev ensomme. Men er det fair at fastholde sit barn i den fælde? Ikke hvis du spørger mig. Det er meget mere ansvarligt som forældre at løsne grebet (også det følelsesmæssige) lidt efter lidt og erkende, at de jo skal flytte hjemmefra på et tidspunkt.

Øvelse:

Hvis du som forældre til et ungt menneske skændes meget med ham eller hende, så øv dig i at stoppe op inden du taler…. Øv dig i at stoppe talestrømmen og se hvad der sker.

  • 1
  • 2

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.