Familiens nærhed 05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familens) fest, ikke?

Familien – den varme nære familie

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. Hvor familien pynter juletræ sammen. Hvor vi smiler og er glade. Forventningerne er mange. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de blandt andet lyttede til andre i samme situation. De fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder. På samme måde som du kan kigge på tilfredshed ved at skrive livshjulet ud og vurdere tilfredshed. Se link nedenfor. Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Du kan også skrive den allerførste vision. Den for din familie. Den ypperste drøm, du har. For eksempel kan visionen se således ud:

Min familie er mit fundament, min støtte og de er der, når jeg har brug for dem til praktiske, økonomiske og blot hyggelige timer.

Vi tilbringer tid sammen og jeg tænker om dem, at de er værdifulde sparringspartnere i mit voksne liv. De har en historie at fortælle mig, og vi nyder samværet hver uge. Jeg vil altid forsøge at bruge tid sammen med ældre generationer, for at lære mest muligt om den historie, som de kan fortælle, og for at lære at være menneske.

Og du kan skrive din her.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Familien kan også være der, hvor du øver dig for alvor i livets genvordigheder og moralske forpligtelser

Det sker ofte, at familier begynder at flytte sig – ikke i takt, oftest heller ikke samtidig. Men når en begynder at røre ved gamle historier, fortælle om sig selv på en anden måde, tage skridtet til at sige “jeg kan og vil selv” eller “jeg har ikke tid idag”, så rykker alt sig. Det kan være svært ikke at forsøge at fastholde sine nærmeste i en gammel kurs. Det er altid det nemmeste at blive på kursen. Det er dog ikke altid det beste. Nogle gange skal du som den nærmeste sige ting højt. Også selvom det gør ondt.

Julen kan være udviklingens fest!

12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak for skuffelse. Tak til den anden, som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov. Måske skal du opdage, at du har nogle forventninger til andre, som de ikke kan indfri.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Hvis du oplever skuffelse, så brug denne følelse til at spørge dig selv, hvad du blev skuffet over. Var det for eksempel at chefen ikke så det flotte arbejde, som du havde lavet idag, at din kæreste ikke kyssede dig, da du kom hjem, at dit barn endnu ikke har lært at fjerne skoletasken fra gangen.

Du kan med andre ord bruge skuffelsen til at bede om det, som du har behov for. I eksemplet med chefen: der er behovet at blive anerkendt for godt udført arbejde – du kan tale med ham/hende om at du har et behov for at blive anerkendt når dine opgaver er udført og bede om at chefen fremover gør det. I eksemplet med din kæreste; er behovet at være nær ham/hende – du kan derfor bede om et kram eller et kys. I eksemplet med dit barn: dit behov er ryddet gang. Du beder om at barnet fjerner sin taske.

 

Hvordan gør du så?

 

Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.

Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

 

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så øv dig at være tydelig overfor barnet. Ikke kommanderende – bare tydelig, som i ovenstående eksempler. Træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, hvis den anden ikke har lyst til at være med.

 

Har du lyst til at få et kvarters gratis sparring, så book en tid allerede i dag.

God arbejdslyst.
Helene

Skyldfølelse 04 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

Skyldfølelse betyder nemlig ifølge ordbogen: en følelse af dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Lad mig dvæle lidt ved betydningen i forhold til voksne børn, der er flyttet hjemmefra eller på vej hjemmefra.

Dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Skyldfølelse – en god eller dårlig følelse?

 

Når jeg hører ordet skyldfølelse, tænker jeg tilbage til den gang i 2006. For der var skyldfølelse en hverdagsfølelse for mig. Jeg havde skyldfølelse over at mine børn havde oplevet svigt, alkoholmisbrug, psykisk vold og skilsmisse. En voksende skyldfølelse over at jeg var skyld i alle de kvaler, som mine børn havde gennem livet.

Jeg har lært via biopsykologien omkring skyldfølelse.  Den er beregnet til, at vi beskytter, leger og drager omsorg for vores børn, mens de er små børn – samt at vi i stigende grad alt efter deres formåen, giver slip på omsorgsrollen, legen og læringsrollen, så de kan blive selvhjulpne voksne. Men vi kan hvad vi har lært. Jeg havde ikke lært det godt nok og derfor opdagede jeg ikke skyldfølelsen så ofte, som det var nødvendigt. Mine børn har derfor fuldstændig ret, når de i dag føler sig svigtede. Jeg vidste ikke bedre.

Jeg har indimellem stadig besøg af skyldfølelsen – senest for et par uger siden. Den kigger forbi – når en af mine voksne børn har det svært. Så titter den frem igen…

Men hvor går grænsen egentlig?

Kan vi komme til at overbeskytte vores børn, fordi vi ikke kan lide at have skyldfølelse?

Ja, det kan vi!

Når vi ser på de voksne mennesker, vi har i vores liv – hvis vi kigger på, hvem de er blevet til, og hvordan de lever deres liv, og det giver os skyldfølelse, så ved jeg af erfaring at vi kan få lyst til at flyve fra den ubehagelige følelse. For ingen lærer os at give slip på den – eller – jeg har i hvert fald ikke lært det hjemmefra, må jeg konkludere. Jeg vidste ikke dengang, at skyldfølelsen var et grundvilkår som kom sammen med barnet… Skyldfølelsen er den følelse som skulle hjælpe mig som mor med at gøre det, som var bedst for mit barn. Da de var børn.

Jeg vidste ikke, at målet med at opdrage børn – netop er – at de skal blive selvforsørgere og selvhjulpne.

Som forældre til voksne børn har vi dog brug for at se skyldfølelsen i øjnene for vores egen skyld. Vi skal ikke bruge den til for evigt at lade os styre af den. Vi skal ikke bruge den til at overkompensere i de voksne børns liv. Vi skal turde give slip og lade dem komme til os. Lade dem leve deres eget liv, som de synes det er rigtigt. Og elske dem, som de er.

Vi skal turde tro på, at de godt kan selv. Det giver frihed. Det giver glæde. Det giver nærhed på den lange bane.

Tør du?

Ellers er du velkommen til at ringe for sparring. Du kan også booke 15 minutters telefonsamtale gratis allerede idag.

Kærlig hilsen
Helene

17 feb 2019

Børn

Ungdomsliv

Ungdomsliv og boligdrømme er til dig, som er helt ung og vil flytte hjemmefra. Boligen i dit ungdomsliv skal helst være billig og måske også gerne sammen med andre, da den første bolig oftest er forbundet med at flytte hjemmefra. Derfor kan du i ro og mag sætte dig til at skrive dig op forskellige steder, så du har gode venteliste numre, når du er klar.

Det er lidt forskelligt, hvornår unge er klar til at flyve fra reden, men et sted mellem 18 og 22 er et godt bud.

Derfor – kig lidt på opskrivning, for eksempel hos KAB, DAB og også et lokalt boligselskab i det område, hvor du bor nu. Når du så er klar, så tag ud og kig på områderne a sådan at du kan finde ud af, hvad der er attraktivt for dig. Husk på, at du godt kan drømme vildt nu. Du er alene, ung og har al den tid, du behøver a og du kan altså godt tillade dig selv at tage stilling til, hvad du har lyst til. Den første bolig giver altid et sug i maven.

Ungdomsliv og bolig

Det er dejligt endelig at få lov til at indrette din bolig a men det er også dyrt. Så begynd allerede hjemmefra at samle lidt sammen. Det betaler sig i sidste ende. Fx. kan du samle porcelæn, glas, bestik og kopper. Du kan samle på håndklæder og viskestykker. Bare vær på forkant, det er rart når du endelig får din lejlighed. Du kan også spare op til indskud. Som regel er det 3-6 mdr husleje, man skal betale inden indflytning.

Hvis du har ønsker til at arbejde med dette livsområde, eller du har tekster, som du gerne vil have, at jeg skriver mere om, så skriv endelig

Venlig hilsen
Helene

11 jan 2019

Børn / Krop/psyk

Værn om de gode relationer – også når børnene bliver voksne!

Vil du have et godt forhold til dine voksne børn?`

 
Drømmer du om gode relationer? Har du skabt en god kontakt til dine voksne børn? Tænker du nogensinde over, hvordan dine voksne børn har det følelsesmæssigt? Har du overvejet at spørge dem om hvordan deres liv ser ud med deres følelser? Tør du spørge om deres mening om dig som mor eller far? Og tør du lytte længe nok og åbent nok?
 
Jeg tror personligt, at vi kommer langt med at være åbne og lytte. Det kan være svært som forældre til voksne børn, at lytte – lytte – lytte. Bruge begge øre og ikke tale for meget. De fleste kender til mennesker, som taler i munden på en. Prøv om du kan være stille længe nok – bare indimellem. Der er værdifuld viden at hente. Dit forhold til barnet eller børnene bliver ofte bedre at at lytte mere og tale mindre. Simpelthen fordi tilknytning kommer af at vi som forældre har beskyttet, leget og været omsorgsfulde overfor vores spædbørn. Og tilknytningen varer resten af livet. Derfor er den vigtig.
 
Spædbørn har brug for stabile voksne, regelmæssig kontakt, at de bliver passet omhyggeligt og sørger for at deres behov bliver dækket samt simpelthen bliver holdt af. Hvis denne tilknytning ikke sker, så kan det være svært senere at føle sig værd at elske. Omvendt – altså hvis ikke de ovenstående behov dækket, bliver relationen angstfyldt og mistillidsfuld senere i livet. Du kan eventuelt høre denne video af Karen Vibeke Mortensen. Den beskriver tilknytning dybere og varer 20 minutter.
 

Her følger en bid af en samtale mellem min klient – en voksen mor og hendes voksne datter.

 
Der er selvfølgelig anonymiseret. Mor og datter er indforstået med denne blog.
 
Min klient genfortæller sin datters opringning efter besked om invitation til et arrangement, der muligvis ville falde sammen med barnebarns fødselsdag:
 

Datteren siger: 

“Jeg er så ked af det og føler mig svigtet – jeg føler mig overset og tænker over om du og din mand overhovedet ikke havde tænkt på lille Sofie… “hun græd og græd og græd.
 
“Og ved at sige det højt bliver jeg bange for at min reaktion i går satte spor i mor og manden…(igår havde hun  sagt måske til at komme til vores arrangement), og var nu bange for deres reaktion…. og mor fortalte hende, at de havde selfølgelig havde undret sig. Men også at de selvfølgelig havde tænkt på, om der var fødselsdage i nærheden af deres arrangement”.
 
Og der stoppede mor med at fortælle. Nogen vil endda sige “forsvare sig”!

At stoppe op og lytte – til den gode relation

Moren valgte i stedet blot følgende: at lytte til hende og sige mindst muligt udover “årh” og “jeg forstår” , rumme datterens store sorg over at føle sig svigtet og hun forstod hende. “Hun lyttede til datterens følelser.”
 
“Hun kunne mærke hendes følelser i sig – mærke den helt igennem ulykkelige lille pige, som følte sig svigtet og som var blevet svigtet”.
 
Mor kunne mærke, at hun også følte sig svigtet af sin mor, som troede, at det hun gjorde, var det rigtige – at livet skulle leves sådan, som hun havde lært det.“
 
Hun fortalte videre, at forståelsen for datterens svigt gjorde at hun kunne lytte:
 
“Så mit barn fik al min kærlighed, al min omsorg, og selvom det var svært at være mor, svært at lytte, svært at rumme alle de nye følelser, svært at se på mit liv med nye briller, så gjorde jeg det bedste, jeg havde lært. “
 
“Jeg føler mig stadig svigtet, sagde hun.”
 
Og mor svarede: “Det er jeg ked af, min skat. Jeg tænker over, om jeg kunne have gjort det bedre, skyldfølelsen nager mig. For jeg ville gerne havde gjort det bedre”.
 
For hverken følelser eller ord er farlige. De dræber ikke, de gør os derimod klogere på hinanden. Datteren opdagede svigtet og moren kom igennem en masse skyld og skam – som ikke helt havde fundet en plads i hende, mens hun sagde følgende:
 
“Idag ved jeg, at jeg på mange områder ikke været dygtig nok som mor. Jeg har ikke altid turde sætte grænser, ikke kunnet være en tydelig leder, ville ofte hellere være “ven” med mine børn end at tage ansvar, for jeg vidste ikke hvad det betød. Jeg vidste heller ikke, at livet kunne leves anerledes end det, jeg havde lært” sagde moren til sin datter efterfølgende.

 

Hvad kan vi lære om gode samtaler og nære relationer af denne mor og datter samtale?

 
Den helt store “gevinst” kommer, når du som den ældste kan rumme din datter og hendes følelser. For gevinsten er, at du og hun sammen får arbejdet jer op til en ligeværdig voksen kontakt. Som er guld værd, som er kærlig og relationsopbyggende. Som er hele meningen med livet, hvis du spørger mig.
 
Når det lykkedes at finde en ligeværdig platform for mor og datter, skabes den bedste grobund for at leve livet med gode relationer. Relationer, som kærligt støtter alle, ikke mindst de unge i vores liv.
 
Dog kan det være nødvendigt at lytte af flere omgange. Og ikke altid er dette alene nok. Hvis der er svære omsorgssvigt og eventuelt misbrug involveret i jeres relation, så bliver arbejdet med at rydde op nogle gange så overvældende, at begge parter må trække sig og tage lidt tid alene.
 
Rigtig god arbejdslyst,
kærligst
Helene
09 jan 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Føler du dig svigtet en gang imellem?

Føler du dig svigtet en gang imellem?

 

Svigt betyder i biologisk forstand, at forældre IKKE har tilsidesat mange af deres behov for at tilfredsstille barnets behov i det første leveår og derefter aftagende.

Børns Vilkår skrev i 2019 en undersøgelse om børn, og den undersøgte 13 forskellige former for svigt

Nogle af de konklusioner, som rapporten peger på er:
– Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Hvert 11. barn har været udsat for grov vold. Undersøgelser af omfanget af psykisk vold peger på, at mindst 5 pct. har været udsat for psykisk vold i deres barndom. I en undersøgelse fra 2016 blandt børn i 7. klasse svarer 17 pct., at de har oplevet forskellige former for psykisk vold.
– 16 pct. af piger og 7-8 pct. af drenge i 8. klasse har oplevet uønskede seksuelle hændelser. Antallet af børn, der er registreret som ofre for seksualforbrydelser og blufærdighedskrænkelser, er de seneste år steget markant.
– I gennemsnit oplever et barn i hver klasse, at de voksne i hjemmet drikker for meget.
– Et stigende antal børn er i psykiatrisk behandling, og ventetiden er blevet kortere. Indlæggelsestiden er også blevet kortere – til gengæld er andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse, steget markant.
– Tal fra 2018 viser, at børn i asylsystemet gennemsnitligt bor på asylcentre i 853 dage – pr. 10. marts 2019 var 134 børn indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark. Forskning viser, at lange ophold på asylcentre forøger risikoen for psykiske lidelser og kan traumatisere børnene så alvorligt, at det vil få konsekvenser for deres liv som
voksne.

I min praksis er det ofte den psykiske vold, som jeg støder på, og indimellem også den fysiske. Derudover er der ofte også for meget alkohol i familierne.
At føle sig svigtet som voksen betyder ofte, at klienten er blevet svigtet som barn, og derfor ikke har den voksnes forståelse for, at andre mennesker ikke svigter et voksent menneske, men derimod blot siger ja og nej. Det er blevet rodet så meget i barnets selvværd, at det ikke kan skelne længere.

Du kan læse om alle de rettigheder, som børn har her (uddrag af FN´s børnekonvention):

Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Den lange udgave er her: https://www.boerneraadet.dk/boernekonventionen/forkortet-udgave-af-fns-boernekonvention

Føler du dig svigtet af dine venner, din familie, din partner – så er der noget at gøre. Start med at finde situationer, hvor du føler dig svigtet, skriv dem ned og tal dem igennem med en god ven, en fortrolig voksen, en terapeut eller en præst, som kan hjælpe dig med at perspektivere det.

Ingen af os bør “fordre svigt monstret” som voksne. Vi har ret til at føle os sikre, beskyttede og glade.

Herunder en kort historie fra min praksis som du måske kan genkende:

Den unge kvinde om til mig og fortalte, at der have været massivt svigt i hendes barndom. Alkohol og utryk stemning var en del af hverdagen, og mad og skolegang var ikke en fast del af dagligdagen. Tværtimod var det blevet mere undtagelsen end reglen, at mad var noget, mor fandt på i sidste øjeblik (og dermed var det hverken sundt eller nærende) samt at skolegangen var en måske en-gang-ugentligt opgave, som blev løst (men med svære diskussioner mellem kvinden og hendes mor). Derudover var der sket seksuelt misbrug (en fremmed).

Ikke noget at sige til, at denne kvinde ikke var den mest belæste ej heller den mest sunde person, jeg havde haft i min praksis. Hun kom for at få støtte til at komme fra “barn-til-voksen” – og dermed arbejde med sit ansvar for at resten af livet skulle være bedre end det havde været indtil nu. Hun oplevede sig selv angst for verden. Nu var hun altså det meste af tiden hjemme hos sig selv. Kun ved vores samtaler kom hun ud af døren.

Støtten hos mig bestod i at hjælpe hende til at blive en “voksen” selvhjulpen kvinde – udfra dels hendes egne ønsker og dels udfra den biopsykologi, som jeg bruger i terapien og som tilbyder en kvinde som denne at lære at tage ansvar, blive et varmt, omsorgsfuldt og kærligt menneske overfor sig selv. Og også at finde vejen til at tilgive de voksne omkring hende, som svigtede, da hun var barn.

Kærligst
Helene

  • 1
  • 2

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.