handikappet 10 jun 2021

Børn

Min nærmeste er handikappet

Min nærmeste er handikappet, så hvordan kan vi det – være sammen om både det gode og det dårlige? Mit barn må leve resten af livet med et handicap?

Med psykisk eller fysisk handikaps? Med usynlige diagnoser eller synlige diagnoser? 

I min verden er forpligtelsen overfor sine børn livslang. I hjertet vil de altid være hos os. Det er vores kød og blod. Det er helt klart, at vi skal bakke ud af forældreansvaret, når de som voksne er nået til et sted i deres liv, hvor de er tilfredse og ikke længere har så meget brug for os.

Og hvordan gør vi så det? I en nul-fejl kultur, hvor alle tv-udsendelser og billeder på standere viser lykkelige mennesker, som altid ser godt ud. Som laver om på sig selv med botox og operationer, med plastic og pænt tøj. Med store villaer og lækre biler?

Lykkelig uden ydrestyring

Det kan lade sig gøre at være lykkelig uden ydrestyring. Det kan lade sig gøre at lære sine børn, at livet skal leves ikke som en sammenligning, men som en original. Hver gang. En biologisk original, som formes gennem den sociale arv og stadig som voksen har sine originale træn – og som insisterer på selvstændighed, lykke, selvværd og originalitet. Men min nærmeste er handikappet? hvordan forestiller du dig at vi kan leve et lykkeligt liv, når alt ramler sammen omkring os? Eller måske vil vi slet ikke se handikappet, den psykiske eller usynlige lidelse, som der tales om, som om vi blot skal leve et normalt liv og så glemme alt om sygdom.

 

Hvordan?

Ja – i min verden er det at give slip på det perfekte i forhold til andres liv det allervigtigste. At give slip på forestillingen om hvordan de andre lever. At acceptere sig selv fuldstændigt. At acceptere sin familie med alt det, som er anerledes. Jeg siger ikke, at det er nemt eller let. Men handikappede og psykisk sårbare er blot en etiket, som vi har “opfundet” eller fundet, fordi vi kan.

Vi har et genialt samfund (selvom der kunne findes bedre løsninger rundt omkring). Vi har et samfund som tror på hver enkelts potentiale. Indtil den dag, hvor vi skal ud på arbejdsmarkedet, i skole eller i institution. Så opdager vi alle virkeligheden. Den slår hårdt ned på mennesker, som er anerledes. Ligesom i biologien er det “kun” de bedste, som overlever.

 

Den biologiske arv

Det er som om at den tunge biologiske arv forfølger os – ubevidst selvfølgelig. For vi ved, at de “rigtige” følelser er dem, der støtter enhver, som omfavner enhver og som samler de “svage op”. Både som samfund og i handikap konventionen støtter vi op om alle slags mennesker. Som der står på Netdoktor.dk ” Det er vigtigt at understrege, at der ikke noget galt med en person med en funktionsnedsættelse – det er samfundets barrierer, der skal nedbrydes.” Læs mere her om rettigheder fx. Desværre tror verden og rigtig mange mennesker idag, at de synlige og usynlige handikaps er noget, som skal gennes væk. Men sådan behøver det ikke at være.

Det kan godt trænes!

Hvis du er omgivet af mennesker, som hver dag holder fast i det “normale” og på blandt andet den måde føler, at dine nærmeste/handikappede/psykisk sårbare eller andre udenfor normen, hvad gør det så ved dig? Kan du stå fast? Eller svinger du mellem at føle dig anerledes, forkert, afvist eller føler du skyld over at være forældre til et menneske, der ikke kan bidrage til samfundet på samme måde? Vil du helst pakke alt sygdom væk og “blot” leve så normalt som før? Uden at få støtte fordi stoltheden raser i dig? 

Så tilmeld dig en af de næste grupper for forældre til handikappede eller psykisk sårbare, for at træne noget nyt. Så du fremover bedre kan vælge. Eller bestil en tid og få en samtale omkring lige netop dine ønsker og drømme.

Kærligst Helene

05 feb 2021

Børn

Skolegang, usikkerhed om fremtiden og corona?

Har jeg ret til at støtte en mentee i forhold til skolegang? Idag talte jeg med en mentee, som ikke ønskede at sende sit barn afsted i skole på mandag – for som hun siger “hvad fan’ er det for noget, at sende dem afsted en uge før vinterferien”. Mit barns skolegang er noget, som jeg bestemmer, kunne det fortolkes som. Og det ville være helt rigtigt i dette tilfælde.

Jeg hørte tvivl, usikkerhed og frygt i stemmen – og samtidig en foragt for et system, som denne mentee ikke er tryg ved. Et system, som pådutter borgere at gøre ting, de ikke har lyst til eller som de er bange for.

Er skolegang til forhandling?

Derfor kom jeg til at tænke på, hvordan tvivl, usikkerhed og lidt eller manglende autoritetstro kan gøre os helt forvirrede. Jeg er med på, at vi skal træffe beslutninger for os selv og vores børns skolegang. Jeg mener, at vi er kommet langt væk fra det, som rent faktisk gavner os og især vores børn, når vi handler som min mentee. I allerbedste mening og for at beskytte hende fra ulemperne ved at trodse sin modstand mod forandring. Barnets skolegang bliver altså noget, som kan forhandles. I tanken forståes. For virkeligheden er jo, at børn har ret til en skolegang.

I Børnekonventionen står der mange gode sætninger, som kan hjælpe os i at udvikle en tankegang, som støtter det gode forældreskab. En tankegang, som støtter skolegang – på trods af angst og anden psykisk sårbarhed. .

Børnekonventionens 54 artikler består af 54 artikler talt. Du kan se dem alle  her.

Overordnet kan vi dele de 54 artikler op i tre grupper af rettigheder:

  1. Børns ret til overlevelse og udvikling: Retten til det mest grundlæggende, som mad, tøj, lægehjælp, skolegang og tryghed.

  2. Børns ret til beskyttelse: Retten til at blive beskyttet mod at vold, misbrug, udnyttelse, krig og diskrimination.

  3. Børns ret til medbestemmelse: Retten til selv at være med til at bestemme over det, der angår en selv, til at sige sin mening og til at være med i foreninger.

 

Når jeg arbejder med sårbare mentees, støtter jeg mig blandt andet op af denne konvention. FN har skrevet disse for, at vi skal blive klogere end vores forfædre. 

“Når man er i tvivl, så er man ikke i tvivl”

Et citat jeg lærte at kende for 8 år siden i Århus. Et citat, som jeg dengang synes lød ok. Et citat, som jeg ikke længere bruger. For i min mentees tilfælde ville det betyde, at hun så skulle følge sin første indskydelse og lade sit barn blive hjemme.

Fordi tvivlen om hvorvidt han nu havde brug for at komme over til de andre, have skoleundervisning en uge før vinterferie og muligvis blive smittet. Alt sammen tanker, bevidste og ubevidste. Tanker, som ikke gavner hende i det forældreskab, som hun gerne vil udvise og som jeg støtter hende i hver uge. Tvivl er sundt, for det betyder at vi har valgmuligheder. Det er usundt, hvis tvivlen ender med, at vi sidder fast i et dårligt mønster. Et mønster, som ikke støtter os i hverdagen. For eksempel har denne kvinde et mål om, at give sine børn den bedste start på livet – det indbefatter skolegang.

Corona og andre sygdomme er kommet for at blive – forhåbentligt ikke som den Den sorte Pest i 1349 eller ’50. Den hærgede Europa i 3 år og efter sigende slog mere end 40% af befolkninger ihjel. Hvis vi ser det i denne kontekst, så er det vigtigt at vi beskytter os selv og hinanden. Uanset hvad, så skal vi tage ansvar for os selv og vi skal vurdere – hele tiden – ud fra det, som myndighederne siger, og ud fra det faktum, at vi helst skal igennem denne krise. Jeg støtter derfor mine mentees forskelligt alt efter hvem de er, og hvad deres målsætning er, sammen med det faktum, at vi har en lovgivning, der skal hjælpe os alle som borgere.

Tag den dejligste dag og nyd solen fra dine vinduer, fra en gåtur eller fra haven. 

Kærligst,

Helene

Familiens nærhed 05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familens) fest, ikke?

Familien – den varme nære familie

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. Hvor familien pynter juletræ sammen. Hvor vi smiler og er glade. Forventningerne er mange. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de blandt andet lyttede til andre i samme situation. De fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder. På samme måde som du kan kigge på tilfredshed ved at skrive livshjulet ud og vurdere tilfredshed. Se link nedenfor. Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Du kan også skrive den allerførste vision. Den for din familie. Den ypperste drøm, du har. For eksempel kan visionen se således ud:

Min familie er mit fundament, min støtte og de er der, når jeg har brug for dem til praktiske, økonomiske og blot hyggelige timer.

Vi tilbringer tid sammen og jeg tænker om dem, at de er værdifulde sparringspartnere i mit voksne liv. De har en historie at fortælle mig, og vi nyder samværet hver uge. Jeg vil altid forsøge at bruge tid sammen med ældre generationer, for at lære mest muligt om den historie, som de kan fortælle, og for at lære at være menneske.

Og du kan skrive din her.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Familien kan også være der, hvor du øver dig for alvor i livets genvordigheder og moralske forpligtelser

Det sker ofte, at familier begynder at flytte sig – ikke i takt, oftest heller ikke samtidig. Men når en begynder at røre ved gamle historier, fortælle om sig selv på en anden måde, tage skridtet til at sige “jeg kan og vil selv” eller “jeg har ikke tid idag”, så rykker alt sig. Det kan være svært ikke at forsøge at fastholde sine nærmeste i en gammel kurs. Det er altid det nemmeste at blive på kursen. Det er dog ikke altid det beste. Nogle gange skal du som den nærmeste sige ting højt. Også selvom det gør ondt.

Julen kan være udviklingens fest!

Livshjul

12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak for skuffelse. Tak til den anden, som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov. Måske skal du opdage, at du har nogle forventninger til andre, som de ikke kan indfri.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Hvis du oplever skuffelse, så brug denne følelse til at spørge dig selv, hvad du blev skuffet over. Var det for eksempel at chefen ikke så det flotte arbejde, som du havde lavet idag, at din kæreste ikke kyssede dig, da du kom hjem, at dit barn endnu ikke har lært at fjerne skoletasken fra gangen.

Du kan med andre ord bruge skuffelsen til at bede om det, som du har behov for. I eksemplet med chefen: der er behovet at blive anerkendt for godt udført arbejde – du kan tale med ham/hende om at du har et behov for at blive anerkendt når dine opgaver er udført og bede om at chefen fremover gør det. I eksemplet med din kæreste; er behovet at være nær ham/hende – du kan derfor bede om et kram eller et kys. I eksemplet med dit barn: dit behov er ryddet gang. Du beder om at barnet fjerner sin taske.

Hvordan gør du så?

 

Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.

Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

 

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så øv dig i at være tydelig overfor barnet. Ikke kommanderende – bare tydelig, som i ovenstående eksempler. Træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, hvis den anden ikke har lyst til at være med.

 

Har du lyst til at få et kvarters gratis sparring, så book en tid allerede i dag.

God arbejdslyst.
Helene

Skyldfølelse 04 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

Skyldfølelse betyder nemlig ifølge ordbogen: en følelse af dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Lad mig dvæle lidt ved betydningen i forhold til voksne børn, der er flyttet hjemmefra eller på vej hjemmefra.

Dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Skyldfølelse – en god eller dårlig følelse?

 

Når jeg hører ordet skyldfølelse, tænker jeg tilbage til den gang i 2006. For der var skyldfølelse en hverdagsfølelse for mig. Jeg havde skyldfølelse over at mine børn havde oplevet svigt, alkoholmisbrug, psykisk vold og skilsmisse. En voksende skyldfølelse over at jeg var skyld i alle de kvaler, som mine børn havde gennem livet.

Jeg har lært via biopsykologien omkring skyldfølelse.  Den er beregnet til, at vi beskytter, leger og drager omsorg for vores børn, mens de er små børn – samt at vi i stigende grad alt efter deres formåen, giver slip på omsorgsrollen, legen og læringsrollen, så de kan blive selvhjulpne voksne. Men vi kan hvad vi har lært. Jeg havde ikke lært det godt nok og derfor opdagede jeg ikke skyldfølelsen så ofte, som det var nødvendigt. Mine børn har derfor fuldstændig ret, når de i dag føler sig svigtede. Jeg vidste ikke bedre.

Jeg har indimellem stadig besøg af skyldfølelsen – senest for et par uger siden. Den kigger forbi – når en af mine voksne børn har det svært. Så titter den frem igen…

Men hvor går grænsen egentlig?

Kan vi komme til at overbeskytte vores børn, fordi vi ikke kan lide at have skyldfølelse?

Ja, det kan vi!

Når vi ser på de voksne mennesker, vi har i vores liv – hvis vi kigger på, hvem de er blevet til, og hvordan de lever deres liv, og det giver os skyldfølelse, så ved jeg af erfaring at vi kan få lyst til at flyve fra den ubehagelige følelse. For ingen lærer os at give slip på den – eller – jeg har i hvert fald ikke lært det hjemmefra, må jeg konkludere. Jeg vidste ikke dengang, at skyldfølelsen var et grundvilkår som kom sammen med barnet… Skyldfølelsen er den følelse som skulle hjælpe mig som mor med at gøre det, som var bedst for mit barn. Da de var børn.

Jeg vidste ikke, at målet med at opdrage børn – netop er – at de skal blive selvforsørgere og selvhjulpne.

Som forældre til voksne børn har vi dog brug for at se skyldfølelsen i øjnene for vores egen skyld. Vi skal ikke bruge den til for evigt at lade os styre af den. Vi skal ikke bruge den til at overkompensere i de voksne børns liv. Vi skal turde give slip og lade dem komme til os. Lade dem leve deres eget liv, som de synes det er rigtigt. Og elske dem, som de er.

Vi skal turde tro på, at de godt kan selv. Det giver frihed. Det giver glæde. Det giver nærhed på den lange bane.

Tør du?

Ellers er du velkommen til at ringe for sparring. Du kan også booke 15 minutters telefonsamtale gratis allerede idag.

Kærlig hilsen
Helene

17 feb 2019

Børn

Ungdomsliv

Ungdomsliv og boligdrømme er til dig, som er helt ung og vil flytte hjemmefra. Boligen i dit ungdomsliv skal helst være billig og måske også gerne sammen med andre, da den første bolig oftest er forbundet med at flytte hjemmefra. Derfor kan du i ro og mag sætte dig til at skrive dig op forskellige steder, så du har gode venteliste numre, når du er klar.

Det er lidt forskelligt, hvornår unge er klar til at flyve fra reden, men et sted mellem 18 og 22 er et godt bud.

Derfor – kig lidt på opskrivning, for eksempel hos KAB, DAB og også et lokalt boligselskab i det område, hvor du bor nu. Når du så er klar, så tag ud og kig på områderne a sådan at du kan finde ud af, hvad der er attraktivt for dig. Husk på, at du godt kan drømme vildt nu. Du er alene, ung og har al den tid, du behøver a og du kan altså godt tillade dig selv at tage stilling til, hvad du har lyst til. Den første bolig giver altid et sug i maven.

Ungdomsliv og bolig

Det er dejligt endelig at få lov til at indrette din bolig a men det er også dyrt. Så begynd allerede hjemmefra at samle lidt sammen. Det betaler sig i sidste ende. Fx. kan du samle porcelæn, glas, bestik og kopper. Du kan samle på håndklæder og viskestykker. Bare vær på forkant, det er rart når du endelig får din lejlighed. Du kan også spare op til indskud. Som regel er det 3-6 mdr husleje, man skal betale inden indflytning.

Hvis du har ønsker til at arbejde med dette livsområde, eller du har tekster, som du gerne vil have, at jeg skriver mere om, så skriv endelig

Venlig hilsen
Helene