20 apr 2020

Bevidsthed / Følelser / Krop/psyk / Parcoaching

Samtaler om svære emner og forskellige holdninger

Svære samtaler i hverdagen – hvordan går det med dem hjemme hos jer? Udelader i at tale sammen? hvordan går det med de svære samtaler på jobbet? Undgår du at tale med chefen, hvis du ikke kan klare flere opgaver? At tale sammen om de svære emner kan og er ofte en udfordring, som mennesker i min praksis kommer med. Det er en udfordring at tale om svære emner og dele de forskellige holdninger – uden at føle sig forkert. Det er ligegyldigt om det er indenfor parforhold, på arbejdspladsen eller mellem venner. Det er svært.

Den svære samtale

I fredags var jeg på job – en akut tandlægetur og derefter en akut tur på Rigshospitalet med en mentee. Det gode ved den tur var, at vi så hospitalets effektivitet, vi så tandlægens effektivitet og min mentee blev beroliget. Jeg kunne i den grad godt lide behandlingen. Både hos tandlæge og hos sygehusets personale. Fra indgang, til reception, gennem hallen og op på afdelingen. De gør et stort og nødvendigt arbejde – pædagogisk udført og med stor indlevelse. Tak for jer.

På vejen hjem måtte jeg tage en svær samtale med min mand. Svær fordi han har kroniske sygdomme, som betyder, at han passer ekstra på ikke at blive syg, da Corona vil være meget svær for ham at komme igennem. Svær fordi jeg var dilemmafyldt (den gamle urhjerne vil helst bare snyde her, da følelserne er ubehagelige). Svær fordi jeg skal kunne stole på min mands ærlighed (hvilket jeg heldigvis kan).

Spørgsmålet

Så jeg ringer hjem og fortæller, at jeg har været forbi hospitalet og tandlægen, at jeg har båret maske hele to gange på samme dag, og sprittet, vasket, båret handsker og været i nærheden af potentielt syge. Sådan bare lige…

Samtalen lyder nogenlunde sådan: “hej skat, jeg har været både hos … og på…”vil du have at jeg tager til isolationslejlighed eller kommer hjem?”

Dilemmaet i mig

Bekymringstanker kan stå i kø indeni os, og de mest almindelige hos mig kender du måske også. De kommer nemlig her.

Kan jeg så stole på svaret, han giver mig?

Kan jeg stole på min egen evne til at passe på mig selv og min mand samt alle andre?

Er mit arbejde det værd?

Jeg får jo ikke faretillæg for dennne tur….. så skal jeg gøre det, risikere at blive smittet og smitte andre?

Jeg kan svare ja til alle fire spørgsmål.  

Min mands svar var tøvende for en stund. I den stund er der stille i mig, men sådan har det ikke altid været. Tidligere i mit liv ville jeg have talt r—- ud af bukserne for at undgå stilheden. Men jeg øver mig i at være stille (fordi det gør så godt, også i samtaler). Jeg bliver bedre og bedre til det.

Jeg ville have talt og talt, fordi det var bedre end at mærke frygten for de dårlige følelser i mig. De “dårlige” følelser af ikke at være god nok, ikke at være “en rigtig” hustru, ikke at være hensynsfuld nok… listen er meget længere, men du forstår sikkert hvor jeg vil hen. Det var bedre end at acceptere mig selv som den jeg er. Jeg talte for at undgå at føle mig dum. 

Hvad han svarede?

At han sku ikke rigtigt vidste det… at han synes det var svært… for han handler jo også i løbet af ugen og kan selv påføre sig sygdomme… Men selvfølgelig skulle jeg komme hjem. For vi to holder sammen, i tykt og tyndt.

 

Tag en dejlig dag,

knus fra Helene

Svært møde 18 mar 2020

APV-undersøgelse

Et svært møde med andre!

Hvordan griber du det an?

Det svære møde kan være på skolen, hos lægen, i jobcenter eller med forældre, svigerforældre, som ikke vil lytte. Jeg hører tit folk fortælle, at de “sku ikke vil til det møde med skolen, fordi læreren skal bare ikke true mig” . Eller at de “bare ikke gider bliver ved med at sige det samme”, at “deres svigerforældre fylder meget”. Eller at “min ven er bare irriterende” eller lægen “lytter ikke til mig”. På hospitalet kan vi undlade at fortælle alle symptomer eller bare brokke os over at lægen ikke ved alt. Et svært møde kan også være at ringe til jobcentret og tale med en medarbejder. 

Uanset hvad opgaven i min praksis er, så starter jeg med at finde ind til kernen af problemet. Altså hvad er der sagt, hvad er der hørt, hvad tænker du som klient om samtalen.

Svære relationelle samtaler bygger ofte på, at vi ikke holder fokus på det, som mødet handler om. At vi, som forældre for eksempel , har lært at “skolen er farlig” – at “lærerne er dumme, ikke kan nok” eller  “bare ikke bruger tid nok til mit barn i hverdagen”. Altså fortolkninger. Hvorfor fortolkninger, tænker du måske. 

Jo, fortolkninger er en genial evne, som kun mennesker har. Vi fødes med denne evne, og den udvikles hele livet. Den er god at have, for eksempel når vi kan se på andre, at de er livsfarlige. Når vi som børn kan se på mor og far, at den vej skal vi ikke gå, for det er farligt. Alt hvad vi mener og tror om andre, kan dermed være forestillinger og fortolkninger.

Fortolkninger er ikke altid gode

Hvis vi tager eksemplet med forældre og lærer, så er det bare svært at lytte uden følelser. Forestil dig, at du inden mødet har haft det virkelig svært med at tænke over hvad du skulle sige. Der dukker svage minder op, fra dengang, hvor far, mor og dig var til møde på skolen og far råbte ad læreren. Og idag, når du skal afsted, begynder kroppen allerede at spænde op. Du aner ikke hvad det handler om, du bliver bare allerede sur. Det er kroppens reaktioner, du mærker. Det er et svært møde, du ser frem til.

Når du så sidder sammen med læreren, og hun/han siger noget, der lyder helt skævt i hovedet på dig, så gør du bare, hvad du har lært, råber af læreren. Giver det dig den relation, du ønsker for dig og dit barn? Er det hvad du vil lære videre?

Hvis svaret er ja, så behøver du ikke læse videre. Hvis svaret er “nej”, for jeg vil være en rollemodel for mit barn, så skal du igang med at træne.

 

Hvad skal jeg træne?

Du skal simpelthen træne at trække vejret, skrive ned, hvad læreren sagde – stoppe op – se på ordene – gentage dem for dig selv, og være tålmodig. For over tid vil du helt sikkert mærke lysten til at råbe. Det er ok at mærke – sålænge du ikke handler på det, du mærker.

I Corona tider kan du også træne. Træn at flytte fokus til det, som gør dig glad. Leg med børnene, gå en tur med en af dem, læs gode netbøger, tale med venner via skype eller facebook, gøre nogle nye ting, som lave en fredagsbar online. Kun fantasien sætter grænser, og her kan vi altid spørge de unge mennesker, som sidder foran skærmen alligevel. Hvordan gør de det? Så får vi også talt med en teenager. Det behøver ikke at være et svært møde med teenageren. Tværtimod kan du lære noget.

Hvis du savner sparring, så er du velkommen til at kontakte mig telefonisk eller pr mail. Så får du mine 15 minutter. Du kan også finde andre blogs, under Tag “Krop/psyke” fx, som omhandler dette spændende emne.

Rigtig god fornøjelse med træning,

Kærligs Helene

09 sep 2019

Familie / Øvelse / Parcoaching / Parforhold

Parforholdet i krisetider

Knaser kommunikationen i dit parforhold?

Hvordan lever vi sammen, når hverdagen rammer os? Når sygdommen tager over? Når vi ikke længere kan det samme – har den samme energi som tidligere, når sygdommen har været længerevarende? Er parforholdet i krisetider besværet af personlige angreb, svære stunder, manglende nærhed, manglende lyst, stress eller andet? Er parforholdet i krise?

Det er helt normalt. Du får nedenfor nogle af mine tanker om det. Fordi jeg har nogle klient- og private erfaringer, som gør mig i stand til at nyde den samhørighed, mit ægteskab og mit samliv giver mig i dag. En voksen relation, som præges af nærhed, omtanke, kærlighed og forbundethed.

Det vigtigste for mig i livet er, at have livsvidner. Det er en partner i den grad. Et vidne på godt og ondt, på op og ned – på kærlighed og meget lidt kærlighed. Det er en prioritet i livsplanlægningen. For mig og for mange andre. Uanset om vi lever alene eller sammen, har vi prioriteter. Måske er samhørighed og kærlighed din prioritet?  Måske vil du gerne ud af en krise i parforholdet?

Det betyder ikke så meget, hvordan vi har det, hvis vi blot er os selv og lever alene, men i parforholdet kan de aftaler, vi har indgået, blive vendt på hovedet op til flere gange i livet. Min erfaring er, at vi må tale om os og det vi vil – for ikke at miste os selv og for at blive klogere som mennesker. Og vi må holde fast i aftaler. Vi må lære at tale og vi må lære at mærke os selv.

Det nemmeste i verden er at sige farvel og tak, når man som jeg har prøvet det nogle gange. Og så igen, det er overhovedet ikke nemt. Det er overhovedet ikke nemt. Krise i parforholdet har det med at følge med.

Mister du også dig selv ind imellem?

Jeg har oplevet at miste mig selv i den proces i en meget svær relation. Jeg så det ikke selv, men havde en meget god veninde, som hjalp mig. Med at holde mig selv ovenpå og komme ud af den svære relation. Jeg har mistet mine prioriteter tidligt i mit voksne liv, fordi jeg levede i en relation, som var grænseoverskridende og nedgørende. Men jeg så det ikke. Jeg var ikke klogere dengang. Og alle omkring mig – på nær en nabo – spillede med.  Dengang var samhørighed ikke en prioritet, vi havde interne skænderier og var ikke gode til at lytte til hinanden. Vi var heller ikke gode til at tale sammen. Der foregik en magtkamp imellem os.

Selve formålet med at værne om sit parforhold set med mine øjne er, at vi over tid har livsvidner, som også kan lære os noget. Livsvidner, som giver os gaver i form af samhørighed, kærlighed (nogle gange ubetinget og uselvisk), lykke og lyst. Disse følelser er en gang blandede bolsjer, men ikke desto mindre ret stærke for os som menneskelig art. Vi må selvfølgelig hver især føle, at samhørighed er vigtig for os, hvis dette partnerskab skal lykkes. Uden den – intet parforhold.

Hvis vi ikke taler sammen, så …

Kunsten er at blive ved med at tale sammen. Fortælle om det indre kaos, som kan opstå, når vi for eksempel oplever, at hverdagens energi ikke længere er som tidligere. Fortælle vores partner, at de aftaler, som vi havde, ikke på nuværende tidspunkt kan overholdes.

Hvorfor, tænker du måske?

Jo, det er vigtigt, at min partner ved, at jeg ikke længere eller lige nu kan holde de aftaler om intimitet, som jeg ellers har lavet med ham, fordi smerter gør det vanskeligt for mig at holde mig vågen. Det er vigtigt at jeg ved, at min mand har brug for mere søvn i en periode, fordi han mærker sine sygdomme spænde kraftigt ben for hans evne til at være vågen. Men jeg har som nævnt også lært tidligt, at mine behov ikke var vigtige og derfor er det ekstra sårbart for mig idag, hvis aftaler ikke holdes. Måske har du noget andet med i din erfaringskasse. Du er en af dem, for hvem livet blot har været en lang rejse af gode oplevelser. Pludselig en dag begynder din partner at tale om andre emner, end dem, I plejer at tale om, og du forstår det ikke. Det skaber en utryghed imellem jer, som betyder at trygheden forsvinder.

På den måde kan aftalerne ændres for en tid. På den måde er vi nærværende i vores samliv og vi “ser” både os selv og hinanden.

Dermed bliver parforholdet ikke en tro kopi af det levede liv og det jeg/min ægtemand har set og oplevet tidligere. Det bliver et parforhold – et levende parforhold med voksne samtaler, med aftaler, som kan ændres fordi vi tør. Med samhørighed og lykke. Med lyst og livsvidner.

Vil du høre mit oplæg om parforhold, så kig med her.

Pas på dig,
kærligst Helene

31 jul 2019

Familie / Parcoaching / Parforhold

Parforholdet i sommerferien
Du har alle tiders mulighed for at bruge lidt tid i sommerferien på at tænke lidt over dit parforhold. 
 
Tiden i sommerhuset eller ved stranden, i indland eller udland, giver ofte den fornødne tid til at komme helt ned i gear og mærke dig selv, mærke lysterne stige, og værdsætte det vidunderlige partnerskab, som du har med din partner.
 
Måske sidder/ligger du og tænker over, hvordan dit parforhold skal være i fremtiden, måske kunne du godt tænke dig lidt flere af de dybe samtaler med kæresten, fordi I med en travl dagligdag er gledet lidt væk fra hinanden, uden dog på nogen måde at være i krise. Det er her, du kan gøre noget. Der hvor kærligheden stadig er der, og I måske bare har brug for lidt inspiration til at komme tættere på hinanden igen.
 
Jeg arbejder med par i min praksis hver uge, som ønsker at tale sammen og “mærke” hinanden. Par, som har glemt at bruge den time hver uge i en travl hverdag med job, børn og forpligtelser samt mobiler, der hele tiden skal besvares og prioriteres. Fælles for dem er, at tiden hos mig giver mulighed for fordybelse i hinandens univers af følelser og drømme, hvorefter det bliver så meget dejligere at være sammen. Fordi nærheden kommer af at tale sammen.
 
Oftest lever vi helt ubevidst et parforhold, sådan som vi tror/har set det skal være. Rammerne er mere eller mindre fastlagte af vores historie og det liv, vi har levet. Derfor bliver det en tro kopi af tidligere livserfaringer, men ikke noget, vi aktivt har taget stilling til.
 
For eksempel har jeg haft et par, som har kendt hinanden i 25 år. De er gode venner, bevares, men elektronik havde overtaget deres ellers så hyggelige samtaler. Så nu sad de i hver sin stol med en iPad eller en telefon eller et tv. Og tiden gik… Ikke så tilfredsstillende, synes de. Derfor kommer de nu hos mig – for at åbne op for det spændende univers af følelser og tanker, som lever i os alle, og som kan udvikles hele livet. Behøver jeg at sige, at de smiler bredere og er varmere i kontakten nu?
 
Jeg inviterer mine klienter til at arbejde med deres egne drømme, hver for sig, hvorefter vi gennemgår drømmene sammen i min praksis. 
 
Du kan få lidt af min arbejdstid – ganske billigt – fordi jeg har lavet tre videoer i samarbejde med Lovecast. De vil hjælpe dig og din partner med at få jeres drømme talt igennem og de vil give jer nærhed og fællesskab samt masser af grin og masser af nyttig viden om hinanden.
 
 
 
12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak til den anden, den som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.
Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

Så..

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, at dit barn ikke har lyst til at være med.

God arbejdslyst.
Helene

04 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

Hørte jeg forleden dag en mor sige – og lad mig dvæle lidt ved betydningen i forhold til voksne børn, der er flyttet hjemmefra eller på vej hjemmefra.

Skyldfølelse betyder nemlig ifølge ordbogen: en følelse af dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Når jeg hører ordet skyldfølelse, tænker jeg tilbage til den gang i 2006 hvor jeg startede med at læse igen… For der var skyldfølelse hverdag for mig. Over at mine børn havde lidt i deres opvækst, skyldfølelse over at jeg var skyld i alle de kvaler, som mine børn havde i dag.

Min mentor underviste mig i biopsykologien omkring skyldfølelse: at den er beregnet til, at vi beskytter, leger og drager omsorg for vores børn, mens de er børn – samt at vi i stigende grad alt efter deres formåen, giver slip på omsorgsrollen, legen og læringsrollen, så de kan blive selvhjulpne voksne.

Jeg har indimellem besøg af skyldfølelsen – senest for et par uger siden. Den kigger forbi – fordi en af de voksne siger noget. Så titter den frem igen…

Men hvor går grænsen egentlig?

Kan vi komme til at overbeskytte vores børn, fordi vi ikke kan lide at have skyldfølelsen?

Ja, det kan vi!

Når vi ser på de voksne mennesker, vi har i vores liv – hvis vi kigger på, hvem de er blevet til, og hvordan de lever deres liv, og det giver os skyldfølelse, så ved jeg af erfaring at vi kan få lyst til at flyve fra den ubehagelige følelse. For ingen lærer os at give slip på den – eller – jeg har ihvertfald ikke lært det hjemmefra, må jeg konkludere. Jeg vidste ikke dengang, at skyldfølelsen var et grundvilkår som kom sammen med barnet… en følelse som skulle hjælpe mig som mor med at gøre det, som var bedst for mit barn. Da de var børn.

Jeg vidste ikke, at målet med at opdrage børn – netop er – at de skal blive selvforsørgere og selvhjulpne.

Som forældre til voksne børn har vi dog brug for at se skyldfølelsen i øjnene for vores egen skyld. Vi skal ikke bruge den til for evigt at lade os styre af den. Vi skal ikke bruge den tilsat overkompensere i de voksne børns liv. Vi skal turde give slip og lade dem komme til os. Lade dem leve deres eget liv, som de synes det er rigtigt. Og elske det, som er.

Også hvis de har diagnoser, er syge eller udfordret på anden vis. Vi skal turde tro på, at de godt kan selv. Det giver frihed. Det giver glæde. Det giver nærhed på den lange bane.

Tør du?

Ellers er du velkommen til at ringe for sparring.

Kærlig hilsen
Helene

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.