Svært møde 18 mar 2020

APV-undersøgelse

Et svært møde med andre!

Hvordan griber du det an?

Det svære møde kan være på skolen, hos lægen, i jobcenter eller med forældre, svigerforældre, som ikke vil lytte. Jeg hører tit folk fortælle, at de “sku ikke vil til det møde med skolen, fordi læreren skal bare ikke true mig” . Eller at de “bare ikke gider bliver ved med at sige det samme”, at “deres svigerforældre fylder meget”. Eller at “min ven er bare irriterende” eller lægen “lytter ikke til mig”. På hospitalet kan vi undlade at fortælle alle symptomer eller bare brokke os over at lægen ikke ved alt. Et svært møde kan også være at ringe til jobcentret og tale med en medarbejder. 

Uanset hvad opgaven i min praksis er, så starter jeg med at finde ind til kernen af problemet. Altså hvad er der sagt, hvad er der hørt, hvad tænker du som klient om samtalen.

Svære relationelle samtaler bygger ofte på, at vi ikke holder fokus på det, som mødet handler om. At vi, som forældre for eksempel , har lært at “skolen er farlig” – at “lærerne er dumme, ikke kan nok” eller  “bare ikke bruger tid nok til mit barn i hverdagen”. Altså fortolkninger. Hvorfor fortolkninger, tænker du måske. 

Jo, fortolkninger er en genial evne, som kun mennesker har. Vi fødes med denne evne, og den udvikles hele livet. Den er god at have, for eksempel når vi kan se på andre, at de er livsfarlige. Når vi som børn kan se på mor og far, at den vej skal vi ikke gå, for det er farligt. Alt hvad vi mener og tror om andre, kan dermed være forestillinger og fortolkninger.

Fortolkninger er ikke altid gode

Hvis vi tager eksemplet med forældre og lærer, så er det bare svært at lytte uden følelser. Forestil dig, at du inden mødet har haft det virkelig svært med at tænke over hvad du skulle sige. Der dukker svage minder op, fra dengang, hvor far, mor og dig var til møde på skolen og far råbte ad læreren. Og idag, når du skal afsted, begynder kroppen allerede at spænde op. Du aner ikke hvad det handler om, du bliver bare allerede sur. Det er kroppens reaktioner, du mærker. Det er et svært møde, du ser frem til.

Når du så sidder sammen med læreren, og hun/han siger noget, der lyder helt skævt i hovedet på dig, så gør du bare, hvad du har lært, råber af læreren. Giver det dig den relation, du ønsker for dig og dit barn? Er det hvad du vil lære videre?

Hvis svaret er ja, så behøver du ikke læse videre. Hvis svaret er “nej”, for jeg vil være en rollemodel for mit barn, så skal du igang med at træne.

 

Hvad skal jeg træne?

Du skal simpelthen træne at trække vejret, skrive ned, hvad læreren sagde – stoppe op – se på ordene – gentage dem for dig selv, og være tålmodig. For over tid vil du helt sikkert mærke lysten til at råbe. Det er ok at mærke – sålænge du ikke handler på det, du mærker.

I Corona tider kan du også træne. Træn at flytte fokus til det, som gør dig glad. Leg med børnene, gå en tur med en af dem, læs gode netbøger, tale med venner via skype eller facebook, gøre nogle nye ting, som lave en fredagsbar online. Kun fantasien sætter grænser, og her kan vi altid spørge de unge mennesker, som sidder foran skærmen alligevel. Hvordan gør de det? Så får vi også talt med en teenager. Det behøver ikke at være et svært møde med teenageren. Tværtimod kan du lære noget.

Hvis du savner sparring, så er du velkommen til at kontakte mig telefonisk eller pr mail. Så får du mine 15 minutter. Du kan også finde andre blogs, under Tag “Krop/psyke” fx, som omhandler dette spændende emne.

Rigtig god fornøjelse med træning,

Kærligs Helene

09 sep 2019

Familie / Øvelse / Parcoaching / Parforhold

Parforholdet i krisetider

Hvordan lever vi sammen, når hverdagen rammer os? Når sygdommen tager over? Når vi ikke længere kan det samme – har den samme energi som tidligere, når sygdommen har været længerevarende?

Jeg har tænkt over dette i flere omgange. Du får nedenfor nogle af mine tanker om det. Måske fordi jeg også har nogle private erfaringer, som gør mig i stand til at nyde den samhørighed, mit ægteskab og mit samliv giver mig.

Det vigtigste for mig i livet er, at have livsvidner. Det er vores børn. Og det er en partner i den grad. Et vidne på godt og ondt, på op og ned – på kærlighed og meget lidt kærlighed.

Det betyder ikke så meget, hvordan vi har det, hvis vi blot er os selv og lever, men i parforholdet kan de aftaler, vi har indgået, blive vendt på hovedet op til flere gange i livet. Min erfaring er, at vi må tale om det – for ikke at miste os selv og for at blive klogere som mennesker.

Det nemmeste i verden er at sige farvel og tak, når man som jeg har prøvet det nogle gange. Og så igen, det er overhovedet ikke nemt. Det er overhovedet ikke nemt.

Jeg har oplevet at miste mig selv i den proces i en meget svær relation. Jeg så det ikke selv, men havde en meget god veninde, som hjalp mig. Med at holde mig selv ovenpå og komme ud af den svære relation.

Selve formålet med at værne om sit parforhold set med mine øjne er, at vi over tid har livsvidner, som også kan lære os noget. Livsvidner, som giver os gaver i form af samhørighed, kærlighed (nogle gange ubetinget og uselvisk), lykke og lyst. Disse følelser er en gang blandede bolsjer, men ikke desto mindre ret stærke for os som menneskelig art. Vi må selvfølgelig hver især føle, at samhørighed er vigtig for os, hvis dette partnerskab skal lykkes. Uden den – intet parforhold.

Kunsten i parforholdet er at blive ved med at tale sammen. Fortælle om det indre kaos, som kan opstå, når vi for eksempel oplever, at hverdagens energi ikke længere er som tidligere. Fortælle vores partner, at de aftaler, som vi havde, ikke på nuværende tidspunkt kan overholdes. Hvorfor, tænker du måske? Jo, jeg mener at det er vigtigt, at min partner ved, at jeg ikke længere eller lige nu kan holde de aftaler om intimitet, som jeg ellers har lavet med ham, fordi smerter gør det vanskeligt for mig at holde mig vågen. Jeg mener at det er vigtigt at jeg ved, at min mand har brug for mere søvn i en periode, fordi han mærker sine sygdomme spænde kraftigt ben for hans evne til at være vågen.

På den måde kan aftalerne ændres for en tid. På den mådei er vi nærværende i vores samliv og vi “ser” både os selv og hinanden.

Dermed bliver parforholdet ikke en tro kopi af det levede liv og det jeg/min ægtemand har set og oplevet tidligere. Det bliver et parforhold – et levende parforhold med voksne samtaler, med aftaler, som kan ændres fordi vi tør. Med samhørighed og lykke. Med lyst og livsvidner.

Pas på dig,
kærligst Helene

31 jul 2019

Familie / Parcoaching / Parforhold

Parforholdet i sommerferien
Du har alle tiders mulighed for at bruge lidt tid i sommerferien på at tænke lidt over dit parforhold. 
 
Tiden i sommerhuset eller ved stranden, i indland eller udland, giver ofte den fornødne tid til at komme helt ned i gear og mærke dig selv, mærke lysterne stige, og værdsætte det vidunderlige partnerskab, som du har med din partner.
 
Måske sidder/ligger du og tænker over, hvordan dit parforhold skal være i fremtiden, måske kunne du godt tænke dig lidt flere af de dybe samtaler med kæresten, fordi I med en travl dagligdag er gledet lidt væk fra hinanden, uden dog på nogen måde at være i krise. Det er her, du kan gøre noget. Der hvor kærligheden stadig er der, og I måske bare har brug for lidt inspiration til at komme tættere på hinanden igen.
 
Jeg arbejder med par i min praksis hver uge, som ønsker at tale sammen og “mærke” hinanden. Par, som har glemt at bruge den time hver uge i en travl hverdag med job, børn og forpligtelser samt mobiler, der hele tiden skal besvares og prioriteres. Fælles for dem er, at tiden hos mig giver mulighed for fordybelse i hinandens univers af følelser og drømme, hvorefter det bliver så meget dejligere at være sammen. Fordi nærheden kommer af at tale sammen.
 
Oftest lever vi helt ubevidst et parforhold, sådan som vi tror/har set det skal være. Rammerne er mere eller mindre fastlagte af vores historie og det liv, vi har levet. Derfor bliver det en tro kopi af tidligere livserfaringer, men ikke noget, vi aktivt har taget stilling til.
 
For eksempel har jeg haft et par, som har kendt hinanden i 25 år. De er gode venner, bevares, men elektronik havde overtaget deres ellers så hyggelige samtaler. Så nu sad de i hver sin stol med en iPad eller en telefon eller et tv. Og tiden gik… Ikke så tilfredsstillende, synes de. Derfor kommer de nu hos mig – for at åbne op for det spændende univers af følelser og tanker, som lever i os alle, og som kan udvikles hele livet. Behøver jeg at sige, at de smiler bredere og er varmere i kontakten nu?
 
Jeg inviterer mine klienter til at arbejde med deres egne drømme, hver for sig, hvorefter vi gennemgår drømmene sammen i min praksis. 
 
Du kan få lidt af min arbejdstid – ganske billigt – fordi jeg har lavet tre videoer i samarbejde med Lovecast. De vil hjælpe dig og din partner med at få jeres drømme talt igennem og de vil give jer nærhed og fællesskab samt masser af grin og masser af nyttig viden om hinanden.
 
 
 
12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak til den anden, den som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.
Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

Så..

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, at dit barn ikke har lyst til at være med.

God arbejdslyst.
Helene

04 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

Hørte jeg forleden dag en mor sige – og lad mig dvæle lidt ved betydningen i forhold til voksne børn, der er flyttet hjemmefra eller på vej hjemmefra.

Skyldfølelse betyder nemlig ifølge ordbogen: en følelse af dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Når jeg hører ordet skyldfølelse, tænker jeg tilbage til den gang i 2006 hvor jeg startede med at læse igen… For der var skyldfølelse hverdag for mig. Over at mine børn havde lidt i deres opvækst, skyldfølelse over at jeg var skyld i alle de kvaler, som mine børn havde i dag.

Min mentor underviste mig i biopsykologien omkring skyldfølelse: at den er beregnet til, at vi beskytter, leger og drager omsorg for vores børn, mens de er børn – samt at vi i stigende grad alt efter deres formåen, giver slip på omsorgsrollen, legen og læringsrollen, så de kan blive selvhjulpne voksne.

Jeg har indimellem besøg af skyldfølelsen – senest for et par uger siden. Den kigger forbi – fordi en af de voksne siger noget. Så titter den frem igen…

Men hvor går grænsen egentlig?

Kan vi komme til at overbeskytte vores børn, fordi vi ikke kan lide at have skyldfølelsen?

Ja, det kan vi!

Når vi ser på de voksne mennesker, vi har i vores liv – hvis vi kigger på, hvem de er blevet til, og hvordan de lever deres liv, og det giver os skyldfølelse, så ved jeg af erfaring at vi kan få lyst til at flyve fra den ubehagelige følelse. For ingen lærer os at give slip på den – eller – jeg har ihvertfald ikke lært det hjemmefra, må jeg konkludere. Jeg vidste ikke dengang, at skyldfølelsen var et grundvilkår som kom sammen med barnet… en følelse som skulle hjælpe mig som mor med at gøre det, som var bedst for mit barn. Da de var børn.

Jeg vidste ikke, at målet med at opdrage børn – netop er – at de skal blive selvforsørgere og selvhjulpne.

Som forældre til voksne børn har vi dog brug for at se skyldfølelsen i øjnene for vores egen skyld. Vi skal ikke bruge den til for evigt at lade os styre af den. Vi skal ikke bruge den tilsat overkompensere i de voksne børns liv. Vi skal turde give slip og lade dem komme til os. Lade dem leve deres eget liv, som de synes det er rigtigt. Og elske det, som er.

Også hvis de har diagnoser, er syge eller udfordret på anden vis. Vi skal turde tro på, at de godt kan selv. Det giver frihed. Det giver glæde. Det giver nærhed på den lange bane.

Tør du?

Ellers er du velkommen til at ringe for sparring.

Kærlig hilsen
Helene

20 feb 2019

Bolig

Børneliv

Boligen til dig, som har børn boende hjemme, kan indeholde mange forskellige drømme. Det kan være, at du drømmer om at have et værelse til hvert barn, en have, en stor gård, så dine børn kan lege med andre børn i fritiden, eller måske drømmer du om det sted, hvor du og din familie kan have køer, grise, får og heste.

Uanset hvad du går og drømmer om, så lad dig inspirere af to sætninger:
hvad gør dig lykkelig?
hvad gør dine børn lykkelige?

Det er meget forskelligt, hvad vi har behov for og ingen kan fortælle dig, hvad der er rigtigt for dig. Det allervigtigste er, at du har overskud i dit liv a både af tid, penge og livslyst. Hvis hamsterhjulet kører med dig, kommer du til at mangle livslysten og det er bare ikke sjovt på lang sigt.

Hvis du har ønsker til at arbejde med dette livsområde, eller du har tekster, som du gerne vil have, at jeg skriver mere om, så skriv endelig.

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.