Følelserne – hvad kan vi dog bruge dem til

Følelserne – hvad kan vi dog bruge dem til

Benytter du følelsesmæssig intelligens?

Følelserne er vores kerne. Følelsesmæssig intelligens er en måde at betragte vores værdier ud fra. Følelser har vi for at overleve. Vi er født med biologiske følelser, mange af slagsen, og de allesammen nuancerer vores liv og vores sprog. De skal ikke undertrykkes, men forståes og accepteres, som det budskab, de er. Et budskab til dig om dig. 

Daniel Colemann skrev “Følelsesmæssig intelligens” (emotionel intelligence forkortet her FI) og i den bog fortæller han, hvad FI er og hvilke færdigheder, du bør stræbe efter at udvikle, for dit personlige lederskabs skyld:

  1. Selverkendelse: At kende sine styrker, svagheder, incitamenter, værdier og indflydelse på andre.
  2. Selvregulering: At kontrollere eller omdirigere pludselige impulser og sindsstemninger.
  3. Motivation: At nyde at præstere noget for præstationens skyld.
  4. Empati: At forstå andre menneskers følelsesmæssige sammensætning.
  5. Sociale færdigheder: At opbygge en gensidig kontakt til andre for at flytte dem i nogle ønskede retninger.
  6. Vi er hver især født med et bestemt niveau af EI-færdigheder. Men vi kan styrke disse evner gennem vedholdenhed, øvelse og feedback fra kolleger eller coaches.

Nogle af os har dog lært, at ikke alle følelser er “gode”, at vi ikke må være sure, gale, agressive eller For glade. For så larmede vi for meget, fyldte for meget, var For meget.

At opleve verden indefra – et eksempel fra mig og mit liv

Jeg har haft svært ved nogle følelser, de forbudte følelser var dem, som belastede min mor og far og jeg lærte tidligt at se, hvad der gjorde dem glade og kede af det. Og jeg tilpassede mig for at overleve. Hvilket er helt naturligt – som barn.

Jeg var meget tit ked af det som barn. Jeg havde ondt i maven og min mor og far tog mig med til lægen, som ikke kunne finde nogle fejl i mig og som sagde til mine forældre, da jeg blev teenager “helene skal bare have det godt”. På vejen hjem talte vi om hvad det betød. Og på en eller anden uforklarlig måde har jeg oversat det, de sagde til: “du HAR det jo godt, kan du så ikke lade være med at være så ked af det hele tiden”. Underforstået – hold nu op med at føle angsten for at være syg.

Det faldt mig ikke ind dengang, at de måske blot prøvede at berolige mig. Klart – fordi jeg var jo afhængig af dem. OG for jeg mærkede stadig, at det gjorde ondt og følte mig urolig og bange. Men jeg tilpassede mig og lærte at undertrykke smerter og gemme følelser rigtig godt. Mange år senere ved jeg, at den sygdom, jeg har i tarmene var skyld i smerter. Cøliaki blev første gang set i 1930.

Accept er vejen til et godt følelsesliv

Hvordan kan det være, at følelserne af angst var nemmere for mig at håndtere end følelsen af at være besværlig? Der er et simpelt svar til det. Jeg havde ikke lært at acceptere mig selv, når jeg var besværlig. For min mor og far accepterede ikke, når jeg var besværlig. Så simpelt er det. Derfor undertrykte jeg smerten i kroppen, undertrykte følelsen af at være bange og undertrykte følelsen af at være “besværlig”. Jeg vidste ikke bedre.

Hvorfor acceptere besværlighed som følelse

Ligemeget hvad vi har lært som børn, kan vi ændre dette senere i livet. Når vi opdager, at noget ikke er hensigtsmæssigt. Når vi, som jeg gjorde – holdte op med at ryge og begyndte at mærke kroppen igen. Så kunne jeg meget nemmere mærke – hvilket i starten var frygteligt smertefuldt, men jo mere jeg lærte om min krop, jo bedre blev jeg til at passe på den. Hvornår  opdagede jeg så besværlighedens tunge åg? Det gjorde jeg, da jeg begyndte at gå til lægen. Da jeg bedte om det hos lægen, som jeg havde brug for, nemlig de rette undersøgelser. Så kom følelsen retur. Denne gang var jeg heldigvis voksen og kunne meget bedre tage vare på mig selv.

Det er sådan, at kun jeg kan føle, hvad jeg føler. Jeg er forskellig fra min arv og mit miljø. Jeg kan ikke vide, hvad alle andre føler, og andre (mine forældre) kan kun gætte på, hvad jeg føler. Alt det jeg mener om andre – alt det jeg tror om andre – er fortolkninger og forestillinger. De er naturlige og kaldes projektioner – de er en naturlig del af vores kreativitet. Jeg ved ikke, hvad der foregår i andre.

Skal vi altid tilbage i historien og kigge efter forklaringer

Nej ikke altid. Psykoterapien arbejder med at forløse gamle følelser. Fordi det ind imellem er nødvendigt. Ikke sjældent sidder mennesker hos mig, og skjuler deres inderste følelser. For de er bange for at være sig selv. De har mistet selvaccepten. Et sted på vejen i livet ligger denne følelse godt pakket væk under en sten. Det er vigtigt at lære følelsernes sprog at kende. Følelserne er vores vigtigste navigation. Navet i cykelhjulet, kursen vi sejler efter.

Jeg måtte blandt andet lære at tage mig af følelsen “besværlig” for at kunne passe på mig selv og for at kunne forstå min sygdom i tarmen. Jeg ønsker ikke at klandre mine forældre for at have svigtet mig. De gjorde deres allerbedste og jeg elskede dem begge meget højt.

Jeg skriver det kun for, at du som læser kan forstå, at du har et ansvar for, hvordan du som voksen håndterer de svigt, fortolkninger af dine følelser, den vold, endda de projektioner eller andet, du måtte have oplevet.

Jeg ved godt, at vi som mennesker bedst kan have, hvis vi kan give andre skylden. Jeg tror bare ikke længere på det. Fordi jeg har mærket på egen krop, hvordan de tidligere svigt (ubevidste fra mine forældres side) i mit liv har sat sig og hvordan jeg ved at arbejde målrettet med det i et godt mentor forløb – har kunnet lære at følelser er ok – også dem jeg troede, var “dårlige”.

Hvordan står det så til med følelserne hos dig i dag

Jeg har integreret det hele og lidt mere. Jeg har indset, at mine følelser er ok, at de fortæller mig noget om mig og min livslæring. At angst altid vil fylde meget i mit liv. At jeg beskytter mig selv med søvn, god sund ernæring og kærlighed til livet og mine nærmeste. At jeg fokuserer på det, jeg kan ændre, og ikke så meget på det, jeg ikke kan ændre. Jeg er følelsesmæssigt intelligent.

Måske har du også lyst til at lære mere om dit følelsesliv? Så kan du bestille din første pakke hos mig og komme igang med det samme. Du kan også tage din egen test, ved at lave livshjulet og checke din tilfredshed. Uanset hvor du er på din rejse, så ønsker jeg dig kærlighed og livskraft.

Kærligst Helene