07 aug 2017

APV-undersøgelse

for at se skønheden på den anden side..

 

Sagde Arlo´s far til Arlo i børnefilmen “Den gode dinosaur”

Det minder mig om min læringsrejse, som startede, da jeg blev født og som slutter når jeg dør. Jeg tror nemlig på, at vi skal lære hele livet. Jeg tror på at modstand, som Arlo´s far benævner frygt i ovenstående historie – kan og skal overvindes – i nogle situationer.

Jeg tog min drømmeuddannelse i en alder af 47 år. I mange år havde jeg sneget mig udenom – taget andre uddannelser, haft arbejde som jeg var både kvalificeret til – og over- samt underkvalificeret til – indenfor diverse brancher og med mange forskellige job titler bidrog jeg til min familie og til andre, når der var overskud.

For frygten for at skulle virke dum, mens jeg lærte nyt – psykologi og selvudvikling – var større end alt andet…

Jeg lærte dog blandt andet i løbet af min uddannelse til psykoterapeut, at frygt for at være eller virke dum – blot var en modstand, som jeg havde lært tidligt (dengang det var bedst kun at sige noget, når jeg var 130% sikker på at det var rigtigt).

Det føles godt at virke dum nu – for så ved jeg, at jeg lærer nyt. Selvfølgelig dyrker jeg ikke følelsen konstant, men jeg ved at det er en forbigående følelse, og altså stadig en fast følgesvend mens jeg lærer nyt. Den frygt giver mod – og mod er godt at have i en verden som konstant udfordrer os. Ikke bare på holdninger til skyderier i gaderne. Men også på det indre plan.

Jeg hører tit nogen sige, at “de da ikke vil gøre skade på sig selv – at de er som de er – at en gammel hest kan ikke lære nye tricks” og det er alle sammen udtryk for frygt for forandring – den gamle hest har måske heller ikke behov for nye tricks, men det kan vil godt have brug for en gang imellem.

 

Hvornår er det så, at vi har brug for at lære nye tricks?

 

Jeg giver en historie fra mit arbejdsliv her, for den er relevant i forhold til at lære nyt.

Jeg havde en kollega på et tidspunkt i mit liv, hvor min far blev syg af kræft. Hun og jeg arbejdede sammen i en afdeling, det vil sige at vi delte opgaverne imellem os. Min fars kræftsygdom var fremskreden, så han var igennem et intenst forløb fra august til december, hvor han desværre døede af kræft i bugspytkirtlen.

Jeg var ikke meget på arbejde i den periode. Jeg havde brug for at være sammen med ham, og må instinktivt have vidst, at det var nu, vi skulle nå de sidste timer. Så jeg aftalte med min chef, at jeg tog orlov og kom på arbejde i den udstrækning, jeg kunne. Det var så dejligt for mig, at jeg kunne være sammen med ham og også kunne tage lidt væk, når jeg havde brug for at have tankerne på noget andet. Da han døede, havde jeg 14 dage hjemme, for sorgen var næsten ubærlig for mig. Da jeg atter kom på arbejde, aftalte jeg med chefen, at jeg arbejdede i det tempo, jeg kunne – man kan sige at vi var foran udviklingen – og jeg var tilfreds med at være der på nedsat kraft. I hvertfald udadtil.

Indeni havde jeg de der tanker, som hele tiden forstyrrede mig i min dagligdag – hvad tænkte de andre om min nedsatte evne? – kunne jeg overhovedet være det bekendt overfor dem? – ville jeg blive fyret? og en masse andre besværlige tanker, som styrede mit humør og min psykiske tilstand.

Lige meget hvor meget jeg kæmpede med mig selv, gik tankerne ikke væk – og jeg ville ønske, at jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved i dag; “at jeg er værdifuld som arbejdskraft og vidensmenneske uanset hvilket tempo, jeg arbejder i” – “at jeg ikke behøver arbejde på mere end fuld skrue for at kunne være en skattet medarbejder” – “at jeg var god til at tale med min leder allerede og sammen med ham finde en god løsning” – for det havde givet mig ro. Behøver jeg fortælle, at det skaber en lettelse at tænke positivt i stedet for negativt?

Behøver jeg fortælle, at mens jeg havde de “gamle” tanker (som jeg havde lært fra tidligere kolleger) også styrede, hvad jeg fik af respons fra omverdenen? Det gjorde de, for hende, som jeg havde samarbejdet med inden min fars sygdom, kunne ikke forstå at jeg ikke ydede det samme, da jeg kom tilbage – og vi måtte helt ind til samtale med chefen, før hun forstod, at det også var ok med ham.

Hvis du slås med modstand, med frygt, med manglende mod til at sige noget, eller spørge om noget, som kunne gavne dig i dit arbejdsliv, uanset stilling – så lad mig vise dig vejen ud af denne spiral og ind i din nye modige verden.

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon Skriv, ring, send en ven – gør det nu!

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.