Din glade fritid

Fritid

Din glade fritid

Er din fritid et livsområde, som skal optimeres

Har du en fritid, som du drømmer om i dag? Eller er du ligesom de fleste danskere optaget af arbejde og familie uden at unde dig selv 10 minutters fordybelse i løbet af dagen?

Fritidslivet er et bredt område, hvor du med fordel kan tænke store tanker om, hvad der gør dig glad. For her i dette område kan det være helt din egen lykke – uden at andre behøver at involveres. Du behøver blot at finde områder, som interesserer dig. Hvilket kan være både nemt og svært.

Hvor megen fritid har du og hvad bruger du den til

Det første spørgsmål er måske, hvor megen tid du vil investere? Når du har gjort det, så kan du kigge videre. Men giv dig selv lov til at tænke på, hvor lang tid du har og vil bruge.

Stikord til din egen reflektion indenfor dette område

Rejser, sport, kunst, slappe af, frimærker, at skrive, at læse, at sy, at strikke, hækle, fiske, køre motorcykel, campere, sejle, bokse, danse, skiferie, maleri, jagt, helt egne ønsker og behov, meditation, at sidde og se ud i luften.

Hvor megen fritid har vi behov for

Det er helt individuelt. For nogle er det nok med en dag hver uge, for andre skal alle aftenener helst også være den fritid, hvor man kan sidde og strikke eller sy. Hvor man kan læse en god bog, se fjernsyn eller samle på frimærker og sortere disse. Andre har lyst til at være aktive i fritiden og løber en tur, sejler en tur. Nogle ser vandets brusen i alle vinkler, og måske få en fisk med hjem. Endnu andre elsker at sidde stille og blot stirre ud i luften lidt hver dag.

Formålet med fritid er, at du får fyldt batterierne lidt op. Du kan mærke efter, hvis det overhovedet er dig muligt (ellers kan du øve dig). Blot mærke i kroppen hvordan det er efter en ferie, at have været helt nede i gear og blot bruge hjernen til afslapning/til at være alene med dine tanker.

Det er svært for os mennesker i dag. Teknikken fylder og der er hele tiden et bling eller en besked, som vi “skal” tage os af.

Forskning viser for eksempel, at pauser er dit kvalitetsvitamin til hjernen. Det fortæller Kjeld Fredens, der er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Derudover er han hjerneforsker. Pauser fremmer kvaliteten af dit arbejde og dit liv. Din hjerne kan kun arbejde fokuseret indtil et vist punkt. Arbejder/er du optaget af noget ud over dette punkt, falder kvaliteten markant. Herefter er du nødt til at være ufokuseret for at vinde fokus tilbage, siger Kjeld Fredens. Læs mere om ham.

Pause giver sporskifte i hjernen – fritid er godt.

Den hjernetekniske forklaring skal findes i det, der kaldes default mode network. Det betyder på mest forenklede facon, at når du holder pause og fjerner fokus fra en arbejdsopgave eller telefon/tv, så slår hjernen over i et helt andet netværk. Et helt andet spor oppe i hjernebarken. Her, i dette spor, samler hjernen op på det, du lige har beskæftiget dig med, og sætter det ind i en meningsfuld ramme sammensat af dine erfaringer og værdier og så videre.

Sagt på en anden måde, så er det kun, når du giver hjernen pause fra at tænke, at du for alvor kan mærke, hvad det er, du har gang i.

Du kan måske genkende en situation, hvor du har haft travlt og er træt på vej hjem fra arbejdet i bilen eller toget. Så kommer den nye og gode idé, som du ikke kom i tanke om, mens du sad og ledte efter den. Det er ikke tilfældigt. Det er, fordi du får adgang til en meningsfuld kontekst, som du ikke har adgang til, mens du arbejder fokuseret, siger Kjeld Fredens.

Fakta er, at først når vi kan være os selv med vores tanker – blot lidt tid hver dag, så lærer vi os selv at kende. Nogle af de tanker vi har, er vigtige – andre knapt så vigtige. Men hvis vi ikke giver plads til at opdage det indimellem, så mister vi nærheden med os selv. Vores indre pejlemærke, som viser os vej.

Du får mit bedste råd til at få nærheden og fritiden tilbage her

Giv dig selv en gentagen kalenderpost hver dag blot 5 min 2 gange dagligt, hvori der står: “brug 5 minutter på at stirre ud i luften”

Når kalenderposten så dukker op på skærmen, så smider du alt, hvad du har i hænderne, og slapper af. Kig bare ind i væggen eller ud af vinduet. Måske får du ideer til dit fremtidige fritidsliv, som du ikke anede, at du havde lyst til.

Og hvis du ønsker at læse mere om livsplanlægning, så se her.

God fornøjelse!
Kærligst Helene