miste kursen 14 dec 2018

Krop/psyk

At miste kurs og tabe overblikket for en stund er helt normalt

 
Vi sejler som skibe i vandet – uden kurs og uden overblik. At miste kursen er en vanligt tema i min praksis. De mennesker, som helt oprigtigt kan sige at de nyder livet – og som lige meget hvor meget der sker i deres liv, stadig dukker op til overfladen som en korkprop. Eller som lige meget hvilke udfordringer, de møder på vejen blot tipper lidt til den anden side som en væltedukke og efter en stund er tilbage på sporet. Disse mennesker kan vi se, men vi ved ikke, hvad det er, de kan. 
 
Sådan en er jeg. Jeg har godt nok prøvet mange ting i mit forholdsvis korte liv. Skilsmisse, tab af nære venner, dødsfald i nær familie, alkoholmisbrug hos min elskede, lavt selvværd, ringe selvtillid, fyringer, flytninger, mobberier i skolen, depression, en elevatorvægt og så videre. Men jeg har altid rejst mig igen. Men det tog lang tid, fordi jeg ikke have de rette værktøjer til at rejse mig igen. 
 

Hvordan finder jeg kursen igen, Helene?

 
Det har jeg nu og jeg vil gerne hjælpe dig med at rejse dig igen. Jeg vil gerne give dig mulighed for at finde din kurs igen.  Med en sund relation til dig selv kan du fastholde denne livsfilosofi, som ganske enkelt går ud på at  skrive dit liv (livsplanlægning) og derefter følge det.
 

Lad mig give dig et eksempel på at ændre kurs – indenfor området følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab:

 
Jeg har haft det meget svært med højder – lad os bare sige at jeg har været s…. bange for højder. For flere år siden var jeg på ferie på skønne skønne Bornholm og på en smuk cykeltur venstre om den smukke klippeø oplevede jeg flere gange i løbet af ugen, hvor bange jeg egentligt var for højder. Og det forhindrede mig i at se den smukke udsigt – nyde naturen og det gav en kropsreaktion, som også var virkelig ubehagelig – jeg fik nemlig lyst til at sove øjeblikkeligt… Ikke særligt sjovt endsige skønt, når nu jeg havde besluttet at holde ferie ved Hammershus og alle klipperne. 
 
Så hele ugen igennem øvede jeg mig i at gå i bakker, cykle af stier i den skønne natur og gå på kanten af Helligpeder for at se den skønne natur. Og jeg sluttede af med at tage til Opalsøen og nyde naturen der. For til sidst (efter en overnatning mere) at prøve den sjove svævebane ud over Opalsøen, som jeg havde set min datter gøre 10 år før.
 
“Hvorfor det?”
sidder der måske en og tænker… hvorfor lod du ikke bare være…
 
Fordi jeg bliver mere modig hver gang jeg udfordrer mig på det psykiske plan. Fordi jeg kan bruge denne erfaring til at trække over i livsområder, hvor jeg er knapt så modig. Jeg kan trække på modet i forhold til de livsudfordringer, som vi alle kommer ud for. Fordi jeg lever og nyder livet. Fordi jeg bruger modet hver dag til at leve bedre og meget mere nært. Fordi jeg bruger modet til at turde være mig. Jeg mener ikke, at vi skal finde flere og flere seje udfordringer. Absolut ikke. 
 
Og hvis du sidder og tænker, så skal jeg da bare kaste mig ud i de vildeste eksperimenter eller ekstremsport, for så bliver jeg modig… Nej… det er ikke det, jeg mener. Jeg er ikke fortaler for ekstremsport, men min øvelse med højder handlede om, at det var begyndt at begrænse mig og forhindre mig i at se den skønne natur, som vi har – selvfølgelig med den tilføjelse, at jeg skal passe på mig selv.
 

Øvelse 

Find dit næste mindste mål, som øger dit psykiske eller fysiske mod. Hvis du er helt ude på dybt vand lige nu, så se mit Livshjul her og lav øvelsen. Den giver et godt overblik over, hvor tilfreds du er lige nu.
 
Sæt dig små mål, som øger dit psykiske mod og også gerne det fysiske – for din livskvalitet. 
 
Ring til mig, hvis du har lyst til at blive mere modig – eller book en tid her
 

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon Skriv, ring, send en ven – gør det nu!

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.