Din parterapeut – hvorfor?

Livsglade ældre.

Din parterapeut – hvorfor?

Dit parforhold kan beskrives med en parterapeut

Vores liv bliver ofte set i lyset af parforholdet. Sådan vokser især mange mennesker op. Måske er det ikke kun en sær arv fra gamle dage, men rent faktisk en biologisk kærkommen erklæring om, at mennesket (og nogle dyrearter) klarer sig bedre, når de har en partner. Med en parterapeut kan du finde ud af, hvordan du kommer videre i en svær periode. En periode med mangel på muligheder eller med nogle begrænsninger. 

Hvordan du lever livet. Om du er singler eller ej, skal først og fremmest være noget, du selv mærker. Altså en længsel efter en partner, som kan give den bonus til vores liv, der lige netop gør det så attraktivt at have en partner. Som giver glæde i hverdagen og som støtter dig i svære tider. Som evner at lytte og være sammen med dig. Som giver dig følelsen af samhørighed og nærhed.

Hvordan det?

At have et parforhold med mening kommer ikke af sig selv. Vi har så mange muligheder for at leve det frie liv. Idag er det for mange nemmest at vælge den løsning i dag, især hvis du ikke har børn eller ikke ønsker at få børn. Tinder og Scor og sågar LinkedIn kan være steder at lede efter det uforpligtende forhold, hvor du får pulsen op for en aften og en nat. Men det at vælge at indgå i en forpligtende relation kan være en særdeles værdifuld rejse. En rejse, hvor du lærer dig selv at kende, en rejse hvor du bliver udfordret hver uge og en rejse, som starter med at du tænker lidt over, hvem du er og hvad du har lært om parforhold. 

Parterapeuten kan hjælpe dig med fremtiden

Når du har besluttet dig for at vælge din lyst til samhørighed og nærhed, så kommer arbejdet med at vælge parterapeut. Det kan du læse mere om her, hvor jeg giver mine bud på det.

Men allerede mens du læser, kan du begynde at skrive ned, hvad du tænker. At skrive din vision om parforholdet kan være den næste opgave. For hvad betyder det for dig, at have en partner? Hvad vil du gerne tænke om dit liv sammen med en partner? Hvordan vil du gerne føle? Hvad ønsker du at opleve med din partner?

Disse spørgsmål kan hjælpe dig et langt stykke af vejen. Du ved sikkert allerede, hvad du ikke vil have. Sådan har de fleste af dem, som kommer hos mig. Men når jeg beder dem skrive ned, hvad de ønsker sig, bliver det lige pludselig svært. Derfor giver jeg gerne opgaven med hjem, så du kan bruge lidt tid på det hjemme i fred og ro. Måske har du brug for at blive inspireret, og så kan det svare sig at læse lidt om andre par, som du ser op til. Måske kan du tænke over, hvem i dit nære liv, der allerede har sådan et parforhold, som du gerne vil have.

Det plejer gerne at være inspirerende.

Det svære er at skrive delmål, at følge delmålene og at finde på nye, hvis de eksisterende ikke virker for dig. Der kan du også få lidt inspiration hos en parterapeut. Du kan også læse bøger om parforhold, for dem er der mange af. 

 

Inspiration fra parterapeuten

Her får du en lille foreløbig liste over emner, som du kan begynde at tænke over: 

Lige værd og lige rettigheder – hvad er det for mig?

At jeg kan bestemme om jeg vil have den lampe der eller der

At jeg kan bestemme om jeg vil have mørke gardiner eller lyse gardiner

At jeg kan bestemme om jeg vil have en reol der eller der

At jeg kan bestemme om jeg vil have at børnene skal sove i min seng eller ej

At jeg kan bestemme om jeg vil have billeder i stuen af mine børn

At vi kan indgå kompromis

At vi kan samarbejde

At vi kan fordele vedligeholdelse i hjemmet

Fokuser på det som gør mig tilfreds

Gøre det, som skaber overskud

Listen kan være længere eller kortere. Det bestemmer du helt selv. Det vigtigste er at du prøver dig frem og oplever, at du rent faktisk kan påvirke din måde at tænke om parforhold på. Og dernæst kan du ændre dine følelser omkring dig selv, så du bliver en attraktiv partner, i første omgang for dig selv. Dernæst for hele verden.

Kærligst 

Helene