Værn om de gode relationer – også når børnene bliver voksne!

Værn om de gode relationer

Værn om de gode relationer – også når børnene bliver voksne!

Drømmer du om gode relationer?

Er de gode relationer langt væk? Har du forsøgt at skabe en god kontakt til dine voksne børn? Tænker du nogensinde over, hvordan dine voksne børn har det følelsesmæssigt? Har du overvejet at spørge dem om hvordan deres liv ser ud med deres følelser? Tør du spørge om deres mening om dig som mor eller far? Og tør du lytte længe og åbent?

Tør du være lyttende og stille

Jeg tror personligt, at vi kommer langt med at være åbne og lytte. Bare lytte. Bruge ørene. Ikke munden. Det kan være svært som forældre til voksne børn, at lytte – lytte – lytte. Bruge begge øre og ikke tale for meget. De fleste kender til mennesker, som taler i munden på en.

Prøv om du kan være stille længe – bare indimellem. Der er værdifuld viden at hente.

Dit forhold til barnet eller børnene bliver ofte bedre at at lytte mere og tale mindre. Simpelthen fordi tilknytning kommer af at vi som forældre har beskyttet, leget og været omsorgsfulde overfor vores spædbørn. Og tilknytningen varer resten af livet. Derfor er den vigtig.

Tilknytning og relation

Spædbørn har brug for stabile voksne, regelmæssig kontakt, at de bliver passet omhyggeligt og sørger for at deres behov bliver dækket samt simpelthen bliver holdt af. Hvis denne tilknytning ikke sker, så kan det være svært senere at føle sig værd at elske. Omvendt – altså hvis ikke de ovenstående behov dækket, bliver relationen angstfyldt og mistillidsfuld senere i livet. Du kan eventuelt høre denne video af Karen Vibeke Mortensen. Den beskriver tilknytning lidt dybere og varer cirka 20 minutter. Også som voksne kan vi have brug for at lære noget om vores egne mønstre – for at kunne tale sammen.

Et eksempel på den svære samtale i relationer mellem mor og datter

Her følger en bid af en samtale mellem min klient – en voksen mor – og hendes voksne datter. Der er selvfølgelig anonymiseret. Mor og datter er indforstået med denne blog.

Min klient genfortæller sin datters opringning efter at mor giver besked om invitation til et arrangement, der muligvis ville falde sammen med datterens yngste barns fødselsdag.

Datteren siger:
“Jeg er så ked af det og føler mig svigtet – jeg føler mig overset og tænker over om du og din mand overhovedet ikke havde tænkt på lille Sofie”; hun græd og græd og græd.

Mor svarer:
“Jeg vidste ikke, at I ville holde fødselsdag den dag, og nu har vi lavet en aftale med de andre”, “jeg kan altså ikke lave den om nu”… lidt spids var stemmen også blevet.

Og der stoppede mor med at tale. Nogen vil endda sige “forsvare sig”!

At stoppe op og lytte – til den gode relation

Moren stoppede sin talestrøm og valgte i stedet blot følgende: at lytte til datteren og sige mindst muligt udover “årh” og “jeg forstår”, rumme datterens følelse af svigt og hun hørte hende. Hun lyttede til datterens følelser. Hun turde gå med igennem følelserne samme med datteren.

“Hun kunne mærke hendes følelser i sig – mærke den helt igennem ulykkelige lille pige, som følte sig svigtet og som var blevet svigtet”. Fortalte hun mig.

Hun fortalte videre, at forståelsen for datterens svigt gjorde at hun kunne lytte:

“Så mit voksne barn fik al min kærlighed, al min omsorg og min nærhed, og selvom det var svært at lytte, svært at rumme alle de nye følelser, svært at se på mit liv med nye briller, så gjorde jeg det bedste, jeg havde lært. “

“Jeg føler mig stadig svigtet, sagde datteren.”
Og mor svarede: “Det er jeg ked af, min skat”

Både ord og følelser er ok

For hverken følelser eller ord er farlige. De dræber ikke, de gør os derimod klogere på hinanden. Datteren opdagede følelsen af svigt og moren kom igennem en masse skyld og skam – som ikke helt havde fundet en plads i hende, mens hun sagde følgende til mig i min praksis:

“Idag ved jeg, at jeg på mange områder ikke vidste nok om børn og opdragelse. Jeg har ikke altid turde sætte grænser. Jeg har ikke kunnet være en tydelig leder. Jeg var ofte “ven” med mine børn, for jeg vidste ikke altid bedre. Jeg vidste heller ikke, at livet kunne leves anerledes end det, jeg havde lært”; sagde moren til mig. “Denne samtale med min voksne datter betød, at jeg kunne give lidt slip på at være skamfuld. At skulle strides med min datter. At der var en rigtig og en forkert måde at være sammen på”. Takket være terapien er jeg nu klogere.

Hvad kan du lære om gode samtaler og nære relationer af denne mor og datter samtale?

Den helt store “gevinst” kommer, når du som den ældste kan rumme dit barn og hendes følelser. For gevinsten er, at du og hun sammen får arbejdet jer igennem følelser til en ligeværdig voksen kontakt. Som er guld værd. Kærlig og relationsopbyggende. Meningen med livet, hvis du spørger mig.

Når det lykkedes at finde en ligeværdig platform for mor og datter, skabes den bedste grobund for at leve livet med gode relationer. Relationer, som kærligt støtter alle, ikke mindst de unge i vores liv.

Dog kan det være nødvendigt at lytte ad flere omgange

Og ikke altid er dette alene nok. Hvis der er svære omsorgssvigt og eventuelt misbrug involveret i jeres relation, så bliver arbejdet med at rydde op nogle gange så overvældende, at begge parter må trække sig og tage lidt tid alene.

Denne proces kan være svær og jeg ved, at du som mor eller far kan have brug for støtte til at se, hvor samtalen skal stoppe – i relationen med dit voksne barn. Det kan du læse mere om – blandt andet her på mine blogtekster. Du kan også ringe og få 15 minutter gratis.

Rigtig god arbejdslyst,

kærligst
Helene

Når du vil vide mere om at tale med de voksne "børn"

Måske kan du bruge nogle af disse ideer:

At lægge ud med at sige: Jeg føler mig nysgerrig på dit liv. Kan du fortælle mig lidt mere om, hvordan du har det? (ikke dermed sagt, at de voksne børn skal sige alt. De har nemlig også mulighed for at sige nej, og det bør du respektere)

At bygge en kultur med respekt og værdsættelse: Jeg er glad for dit besøg. Vil du hjælpe mig med at tage opvasken/gå en tur/rydde ud i de gamle billeder? Det vil jeg blive glad for.

At tage ansvar: Jeg kan ikke lide at komme for sent. Hvis du gerne vil køres, vil jeg gerne hente dig. Jeg er hos dig kl. 14 præcis. Vil du være der til tiden?

Hvis du derimod bliver mødt af en tavs mur eller en sur mine; kan det være godt at have nogle øvelser, som beroliger dig. Første skridt er at stoppe dig selv, gå væk fra “muren” og gør noget, som gør dig glad. Sig gerne; jeg har behov for en lille pause, men er tilbage om 20 minutter. Her finder du et dejligt stykke musik at lytte til, går en tur eller distraherer dig selv blidt på andre måder. Undlad at tænke retfærdigheds tanker som “jeg behøver ikke blive talt sådan til” eller “hvorfor taler hun altid sådan til mig?” eller “hvorfor siger hun ikke noget om hvordan hun har det?”

Her kan du læse et hæfte, hvis du er pårørende til en psykisk sårbar

Her kan du læse mere om at være pårørende til en psykisk sårbar eller syg. Brug de råd, som er hjælpsomme for dig. Måske er det også brugbart, selvom din pårørende ikke er psykisk syg eller sårbar.