Overvægt- Biologisk set

Nu siger vægten igen overvægt. Vi kender det alle sammen på en eller anden måde– hele januar går med at slå os selv i hovedet over at vægten nu igen viser de der 10 kilo for meget. Så kommer vi op på hesten igen – den hest der resten af året skal få os til at holde igen.

Som mennesker er vi styrede af de umiddelbare behov – og derfor er det ekstremt svært for os at gå forbi noget lækkert mad – vores hjerne er simpelthen designet til at “skrige sult” med det samme. Så vi går ikke forbi det lækre mad, vi følger vores umiddelbare behov for mad, for kroppen er jo sulten.

Vores indre kompas – sansen tanker

Vi tænker måske “og hvad så….” livet bliver sku da alt for kedeligt, når jeg ikke må noget… eller vi tænker “jeg må godt – jeg kan hurtigt komme af med det igen”.

Uanset hvad du tænker og mærker, er din krop og dine tanker unikke. De er resultatet af det liv, som du har levet og du kan hele livet lære nye tanker, som støtter dig endnu bedre.

Hvordan kan vi være os selv

Idag er overvægt noget, vi kan gøre op med på flere måder. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hverken gastric bypass eller slankekure. Jeg vil langt hellere anbefale, at du taler med din læge, hvis det er overvægten, som fylder for meget hos dig og hvis du ønsker at gøre noget ved den. Vi behøver ikke alle ligne modeller og veje 55 kg for eksempel. Til gengæld betyder overvægten meget i et liv med arbejde, hvor vi kan blive bedømt på udseende. Selvom der er åbenhed og diversitet, er overvægt stadig noget, som er tabu belagt og som mennesker bliver mobbet med.

Derudover er vi nogle, der slår rigtig hårdt, især når det gælder os selv – selv punk er en del af vores liv, og vi har ingen ide om hvordan vi kan ændre dette mønster.

Kort fortalt har jeg på egen krop haft elevatorvægt i omkring 10 – 15 år – indtil jeg begyndte at arbejde med motion, mad og tanker. Jeg mener ikke, at vi alle skal kunne klemme os ned i størrelse 34-36, men derimod at vores samfundsskabte ubehag mod de anerledes, de “overvægtige”, de “undervægtige” og dem som spiser særmad på grund af allergi – giver os nogle muligheder. For at nå vores mål! Hvis vi altså ser bort fra den sociale arv og holder fast i vores individuelle sundhed. Det er nemlig dem, som skal få os til at leve længere.

Hvis du savner inspiration, så skriv gerne og jeg vil give dig min inspiration.

God fornøjelse!

Hilsen

Helene