Tal om økonomi med din partner

Tal om økonomi. Hvordan fortæller jeg min mand, at jeg gerne vil have fællesøkonomi, når han ikke selv har bragt det på banen? Skal jeg overhovedet tale med ham om det? Hvorfor føler jeg mig så alene, når vi ikke har lavet aftaler om økonomien? Disse spørgsmål og mange flere kommer jeg ind på i denne tekst.

Biologisk er der ikke forskel på mænds og kvinders råderet over penge

Rent biologisk er vi designede til at samarbejde og altid spille hinanden bedre. I familien, i parforholdet og i venskaber. Vi skraber ikke sammen til bunke. Vi deler ud af overskud. Vi tjener penge på det, vi kan. Vi er selvforsørgende. Vi er ligeværdige som mænd og kvinder. Derfor skal vi tale om økonomi derhjemme?

Dog har mange af os lært i social arv, at vi overordnet set som kvinder ikke bør være alt for krævende. At vi skal sige tak, være flinke, samarbejde på mandens præmisser og med hans velsignelse tage imod de penge, som han tilbyder til fællesøkonomien. Måske er den gammel, denne overbevisning. Men den ligger under mange af de sætning, som jeg hører, når kvinder fortæller om at tale om økonomi i praksis. Har du styr på hvad du vil spare op til? Tal om økonomi. Tal om penge. Tal om drømme og værdier.

Hvad vil du gerne lære?

Skal vi overhovedet have fællesøkonomi? Hvem er det, som har lært os det? Hvad er din personlige holdning til at dele alle indtægter med din partner? Betyder det først noget, når I får børn? Er det ok for dig, at din mand tjener mindre end dig? Hvad hvis du ikke tjener penge i en periode, hvem forsørger dig så? Er det din mand? Er det den sociale hjælp, som vi trods alt har fået oparbejdet i Danmark? Får du penge af dine forældre? Vil du gerne noget andet? Tal om økonomi med din partner.

Min egen livserfaring om økonomi

Historisk set er min erfaring, at far tjente penge og mor gik hjemme. Hun passede os børn (mig og min lillebror), huset, vasketøj og indkøb samt de varme sutsko, avis og kaffe til far, når han kom træt hjem fra arbejde. Hun havde ikke sin egen økonomi og kunne ikke frit vælge, hvad hun ville købe. Jeg husker samtaler mellem dem om, hvorvidt det var rimeligt, at far brugte så mange penge på computere og foto, hvor min mor inddirekte fik fortalt, at hun ikke havde nok penge til at forkæle sig selv lidt. Om jeg så skulle have hørt disse samtaler er en helt anden sag. Men hvad havde de lært mig, de samtaler?

Læringen

For eksempel havde jeg lært, at jeg ville have min egen økonomi, som jeg havde råderet over. De havde lært mig, at jeg skulle tage imod de penge, som jeg blev tilbudt af en mand (med megen stor taknemmelighed), og at der gerne fuldte noget med (sex, venskab og samtale) når jeg fik penge. Jeg skulle altid give tilbage. Jeg skulle også passe på mine penge selv. Far fortalte mig mange gange, at jeg skulle sørge for særeje ved mit første ægteskab. Hans argument var; “du ved jo aldrig” – altså frygt baseret økonomisk sans og læring. Det er ikke decideret samarbejde og fællesskab og spillen-hinanden-bedre, der præger billedet ovenfor, vel?

Flere overbevisninger

Mor lærte mig, at jeg skulle være smuk og sød og stille. Når jeg fik lov til at handle og tabte pengene på vej til supermarkedet (hvilket skete tit for mig), så havde det konsekvenser, for pengene var små. Det lærte mig at sætte pris på penge. Hun lærte mig også, at pengene blev hårdt styret af far ved at sige sætninger som “jeg ved ikke om vi har råd til det og det…”, “det kan du ikke få for far har brugt for mange penge på foto” og andre knapt så gode sætninger om økonomi. Hvad lærte jeg af det? Jo, for eksempel, at min far var hård. At penge var en mangelvare i vores familie, fordi far bestemte. Hvis jeg ville have nyt tøj, skulle beslutningen altid træffes i de voksnes samtale, og ofte blev resultatet, at jeg ikke fik de bukser, som jeg gerne ville have.

Det allervigtigste budskab omkring økonomi

Hjemme blev der ikke forklaret meget om det billede, som jeg først langt senere selv lærte. De var mere optaget af, hvem der fik hvad og hvor meget. Det var det billede, som jeg havde af økonomi. At der var uretfærdigheder mellem dem.

Det vigtigste budskab er, at vi som familie holder sammen, deler overskuddet OG hjælper hinanden, giver ud af en fuld kurv (ikke af en tom kurv) og at mad er vigtigt. Langt vigtigere end tøj og nye bøger eller tusser eller andet.

De lærte mig at der var forskel på mand og kvinde. Også økonomisk. Hvilket måske er meget naturligt, når jeg tænker på, at vi taler om 60´erne og 70´erne, hvor mange kvinder stadig gik hjemme, hvis de havde en mand. Min mor gjorde. Min moster gjorde. Altså de nærmeste kvinder, som jeg kendte. Talte de om økonomi? Ikke når jeg var der ihverfald.

Faster arbejdede hele livet, da hun var enlig mor. Det var “hun jo nødt til”… Den gang underforstået, at når der ikke var en mand til at forsørge hende, så måtte hun selv.

Jeg ved fra mange af mine kvindelige klienter, at det er svært at forholde sig til økonomi og svært at tale sammen om penge. Måske baseret på ovenstående overbevisninger og læringer. Måske på grund af noget helt andet. Fakta er, at det kan læres og her får du en lille øvelse, som du kan starte med. Skriv gerne til mig, hvis du har spørgsmål eller tanker.

Tal om økonomi – Øvelse:

Hvis du ønsker at have en samtale med manden om jeres økonomi, så starter den med din vision for livsområdet Økonomi.

Derfor er første skridt at kigge på og skrive den. En vision om økonomi kan indeholde mange forskellige temaer, for eksempel;
Indtjening, forbrug, opsparing, vækst, konjunktursvingninger, pengepolitik, investeringer, bruttonationalproduktet, indkomst, honorar, timeløn, ugeløn, månedsløn, feriepenge, pensionsopsparing, afsætning, inflation, fælleseje, særeje, mine penge og dine penge, børneopsparing og meget mere.

En vision kan for eksempel se sådan her ud:

Jeg tjener X antal kroner hver måned. Jeg har ingen gæld og har råd til at spare op til de ting, som jeg ønsker mig. Jeg har de midler, jeg har behov for. Jeg bidrager til samfundet, som landets love foreskriver og jeg nyder, at tage imod, når jeg får brug for økonomisk støtte i form af dagpenge, førtidspension eller barselspenge.

Jeg har råd til at investere, men samtidig er det altafgørende, at pensionsopsparingen holder og hele tiden justeres, så jeg kan leve økonomisk frit. Jeg føler en kæmpe tilfredshed over at kunne tjene mine penge selv. Jeg glædes over at lykkedes. Jeg nyder at vide nok om det økonomiske område og bidrager til den fælles husholdning. Jeg sparer op og nyder at være fornuftig i mine investeringer. Jeg taler med min partner om økonomi.

Det føles dejligt, at være uafhængig og at være ansvarlig. Have penge nok.

Sådan kan det se ud. Hvis du bor sammen med en anden, kan du stadig godt bevare din egen vision og lave aftaler med din mand/partner. Fordi det betyder noget, at du er ansvarlig i dit eget liv. Nogle af de modstande, som jeg støder på i arbejdet med kvinder, som gerne vil have støtte fra en partner er for eksempel, at “han da selv burde kunne regne den ud”, at jeg kan lide at bruge hver måneds opsparing. Samt at jeg ikke er sådan en, som har overblik over økonomien. Det vil jeg gerne have nogen til (underforstået min mand). Skriv din helt egen vision idag og send den til mig. Du kan finde min formular til livsplan under “Media”,

Dernæst kan du tage samtalen ud fra din vision og med et ærligt ønske om at fortælle om dine drømme.

Hvad skal samtalen indeholde – hvordan tager du hul på den?

Hvis du ønsker at tale med manden i dit liv om et svært emne for de fleste, nemlig økonomi, så skriv dine spørgsmål først. Skriv ned, hvad du gerne vil tale om. Dernæst inviterer du på en kop kaffe og aftaler at bruge en halv time af mandens liv. Tal om økonomi ind imellem, så du ved hvor i er sammen.

Du kan for eksempel sige følgende:

• Jeg vil gerne have en ligeværdig samtale om økonomi
• Hvilke holdninger har du til at dele indtægten?
• Hvad kan du bidrage med til husleje og mad?
• Jeg har færre penge end dig, og derfor ønsker jeg at lave en aftale med dig om, at du betaler for mine cafebesøg i de næste 6 måneder. Jeg vil gerne gå på cafe cirka en gang om ugen, hver dag eller andet interval. Vil du det?
• Vi har brug for at spare op og have en konto til vores barn/børn. De bruger i snit 150.000 om året. Hvordan gør vi det på sigt?

Disse spørgsmål kan bruges, når I er en ung familie.

Til generationen med udeboende børn kan spørgsmålene tillægges:

Ønsker du at arbejde frem til pension?
Vil du blive boende stort og dyrt, så der er plads?
Hvad tænker du om fritiden og fornøjelser?
Hvor mange penge behøver du til din pension?
Er det realistisk at spare så mange penge op, eller gør sygdom dig uarbejdsdygtig før tid?
Vil du så have en forsikring, som støtter dig?
Hvad vil du ofre for at tjene penge?

Skriv endelig, hvis du har spørgsmål. Eller køb en gave til dig selv her. Læs mere om økonomi her hos Tænk, hvis du er helt til rotterne og flov over det.

Kærligst Helene