Påskeferie og ønske om lysere tider
Påskeferie er forbundet med lyse tider og forårets komme. Jeg har altid elsket denne tid, hvor traditionelle retter og hyggeligt samvær trumfer alle vinterens besværligheder. Det har indimellem været en svær tid. En tid uden nære relationer og en tid med forvirring. Påskeferie var en dejlig tid, da børnene var små. Vi kunne sove længe, være sammen om at besøge familie og venner. Vi kunne puste æg og male ansigter på små hjemmepustede æg.
Overordnet set er det dog en glad tid. Jeg holder af at se blomster og træer springe ud, nyder at de varme vinterfrakker næsten kan pakkes væk, og nyder at være sammen med dem, som også har lyst til at være sammen med mig.
Ensom i påsken
Følelsen af ensomhed kan ramme os alle. Jeg har ofte følt mig ensom og alene, når alle andre skulle mødes med deres store familier. I min lille familie (som tæller mig og mine to voksne døtre samt en bror og hans voksne døtre) blev samlingspunktet taget fra os alt for tidligt, hvis du spørger mig.
Jeg var ikke helt klar over, hvor meget godt der var i familielivet med mine forældre, før de var væk. Det kan næsten synes som en mangelvare i dag at have mistet sine forældre. Mine barndoms påskeferier var nogle af dem, som jeg nød.
Påskeferie med traditioner
Men måske var jeg alligevel heldigere end de fleste, for jeg fik muligheden for at vokse og lære af ensomheden og alene-følelsen.
Efter nogle års reflektion og ensom væren, have ondt af mig selv og svælgende i de dårlige følelser (sorg, savn og måske direkte depression) begyndte jeg at se lyst på livet igen. Jeg er ikke skabt til at miste. Hvem er mon det. Men jeg ved, at med et stort kærligt netværk bliver det nemmere at komme igennem sorg.
Påskeferien blev den tid på året, hvor jeg bar mine forældres tradition videre, nemlig at invitere venner og familie til hyggelige stunder i mit lille hus. Børn og voksne legede sammen, og vi havde altid god tid sammen. Ofte overnattede nogle i huset, så der også var mennesker at lave morgenmad til. Det var rart.
Alene – selvvalgt eller følt
Anerledes ser det ud for mig i den fase af livet, hvor jeg midt i 40’erne er helt alene hjemme i påsken og har taget afstand fra de almindelige påskeorgier, som jeg ellers havde elsket i mange år.
Jeg kunne ikke længere sidde stille ved et bord i fem timer, spise om kap med mændene, drikke snaps og citronvand til jeg kastede op. Charmerende, ikke?
Børnene er også på vej ud i voksenlivet sammen med venner og kærester. Så det er en brydningstid for mig.
Jeg tog et stort skridt allerede da jeg blev skilt fra børnenes far, der omkring år 2000. De betød nemlig farvel til en hel familie på hans side og også en masse gode stunder. Mit ansvar var, at jeg ikke kunne finde ud af at skabe en nær relation til den mand, som havde været min partner og børnenes biologiske far. Ønsket var der, men jeg fandt aldrig rigtig ud af, hvad der skulle til. Og jeg vidste godt, at så kom jeg til at være meget alene for en tid.
Hvordan føltes det?
Tungt. Jeg husker tydeligt, at de år blev nogle år, hvor jeg brugte en del krudt på at sove, når børnene ikke var hjem, medmindre jeg arbejdede.
Det var en tid, hvor jeg også forsøgte at finde nye venner. Mange steder slog jeg ikke til, følte jeg. Mange steder havde jeg mistet kontakten siden de unge dage. Men jeg forsøgte at tage gamle venskaber op igen. Inviterede næsten fremmede mennesker ind i mit hjem, da jeg havde slikket sår i et par år og børnene ikke var hjemme. Når de var hos mig i påsken, havde vi trods alt hinanden og fri. Det nød jeg virkelig.
De traditioner, som vi holdte i hævd fra min egen barndom var at skrive gækkebreve til familien og sende dem, male påskeæg og dekorere dem med hatte og fjer for eksempel. Vi tog også på ture i naturen. Jeg har altid cyklet meget med børnene.
Hvordan kan du støtte dig selv i en god påske?
Først og fremmest er det vigtigt at kigge på lyst og overskud. Hvad drømmer du om at have tid til? Natur, søvn, selskab. Ensomhedsfølelsen skal få os til at handle.
Hvordan gør vi det, hvis hele ens omgangskreds holder fester med alle de andre? Simpelthen ved at ringe og spørge. Det er ikke så velkendt – desværre. Heller ikke så almindeligt. Jeg har både haft held med det, men også tit følt, at jeg ikke passede ind. Hvilket ikke var så fedt. Så blev det alligevel nemmere at finde en single-gruppe og holde påskefrokost med dem. Det var så sjovt. Ikke altid, bevares. Men der var ikke en, som sagde: “du plejer da…” eller “skal du allerede hjem”, som familiens minder fortalte mig. Her kunne jeg få lov til at være mig.
Ensomhed kan også bruges til at kigge lidt på livet, måske skrive en livsplan og drømme dig ind i det næste år. Drøm dig ind i følelserne og i lysten til at være modig. Det er ikke altid bare sådan, at man kan drømme og så sker det. Det er benhårdt arbejde at finde mod, bruge det gentagne gange, blive ved at heppe på sig selv og finde nye grupper at øve sig på at være en del af noget.
Din påske i år
Uanset hvad du har en drøm om, så kommer du ikke sovende til det. Ræk ud, spørg en ven om I skal gå en tur sammen. Hvis du har svært ved at ringe, så Uanset hvad du drømmer om, så kommer du ikke sovende til det. Ræk ud, spørg en ven om I skal gå en tur sammen. Hvis du har svært ved at ringe, så skriv en sms. I starten. Men det er godt at øve sig i at være modig.
Påskefeien kan være smuk og fredfyldt. Lys og dejlig. Mørk og dyster, fyldt med tanker om anerledeshed, ubehag og bekymringer. Mine mange år med angst har lært mig at “føle frygten og gøre det alligevel”.
Jeg holder ferie i påsken, men du kan altid ringe og få en snak. Ræk ud.
Kærligst Helene
