Når reptilhjernen kommer med på kontoret

Når følelserne tager over i dagligdagen

Vi er biologiske væsener med en hjerne. Vi drives og motiveres af drifter, lyster og instinkter. Vi tænker ikke over det i hverdagen, og i et åbent kontorlandskab handler det om at pakke ”primitive” følelser så langt væk som muligt. På arbejdet skal vi agere rationelt – ikke blive sure eller føle os personligt truffet, når nogen skyder vores idé ned, ikke blive jaloux når nogen bliver forfremmet og ikke tænke ”kæmpe idiot”, når nogen begår en fejl. Ikke drille/mobbe og tage opgaver fra hinanden. Vi er jo rationelle.

Men det kan være svært når følelserne er der, og ikke må komme til udtryk, for vi har altid både logikken, følelserne og reptilhjernen med os, også når vi er på arbejde. Det kan være svært at kombinere et sundt arbejdsliv med de underliggende følelser, som altid ligger under vores logiske og rationelle ageren. Vi kan give slip hjemme ved spisebordet, hvor alle frustrationerne – rationelle som irrationelle – kan komme til udtryk, og når vi er til fest i weekenden, men til hverdag er det logikken og det rationelle, der bestemmer. Selvfølgelig. At bruge følelserne som kompas er for de færreste et tegn på styrke.

Biologien med i bagagen

Fra vi er små lærer vi at passe ind i rammerne for samfundet. Vi lærer at sidde stille på stolen, at høre efter og pakke ”dårlige” følelser som grådighed, egoisme og drillerier samt had langt væk. Når vi ikke kan tøjle de negative drifter, anses det ofte som et udtryk for manglende disciplin eller dårlig opdragelse. Men ofte handler det ikke kun om den tillærte adfærd, men også om biologi. Alt er ikke social arv, der kan indlæres og aflæres. Vi har også en biologisk arv, og de negative følelser er en del af den vi er, uanset om vi kan lide det eller ej.

Når naturen udvikler, så bygger den ovenpå. Udviklingen foregår gennem en evolutionær proces, hvor evner og funktioner ikke slettes, men kan gradvist sygne hen og svinder ind, når der ikke længere er brug for dem. På samme måde afspejler hjernens opbygning de udviklingstrin vi er gået igennem:

• Inderst i kernen har vi reptilhjernen der er styrende for de mest simple overlevelsesmekanismer.
• Uden på den er det limbiske system der er styrende for følelseslivet
• Uden på igen ligger neo-cortex der tager sig af planlægning, organisering og hvor vores bevidsthed sidder.

På arbejdspladsen er det kvaliteterne, der kendetegner neo-cortex, der bliver belønnet, men hvis vi lader neo-cortex få al magten, undertrykker vi de øvrige dele af hjernen, og det får konsekvenser for vores velvære.

Hulemanden på arbejdspladsen

Vores levemåde har ændret sig med lynets hast, set i naturens og evolutionens tidshorisont, og biologien har ikke kunnet følge med i samme tempo. Vi er genetisk identiske med stenalderens jæger/samler levevis, og forestiller man sig at sætte en hulemand på en kontorstol foran en computer 200 dage om året, virker det af gode grunde komisk. Men biologisk set, er det det vi har gjort, og når rammerne er til stede, kommer ur-følelserne i spil. Magtkampe, mobning og stikken i ryggen kendetegner dysfunktionelle arbejdspladser. På en arbejdsplads, som måske er præget af uenighed, manglende fokus og underforståede “kontrakter”, vil der opstå stressende situationer. Og det er især her, at de logiske og systematiske dele af hjernen ikke længere kan bevare den stramme styring, og følelser og mekanismer, der tager udgangspunkt i overlevelse, bliver dominerende.

På arbejdspladser er vi generelt dårlige til at forholde os til dette. På en APV og til MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) vil vi typisk ikke tale ind i forståelsen for vores primitive drifter og følelser. Det tages for givet, at vi opfører os rationelt, og vi taler til fornuften, når teamet skal ændre adfærd og kultur. Men kilden til dårlig trivsel kommer et andet sted fra. Ingen træffer en rationel beslutning om at mobbe eller skabe splid. Det er følelserne og instinkterne, der er i spil.

Min vej til velvære

Jeg har prøvet at gå på arbejde og måtte undertrykke følelserne. Jeg havde lært at arbejde er noget som er hårdt og svært. Jeg havde lært, at arbejdet skulle sikre min overlevelse, og at jeg bare skulle “lukke munden” og sige javel, selvom det føltes forkert nede i maven. Dårlige dage var en præmis, som jeg ikke kunne gøre andet end at vænne mig til. Det sluttede først, når jeg havde weekend, og omsider kunne slappe af og give slip.

Den indstilling medførte, at jeg kun fik jobs som var utilfredsstillende. Det førte til et hårdt og stressende arbejdsliv, ofte med en følelse af, at ledelsen var inkompetent og en opfattelse af, at arbejdet var et nødvendigt onde. Ofte med en tilskyndelse til at arbejde lidt mere, for det var der jo brug for. Ikke megen velvære, vel?

En ny erkendelse

Jeg havde ikke lært, at de grundlæggende følelser godt måtte være der. Min biologiske hulemand blev undertrykt, og det gav mig stress. Kedsomhed, mobning, for mange opgaver og magtkampe er en del af vores urbiologi, ligesom behovet for at være en del af en gruppe, samhørighed og fællesskab. Det er sporene fra en fjern fortid, hvor kun de stærkeste overlevede, farerne lurede i mørket og hvor vi levede i stammer der bekrigede hinanden, osv, og det er med til at styre vores humør og vores trivsel.

Jeg var ikke bevidst om dette, så derfor undertrykte jeg følelser og behov, og det var til skade for mig. Jeg fik ikke arbejdet med den reelle læring, der ligger i at give plads til de ”negative” følelser. Jeg fik ikke reageret på kedsomhed, når jeg opdagede den følelse. Arbejdet KAN være kedeligt i perioder – det er det for de fleste – og det er ok at føle sådan. Men kedeligt behøver ikke at betyde, at jeg skal være sur hele tiden. Når jeg lukker munden, er det måske et udtryk for, at overlevelsesinstinktet er trådt i kraft, og det kan være det er til gavn for mig selv. Det kan sikre mig løn og prestige eller noget helt andet. Jeg ”overlevede”, ikke i et ekstremt farligt urmiljø, men på en dansk arbejdsplads, hvor jeg selv havde valgt at blive ansat. Det var ok. Omvendt glemte jeg til tider at lytte til at jeg var utilfreds med måden jeg løste opgaver på (jeg havde alt for mange opgaver) og fik ikke sagt nej til opgaver, som jeg ikke kunne nå at løse.

Find mening med arbejdslivet

Da jeg gav de ”primitive” følelser plads, oplevede jeg at arbejdet ikke behøvede at være hårdt, at jeg holdt op med at tænke negativt om kolleger og at weekenden ikke var noget jeg bare gik og talte ned til. Jeg kunne gøre noget selv for at lave om på det. Det krævede træning i biologiske følelser omkring arbejdet. Det krævede simpelthen en undervisning, som jeg ikke havde fået derhjemme. Jeg fandt svarene sammen med min daværende coach. Til sidst kunne jeg undgå magtkampe, mobning, stress og en søgen efter weekend, hvilket viste sig at være ekstremt behageligt – både på den lange og korte bane.

Hjælp dig selv til et bedre arbejdsliv: 

En coach kan være en stor hjælp til et bedre arbejdsliv med fokus på hvad der er biologi og hvad der er reptilhjerne samt hvordan du kan kende forskel. Du kan også komme langt ved at starte med at lægge mærke til din hverdag. Sæt spot på tankerne. Forstør dem, som vedrører dit arbejde, dine kolleger eller din chef. Lad dem få plads i din bevidsthed længe nok til at du kan nå at skrive det ned. Hvis du skal tage hånd om de irrationelle følelser, handler det om at erkende, at de er der. Det kan være svært og kræver måske øvelse, fordi du, ligesom alle andre, er så vant til at pakke dem væk.

Prøv at øve dig i følgende i 14 dage:

1. Notér hvad du tænker om dine arbejdsdage
2. Sæt dig ned og tænk over, om du kan gøre noget for at forbedre dette. Kan du ikke umiddelbart selv finde oplagte forandringstiltag, kan netværket hjælpe. Hvad der føles som normalt og uforanderligt for dig, kan meget vel være usædvanligt for andre. De kan hjælpe dig med at få perspektiv på tingene.
3. Når du har gjort dig selv klart, hvad der skal ændre sig for, at du får et inspirerende og udviklende arbejdsliv, starter udviklingsprocessen. Den handler om at ændre tankemønstre, og erkende de følelser og oplevelser, som har en tendens til at blive presset i baggrunden. De må gerne være der – både tanker og følelser – men skal ikke nødvendigvis få dig til at handle, f.eks gå i magtkamp med chef eller kollega, være med til at mobbe andre i firmaet, tale højt om at denne virksomhed giver stress eller at italesætte “pyhh hvor jeg glæder mig til weekend”. Disse holdninger og tanker får dig til at miste fokus. Et fokus, som du kan bruge til mange andre spændende opgaver eller en behagelig arbejdsdag.
4. Efter et stykke tid noterer du dine tanker ned igen, og sammenligner med noterne fra før processen gik i gang. Har noget ændret sig?

Det handler om at blive bevidst om hvilke mekanismer der er i spil, og have biopsykologien med i analysen. En af mine coachees sagde til mig om sit forløb:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne være på arbejdspladsen med hjælp fra forståelsen om mobning. Jeg kan nu bedre sætte mig selv i spil i sådan en situation, ved at sige: “Jeg har ikke lyst til at deltage i den slags længere”, og simpelthen bare gå fra situationen, uden at sige noget. I enkelte tilfælde har jeg dog alligevel sagt noget til en kollega, der gerne ville have mig med. Mest fordi jeg havde behov for at forklare og lære denne kollega noget”

En anden sagde:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne lære at fortælle, hvad jeg kan nå/magte – og hvad jeg ikke magter. Jeg følte mig så dum før – og nu har jeg med hjælp fundet ud af, at det nytter noget at sige det højt, når jeg ikke kan nå det hele, for så kan jeg af chefen få den nødvendige tid til de enkelte opgaver”

Din reptilhjerne er med dig uanset hvordan du vender og drejer det. Men du kan lære at forholde dig til den, og bruge den som en medspiller frem for noget ubehageligt der skal holdes nede. Det vil gøre dig i stand til at handle bevidst og klogt til fordel for dig selv dit arbejde og din familie. Læs mere om livsområdet arbejde her. Køb timer til træning her.

Kærligst Helene