Kompetent mentor

Kompetent mentor

Som din kompetente mentor kan jeg hjælpe dig med at fortolke den lovgivning, som hører til et svært område og samtidig støtte dig i en vanskelig periode.

En mentor var i gamle dage en person, der besad en specifik erfaring, og jeg kan hjælpe dig som erfarent menneske både indenfor psykisk og fysisk sygdom. Jeg har generaliseret angst, et ødelagt knæ samt nogle tarmsygdomme. Jeg har været igennem en hel proces med afklaring, valg af muligheder og ressourceforvaltning. Derudover har jeg omkring 100 mentorforløb i min erfaringsbase. Derfor anser jeg mig for at være kompetent indenfor området beskæftigelse. 

Formen er vejledning/rådgivning, og er et langt løsere forløb end traditionelle psykoterapeutiske forløb. Vi aftaler samtale datoer, samt hvordan forløbet gerne skulle være. Hvad din drøm er, samt hvad der realistisk kan lade sig gøre i den nye situation. Et kompetent mentor forløb kan vare 2-5 år, f.eks. gennem et længerevarende afklarings- eller sygdomsforløb. I sådan et forløb kan det være ok blot at mødes hver måned eller hver anden. Det afhænger helt af hvordan du har det undervejs.

Som din mentor arbejder både du og jeg tæt sammen. Derudover arbejder vi ammen med enten din arbejdsgiver eller jobcenter i en altid respektfuld tone.

Beskrivelse

En kompetent mentor har mange forskellige funktioner i en. Coach, erfaringsudveksler og visionslærer i et.

Som din mentor kan jeg støtte dig i en vanskelig tid. For eksempel mens du er sygemeldt via arbejdet. Hvis du som langtidssygemeldt via jobcentret har behov for støtte. Du er måske igang med et afklaringsforløb. Du kan være i færd med et ressourceforløb eller også aner du slet ikke hvad disse ord betyder. Men du er syg og overvejer om du skal eller kan gå ned i tid, og være sårbar for en stund. Mens virksomheden støtter op om opgaven internt, kan jeg støtte dig og din arbejdsplads i de beslutninger. Måske er det bare rarest at tale med en udefra. En som kender systemerne i jobcenter regi indefra og som kan vejlede dig på tværs af de enkelte afdelinger.

Det, som du og jeg ikke kan finde ud af selv, undersøger vi sammen for dig.

Er du fra et jobcenter, så ring på telefon 30482372 og hør om mine erfaringer, som spænder vidt. Fra anden aktør i blandt andet Markmann og Hartmanns gennem flere år. Som kompetent mentor hos Københavns Kommune med praktikanter i forløb via min egen virksomhed. Som mentor for praktikanter hos andre virksomheder og gennem private aftaler med mennesker, som blot har behov for støtte i en vanskelig tid. Erfaringen spænder fra psykisk sårbarhed over hjerneskade og smertetilstande, som ikke lader sig kurere.

Min mentoruddannelse har jeg taget hos Hartmanns Academy i 2017. Overskrifterne var og er: Transtheorerical model af styrke – via test, optimisme, selvmotivation, motivations interview, der kan munde ud i mange gode indsigter.

Uanset om der er tale om en ordinært job (hvor du er ansat med handicap) eller om du er en fleksjobber med handicap har din arbejdsgiver en forpligtelse til at medvirke til at tilpasse arbejdet, hvis du har behov for dette. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven. 

Husk at du kan altid ringe og få en snak med mig. Det er gratis de første 15 minutter. Læs også mere om arbejdslivet her. 

Kærligst Helene, din kompetente mentor