Hvem bestemmer hjemme hos jer?

Hvem bestemmer hjemme hos jer?

Mental sundhed er et nøglebegreb i min praksis

At være psykisk moden eller mentalt sund er en følelse af generel trivsel. Hvor du kan udfolde dine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og indgå i fællesskaber. Du kan læse mere om dette emne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Blandt andet kan du læse hvad der fremmer mental sundhed og hvad du kan få af hjælp.

Her kommer den korte liste fra hjemmesiden, som jeg tror vil inspirere dig og din partner til at arbejde videre med jeres mål i livet.

Individuelt kan du sætte nedenstående mål for at fremme din mentale sundhed:

En positiv selvopfattelse
Gode evner til at håndtere stress og udfordringer
Tro på egen formåen (”self-efficacy”)
En følelse af mening og sammenhæng i hverdagslivet
En følelse af socialt tilhørsforhold og evne til at etablere relationer
God fysisk sundhed
God nattesøvn

De sociale faktorer eller faktorer i nærmeste netværk og fællesskaber, som fremmer mental sundhed er:

Omsorgsfulde forældre og gode familiebånd
Tilhørsforhold til omgivelserne
Støttende sociale relationer
Deltagelse i positive fællesskaber
Social anseelse, fx i skoleklassen eller blandt venner
Positive erfaringer med uddannelse og arbejdsliv

De samfundsmæssige faktorer, der fremmer mental sundhed er:

Trygge omgivelser
Gode boligforhold
Økonomisk sikkerhed
Adgang til uddannelse
Et støttende og trygt uddannelses- og arbejdsmiljø
Mulighed for beskæftigelse
Adgang til sociale støttefunktioner

Ovenstående er overskrifter. Du og din partner kan nu sætte jer med listen og tænke over, hvordan det går for jer lige nu.

”kender du det…?

At din kæreste altid sætter dagsordenen i jeres forhold? Han eller hun tager initiativ til alt, hvad I skal fylde dagen med og kommer her hos mig uden at have lyst til at være her.

Narrjj, det sker ikke for mig, kun for de andre …”

Det allervigtigste for begge parter i et forhold er, at I hver især har jeres eget liv, jeres egne tanker, jeres egne behov, jeres egne mål. At I kan bruge tiden sammen, når I begge har lyst til at være sammen. Ikke for den andens skyld hele tiden. Men det er sundt og godt at gøre nogen glade – for eksempel ved nærvær og omsorg.

Hvorfor skal jeg vide hvem jeg selv er og hvad jeg vil

Mål skal til for at give livet værdi – mål skal til for at vi hver især kan finde vores egen retning, lidt ligesom et skib – når kursen er udstukket, sejler vi. Det kan give en vidunderlig ro at vide, at du har sat dine mål og selv har besluttet dig for retningen. Dermed bliver det også nemmere at sige ja og nej til din kæreste.

Hvis du mangler disse mål, er det altså ultra svært at være tilfreds. Både med en selv og i parforholdet. Derfor vil jeg anbefale dig at skrive ned, hvad skal der til for at mit liv fungerer. Skal jeg ud og løbe, skal jeg være to timer sammen med kæresten om dagen, skal jeg kigges dybt i øjnene eller skal vi gå ud sammen og opleve verden sammen.

Forestil jer, at i kan vælge frit, hvad skal der så til for at hverdagen er skøn, kærlig og varm?

Når du kender dine mål og din partner kender sine, kan I sammen gå ud i livet. I er ligeværdige voksne, som hver især bestemmer i eget liv. Spørgsmål som “skal jeg have børn nu eller om 5 år?” kan kun besvares af en, nemlig dig selv. Ikke mor og mormor, farmor og bedstefar. Ikke din partner.

Hvad du har lyst til i livet, kræver et kærligt blik indad. Jeg har udviklet 7 små opgaver, som du kan få ved at skrive til mig. De 7 opgaver vil give dig en forståelse af dig. Skriv til mig, at du gerne vil have 7 små opgaver til det kærlige blik indad.


Kærligst Helene