26 Dec 2015

Lifecoaching / Parcoaching / Parforhold

Et af mine par kom for at få en løsning på en fastlåst konflikt i familien…

Anne og Anders er gift – de har to små børn og forældre på begge sider. Anders har en mor, som har mødt en ny mand efter farens død – og det har indimellem været svært at forstå denne nye mand. Anders mor Ingrid har været alene i nogle år og møder så Uffe til bal. Hun er ved at være træt af alenetiden og trænger til selskab, eftersom Anders er godt ad vejen med Anne og de to skønne børnebørn.

Så hun har slået pjalterne sammen med Uffe, som tager Anders og hans lille familie til sig som sine egne ー og alle burde være glade.

Sådan er det bare ikke helt.

Der har været vanskeligheder – ofte er det Anne og Anders, som bøjer af for den ældre generation. Men et par gange har det været anerledes. Så har Anne fået nok af svigerfars evindelige udsagn og dumme ekstra bemærkninger.

Den sidste episode tvang Anne til at rejse sig fra en hyggelig middag hos svigermor og svigerfar – og gå.

De har ikke talt sammen i tre uger nu…

Sådan her forløb samtalen:

Der skete det, at de sad til bords til en skøn middag og i dagens anledning var der også cola på bordet.

Svigerfar Uffe skænker et glas cola til barnebarnet og Anne skynder sig at stille sit glas hen og siger “vil du skænke mig et glas også?”

Hvortil Uffe svarer; “nej – for jeg er ikke din tjener”

Anne rejser sig op. Siger til Anders: “jeg tager hjem nu..”

Hvorefter hun skynder sig hjem – indeni ulmer vreden og skuffelsen – men ad hensyn til børnene siger hun ikke mere i situationen.

Nu er situationen helt fastlåst og de kommer til mig for at drøfte denne episode og få sparring udefra.

For de har et mål:

De ønsker sig et varmt og nært forhold til deres familie – og taler om at det er svært når Uffe opfører sig sådan ー de skal gå på listefødder hele tiden og har ikke længere den nære kontakt med Ingrid, som de havde før. Nu virker alt mærkeligt. De ønsker sig et forhold, hvor Ingrid og Uffe kigger forbi til en kop aftenkaffe helt spontant – at de kan være sammen uden koleriske anfald og uden mærkelige udtalelser.

Præcist formuleret er målet: “At kunne have en middag uden ballade og kiksede udtalelser.”

Først og fremmest kan vi i mit “rum” arbejde med parrets situation og det, de kan gøre.

Anne har allerede vist hendes sunde evne til at passe på sig selv – og det er ren biologi at gå fra noget ubehageligt. Men også lidt irriterende for hende, fordi hun jo mister den hyggelige aften med familien.

Den undervisning giver jeg – det er ren biologi at gå fra noget ubehageligt – og det er ganske sundt at passe på sig selv.

Jeg underviser dem ligeledes i, hvorledes de kan tænke situationen anerledes fremover – hvordan Anne med tiden kan undlade at reagere med sine følelser og i stedet reagere med accept (det kræver voldsom megen træning).

De har et valg – i situationen rejste Anne sig og gik.

Når Anne har lært at være mere med sine egne følelser, vil hun kunne vælge andre metoder, for eksempel blot at tænke – ok så hælder jeg da selv op (og altså ikke ende i et drama, som i dette tilfælde handler om, at Anne føler sig så forurettet over, at hun skulle tænke sådan om Uffe at “han er min tjener” – for det gør hun ikke).

Anne kan altså lære at føle følelserne og reagere voksent på dem: Med accept af forskelligheder.

Det er helt Uffe’s egen holdning, som skinner igennem den udtalelse. Og den kan Anne ikke ændre.

Hun kan ændre sin egen måde at tænke på og ændre sin egen måde at handle på.

Fordi hun ønsker et dejligt varmt forhold til Ingrid, Anders’ mor og stedfar Uffe.

Efterfølgende beslutter Anne sig for at skrive en SMS til Uffe og han modtager den godt.

De får talt om forskellighederne og aftaler at det er ok, at han ikke har lyst til at hælde cola op, han skal blot undlade at sige resten.

Hvis hun havde spurgt mig inden afsendelse, ville jeg have rådet hende til ikke at sende den, men bruge den som arbejdsredskab i min praksis – alene sammen med mig. For at få luft. I dag er det alt for almindeligt at skulle dele alt og fortælle alt, at skulle afsløre alt og tage diskussionen i plenum.

Jeg mener det skader vores relationer mere end det gavner. Vi har netop fået vores veludviklede hjerne for at kunne tænke. For at kunne reagere anerledes end et dyr på savannen, for at kunne reagere i forhold til de mål og ønsker, vi har.

Og dermed kan vi beslutte os for kun at bruge det fælles familierum som et kærligt sted hvor vi blot er sammen og nyder hinandens selskab. Hvor stemningen er gennemsyret af accept og forståelse – af lyst til at lære hele livet og af nysgerrighed fremfor stilstand.

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. 15 minutter i min klinik eller på telefon er hvad du har mulighed for at modtage. Skriv, ring, send en ven – gør det nu!