Julen er hjerternes (altså familens) fest, ikke?
Familien – den varme nære familie
Vi vil alle så gerne have en familie. En der holder en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. Hvor familien pynter juletræ sammen. Hvor vi smiler og er glade. Forventningerne er mange. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.
Lyder det som din drøm?
Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.
Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser. Vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.
Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste. De var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de blandt andet lyttede til andre i samme situation. De fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder. På samme måde som du kan kigge på tilfredshed ved at skrive livshjulet og vurdere tilfredshed.
Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos dem. De findes hos os alle, når blot vi tør drømme.
Du kan også skrive den allerførste vision. Den for din familie. Den ypperste drøm, du har.
For eksempel kan visionen se således ud:
Min familie er mit fundament, min støtte og de er der, når jeg har brug for dem til praktiske, økonomiske og blot hyggelige timer.
Vi tilbringer tid sammen og jeg tænker om dem, at de er værdifulde sparringspartnere i mit voksne liv. De har en historie at fortælle mig, og vi nyder samvær ofte. Jeg vil altid forsøge at bruge tid sammen med ældre generationer, for at lære mest muligt om den historie, som de kan fortælle, og for at lære at være menneske.
Og du kan skrive din her.
Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærtstående, som du mangler i dit liv. Som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.
Familien kan også være der, hvor du øver dig for alvor i livets genvordigheder og moralske forpligtelser.
Lidt at tænke over
Det sker ofte, at familier begynder at flytte sig – ikke i takt, oftest heller ikke samtidig. Men når en begynder at røre ved gamle historier, fortælle om sig selv på en anden måde, tage skridtet til at sige “jeg kan og vil selv” eller “jeg har ikke tid idag”, så rykker alt sig. Det kan være svært ikke at forsøge at fastholde sine nærmeste i en gammel kurs. Det er altid det nemmeste at blive på kursen. Det er dog ikke altid det beste. Nogle gange skal du som den nærmeste sige ting højt. Også selvom det gør ondt.
Julen kan være udviklingens fest!
Med kærlighed, Helene