14 nov 2018

Familie

Hvis du kunne vælge frit, hvordan skulle dine familie relationer så være?
Nu, om fem år, Hvad gjorde I, når I var sammen? Hvor lang tid var I sammen hver uge, hver måned, en gang årligt, aldrig?
 
Hvis du ikke begrænser dig, hvad vil du så gerne føle i samspil med din familie?
 
Bemærk, at dette livsområde omhandler relationerne, som er lidt længere væk end dit parforhold og dine børn, hvis du har nogle.
 
Livsområdet beskæftiger sig blandt andet med mor og far, brødre og søstre, fastre og tanter, onkler og niecer, mostre, mormor og morfar, farmor og farfar, bonus familie, erstatningsfamilie, alle andre mulige konstellationer, du kan komme i tanke om. Spørg også dig selv, hvad er livskvalitet for dig i dette område? Hvis du havde en million, hvordan ville du så leve sammen med familien?
 
Hvis dine bedste venner eller din partner skulle beskrive dig i dette område, hvordan ville de så omtale dig?
 
En af mine praksis historier får du her – ligesom du får livsplanen, som min klient skrev og implementerede i sit liv. Bemærk, at alt er skrevet udfra eget liv og egne ønsker. Det betyder, at klienten ikke ringede og spurgte sin bror, om han også var interesseret i opringningen, hun ringede blot – talte med ham og nød de samtaler, som var. Uden forudgående forventninger eller fordomme. Hele dejlige rene samtaler.
 
Min klient havde det svært med sin bror. De talte aldrig sammen med mindre der var en fødselsdag eller andet. Så det blev til to gange om året. Klienten ville gerne have en tæt relation til sin bror, og derfor skrev hun denne vision:
 
Jeg føler mig i live, åben og nysgerrig på livet – inspireret af de ældre. Jeg er glad sammen med min familie og vi deler livshistorie, oplevelser og glæde.
 
Jeg forstår mig selv bedre og bedre år for år, hvilket gør at jeg føler accept. Både af mig selv og af familien.
 
Vi deler oplevelser sammen og tager på ture i indland og udland. Jeg har et autentisk og tæt forhold til min familie. Jeg ønsker viden om min slægt – både på min mors side og min fars side.
Jeg har et fællesskab med familien, hvor vi deler tanker, følelser og historie.
 
Jeg genopbygger tillid til min bror og imellem os. Jeg inviterer ham oftere og vi hjælper hinanden.
 
Klienten startede med følgende delmål:
 
Jeg inviterer min bror til middag ind imellem (fast 4 gange årligt) og siger pyt, når det ikke kan lade sig gøre.
 
Jeg ringer til min bror hver anden uge – på telefon – med fokus på at høre hvordan han har det, og derefter med fokus på at fortælle lidt om mine egne tanker og følelser.
 
Jeg forsker i min slægt på den måde at jeg beder X lave et diagram over familien.
 
Jeg øver mig i at tænke positive tanker om min bror, som ikke kunne gøre for, at vores relation forsvant.
 
Når du derefter har skrevet din plan og tænkt tankerne om det dejlige fællesskab, du gerne vil opbygge med familien og med andre nære slægtninge, så er der ikke så langt til handling. Og dog….
 
For de fleste af os stopper nemlig her – lige her. Fordi det er for svært for os at handle. Vi drømmer mange drømme, laver
mange aftaler med os selv, som aldrig bliver til noget. Men hvornår går vi igang med at udføre dem?
 
Det sker først, den dag, hvor du indskriver aftalerne i din kalender og dermed beslutter dig for at gå efter din kalender. D
 
Det sker, når du ikke længere vurderer om du har overskud til at ringe, om du mener at den anden har tid o.s.v. Det sker, når du gør!
 
Rigtig god arbejdslyst.
Helene

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon Skriv, ring, send en ven – gør det nu!

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.