20 apr 2020

Bevidsthed / Følelser / Krop/psyk / Parcoaching

Samtaler om svære emner og forskellige holdninger

Svære samtaler i hverdagen – hvordan går det med dem hjemme hos jer? Udelader i at tale sammen? hvordan går det med de svære samtaler på jobbet? Undgår du at tale med chefen, hvis du ikke kan klare flere opgaver? At tale sammen om de svære emner kan og er ofte en udfordring, som mennesker i min praksis kommer med. Det er en udfordring at tale om svære emner og dele de forskellige holdninger – uden at føle sig forkert. Det er ligegyldigt om det er indenfor parforhold, på arbejdspladsen eller mellem venner. Det er svært.

Den svære samtale

I fredags var jeg på job – en akut tandlægetur og derefter en akut tur på Rigshospitalet med en mentee. Det gode ved den tur var, at vi så hospitalets effektivitet, vi så tandlægens effektivitet og min mentee blev beroliget. Jeg kunne i den grad godt lide behandlingen. Både hos tandlæge og hos sygehusets personale. Fra indgang, til reception, gennem hallen og op på afdelingen. De gør et stort og nødvendigt arbejde – pædagogisk udført og med stor indlevelse. Tak for jer.

På vejen hjem måtte jeg tage en svær samtale med min mand. Svær fordi han har kroniske sygdomme, som betyder, at han passer ekstra på ikke at blive syg, da Corona vil være meget svær for ham at komme igennem. Svær fordi jeg var dilemmafyldt (den gamle urhjerne vil helst bare snyde her, da følelserne er ubehagelige). Svær fordi jeg skal kunne stole på min mands ærlighed (hvilket jeg heldigvis kan).

Spørgsmålet

Så jeg ringer hjem og fortæller, at jeg har været forbi hospitalet og tandlægen, at jeg har båret maske hele to gange på samme dag, og sprittet, vasket, båret handsker og været i nærheden af potentielt syge. Sådan bare lige…

Samtalen lyder nogenlunde sådan: “hej skat, jeg har været både hos … og på…”vil du have at jeg tager til isolationslejlighed eller kommer hjem?”

Dilemmaet i mig

Bekymringstanker kan stå i kø indeni os, og de mest almindelige hos mig kender du måske også. De kommer nemlig her.

Kan jeg så stole på svaret, han giver mig?

Kan jeg stole på min egen evne til at passe på mig selv og min mand samt alle andre?

Er mit arbejde det værd?

Jeg får jo ikke faretillæg for dennne tur….. så skal jeg gøre det, risikere at blive smittet og smitte andre?

Jeg kan svare ja til alle fire spørgsmål.  

Min mands svar var tøvende for en stund. I den stund er der stille i mig, men sådan har det ikke altid været. Tidligere i mit liv ville jeg have talt r—- ud af bukserne for at undgå stilheden. Men jeg øver mig i at være stille (fordi det gør så godt, også i samtaler). Jeg bliver bedre og bedre til det.

Jeg ville have talt og talt, fordi det var bedre end at mærke frygten for de dårlige følelser i mig. De “dårlige” følelser af ikke at være god nok, ikke at være “en rigtig” hustru, ikke at være hensynsfuld nok… listen er meget længere, men du forstår sikkert hvor jeg vil hen. Det var bedre end at acceptere mig selv som den jeg er. Jeg talte for at undgå at føle mig dum. 

Hvad han svarede?

At han sku ikke rigtigt vidste det… at han synes det var svært… for han handler jo også i løbet af ugen og kan selv påføre sig sygdomme… Men selvfølgelig skulle jeg komme hjem. For vi to holder sammen, i tykt og tyndt.

 

Tag en dejlig dag,

knus fra Helene

09 sep 2019

Familie / Øvelse / Parcoaching / Parforhold

Parforholdet i krisetider

Knaser kommunikationen i dit parforhold?

Hvordan lever vi sammen, når hverdagen rammer os? Når sygdommen tager over? Når vi ikke længere kan det samme – har den samme energi som tidligere, når sygdommen har været længerevarende? Er parforholdet i krisetider besværet af personlige angreb, svære stunder, manglende nærhed, manglende lyst, stress eller andet? Er parforholdet i krise?

Det er helt normalt. Du får nedenfor nogle af mine tanker om det. Fordi jeg har nogle klient- og private erfaringer, som gør mig i stand til at nyde den samhørighed, mit ægteskab og mit samliv giver mig i dag. En voksen relation, som præges af nærhed, omtanke, kærlighed og forbundethed.

Det vigtigste for mig i livet er, at have livsvidner. Det er en partner i den grad. Et vidne på godt og ondt, på op og ned – på kærlighed og meget lidt kærlighed. Det er en prioritet i livsplanlægningen. For mig og for mange andre. Uanset om vi lever alene eller sammen, har vi prioriteter. Måske er samhørighed og kærlighed din prioritet?  Måske vil du gerne ud af en krise i parforholdet?

Det betyder ikke så meget, hvordan vi har det, hvis vi blot er os selv og lever alene, men i parforholdet kan de aftaler, vi har indgået, blive vendt på hovedet op til flere gange i livet. Min erfaring er, at vi må tale om os og det vi vil – for ikke at miste os selv og for at blive klogere som mennesker. Og vi må holde fast i aftaler. Vi må lære at tale og vi må lære at mærke os selv.

Det nemmeste i verden er at sige farvel og tak, når man som jeg har prøvet det nogle gange. Og så igen, det er overhovedet ikke nemt. Det er overhovedet ikke nemt. Krise i parforholdet har det med at følge med.

Mister du også dig selv ind imellem?

Jeg har oplevet at miste mig selv i den proces i en meget svær relation. Jeg så det ikke selv, men havde en meget god veninde, som hjalp mig. Med at holde mig selv ovenpå og komme ud af den svære relation. Jeg har mistet mine prioriteter tidligt i mit voksne liv, fordi jeg levede i en relation, som var grænseoverskridende og nedgørende. Men jeg så det ikke. Jeg var ikke klogere dengang. Og alle omkring mig – på nær en nabo – spillede med.  Dengang var samhørighed ikke en prioritet, vi havde interne skænderier og var ikke gode til at lytte til hinanden. Vi var heller ikke gode til at tale sammen. Der foregik en magtkamp imellem os.

Selve formålet med at værne om sit parforhold set med mine øjne er, at vi over tid har livsvidner, som også kan lære os noget. Livsvidner, som giver os gaver i form af samhørighed, kærlighed (nogle gange ubetinget og uselvisk), lykke og lyst. Disse følelser er en gang blandede bolsjer, men ikke desto mindre ret stærke for os som menneskelig art. Vi må selvfølgelig hver især føle, at samhørighed er vigtig for os, hvis dette partnerskab skal lykkes. Uden den – intet parforhold.

Hvis vi ikke taler sammen, så …

Kunsten er at blive ved med at tale sammen. Fortælle om det indre kaos, som kan opstå, når vi for eksempel oplever, at hverdagens energi ikke længere er som tidligere. Fortælle vores partner, at de aftaler, som vi havde, ikke på nuværende tidspunkt kan overholdes.

Hvorfor, tænker du måske?

Jo, det er vigtigt, at min partner ved, at jeg ikke længere eller lige nu kan holde de aftaler om intimitet, som jeg ellers har lavet med ham, fordi smerter gør det vanskeligt for mig at holde mig vågen. Det er vigtigt at jeg ved, at min mand har brug for mere søvn i en periode, fordi han mærker sine sygdomme spænde kraftigt ben for hans evne til at være vågen. Men jeg har som nævnt også lært tidligt, at mine behov ikke var vigtige og derfor er det ekstra sårbart for mig idag, hvis aftaler ikke holdes. Måske har du noget andet med i din erfaringskasse. Du er en af dem, for hvem livet blot har været en lang rejse af gode oplevelser. Pludselig en dag begynder din partner at tale om andre emner, end dem, I plejer at tale om, og du forstår det ikke. Det skaber en utryghed imellem jer, som betyder at trygheden forsvinder.

På den måde kan aftalerne ændres for en tid. På den måde er vi nærværende i vores samliv og vi “ser” både os selv og hinanden.

Dermed bliver parforholdet ikke en tro kopi af det levede liv og det jeg/min ægtemand har set og oplevet tidligere. Det bliver et parforhold – et levende parforhold med voksne samtaler, med aftaler, som kan ændres fordi vi tør. Med samhørighed og lykke. Med lyst og livsvidner.

Vil du høre mit oplæg om parforhold, så kig med her.

Pas på dig,
kærligst Helene

31 jul 2019

Familie / Parcoaching / Parforhold

Parforholdet i sommerferien
Du har alle tiders mulighed for at bruge lidt tid i sommerferien på at tænke lidt over dit parforhold. 
 
Tiden i sommerhuset eller ved stranden, i indland eller udland, giver ofte den fornødne tid til at komme helt ned i gear og mærke dig selv, mærke lysterne stige, og værdsætte det vidunderlige partnerskab, som du har med din partner.
 
Måske sidder/ligger du og tænker over, hvordan dit parforhold skal være i fremtiden, måske kunne du godt tænke dig lidt flere af de dybe samtaler med kæresten, fordi I med en travl dagligdag er gledet lidt væk fra hinanden, uden dog på nogen måde at være i krise. Det er her, du kan gøre noget. Der hvor kærligheden stadig er der, og I måske bare har brug for lidt inspiration til at komme tættere på hinanden igen.
 
Jeg arbejder med par i min praksis hver uge, som ønsker at tale sammen og “mærke” hinanden. Par, som har glemt at bruge den time hver uge i en travl hverdag med job, børn og forpligtelser samt mobiler, der hele tiden skal besvares og prioriteres. Fælles for dem er, at tiden hos mig giver mulighed for fordybelse i hinandens univers af følelser og drømme, hvorefter det bliver så meget dejligere at være sammen. Fordi nærheden kommer af at tale sammen.
 
Oftest lever vi helt ubevidst et parforhold, sådan som vi tror/har set det skal være. Rammerne er mere eller mindre fastlagte af vores historie og det liv, vi har levet. Derfor bliver det en tro kopi af tidligere livserfaringer, men ikke noget, vi aktivt har taget stilling til.
 
For eksempel har jeg haft et par, som har kendt hinanden i 25 år. De er gode venner, bevares, men elektronik havde overtaget deres ellers så hyggelige samtaler. Så nu sad de i hver sin stol med en iPad eller en telefon eller et tv. Og tiden gik… Ikke så tilfredsstillende, synes de. Derfor kommer de nu hos mig – for at åbne op for det spændende univers af følelser og tanker, som lever i os alle, og som kan udvikles hele livet. Behøver jeg at sige, at de smiler bredere og er varmere i kontakten nu?
 
Jeg inviterer mine klienter til at arbejde med deres egne drømme, hver for sig, hvorefter vi gennemgår drømmene sammen i min praksis. 
 
Du kan få lidt af min arbejdstid – ganske billigt – fordi jeg har lavet tre videoer i samarbejde med Lovecast. De vil hjælpe dig og din partner med at få jeres drømme talt igennem og de vil give jer nærhed og fællesskab samt masser af grin og masser af nyttig viden om hinanden.
 
 
 
05 jul 2017

Lifecoaching / Øvelse / Parcoaching / Parforhold

Parforhold og sommerferie

Saltvandsindsprøjtning til glade par i sommerferien!

Er du i et parforhold med en, som du har været sammen med i mange år og vil du gerne have en saltvandsindsprøjtning?

Jeg har haft mere end 50 par i terapi med forskellige dagsordener. Nogle af dem har haft brug for en saltvandsindsprøjtning og har fået det ved mine direkte og særlige biopsykologiske tilgang til parforholdet, som kort fortalt handler om at vi hver især kommer med vores biopsykologiske erfaringer. Disse erfaringer stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, vi forholder os til vores partner, som vi har lært.

For eksempel havde jeg et par i sidste uge:

Hustruen ringede og fortalte mig, at de havde levet sammen i 41 år og nu trængte til at finde hinanden. Derfor aftalte vi (som altid) at hendes mand kunne ringe, hvis han havde spørgsmål til mig som parterapeut, og en mødedato, hvor jeg så ville skitsere rammerne for den 1 1/2 times samtale, som de havde bestilt.

Da de ankom, fortalte manden først om, hvordan han så sit parforhold i dag og hvad han savnede – for eksempel mere tid sammen med sin kone.

Og hun fortalte om sine ønsker, at de sammen var nysgerrige på hinanden og oplevede noget sammen – i stedet for at sidde med hver sin skærm.

De fik lavet en aftale og skal nu igang med at træne. De fik lyttet til hinanden i lyset af mig som tredje person, uden følelser af svigt og skyld involveret. Og det er en stor lettelse for samtlige af de par, som jeg har talt med.

Gratis inspiration til dit parforhold:

Bevidstheden kommer ved at huske dig selv på hver dag, hvad aftalen var – det gøres lettest i vores digitale tidsalder ved at skrive en kalenderpost og gentage denne hver dag, men også et gammeldags kryds på hånden kan bruges. Det vigtigste er at huske aftalen – som i dette tilfælde blev, at parret en gang om ugen skulle sætte sig sammen og aftale næste uges oplevelse.

Du kan gøre det samme – når du laver aftaler med din partner – så skriv det ind i kalenderen og gør de aftaler ligeså vigtige som alle andre aftaler i dit liv.

Ligeledes skal du med dig selv beslutte dig for, at du altid overholder disse aftaler. Uanset om der kommer noget andet i fjernsynet som du hellere ville se.

Eller om fodbolden trækker i haven. Eller om regnen kommer lige om lidt. Og så videre….

God fornøjelse og god sommer

Helene

20 jul 2016

Børn / Lifecoaching / Parcoaching / Parforhold

Par med voksne børn – hvordan taler vi om drømme og ønsker

Hvordan taler vi om drømme og ønsker?

Får i talt om drømme og ønsker? Kan det være svært ikke at handle på dem med det samme? Bliver det til en problemfyldt samtale, fordi den ene hører den anden som krævende eller besværlig eller egoistisk eller noget helt andet?

Så læs videre – her vil jeg give jer en opskrift på hvordan I skaber de perfekte rammer til en samtale om drømme og ønsker. Husk på, at Rom ikke blev bygget på en dag – at det tager tid at lære nyt. Så hvis I oplever det svært, så giv en lille udfordring dagligt, dog ikke større end at I i første omgang kan kapere den.

Husk også på, at drømme og ønsker ikke nødvendigvis bliver dine, blot fordi din mand har en masse drømme på jeres vegne – eller omvendt. Min opskrift er simpelhen bygget på lyst, jeres begges lyst til hinanden og de ønsker og drømme, som I begge synes om.

Opskriften lyder sådan:

start med at skrive egne drømme ned (og en anden dag skriver du ønsker ned)
vælg en drøm som du vil fortælle din partner om og gør dette – altså aftal at du fortæller om din drøm og din partner blot lytter. Ingen opklarende spørgsmål elller gode råd, han eller hun lytter blot til din drøm
tal derefter om hvorvidt drømmen kan realiseres, om den er til gavn for jer begge eller kun for en af jer.
nu er det din partners tur til at fortælle om sin drøm, igen ingen opklarende spørgsmål eller gode råd, du lytter blot til hans eller hendes drøm
derefter taler I igen om hvorvidt drømmen kan realiseres, om den er til gavn for jer begge eller kun for en af jer.

Nu er det sådan, at de drømme, som I kan være fælles om blot kan realiseres – og de andre drømme kan enten forblive drømme eller blive til virkelighed for jer selv hver især.

Husk på at det altid er sådan, at aftaler mellem jer skal give mening for jer begge.

Hvis i oplever det svært at tale om drømme og ønsker, hvis I oplever at I kommer til at skændes eller diskutere den enkeltes ret til at få sin drøm opfyldt eller noget andet.. så book mig som sparringspartner på jeres opgave. Jeg kan inspirere jer til mere nærværende samtaler. Klik Her eller kontakt mig Her

20 jul 2016

Børn / Lifecoaching / Parcoaching / Parforhold

Par med voksne børn – har du lyst til nærhed tilbage i parforholdet?

Dette blogindlæg er til dig, som er den ene part i et forhold. Du har opdaget, at du tænker på hvor meget du savner nærhed, at gøre noget sammen, at du savner sex eller initiativ. Måske glædede du dig til alle de mange dejlige aktiviteter og timer, du og din partner kunne have sammen, når børnene var fløjet fra reden. Men du er i vildrede og aner ikke, hvordan du skal bede om det, du savner.

Så er du havnet det rette sted.

Jeg vil dele mine erfaringer med dig om det at ændre adfærd selv og dermed skabe det liv, som jeg har brug for – selvfølgelig med respekt for min livspartner.

Jeg har igennem livet haft en livsdrøm om at være i et dejligt nærende parforhold med kærlighed, sex, nærhed, varme og samhørighed. Desværre måtte jeg bryde ud af mit første ægteskab – da vi ikke kunne blive enige om aftaler på nogle områder. Vi havde en kamp om penge, aftaler, dagligdag og mad og opdragelse.. kort sagt var vi ikke enige om ret meget. Heller ikke at få hjælp til det. Og det fundament duer ikke – måtte vi sande efter 12 års ægteskab.

Derefter gik en lang periode med at finde mig selv – finde ind til kernen af den kvinde, som jeg gerne ville være – altimens jeg havde partnere, som lærte mig en masse. Den vigtigste lektie er at min egen adfærd skaber livet – det jeg gør, det jeg siger og den jeg er, betyder bare så meget for hvordan jeg har det i mit parforhold, som bliver nødt til at indeholde kommunikation, aftaler og lyst til hinanden – i en skøn mixet blanding.

Jeg tænker, at de få, det lykkedes for – er heldige, dygtige eller har haft nogle gode læremestre gennem livet. Dem som lever sammen på 20., 30., eller 40. år. Resten af os må bruge lidt tid på at lære nye vaner og tanker.

Du kan selv påvirke dit forhold ved at gøre noget andet end det, du plejer. Hvis det er svært for dig at bede om hjælp eller et kram, kan du øve dig. Hvis du savner at rejse, kan du aftale med din mand, at I bruger en dag på at planlægge jeres næste rejse sammen eller hvis du savner tid sammen med din mand, kan du aftale dette. Med respekt – selvfølgelig – for at din mand er et andet sted og ikke har tid eller lyst. Friheden til at kunne spørge om det, du har brug for, er noget der kan trænes hele livet.

Bliver tiden brugt på fjernsyn, ekstra arbejde, løbetræning eller erstatter du tiden med computeren i stedet for at fylde dit liv med fælles aktiviteter og nærhed? Måske vil du bruge lidt tid på at få sparring til at genfinde glæden over tiden i tosomhed? Måske du vil nyde at sætte spotlys på din egen rolle i parforholdet.

Ring til mig, hvis du har lyst til at gøre noget mere for dit parforhold – eller book en tid her.

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.