15 Jan 2018

Arbejde / Arbejdsstress / Bevidsthed / Krop/psyk / Ledelsecoaching / Lifecoaching / Medarbejder coaching

At blive syg og ikke kunne arbejde med det samme længere

Er du blevet syg og kan ikke længere se dig selv i samme branche og med samme erhverv, så har du sikkert oplevet at tænke på, hvad du så skal bruge din tid på, hvad du egentligt evner, og måske tænker du, så er det bedste nok en pension, for så slipper jeg for at have jobcenteret på nakken. De stresser mig, de er deciderede onde og de vil kun presse mig ud i noget, jeg ikke kan. Hverdag læser jeg historier om hvordan de jæger folk og det vil jeg ikke udsættes for.

En af de mennesker, jeg har arbejdet sammen med i mentor/mentee forløb havde været langvarigt syg og skulle nu efter genoptræning til at finde ud af, hvad hun skulle arbejde med fremover. Vi aftalte et forløb, hvor primært fokus var at skrive ansøgninger med tekst, som var langt mere sælgende og et cv, som afspejlede det, hun gerne ville fremover, mere end hendes lange erfaring. Grunden til det ændrede fokus var, at min erfaring siger, at det allervigtigste arbejde med at åbne op og lære nyt er, at tage fat i, hvad vi kan i dag. Jeg bruger styrketesten til dette arbejde, for den giver nogle gode sætninger til at holde fast i det, vi rent faktisk kan. Og fjerner fokus fra det, vi ikke kan.

Det allervigtigste arbejde er at kigge på alle de kompetencer, som du har også i det frivillige liv – helt bredt – og uden fordomme. Og det næste er at acceptere at du ikke kan det samme mere, hverken fysisk eller psykisk. Dit fokus bør være på livskvalitet fremfor regler og rammer – for det hjælper dig med at finde det nye job.

Øvelse:

Skriv dine tanker ned lige nu …
Vurder om de støtter dig fremad mod nye udfordringer og en livsglæde i hverdagen.
Hvis de ikke støtter dig, så skriv nye tanker ned.
Vælg hver dag at kigge på disse nye tanker.

Hvis du har brug for støtte – inspiration til jobsøgning efter sygdom eller stress, så ring gerne.

01 Dec 2017

Arbejde / Arbejdsstress / Bevidsthed / Krop/psyk / Lifecoaching / Medarbejder coaching

At blive syg og give slip på drømmen om at leve i luksus

Kender du til at være blevet syg, og ikke længere kunne opretholde den samme levestandard? Kender du til, at din månedlige ydelse skal sættes ned og den panik, der breder sig i dig?

Jeg ved, at det sværeste for os at give slip på, er vaner og ting.

Hvorfor er det egentligt sådan?

Såmænd fordi vi er født til altid at ville have det bedste og være de stærkeste (det er ren biologi). Når vi bliver syge, forventer vi at holde fast i samme levestandard, og derfor holder vi krampagtigt fast i at skynde os at blive raske, så vi kan komme tilbage til det arbejde, som giver os den løn, som vores tidligere liv har gjort muligt.

Vi ved ikke, hvad der sker, hvis indtjeningen falder drastisk og derfor forsøger vi at kæmpe os igennem smerter, ubehag og stress over ikke at slå til – for enten ikke at skuffe os selv eller andre.

Er det mon egentligt det allervigtigste i vores moderne verden?
Det som bibringer værdi og livslyst?

Jeg tror det ikke – her får du en flig af mine eftertænksomheder i forbindelse med sygdom (i forskellige perioder af mit liv):

Jeg har ejet mit eget hus, da børnene boede hjemme. Det var vidunderligt at have have og være uafhængig af andres mening om, hvornår der skulle vedligeholdes fliser i køkken og være selvbestemmende i forhold til at skifte badeværelset ud til det, som jeg elskede. Men det var også hårdt arbejde at tjene penge hver måned. Og selvom huset steg, var jeg utilfreds. For jeg havde ikke tid – hverken til børnene eller mig selv. Jeg havde alt for travlt på arbejdet, havde for travlt derhjemme, som enlig mor med to børn forsøgte jeg nemlig at klare det hele – så godt jeg kunne. Det endte med en omgang stress. Endnu en. Den tredje gang.

Denne tredje gang havde jeg dog lært, at jeg var nødt til at kommunikere mere klart end tidligere. Jeg skulle gå tilbage til min chef, selvom jeg følte mig som en kryster og en svækling. Jeg skulle lave aftaler med ham om at trappe alle opgaver ned. Og så kunne han give mig en opgave ad gangen. Det var hvad jeg kunne rumme. Og der – i den periode begyndte nye tanker at spirre i mig. For hvem siger, at jeg behøver være stresset resten af livet. Hvem siger at jeg behøver at tjene så mange penge. Hvem siger at jeg skal bo i eget hus? Kan vi flytte?

Jeg opdagede, at jeg faktisk var så træt af at knokle på arbejdet, være en god og nærværende mor samtidig med at jeg skulle passe hus og have selv. Og jeg hang fast i et ikke bevidst selvvalgt hamsterhjul.

Derfor solgte jeg alt, hvad jeg havde. Og vi flyttede til byen i en billig lejlighed til 4000 om måneden, som jeg delte med min kæreste. Og der kom min frihed. Jeg elsker at bo i byen, elsker at jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil i biffen, og om jeg skal male væggene. Mængden af vedligeholdelse passer til mig. Og idag uddelegerer jeg mere end nogensinde før. Fordi jeg hellere vil have råd til at leve.

Øvelse:

Sæt dig ned i et roligt hjørne og skriv din vision for det arbejdsliv, du ønsker fremover.
En vision, som består af det, som du bliver glad af at tænke på. Et arbejdsliv med livskvalitet. Et arbejde hvor du får passende mængder af opgaver og kan være åben omkring det, du er bedst til og det du ikke er bedst til.
Derefter skriver du listen over konsekvenser.

Kig på begge lister og beslut dig for, hvad din forandring skal være, for at du kan leve et dejligt liv med de udfordringer, som du har rent kropsligt – og lav de fornødne aftaler med familien om fremtiden. God fornøjelse med at fokusere på livskvalitet.

28 Aug 2017

Arbejde / Arbejdsstress / Lifecoaching / Medarbejder coaching

At blive syg og samtidig fastholde arbejdet

Er du blevet syg og kan se frem til en lang afslapning/genoptræningsperiode?

Så læs gerne med her, hvor jeg fortæller lidt om de begrænsende og negative tanker, som jeg havde og som spændte ben for det arbejdsliv, jeg gerne ville have. Læs med og få gode ideer til, hvordan du kan blive ved med at være en ressource for arbejdsgiver.

Jeg blev syg af flere omgange – jeg nævner blot to her.

Den første omgang var. da min far døde og jeg havde en periode efterfølgende, hvor jeg sad og græd når jeg havde sendt mand og børn afsted om morgenen og indtil de kom hjem. I den periode var jeg sygemeldt og havde svært ved at acceptere med mig selv, at det var nødvendigt. Jeg følte ikke, at jeg ydede optimalt, jeg følte mig ubrugelig og dum og uprofessionel. Min arbejdsgiver, Novo Nordisk Engineering, var heldigvis rigtig gode til at håndtere den slags, så min chef og jeg lavede aftaler om, hvor meget jeg kunne og behøvede at arbejde. Fra at arbejde 100% fokuseret hver dag, kunne jeg maksimalt arbejde 40% hver dag, både i antal timer og i arbejdsydeevne. Det betød, at jeg slet ikke var så hurtig, som jeg plejede at være, det betød at nogle af mine kolleger blev ekstra pressede, for de havde samme forventninger til, at jeg ydede optimalt, som før min far blev syg og døde.

“Jeg følte mig virkelig som en kryster og en ikkesamarbejdsvillig kollega…”

Jeg følte mig virkelig som en kryster og en ikke-samarbejdsvillig kollega, og det medførte konflikter, som vores chef løste meget professionelt ved at kalde os ind og lave aftaler med os. Jeg fortsatte med det lave niveau indtil alle mine følelser var helt på plads og det var en stor trøst for mig, at jeg havde chefens opbakning. Hvis du kigger efter i de følelser, som jeg beskriver, er fællesnævneren, at jeg slår mig selv i hovedet med de gamle tillærte tanker. At jeg er ubrugelig og dum, uprofessionel og kryster, usamarbejdsvillig. Det var svært for mig også at acceptere at føle sådan, så jeg brugte forsvarsmekanismer til at håndtere min hverdag. For eksempel ved at diskutere med min kollega om opgaverne og løsningen og intensiteten, ved at sladre meget, og ved at flygte fra disse ubehagelige følelser om aftenen ved at sove meget mere end jeg havde brug for.

Næste omgang var da jeg faldt på cyklen

Denne gang var jeg blevet selvstændig og havde en periode, hvor jeg skulle supplere min indtægt med en timeansættelse hos en institution. På vej til jobsamtalen faldt jeg på cyklen og kom meget galt afsted. Mit knæ var simpelthen blevet ødelagt og det tog næsten 1,5 år og to kikkertoperationer, før jeg kunne få gavn af genoptræning og før jeg kunne starte med at arbejde igen. Jeg var så ked af det i den periode. Jeg vidste ikke noget om, hvordan jeg skulle være tålmodig og efter første operation gik jeg bare derud af, så meget at mit knæ hævede konstant. Lægen og min kæreste forsøgte tålmodigt at lære mig, at når knæet hævede, så var det fordi jeg havde overbelastet det. Men min utålmodighed og frygt for aldrig at blive helt rask igen havde stort tag i mig og derfor hørte jeg ikke efter.

Opgave:

Med et enkelt værktøj (accept) kan du komme langt – ved blot at acceptere, at det går som det går, at følelser er følelser og de kommer og går ligesom skyerne på himlen.

Kodeordet er accept. Accepter dine følelser og tanker! Accepter at du i perioder arbejder med en anden intensitet. Bed om hjælp hvis det er for svært.

Vil du have min hjælp til at løse opgaven, så ring eller skriv! Klik her.

07 Aug 2017

Arbejde / Krop/psyk / Lifecoaching / Medarbejder coaching

Somme tider må man overvinde sin frygt for at se skønheden på den anden side

Somme tider må man overvinde sin frygt for at se skønheden på den anden side…..

Sagde Arlo´s far til Arlo i børnefilmen “Den gode dinosaur”

Det minder mig om min læringsrejse, som startede, da jeg blev født og som slutter når jeg dør. Jeg tror nemlig på, at vi skal lære hele livet. Jeg tror på at modstand, som Arlo´s far benævner frygt i ovenstående historie – kan og skal overvindes – i nogle situationer.

Jeg tog min drømmeuddannelse i en alder af 47 år. I mange år havde jeg sneget mig udenom – taget andre uddannelser, haft arbejde som jeg var både kvalificeret til – og over- samt underkvalificeret til – indenfor diverse brancher og med mange forskellige job titler bidrog jeg til min familie og til andre, når der var overskud.

For frygten for at skulle virke dum, mens jeg lærte nyt – psykologi og selvudvikling – var større end alt andet…

Jeg lærte dog blandt andet i løbet af min uddannelse til psykoterapeut, at frygt for at være eller virke dum – blot var en modstand, som jeg havde lært tidligt (dengang det var bedst kun at sige noget, når jeg var 130% sikker på at det var rigtigt).

Det føles godt at virke dum nu – for så ved jeg, at jeg lærer nyt. Selvfølgelig dyrker jeg ikke følelsen konstant, men jeg ved at det er en forbigående følelse, og altså stadig en fast følgesvend mens jeg lærer nyt. Den frygt giver mod – og mod er godt at have i en verden som konstant udfordrer os. Ikke bare på holdninger til skyderier i gaderne. Men også på det indre plan.

Jeg hører tit nogen sige, at “de da ikke vil gøre skade på sig selv – at de er som de er – at en gammel hest kan ikke lære nye tricks” og det er alle sammen udtryk for frygt for forandring – den gamle hest har måske heller ikke behov for nye tricks, men det kan vil godt have brug for en gang imellem.

Hvornår er det så, at vi har brug for at lære nye tricks?

Jeg giver en historie fra mit arbejdsliv her, for den er relevant i forhold til at lære nyt.

Jeg havde en kollega på et tidspunkt i mit liv, hvor min far blev syg af kræft. Hun og jeg arbejdede sammen i en afdeling, det vil sige at vi delte opgaverne imellem os. Min fars kræftsygdom var fremskreden, så han var igennem et intenst forløb fra august til december, hvor han desværre døede af kræft i bugspytkirtlen.

Jeg var ikke meget på arbejde i den periode. Jeg havde brug for at være sammen med ham, og må instinktivt have vidst, at det var nu, vi skulle nå de sidste timer. Så jeg aftalte med min chef, at jeg tog orlov og kom på arbejde i den udstrækning, jeg kunne. Det var så dejligt for mig, at jeg kunne være sammen med ham og også kunne tage lidt væk, når jeg havde brug for at have tankerne på noget andet. Da han døede, havde jeg 14 dage hjemme, for sorgen var næsten ubærlig for mig. Da jeg atter kom på arbejde, aftalte jeg med chefen, at jeg arbejdede i det tempo, jeg kunne – man kan sige at vi var foran udviklingen – og jeg var tilfreds med at være der på nedsat kraft. I hvertfald udadtil.

Indeni havde jeg de der tanker, som hele tiden forstyrrede mig i min dagligdag – hvad tænkte de andre om min nedsatte evne? – kunne jeg overhovedet være det bekendt overfor dem? – ville jeg blive fyret? og en masse andre besværlige tanker, som styrede mit humør og min psykiske tilstand.

Lige meget hvor meget jeg kæmpede med mig selv, gik tankerne ikke væk – og jeg ville ønske, at jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved i dag; “at jeg er værdifuld som arbejdskraft og vidensmenneske uanset hvilket tempo, jeg arbejder i” – “at jeg ikke behøver arbejde på mere end fuld skrue for at kunne være en skattet medarbejder” – “at jeg var god til at tale med min leder allerede og sammen med ham finde en god løsning” – for det havde givet mig ro. Behøver jeg fortælle, at det skaber en lettelse at tænke positivt i stedet for negativt?

Behøver jeg fortælle, at mens jeg havde de “gamle” tanker (som jeg havde lært fra tidligere kolleger) også styrede, hvad jeg fik af respons fra omverdenen? Det gjorde de, for hende, som jeg havde samarbejdet med inden min fars sygdom, kunne ikke forstå at jeg ikke ydede det samme, da jeg kom tilbage – og vi måtte helt ind til samtale med chefen, før hun forstod, at det også var ok med ham.

Hvis du slås med modstand, med frygt, med manglende mod til at sige noget, eller spørge om noget, som kunne gavne dig i dit arbejdsliv, uanset stilling – så lad mig vise dig vejen ud af denne spiral og ind i din nye modige verden.