29 jan 2020

Følelser / Krop/psyk / Lifecoaching

Er selvindsigt det samme som livsglæde?

Kend dig selv og stå stærkt i livet. Selvindsigt hjælper med livsglæden. Selvregulering hjælper vores race mod frygt.

Som menneske er du nødt til at kende dig selv – du er også nødt til at bruge din personlighed, dine værdier og dine følelser. Ellers flyver du rundt og forsøger at gøre andre tilpas – med utilfredshed, manglende selvværd og usikkerhed som faste følgesvende… gør selv rækken af følelser længere.

Når vi er små, har vi som udgangspunkt forældre til at fortælle os om reglerne i familien og samfundet. Vi lærer af vores forældre, hvordan vi skal opfører os. De voksne bestemte. For en tid. Når vi bliver voksne, skal tilpasningen gerne blive mindre og mindre, indtil vi som 18 årige og derover selv har ansvar for vores følelsesliv, vores adfærd og vores tanker.

Det er bare ikke altid, sådan verden ser ud. Verden er præget af uforudsigelighed, forandringer og svære relationer samtidig med et ønske om at lede sig selv.

Derfor er vi afhængige af at kende os selv, at kunne indgå i gode relationer og være i stand til at tale sammen – med det biologiske fundament, at vi skal kunne samarbejde i flokken. Du må kunne reflektere over dine relationer, dig selv og din adfærd. Du er nødt til at lære at lære, lære at være bevidst til stede for at kunne vælge, hvad du ønsker at tage med fra din egen opvækst og ind i voksenlivet.

At kende sig selv handler allermest om at kende egne vaner, adfærd og holdninger samt følelser. Lær det – kend dig selv – og bliv en bedre udgave af dig.

Lær dig selv at kende

Vi har en fantastisk evne til at lære. Vi fødes – hjælpeløse – med alle muligheder åbne. Vores evne til at lære var helt i top, da vi var små, hvor vi (forhåbentligt) blev mødt af kærlighed og omsorg, tryghed og anerkendelse fra vores forældre (vores allerførste ledere). Vi lærte meget af den relation, som vi tager med os ind i voksenlivet og bygger videre på.

Det, du lærte tidligt i livet er derfor blevet til automatiske og ubevidste vaner. Oftest ved du ikke, hvad du tager med dig fra din tidlige læring. Derfor er det sandsynligvis sådan, at du styres af dine tidlige tillærte og ubevidste vaner.

Hvorfor er det vigtigt?

Af ihvertfald to grunde. Hvis du vil være en god leder i dit eget liv, må du lære dine ubevidste vaner at kende og du må vælge, hvilke nogle du har brug for og hvilke nogle du gerne vil skifte ud med nye vaner. De nye vaner kan du lære at fokusere på, for de gamle vaner kan ikke aflæres, og ihvertfald slet ikke dem, som du ikke ved, at du har, så kan du livet igennem lære nye vaner, gode vaner, som kan styrke dig og vise dig vej.

Vaner kan være både gode og dårlige, og de er aldrig enten eller. For eksempel kan det være godt at tage ansvar. OG ja, du skal tage ansvar for dit eget liv, og dine børns (0-18 år) liv, men derefter skal du kunne slippe. Realistisk set har alt for mange mennesker i dag vaner, der indbefatter at leve igennem voksne børn, gamle forældre eller veninder. Hvor blev der så plads det, at de andre selv fik mulighed for at tage deres del af ansvaret. Hvor blev der plads til dig og dine interesser. Hvis ikke du lærer at give slip, så risikerer du selv at blive overbebyrdet.

Og ja, dine værdier bliver udfordret

Dine værdier er dit helt personlige vejkort over det, som dit liv har lært dig. For at kunne lede dig selv må du kende dine værdier. Selvom du kan opleve, at du deler værdier med din mand, dine børn, dine veninder og andre i dit liv, så vil du også indimellem blive udfordret på netop værdierne.

Selvfølgelig vil du blive udfordret. Fordi andre har andre værdier end dig – men også fordi værdier kan forståes og fortolkes forskelligt. Nogle gange har du og dine omgivelser ligefrem forskellige opfattelser af, hvordan værdier kan realiseres. At være leder i dit eget liv handler derfor også om at finde løsninger, der kan bøje værdierne mod hinanden og mødes i den “rigtige” verden.

De praktiske løsninger kan derfor udfordre dig til at finde nye værdier. For eksempel er mange kvinder gode til at “arrangere og hygge om andre” og deres følelser er præget af kærlighed, anerkendelse og ligeværdighed. Det kan være svært foreneligt i relationen med andre, fordi du som leder i eget liv kan være nødt til at agere med fokus på landets love og de spilleregler (moral og holdninger), som samfundet har. For eksempel regler om at betale skat. Her skal du som kompetent voksen kunne holde fast, selvom andre ikke gør det. Kan du ikke det, er sandsynligheden, at du kommer til at mistrives.

At du kender dig selv og dine værdier er forudsætningen for, at du kan se, når du bliver udfordret. At kende dig selv er afgørende for, at du finder ud af, hvordan du vil tackle sammenstød. For sammenstød er en del af livet. De kommer – uanset hvad.

Din fremtid kræver viden om og evne til at regulere følelser

Du kan ikke nøjes med at være kærlig, sød og flink i dag. Hverken i parforholdet, i samspil med dine børn eller sammen med veninder. Du er nødt til at være klog på følelser og relationer – både dine egne og andres. Du er nødt til at vide, at angsten har en årsag, at bekymringer nogle gange er reelle og skal tages alvorligt.

Emotionel Intelligens (EQ) handler om at kunne fornemme og regulere følelser i forhold til dig selv og de andre. For eksempel at kunne finde ud af, hvorfor dine nærmeste mistrives, og hvorfor du mistrives.

Følelserne er vores indre kompas og de giver os et unikt billede af, hvad vi skal gøre. Vi kan opleve handlingslammelse eller tvivl, hvis vi ikke bruger det følelsesmæssige kompas bevidst. Og det kan også blive rigtig usundt for os selv og de nærmeste, hvis vi lader os styre blind af de spontane følelser.

Mange af os er gode til at fornemme og tilpasse os i samspil med andre mennesker. Men de færreste ved langt mindre om egne følelser og mangler evnerne til at regulere sig selv følelsesmæssigt. Det er en problem, at opleve øget kontrol i nogle områder og manglende kontrol i andre områder. For eksempel når jobcentret udøver deres magt, kan det føles kontrollerende. Her er det dog vigtigt at kunne regulere følelsen af øget kontrol og samarbejde. Det er alt for udmattende både at være alt for kontrolleret eller for styret af indre impulser. De indre impulser kan gøre det svært at tale med en sagsbehandler uden at råbe.

Som menneske med høj EQ kan du handle hensigtsmæssigt i nuet, hvis du er bevidst om dine egne følelser. Det kræver at du kan genkende dine allerinderste følelser OG handle relevant på baggrund af disse.

For at blive bevidst om dine følelser, kan du øve dig i at være bevidst opmærksom på dem. Det kræver masser af tid, tålmodighed, fokus og ofte også professionel hjælp. For du skal nemlig lære dig selv at give dig en pause, hvor du kan opdage, hvad du føler og dernæst vælge, hvordan du vil håndtere den impuls, du modtager – i stedet for bevidstløst at reagere.

Næste gang du mærker angsten, uroen eller prikken i din krop, så giv dig selv en pause til at mærke efter. Mærk om du er glad, lykkelig eller irriteret og overvej, hvordan og hvor meget du vil gøre ved det. Mærk efter om du handler i overensstemmelse med en indre urhjernes impuls (at være aggressiv for eksempel) eller om der er en vejovervejet værdiopfyldt vane bagved.

Der er ikke en smutvej til at lære dig selv at kende

At blive et bevidst menneske kræver tid – ligesom en opvask i hånd kræver tid. Du skal lære dig selv at kende rent følelsesmæssigt – for bevidst at kunne vælge din balance i livet, som den person, du vil være.

Du kan ikke læse dig til et bedre selv – ej heller til udvikling af din emotionelle intelligens. Du er nødt til at arbejde bevidst med dig selv i relation til dine omgivelser. Gode samtaler med venner i trygge omgivelser er helt nødvendige. En professionel coach eller psykoterapeut eller mentor er ofte gavnlig og kan bidrag med en faglighed, som udfordrer dig mere kvalificeret både individuelt, men også sammen med andre.

Den dybe indsigt i dig selv er dog allermest afgørende. Der er mange veje at gå for dig: personlige udviklings og mentorforløb som coaching eller terapi, mindfulness og yoga, natur og romaner, filosofi og kunstoplevelser er bare nogle af dem.

Vil du lære mere, så hør for eksempel min podcast om bevidsthed.

 

Du kan også beslutte dig for at arbejde med mig. Læs om Psykoterapi og coaching  her.

05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Lifecoaching / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familie og børn) fest, ikke?

Familie og børn

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder… Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Julen kan være udviklingens fest!

23 okt 2019

Bevidsthed / Følelser / Krop/psyk / Lifecoaching

Angstens ansigt

Hvordan lever din familie med angst?

Jeg holder i øjeblikket kursus for pårørende sammen med min medunderviser Janie Hansen. Om det at være pårørende til folk med psykisk sårbarhed. Det fik mig til at tænke over følgende – nemlig at det er så svært for os at bede om hjælp, når livet bliver til noget andet, end det – vi troede på i første omgang. Angsten for at blive udstødt gør det svært at tale med andre om, hvordan vores familie har det indenfor hjemmets fire vægge. Angstens ansigt bliver alt for tydelig i familier, som har den overbevisning. 

Hjælpen er nær, hvis du tør bede om den!

Der findes hjælp – masser af hjælp – i det offentlige system. Det eneste det kræver er, at vi spørger. Vi skal ikke vente til i sidste hug, for så har angstens ansigt fået så meget tag i os, at bare det at komme ud af døren dræner os. Bare tanken om at skulle bede om noget fra nogen dræner os. Bare det at skulle gå på gaden dræner os. 

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør gå udenfor en dør – det er meget invaliderende. Angstens ansigt har fået så meget tag i den enkelte, at blot tanken om at åbne døren, gå ud på terrassen, gå en tur og handle – bliver svært. For familien er det hårdt, fordi de skal være der – passe på – beskytte og det bliver en ekstra byrde, hvis altså vi taler om, at angstens ansigt skal styre hverdagen. Hvis ikke nogen har fortalt, at angst kan afhjælpes. 

Bange for at miste?

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør miste – det er drænende og udmatter de fleste. Familien bliver hele tiden konfronteret med følelser, som de heller ikke ved, hvordan de skal håndtere. Bare det at vide, at ens nærmeste er bange for at miste dig, kan gøre det svært at gå. Af bekymring for om der nu sker noget med den angste, imens du er væk.

Jeg har mødt mennesker, som er bange for at leve – det er drænende. Som ikke tør andet, end det, der er tillært meget tidligt, nemlig at livet leves bedst i skyggen af det, som andre siger.

Fælles for de fleste er, at det er deres tanker, som stikker af. Og det er til at forstå, med alle de informationer om sygdom, død, ulykke og nære som forlader os, hvis ikke vi opfører os ordentligt. Tænk hvordan samfundet ville være en stor dejlig glædesboble, hvis altså nyheder var positive.

Men hvem gider læse positive nyheder?

JEG GØR!

Og jeg vælger også fra, når jeg mærker nyhedsstrømmen blive for massivt trist. For jeg lever med angstens ansigt. Ikke invaliderende, men det er kun, fordi jeg får medicin for min angst. Jeg mærker forskel og har valgt at give mig selv et velfortjent ferieophold i hjernen for alle de angste tanker, som dukker op i mødet med mine allernærmeste – ikke andre steder.

Det vilde er, at jeg kan mærke forskel. Måske kan du og din pårørende også mærke forskel. Måske er angsten ikke så svær at tale om eller gøre noget ved, hvis blot vi taler om det. Taler med dem, som ikke er bange for angsten. Det hele bliver lidt lettere, når følelserne kan siges højt.

Jeg vil gerne være din angst-partner, uanset om du er pårørende eller selv lider af angst. Det eneste krav er at du har været igennem den offentliges tilbud, altså været hos lægen og er blevet udredt af psykiatrien. Jeg arbejder nemlig “kun” med raske mennesker – men rask er du på medicin eller igennem et forløb hos det offentlige, hvor du alligevel føler, at du mangler noget. Hvis du er pårørende, findes der kurser i det offentlige regi. Måske er det ikke nok for dig, måske mærker du stadig det svære i at rumme og forstå. Det kan jeg hjælpe dig med. Hør om livsplanlægning.

Køb mit online angstforløb her.

Tag en dejlig dag.

Kærligst Helene

 

 

Parforhold og samhørighed 25 jun 2019

Lifecoaching / Øvelse / Venner

At vælge venner fra …

Et venskab er i min verden en ligeværdig kontakt – betinget af, at vi hver især har lyst til at mødes, til at lytte til hinanden og til at “være” noget for hinanden. Det må ikke forveksles med ubetinget kærlighed, for det får vi kun fra vores forældre.

Venskabet er altså betinget af, at vi vil hinanden noget. Hvad det er, er meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogen kan godt lide at surfe sammen, nogle kan godt lide at tale om filosofiske emner, nogle igen kan godt lide at rejse sammen. Det særlige ved venskaber er netop, at vi har brug for venner, vi har brug for at være sociale, vi har brug for både at le, grine, lære nyt (hvis vi vil) og vi kan også bare være os selv sammen med venner. Biologisk er venskaber med til at berige vores liv, til at sørge for at udvikling og at sørge for glæde i livet.

Nogle gange bliver venskabet for besværligt. Det kan for eksempel være, at du giver en masse til dine venner, både af din tid og af dine midler. Det kan give en ubalance. Måske føler du, at du har givet mere end du får igen. Måske føler du, at du har gjort det længe og dermed har givet mere, end du egentligt havde. Kun du kan mærke denne ubalance. Kun du kan ændre på den. Ved i første omgang at trække dig, så du ikke bliver “misbrugt” og opdage, hvordan ændringen påvirker dig.

Det vigtige skridt er taget, for nu kan du mærke, om du føler dig brugt og træt. Hvis du er træt og brugt, så fortsæt med at sige nej, når veninden eller vennen ringer for at få din tid eller din opmærksomhed. Det kan være svært, men det kan trænes. Du styrer selv, hvor meget du vil “misbruges”.

Hvis venskabet mellem dig og vennen er sundt, vil der hermed være en bedre balance mellem jer, og du kan fremover igen vælge at gå ind i og ud af – de situationer, som kræver din tid eller andet, alt efter om du har lyst eller ej. Selvom nogle af os har lært, at vi skal være der når tingene er svære, så behøver venskaber ikke at være sådan.

Nogle af os har lært, at venskabet er ubetinget – altså at vi altid kan trække på vennen. Og hvis du er en af os, så har du mange ubehagelige følelser – skyld og skam forbundet med at sige nej, når din ven ringer eller skriver eller kommer forbi.

Hvis venskabet er usundt, så kan din ven begynde at spørge om “du da ikke kan forstå ham eller hende”, om “du slet ikke kan lide mig mere”, om “alt det jeg har gjort for dig måske ikke er noget værd”, “varer det så længe før vi kan ses igen” og så videre…. det er her, hvor du kan spørge dig selv, om du ønsker en relation baseret på skyld og skam? Eller om du hellere vil vælge din ven fra nu.
Fakta er at venskabet er dårligt for dig, når du fyldes af disse følelser. Så er det på tide at tage stilling til, om du har den rette relation til din ven.

Rigtig god øvning. Ring gerne, hvis du har brug for specialist råd!

Kærligst Helene

22 jan 2018

Børn / Krop/psyk / Lifecoaching / Økonomi

Din famile skælder dig hele tiden ud…

Det foregår hele tiden og du ved ikke hvad du skal stille op med det. Du føler dig stadig som et lille barn, og tiden er altså inde til, at I snart får en anden relation til hinanden.

Rent biologisk er det sådan, at vi fødes hjælpeløse og fuldstændig afhængige af vores forældre. De drager omsorg for os, lærer os op, underviser i etik og moral for den del af verden, som vi befinder os i – og i takt med at vi bliver ældre, slipper de oplæringen, fordi vi er blevet selvhjulpne.

Forestil dig en fugl, der har lært at flyve og skal se, om vingerne kan bære. Deres fuglemor og far står ikke hele tiden bagved og signalerer “du må heller have en hjælpende hånd”, for ellers går det galt. Næh, de slipper dig løs og du må selv ud og se, om de vinger kan bære. For de ved instinktivt, at de har lært den lille fugleunge det, de kan lære den. Resten skal den ud og opdage.

I vores del af verdenen er det mere normalt, at vi “holder” for længe fast i vores børn. Det virker som en skræmmende verden at lukke dem ud i, og vi kan tro, at vi kun kan beskytte dem – ved at hjælpe dem, ved at brokke os over systemet, som ikke hjælper dem på samme måde, som vi synes de skal, og ved at låne dem penge samt tøj og fornødenheder – og vi gør dem en bjørnetjeneste ved at beskytte dem og låne dem penge til mad, tøj og fornøjelser. For hvornår skal de så lære at stå på egne ben?

Vi holder fast i, at vi ved bedst, og derfor kan vi komme op og skændes med dem. Når de forsøger at se om vingerne kan bære, og kommer hjem for at fortælle om deres erfaringer, er vi ikke sene til at sige, Hvad sagde jeg? Du kan da heller ikke passe på dig selv… eller noget i den dur.

Vi forsøger at belære dem om holdninger, selv efter de er flyttet hjemmefra og dermed lader vi dem i stikken. Vi vil hellere skændes med dem end at give dem magten for deres eget liv tilbage.

Bare fordi vi som forældre er så bange for at føle, at vi er bange for at miste. Bange for at føle os forladte eller bange for at give slip. Tænk hvis vi blev ensomme. Men er det fair at fastholde sit barn i den fælde? Ikke hvis du spørger mig. Det er meget mere ansvarligt som forældre at løsne grebet (også det følelsesmæssige) lidt efter lidt og erkende, at de jo skal flytte hjemmefra på et tidspunkt.

Øvelse:

Hvis du som forældre til et ungt menneske skændes meget med ham eller hende, så øv dig i at stoppe op inden du taler…. Øv dig i at stoppe talestrømmen og se hvad der sker.

22 jan 2018

Følelser / Krop/psyk / Lifecoaching

Følelserne – hvad kan vi dog bruge dem til

Følelserne er vores kerne. Følelser har vi for at overleve. Vi er født med biologiske følelser, mange af slagsen, og de allesammen nuancerer vores liv og vores sprog. De skal ikke undertrykkes, men forståes og accepteres, som det budskab, de er. Et budskab til dig om dig.

Nogle af os har dog lært, at ikke alle følelser er “gode”, at vi ikke må være sure, gale, agressive eller For glade. For så larmede vi for meget, fyldte for meget, var For meget.

Jeg har haft svært ved nogle følelser, de forbudte følelser var dem, som belastede min mor og far og jeg lærte tidligt at se, hvad der gjorde dem glade og kede af det. Og jeg tilpassede mig for at overleve. Hvilket er helt naturligt – som barn.

Jeg var meget tit ked af det som barn. Jeg havde ondt i maven og min mor og far tog mig med til lægen, som ikke kunne finde nogle fejl i mig og som sagde til mine forældre, da jeg blev teenager “helene skal bare have det godt”. På vejen hjem talte vi om hvad det betød. Og på en eller anden uforklarlig måde har jeg oversat det, de sagde til: du HAR det jo godt, kan du så ikke lade være med at være så besværlig hele tiden. Underforstået – hold nu op med at mærke din krop og føle angsten for at være syg. Det faldt mig ikke ind dengang, at de måske blot prøvede at berolige mig. For jeg mærkede stadig, at det gjorde ondt og følte mig ikke spor rolig. Men jeg tilpassede mig og lærte at undertrykke smerter rigtig godt.

Hvordan kan det være, at følelserne af angst var nemmere for mig at håndtere end at føle mig besværlig? Der er et simpelt svar til det. Jeg havde ikke lært at acceptere mig selv, når jeg var besværlig. For min mor og far accepterede ikke, når jeg var besværlig. Så simpelt er det. Derfor undertrykte jeg smerten i kroppen, undertrykte følelsen af at være bange. Jeg vidste ikke bedre.

Ligemeget hvad vi har lært som børn, kan vi ændre dette senere i livet. Når vi opdager, at noget ikke er hensigtsmæssigt. Når vi, som jeg gjorde – holdte op med at ryge og begyndte at mærke kroppen igen. Så kunne jeg meget nemmere mærke – hvilket i starten var frygteligt smertefuldt, men jo mere jeg lærte om min krop, jo bedre blev jeg til at passe på den.

Det er sådan, at kun jeg kan føle, hvad jeg føler. Jeg er forskellig fra min arv og mit miljø. Jeg kan ikke vide, hvad alle andre føler, og andre (mine forældre) kan kun gætte på, hvad jeg føler. Alt det jeg mener om andre – alt det jeg tror om andre – er fortolkninger og forestillinger. De er naturlige og kaldes projektioner – de er en naturlig del af vores kreativitet. Jeg ved ikke, hvad der foregår i andre.

Dette skriver jeg ikke for at klandre mine forældre for at have svigtet mig. Jeg skriver det kun for, at du som læser kan forstå, at du har et ansvar for, hvordan du som voksen håndterer de svigt, fejlopdragelser, den vold, endda de projektioner eller andet, du måtte have oplevet. Jeg ved godt, at vi som mennesker bedst kan have, hvis vi kan give andre skylden. Jeg tror bare ikke længere på det. Fordi jeg har mærket det på egen krop, hvordan de tidligere svigt i mit liv har sat sig og hvordan jeg ved at arbejde målrettet med det i et godt mentor forløb – har kunnet lære mig selv at følelser er ok – også dem jeg troede, var “dårlige”.

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.