Leve i luksus 01 dec 2017

Krop/psyk

Leve i luksus – og give slip

Må du ændre din drøm om at leve i luksus?

Kender du til at være blevet syg, og ikke længere kunne opretholde den samme levestandard? Kender du til, at din månedlige ydelse skal sættes ned og den panik, der breder sig i dig?

Jeg ved, at det sværeste for mange er, at give slip på vaner og ting. At give slip på drømmen om at leve i luksus.

Hvorfor er det egentligt sådan?

Såmænd fordi vi er født til altid at ville have det bedste og være de stærkeste (det er ren biologi). Når vi bliver syge, forventer vi at holde fast i samme levestandard, og derfor holder vi krampagtigt fast i at skynde os at blive raske, så vi kan komme tilbage til det arbejde, som giver os den løn, som vores tidligere liv har gjort muligt. Vi vil så gerne leve i luksus, fordi samfundet omkring os og mennesker i vores nærhed, er flokken, som vi følger.

Vi ved ikke, hvad der sker, hvis indtjeningen falder drastisk og derfor forsøger vi at kæmpe os igennem smerter, ubehag og stress over ikke at slå til – for enten ikke at skuffe os selv eller andre.

Er det mon egentligt det allervigtigste i vores moderne verden?

Det som bibringer værdi og livslyst?

Jeg tror det ikke – her får du en flig af mine eftertænksomheder i forbindelse med sygdom (i forskellige perioder af mit liv).

Første gang

Jeg boede i hus sammen med mand og børn. Vi købte det lidt for dyrt og var afhængige af min indtjening. Jeg kunne ikke klare jobbet og børnene samt al vedligeholdelsen. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle sige nej tak dengang. Jeg ville i hovedet gerne have både i pose og sæk. Være ligesom alle andre og købe det lækre tøj til børnene og mig selv. Og derfor røg jeg ned med stress første gang.

Jeg blev hjemmegående i en periode og vi måtte skære kraftigt i udgifterne.

Anden gang

Jeg var blevet skilt og købte mit eget hus, da børnene boede hjemme. Det var vidunderligt at have have og være uafhængig af andres mening om, hvornår der skulle vedligeholdes fliser i køkken og være selvbestemmende i forhold til at skifte badeværelset ud til det, som jeg elskede. Men det var også hårdt arbejde at tjene penge hver måned. Og selvom huset steg, var jeg utilfreds. For jeg havde ikke tid – hverken til børnene eller mig selv. Jeg havde alt for travlt på arbejdet, havde for travlt derhjemme, som enlig mor med to børn forsøgte jeg nemlig at klare det hele – så godt jeg kunne. Det endte med en omgang stress. Endnu en. Den anden gang.

Tredje gang er lykkens gang

Tredje gang var jeg helt klar over, hvad der skete. Jeg mærkede kropsreaktionerne (tunnelsyn) og jeg var nødt til at kommunikere mere klart end tidligere. Jeg måtte gå tilbage til min chef, selvom jeg følte mig som en kryster og en svækling. Jeg måtte lave aftaler med ham om at trappe alle opgaver ned. Og så kunne han give mig en opgave ad gangen. Det var, hvad jeg kunne rumme. Og der – i den periode begyndte nye tanker at spirre i mig. For hvem siger, at jeg behøver være stresset resten af livet. Hvem siger at jeg behøver at tjene så mange penge. Hvem siger at jeg skal bo i eget hus? Kan vi flytte?

Jeg opdagede, at jeg faktisk var så træt af at knokle på arbejdet, være en god og nærværende mor samtidig med at jeg skulle passe hus og have selv. Og jeg hang fast i et ikke bevidst selvvalgt hamsterhjul.

Derfor solgte jeg alt, hvad jeg havde. Og vi flyttede til byen i en billig lejlighed til 4000 om måneden, som jeg delte med min daværende kæreste. Der kom min frihed. Jeg elsker at bo i byen, elsker at jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil i biffen, og om jeg skal male væggene. Mængden af vedligeholdelse passer til mig. Idag uddelegerer jeg mere end nogensinde før. Fordi jeg hellere vil have tid til at leve.

Øvelse:

Sæt dig ned i et roligt hjørne og skriv din vision for det arbejdsliv, du ønsker fremover.

En vision, som består af det, som du bliver glad af at tænke på. Et arbejdsliv med livskvalitet. Et arbejde hvor du får passende mængder af opgaver og kan være åben omkring det, du er bedst til og det du ikke er bedst til. Find eventuelt inspiration i mine andre blog tekster om emnet i min blog.

Derefter skriver du listen over konsekvenser.

Kig på begge lister og beslut dig for, hvad din forandring skal være, for at du kan leve et dejligt liv med de udfordringer, som du har rent kropsligt – og lav de fornødne aftaler med familien om fremtiden. God fornøjelse med at fokusere på livskvalitet. Hvis du vil lave øvelsen i det helt brede perspektiv, så se en opgave på 5 min her (du kan lave den lange udgave og tage opgave 3 med), hvis du har god tid.

Kærligst Helene

 

08 feb 2017

Krop/psyk

Hvem bestemmer over din krop?

Kender du den fornemmelse af at kroppen fortæller dig et eller andet? At du hoster og hakker som aldrig før? at smerter i maven skriger til dig “så hør mig dog”? At du får tunnelsyn den ene gang efter den anden? At trætheden har overmandet dig? At hukommelsen svigter og du tror at du er ved at blive skør?

Bare rolig… Kroppen er din bedste ven! Det ultimative redskab til at overleve længst muligt.

Nogle af os har desværre bare lært at lade være med at lytte til den, bedøve den med piller, røg, alkohol eller tanker som “jeg skal holde op med at pive”, “jeg er bare ved at få en influenza” – “jeg plejer ikke at blive syg” – “jeg har ikke tid til at være syg” eller noget i den stil. Og det gode er, at sådan har vi netop – bare lært at tænke. Det betyder at vi også kan lære at tænke noget nyt… For eksempel “jeg går lige til lægen og bliver checket”, “jeg passer godt på mig selv” – “jeg går hjem og plejer mig selv” – præcis som vi selv ville sige til et lille barn, der var sygt.

Hvis det er de gamle overbevisninger, som bestemmer over din krop, kan du med fordel lave denne lille øvelse:

Tag papir og blyant frem
Skriv ned hvad du tænker lige nu om sygdom i din familie (havde I en holdning om at “man bare skulle tage sig sammen”?)
Lad disse overbevisninger skylle ind over dig i tanken og føl følelserne

For eksempel kan du have en overbevisning der hedder “jeg kan da ikke blive hjemme fra arbejde idag”
Den overbevisning giver dig skyldfølelse, følelsen af at “snyde” eller at pjække

Læg nu mærke til hvad følelserne gør ved dig…

Hvis vi tager eksemplet fra før, kan det være at du “bliver nødt til at gå på arbejde alligevel” – en overlevelsesstrategi som du har lært tidligt (måske fordi du fik at vide; at mor og far skulle på arbejde eller at det var besværligt at finde pasning eller at du bare var besværlig). Og hvis du gik på arbejde(skole), så blev de glade og du følte ikke længere skyldfølelse. Ren win-win!

Not!

For når du så i dag bliver syg, så kan du ikke længere frit vælge. Dine gamle strategier har simpelthen fået overtaget og du går og hoster i meget længere tid end godt er. Eller du går med ondt i maven i 40 år inden du opdager betændelse i tarmen.

Så er det ikke dig, der bestemmer – men dine gamle strategier.

Hvis du har lyst til at ændre dem, så skriv nogle nye strategier til dig selv. Og vælg så at bruge dem i stedet for de gamle. Det virker.
Hvis det er for svært, så ring og book en tid. Så hjælper jeg dig med at træne det nye.

27 feb 2016

Krop/psyk

Depressiv

Jeg har en forkærlighed for de gode følelser. Det betyder samtidig at jeg ikke er så glad for de dårlige følelser. For eksempel hader jeg at være ked af det, ligeglad eller apatisk og doven. Jeg har nemlig en historie med mig, som fortæller at det er upassende at være dette…

Derfor kom det lidt bag på mig, at jeg kunne blive depressiv dengang jeg var i 30érne. Jeg havde styr på livet, havde børn og mand og hus. Jeg forstod ikke en disse af det – overhovedet.

Men jeg var blevet apatisk, trist og depressiv.

Og det kunne jeg heller ikke lide.

Faktisk gik jeg til lægen, som sendte mig videre – til psykiater. Han gav mig lykkepiller i et års tid og samtale en gang om måneden. Jeg lærte lidt om forskellen mellem “lykke” på piller og den anden lykke – altså den helt naturlige og den, som kommer glimtvis. Ikke nødvendigvis når vi tænker det er passende. Men vi kan ikke styre det overhovedet! Altså – følelser kommer og går – og det bedste du kan gøre for dig selv, er at acceptere at de kommer og går. Bølg med dem – og hvis det ikke passer (for eksempel at græde på arbejdet, så tag 5 min pause, græd indtil du ikke kan mere og gå så tilbage).

Depressionen komme oftest af alt det, du ikke giver luft. Til sidst bliver det for tungt og så er lykkepiller en mulighed – ligesom terapi er en mulighed. Du kan endda kombinere det og få endnu mere udbytte. Når depressionen bliver livsødelæggende, kræver den lang tids behandling hos en psykolog eller en psykiater.

Men du kan starte lidt selv – ved at finde noget, som gør dig glad – og så øve dig i at gøre det hver dag. Øve dig i at sætte det store spotlight på denne ene ting og forstørre den. Det hjælper – især hvis du kan holde fokus der – og ikke på den depressive side. Den kan ende med at være “blot en følelse”, hvis du blot accepterer at de “dårlige” følelser er en del af livet.

God fornøjelse!

Hilsen

21 jun 2015

Krop/psyk

Din helt personlige vej

Kender du det?

Du er forvirret og ønsker afklaring – men ved ikke helt hvad du skal tage dig af først?
En “fremmed” kan inspirere dig, give dig nye ideer og input, hvis du er modig og har lyst til at ændre den fastlåste situation, du befinder dig i.

For mit eget vedkommende blev rejsen startet, da jeg som 20 årig fandt ud af, at jeg var utilfreds med livet, som det så ud for mig dengang. Jeg tog afsted til psykolog og havde nogle samtaler med hende. Det blev starten på min rejse i selvudvikling – i at sætte struktur på min hverdag – i at sætte og HOLDE mine aftaler og mål – i at udfordre min hverdag, hvis noget er kedeligt eller bare ikke fungerer for mig.

Hvis du har lyst til at prøve en anerledes måde at se verden på, lyst til at udfordre dig selv – dit selvværd – din madlede – dit parforhold eller noget helt andet, så er her en øvelse – 1. vælg området (for eksempel hvad jeg spiser), 2. skrive en vision som du synes er allervildest (og som virker fuldstændig uopnåelig – bare rolig – du når den), 3. skrive det mindste skridt til opnåelse og så ellers blot leve videre. Nu har du en ledestjerne, som viser dig vej.

For eksempel vidste jeg ret tidligt, at jeg gerne ville være psykolog. Men mine karakterer var ikke høje nok til at læse i København, og så tog jeg en ganske almindelig kontoruddannelse efterfulgt af en marketinguddannelse. Jeg begyndte at arbejde, tjene gode penge, fandt en kæreste, blev gravid og gift, opdagede at det var svært for mig at have et spændende job samtidig med en hverdag med baby og samvittighed. Så jeg skiftede jobbet som marketingkoordinator ud med et job som kontorassistent uden ansvar. Psykolog jobbet var parkeret (for altid troede jeg), men drømmen var ikke. Og efter endnu en barnefødsel – to børns opvækst og en skilsmisse, som indebar, at jeg nogle gange havde en weekend i overskud – kunne jeg hellige mig mine interesser igen – læse selvudviklingsbøger og lære om psykologi og til sidst – med god hjælp fra en skøn arbejdsgiver – fik jeg en uddannelse som psykoterapeut. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Og det skyldes udelukkende, at jeg havde ledestjernen hele vejen.

Prøv øvelsen længere oppe – og skriv gerne, hvis du har spørgsmål.

22 sep 2014

Krop/psyk

Føl frygten og gør det alligevel

“Føl frygten og gør det alligevel” er en af mine ynglingsbøger, Den er fra år 2000 – skrevet af Susan Jeffers – og den bliver ikke dårligere af et par år på bagen. Faktisk tager jeg den frem ofte – fordi den repræsenterer dele af min udvikling på sådan en fin måde.

 

Hvad har bogen lært mig?

 

Jeg har lært ikke at skyde skylden på andre, men tage ansvar for mit eget liv, hver gang noget ikke går, som jeg gerne vil have det. Jeg har lært at sige meget mere “ja” i stedet for “nej” og jeg har lært, at frygten, som i biologien enten skal få os til at flygte eller kæmpe, kan lamme os og gøre os utilfredse – ved lette eksempler uden fagord. Jeg har læst en masse case-stories, som betyder meget for mig i en hverdag fyldt med nyheder, som netop skaber frygt.

Jeg har været styret af dårlige følelser hele mit voksne liv. Styret af den utilfredshed, som bliver så fint beskrevet, og jeg ville have været død med den, hvis ikke jeg havde fået kendskab til blandt andre denne bog, som er spækket med de gode fortællinger og giver metoder til at føle frygten og gøre det alligevel. Lad mig give dig et eksempel på, hvordan jeg var styret af min frygt. I dette tilfælde, fordi jeg ikke turde tage springet og flytte til Jylland. Fordi jeg inderst inde var klar over, at stilheden var for stille til mig.

Jeg brugte et hav af tanker på at fortælle mig selv, at Jylland var laaaaangt væk, at selvom mine døtre flyttede derover, ville jeg aldrig komme tæt på. Jeg ville ikke kunne forstå sproget, jeg ville blive misforstået, jeg ville komme til at kede mig, jeg ville have svært ved at lære nye at kende, for alle ved, at de kjovenhavnersnuder ikke skal komme der og tro, de er noget…… Måske du kender nogle af tankerne?

Jeg prøvede, følte frygten og gjorde det alligevel!

Jeg flyttede derover – og gæt hvad der skete… i løbet af maks 3 måneder havde jeg mit eget netværk og gik både i byen, i biffen og ud at danse med folk, som jeg lige havde lært at kende. Hvordan? ved at sige “ja” til nye tanker og øvelser, som jeg havde lært om i løbet af min uddannelse. Vi får det, vi tror på!

Jeg er dog tilbage i kjovenhavn igen. Langt væk fra mine to skønne børn og mine seks vidunderlige børnebørn. Fordi min lejlighed igen blev ledig efter en 1årig udlejning og fordi det er her, jeg hører til i hjertet. Men vi var ikke længere væk fra hinanden end at jeg kunne komme hver 14 dag igennem flere år. Den ene tur til den ene datter og den anden tur til den anden datter. Jeg skabte mig en tæt relation til mine børnebørn og børn sammen med dem.

“Føl frygten og gør det alligevel” blev en læresætning, som hænger ved. Hver dag hvert år.

Du sidder måske og tænker, skal jeg så ud og hoppe i elastik ud over en bjergkant. Nej overhovedet ikke. Tværtimod.

Jeg tror på, at vi har nok udfordringer i at leve et indrestyret liv, eftersom vi alle har traumer og svigt med i bagagen. Disse skal vi arbejde med og arbejdet kan være frygteligt og svært. Men det gør godt. Ligesom at rense et gammelt sår. Derfor er arbejdet med livshjul og livsplaner så vigtigt og spændende – en indre rejse mod nærvær og moral og etik og værdighed. Læs mere om hvad livshjulet kan tilbyde dig her.

Rigtig god fornøjelse.
Kærligs Helene