svigt 15 maj 2019

Arbejde / Familie / Krop/psyk / Venner

Svigt – hvad er det?

Svigt – hvad er det? spørger klienter om når vi kommer ind på emnet. Jeg bliver ofte spurgt om svigt. For eksempel fortæller en mig, at venner der har syge pårørende, kan føle at de svigter ved at være nødt til at melde fra i aktiviteter, som de før havde tid til at deltage i.

En anden fortæller, at hun føler sig svigtet, fordi veninden ikke kom med suppen i en travl tid. “Det ville hun selv have gjort, siger hun”.

En tredje fortæller mig, at han blev svigtet af sine forældre. Da de fik børn, og hans forældre ikke var med til barnedåb. “Det er sådan et svigt”, sagde han.

“Svigt – hvad er det, Helene? “

spørger mine klienter, når jeg siger, at de ikke kan være blevet svigtet af deres voksne forældre eller af en veninde. Det handler om noget langt tidligere i menneskers liv. Og måske er vi alle blevet svigtet. Mere eller mindre. Af familien, af vores omgangskreds, da vi var små, af skolen og af samfundet. Hvem ved? Men i min verden er det bare langt lettere at leve, når vi får sat ord på svigtet til en udenforstående, som ikke kender familien eller vennen.

Den kvinde, hvis veninde ikke kom med varm suppe, kunne – fordi hun er voksen og selv ansvarlig for eget liv – have ringet og bedt veninden om hjælp. Den kvinde, som følte, at hun svigtede aftaler på grund af en syg ægtefælle, kunne hjælpe sig selv rigtig meget ved at øve sig i at tænke over, hvor hendes egne behov er? Hvad har hun lyst til? Og manden, som følte, at forældrene svigtede, fordi de ikke deltog i barnedåb, blev måske tidligt i sit liv svigtet. Eller også har de ikke fået etableret en god kontakt. Det er der en anden blogtekst om.

 

Svigt betyder i følge ordbogen: “ikke at holde det, man lover eller skylder nogen”

 

Hvis du genkender ovenstående sætninger fra dit liv, forstår du også dybden af ordets betydning. Du kan “mærke” følelsen.  Du genkender følelsen, fordi du har oplevet lignende eksempler og følt dig svigtet.

 

Svigt hvad er det?

I Den store danske står der følgende:

Omsorgssvigt, utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg.. Omsorgssvigt kan omfatte utilstrækkelig fysisk eller psykisk omsorg, og omsorgssvigtet kan være passivt eller aktivt. Fysisk omsorgssvigt indebærer manglende dækning af behov for fx ernæring, beklædning, daglig hygiejne og beskyttelse mod fysisk skade. Psykisk omsorgssvigt fx omfatter uegnede følelsesmæssige vilkår og utilstrækkelig intellektuel stimulation. Ved passivt omsorgssvigt er de basale behov utilstrækkeligt dækkede, mens der ved aktivt omsorgssvigt er tale om direkte skade påført af omsorgsgiveren, fx fysisk eller psykisk vold.

I forhold til svigt tidligt i livet kan vi have oplevet at føle os forkerte, ikke gode nok, misforståede, dumme, grumme og andre “ubehagelige” følelser. Hvis vi ikke får styr på de følelsesmæssige og basale svigt tidligt, kommer vi til at give det videre til egne børn. Vi kommer til at tale ned til dem, gøre deres udseende forkert, gøre grin af dem, fortælle dem hvordan “man” skal opføre sig (uden at skelne til om det man selv mener, rent faktisk er sundt, godt eller dårligt for en selv – bare tænk på stressede mennesker, som hver dag fortæller børn, at de skal skynde sig…).

 

Kan du leve videre – fyldt op af svigt?

Selvfølgelig. Det bliver bare så svært og tungt. Svært at slås med skyld, svært at tænke hele tiden at “jeg blev svigtet, så jeg må godt være vred” – svært at leve med følelser og tanker. Det kan gøres anerledes. Livet kan så meget mere. Det er svært – om end muligt – at komme igennem følelsen, hvis blot du ændrer fokus. Hvis du træner nye handlemønstre, nye tanker eller nye følelser, så kan det lade sig gøre at nå til en voksen erkendelse af, at det svigt, du føler, er gammelt og skal behandles nænsomt og kærligt.

 

Grundlagt i os som art eller i os som “arv fra familie”

Svigt hvad er det? Ja som du kan læse her, er der flere fortolkninger og en enkelt definition. Jeg tror på, at den nemmeste måde at leve med følelsen på, er ved at tage ansvar. Ikke give det videre, ikke svigte kære relationer, men blive ved at tro på det bedste. Min overbevisning er at vi gør skade på os selv, når vi har “ondt” hele livet eller i dele af livet. Vi har dette ene liv. Ikke flere. Måske er svigt et grundlæggende svigt, eksistentielt, kommet af en overordnet svær omgang med hinanden og de pressede liv, som du og jeg og alle andre oplever i en eller anden grad.

Omsorgssvigt kan føles på mange planer, fra Linda P’s historie om at vokse op med alkoholisme henover Poul Nyrup’s udadtil perfekte liv, hvor datteren begik selvmord. Mon nogle af dem har følt sig svigtet? Mon de ved, hvad svigt er? Det tror jeg.

Svigt i min praksis

Kort sagt har de fleste af mine klienter og de mennesker, som jeg møder til undervisning det til fælles, at historier om svigt kommer frem, når vi begynder at tale om livshistorier. Fordi forældre desværre ikke er så intelligente, som de kunne være. De har jo blot lært af deres forældre, hvordan “man” tænker og føler og handler og opdrager og leder og …..

 

Mit syn

Jeg personligt lever et liv, som er indrestyret. Jeg har taget ansvar for mit liv, det jeg har lært, og det jeg ikke har lært. Derfor har jeg holdt fokus på at være tilgivende og forstående. Fordi jeg dybest inderst inde godt ved, at venner, der har travlt i perioder, kommer tilbage. Fordi venner, der har det meget travlt – også kommer tilbage. Fordi mine vidunderlige børn er vidunderlige altid. Fordi jeg elsker min mand. Jeg ringer gerne til mennesker, som har afbrudt forbindelsen med mig. Efter lidt tid ja. Fordi jeg ved, at vi ændrer os hele livet. 

Prøv at forestil dig, hvilken lettelse det ville være for dig at tænke over det. Tænk hvis du kunne give slip på burde og skulle og skylder. Tænk hvis du kunne sige ”pyt” indeni dig selv, når følelsen af svigt kommer!

Svigt på arbejdet og derhjemme

Jeg hører ofte om ledere, som ifølge medarbejderen ikke interesserer sig for dennes arbejde. Som simpelthen ikke ved, hvad han eller hun laver. Føler du dig svigtet på arbejdet af din leder, så handler det højst sandsynligt om, at du ikke har fået tænkt over din arbejdsmængde og hvad du kan nå. Fordi du måske har en leder, som ligner en af dine forældre. Kan du som medarbejder gøre noget for at ændre på dette? Ja – øv dig i at nedskrive dine arbejdsopgaver og dine observationer omkring de sætninger, du hører.Så kan du til næste MUS samtale fortælle din leder om den arbejdsdag, der er fyldt med opgaver. Ligesom du kan fortælle om de sætninger, som ikke er gode eller om den facon, som din leder og dig har sammen.

Svigt kan italesættes nænsomt og aldrig som bebrejdelse

Udeboende børn kan være langt væk fra os i bevidstheden. Derfor kan de have svært ved at huske os eller kontakte os. Har du nogensinde spurgt dine voksne børn, om de har lyst til at være en del af dit liv – også efter de selv er blevet voksne? Har du tænkt over, hvordan jeres relation kan være? Skal i mødes tit? Kunne det være rart at synge sange sammen, gå en tur, fortælle historier fra levet liv. Dele følsomme oplevelser med dem, som står dig nærmest? Fortælle om hvordan du har det. Dække dit behov for nærvær?

Hvordan taler du om det nu? Fylder du de voksne børn med skyldfølelse ved at ringe dagligt for at fortælle at du savner dem. Siger du “jeg er så ked af det og alene”? Jeg savner at have en partner”. “Jeg synes aldrig vi ses”. “Jeg savner sex”. “jeg forstår ikke hvorfor du aldrig kommer mere” og som Trines mor: ” Jamen Trine, du forstår ikke din egen mor, Trine”.

Selvfølgelig skal vi ikke tale om det intime nærvær – slet ikke det jeg taler om her. Men nærvær er for mig også i talen. At vi tør tale om tabuer og svære dilemmaer i vores liv. Uden at overskride hinandens grænser. Og der kan det betale sig at lytte til sine børn. Bevares, jeg har ikke været god til det overhovedet. Faktisk har jeg gået med mange hemmeligheder i lang tid. 

 

Du føler dig måske svigtet af dem lige nu. Hvad gør du, når du føler dig svigtet?

 

Det kan være så varmt og befriende at lytte til sine voksne børn – virkelig lytte og prøve at forstå dem. Uden at ændre på noget – uden at gøre dem til små børn igen, de små børn som har brug for råd. Tænk for dig selv (og jeg ved at det er svært) – de skal nok selv spørge, hvis de har behov for at få et godt råd. Uanset om de er syge (både fysisk og psykisk), så kan du ikke længere redde dem. Du kan hjælpe og støtte dem, hvis de gerne vil have det!

Du kan så igen tænke over, om du “kommer til” at hjælpe så meget, så du intet liv har selv. Så er det højst sandsynligt blevet til en ubalance i dit eget liv. Jeg siger ikke, at det er let at ændre på relationer. Tro mig når jeg siger, at jeg har prøvet lidt af hver i den forbindelse. Men det er muligt at ændre balancen i dit liv, hvis du bruger lidt mentalt overskud på at leve.

Uanset om du føler dig svigtet hjemme i privaten eller på arbejdet, så vid, at det blot er en følelse. Den er ikke farlig, den er!

Du kan beslutte dig for, hvad du vil gøre i hver enkelt situation, som jeg har skrevet om ovenfor. Beslut dig for, som den voksne, at vise dine “børn” hvordan livet kan leves. Ved at være en sparringspartner, ved at stå ved dine egne behov. Grænsen går ved overbeskyttelsen. Hverken børn eller voksne skal beskytte så meget, at svigt bliver ok.

I arbejdslivet går grænsen for eksempel ved, at du er begyndt at tænke, om arbejdet fylder for meget af tiden i dit liv, om opgaverne skal hastes igennem, om du tænker, at det ikke hjælper at sige noget.

Du kan ringe for sparing, hvis din følelse af svigt eller overbeskyttelse har taget overhånd i dit liv.

Kærlig hilsen
Helene

Svigt 09 jan 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Føler du dig svigtet en gang imellem?

Føler du dig svigtet en gang imellem?

Svigt betyder i biologisk forstand, at forældre IKKE har tilsidesat mange af deres behov for at tilfredsstille barnets behov i det første leveår og derefter aftagende.

Børns Vilkår foretog i 2019 en undersøgelse om børn, og den undersøgte 13 forskellige former for svigt. Fysisk vold, psykisk vold, misbrug, uønskede sensuelle hændelser og alkohol er blot nogle af disse.

 

Her er et par af de konklusioner, som rapporten peger på:

– Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Hvert 11. barn har været udsat for grov vold. Undersøgelser af omfanget af psykisk vold peger på, at mindst 5 pct. har været udsat for psykisk vold i deres barndom. I en undersøgelse fra 2016 blandt børn i 7. klasse svarer 17 pct., at de har oplevet forskellige former for psykisk vold.
– 16 pct. af piger og 7-8 pct. af drenge i 8. klasse har oplevet uønskede seksuelle hændelser. Antallet af børn, der er registreret som ofre for seksualforbrydelser og blufærdighedskrænkelser, er de seneste år steget markant.
– I gennemsnit oplever et barn i hver klasse, at de voksne i hjemmet drikker for meget.
– Et stigende antal børn er i psykiatrisk behandling, og ventetiden er blevet kortere. Indlæggelsestiden er også blevet kortere – til gengæld er andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse, steget markant.
Føler du dig svigtet en gang imellem?

I min praksis er det ofte den psykiske vold, som jeg støder på. Derudover er der ofte også for meget alkohol i familierne. Det fylder alt for meget i barnet og kan føre til en grundfølelse af svigt, som ikke forlader en, når man bliver voksen. 

At føle sig svigtet som voksen betyder oftest, at klienten er blevet svigtet som barn, og derfor ikke har den voksnes forståelse for, at andre mennesker ikke svigter et voksent menneske, men derimod blot siger ja og nej. Det er blevet rodet så meget i barnets selvværd, at det ikke kan skelne længere. I urbiologien er det meget farligt at blive svigtet, mens vi ikke kan klare os selv og den frygt kommer til at følge os ind i voksenlivet.

Du kan læse om alle de rettigheder, som børn har (uddrag af FN´s børnekonvention):

Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Den lange udgave kan du læse her

Føler du dig svigtet af dine venner, din familie, din partner – så er der noget at gøre. Start med at finde situationer, hvor du føler dig svigtet, skriv dem ned og tal dem igennem med en god ven, en fortrolig voksen, en terapeut eller en præst, som kan hjælpe dig med at perspektivere det.

Ingen af os bør “fordre svigt monstret” som voksne. Vi har ret til at føle os sikre, beskyttede og glade.

Herunder en kort historie fra min praksis, som du måske kan genkende:

Den unge kvinde kom til mig og fortalte, at der have været massivt svigt i hendes barndom. Alkohol og utryg stemning var en del af hverdagen. Mad og skolegang var ikke. Tværtimod var det blevet mere undtagelsen end reglen. Mad var noget, mor fandt på i sidste øjeblik (og dermed var det hverken sundt eller nærende) og skolegangen var en måske en-gang-ugentligt opgave, som blev løst (men med svære diskussioner mellem kvinden og hendes mor). Derudover var der sket seksuelt misbrug (en fremmed).

Ikke noget at sige til, at denne kvinde ikke var den mest belæste ej heller den mest sunde person, jeg havde haft i min praksis. Hun kom for at få støtte til at komme fra “barn-til-voksen” – og dermed arbejde med sit ansvar for at resten af livet skulle være bedre end det havde været indtil nu. Hun oplevede angst for omverden. Nu var hun altså det meste af tiden hjemme hos sig selv. Kun ved vores samtaler kom hun ud af døren.

 

Hvad kan psykoterapeuten gøre?

Støtten fra mig bestod i at hjælpe hende til at blive en “voksen” selvhjulpen kvinde – målt udfra hendes egne ønsker og med støtte fra den biopsykologi, som jeg bruger i terapien og som tilbyder forståelse af, hvordan biologien kan bruges til at blive sin egen bedste ven og støtte i livet. Hun ønskede at opleve sig selv som et varmt, omsorgsfuldt og kærligt menneske overfor sig selv. Og også at finde vejen til at tilgive de voksne omkring hende, som svigtede, da hun var barn. Det skal siges, at tilgivelse kun er for ens egen skyld, aldrig for dem som svigtede. Men om tilgivelse er et af målene i praksis, er altid op til den enkelte.

Kærligst
Helene

miste kursen 14 dec 2018

Krop/psyk

Kender du følelsen af at miste kursen?

Har du mistet kursen?

At miste kursen er en vanligt tema i min praksis.
 
Vi sejler afsted som skibe i vandet – uden kurs og uden overblik. De mennesker, som helt oprigtigt kan sige at de nyder livet – og som lige meget hvor meget der sker i deres liv, stadig dukker op til overfladen som en korkprop, kender vi måske ikke. Eller som lige meget hvilke udfordringer, de møder på vejen blot tipper lidt til den anden side som en væltedukke og efter en stund er tilbage på sporet. Disse mennesker kan vi se, men vi ved ikke, hvad det er, de kan.
 
Sådan en er jeg. Jeg har godt nok prøvet mange ting i mit forholdsvis korte liv. Skilsmisse, tab af nære venner, dødsfald i nær familie, alkoholmisbrug hos min elskede, lavt selvværd, ringe selvtillid, fyringer, flytninger, mobberier i skolen, depression, en elevatorvægt, at miste det dyrebareste (min kontakt til børn og børnebørn) og så videre. Men jeg har altid rejst mig igen.
 
Før i tiden tog det lang tid, fordi jeg ikke have de rette værktøjer til at rejse mig igen. Jeg kunne græde og være ked af det i ugevis. Jeg nærmest dyrkede følelserne.
 

Hvordan kan du , Helene?

 
Jeg vil gerne hjælpe dig med finde kurset igen.  Med en sund relation til dig selv kan du fastholde denne livsfilosofi, som ganske enkelt går ud på at skrive dit liv (livsplanlægning) og derefter følge det.
 

At miste kursen  – indenfor området følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab:

 
Jeg har haft det meget svært med højder – lad os bare sige at jeg har været s…. bange for højder. For nogle år siden var jeg på ferie på skønne skønne Bornholm og på en smuk cykeltur venstre om den smukke klippeø oplevede jeg flere gange i løbet af ugen, hvor bange jeg egentligt var for højder. Og det forhindrede mig i at se den smukke udsigt – nyde naturen og det gav en kropsreaktion, som også var virkelig ubehagelig – jeg fik nemlig lyst til at sove øjeblikkeligt… Ikke særligt sjovt endsige skønt, når nu jeg havde besluttet at holde ferie ved Hammershus og alle klipperne. 
 
Så hele ugen igennem øvede jeg mig i at gå i bakker, cykle af stier i den skønne natur og gå på kanten af Helligpeder for at se den skønne natur. Og jeg sluttede af med at tage til Opalsøen og nyde naturen der. For til sidst (efter en overnatning mere) at prøve den sjove svævebane ud over Opalsøen, som jeg havde set min datter gøre 10 år før.

 

“Hvorfor det?” sidder du måske nu og tænker… hvorfor lod du ikke bare være…

 
Fordi jeg bliver mere modig hver gang jeg udfordrer mig på det psykiske plan. Fordi jeg kan bruge denne erfaring til at trække over i livsområder, hvor jeg er knapt så modig. Jeg kan trække på modet i forhold til de livsudfordringer, som vi alle kommer ud for. Fordi jeg lever og nyder livet. Fordi jeg bruger modet hver dag til at leve bedre og meget mere nært. Fordi jeg bruger modet til at turde være mig. Jeg mener ikke, at vi skal finde flere og flere seje udfordringer. Absolut ikke. 
 
Og hvis du sidder og tænker, så skal jeg da bare kaste mig ud i de vildeste eksperimenter eller ekstremsport, for så bliver jeg modig… Nej… det er ikke det, jeg mener. Jeg er ikke fortaler for ekstremsport, men min øvelse med højder handlede om, at det var begyndt at begrænse mig og forhindre mig i at se den skønne natur, som vi har – selvfølgelig med den tilføjelse, at jeg skal passe på mig selv.
 

Øvelse – undlad at miste kursen fremover

Find dit næste mindste mål, som øger dit psykiske eller fysiske mod. Hvis du er helt ude på dybt vand lige nu, så se mit Livshjul her og lav øvelsen. Den giver et godt overblik over, hvor tilfreds du er lige nu.
 
Sæt dig små mål, som øger dit psykiske mod og også gerne det fysiske – for din livskvalitet. 
 
Ring til mig, hvis du har lyst til at blive mere modig – eller book en tid her
 
Venner og lykke 01 nov 2018

Krop/psyk / Venner

Venskaber og lykke
Venskaber og lykke kommer ikke fra sig selv. Du skaber dine relationer, hvis du har nogen.
 
Videnskab.dk bragte en artiklen 20. maj 2018 om Robert Waldingers TED Talk (fra 2015) om glæde og sundhed og et stort studie fra Harvard University, USA hvor over 700 mænd har deltaget gennem en periode på hele 75 år. Så vidt vides, det eneste langvarige studie. Jeg tror ikke på, at der er forskel på om det er mænd eller kvinder.
 
Konklusionerne fortæller om, at vi er mest glade og sunde, når vi har gode tætte relationer. Punktum. Intet andet.
 
Vi tror måske som 20-årige og 30-årige at det er rigdom og berømmelse, som gør os lykkelige, men studiet viser, at det ikke er sandt.
 
Så hvordan skal vi i dagens Danmark bruge denne viden fra 2015, som jeg opfatter som meget vigtig. Jeg har mistet min mor og far tidligt, jeg har boet alene noget af mit liv, og jeg har en stor vennekreds, som jeg vedligeholder og stadig udbygger. Jeg har mange forskellige typer af mennesker i mit liv, fordi jeg tror på, at jeg har det bedre, når jeg lytter til og er sammen med mange forskellige slags – mænd og kvinder. Når en ven eller veninde “melder” sig ud i en periode, ville det nemmeste for nogen være, blot at afskære kontakten. Men jeg bliver ved med at holde den. Hvorfor? Fordi jeg tror på de langvarige relationer. I en periode på 75 år er 3 år, hvor vi ikke ses så tit, ikke ret meget, vel?
 
Råd til venskaber og lykke
 
Mit første råd lyder – hav nære relationer og sociale forbindelser, på den måde beskytter du hjernen og lever længere.
Det næste råd er, værn om kvaliteten af forholdene. Ikke antallet af venner. Konflikter påvirker vores liv på negativ vis.
Og det tredje råd er, ensomhed er en direkte kilde til sorg og fysiske skavanker. Vi husker dårligere, hvis ikke vi får den omsorg og opmærksomhed, som de nære relationer giver.
 
Konflikter i venskaberne skaber langvarige virkninger på både krop og sind. Så hvordan rækker du ud, hvis der har været en periode med dårlige venskaber, med lidt for meget arbejde og med lidt for lidt tid væk fra skærmen. Du kan enten ringe og byde på middag, gå-tur eller blot tale i telefon med en ven, som du ikke har talt med længe. Du får masser af det igen, hvis du tror på ovenstående 3 råd. Så ud med “de dårlige følelser” og ind med gode følelser. Bare du gør noget, er ansvarlig i dit liv, og prøver dig frem, så skal det nok lykkedes.
 
Hvis du vil se selve filmen, har du linket her: https://www.youtube.com/watch?v=8KkKuTCFvzI
 
God arbejdslyst,
Venlig hilsen Helene
22 jan 2018

Børn / Krop/psyk / Økonomi

Din famile skælder dig hele tiden ud…

Det foregår hele tiden. Skæld ud hver gang, du taler med dem. Du ved ikke, hvad du skal stille op med det. Du føler dig stadig som et lille barn, og tiden er altså inde til, at I snart får en anden relation til hinanden.

Rent biologisk er det sådan, at vi fødes hjælpeløse og fuldstændig afhængige af vores forældre. De drager omsorg for os, lærer os op, underviser i etik og moral for den del af verden, som vi befinder os i – og i takt med at vi bliver ældre, slipper de oplæringen, fordi vi er blevet selvhjulpne. Skæld ud er ikke en del af en hverdag i et kærligt og befordrende hjem. På nær hvis vi gør noget livsfarligt, som at gå ud på vejen foran en bil.

Forestil dig en fugl, der har lært at flyve og skal se, om vingerne kan bære. Deres fuglemor og far står ikke hele tiden bagved og signalerer “du må heller have en hjælpende hånd”, for ellers går det galt. Næh, de slipper dig løs og du må selv ud og se, om de vinger kan bære. For de ved instinktivt, at de har lært den lille fugleunge det, de kan lære den. Resten skal den ud og opdage.

I vores del af verdenen er det mere normalt, at forældre “holder” for længe fast i deres børn. Det virker som en skræmmende verden at lukke dig ud i, og forældre kan tro, at de kun kan beskytte dig – ved at hjælpe dig, ved at brokke os over systemet, som ikke hjælper dig på samme måde, som de synes du skal, og ved at låne dig penge samt tøj og fornødenheder – og de gør dig en bjørnetjeneste ved at beskytte dig og låne dig penge til mad, tøj og fornøjelser. For hvornår skal du så lære at stå på egne ben?

De holder fast i, at de ved bedst, og derfor kan de komme op at skændes med dig. Når du forsøger at se om vingerne kan bære, og kommer hjem for at fortælle om dine erfaringer, er forældre ikke sene til at sige; Hvad sagde jeg? Du kan da heller ikke passe på dig selv… eller noget i den dur. Skæld ud blev en del af jeres hverdags samtale.

Forældre forsøger at belære dig om holdninger, selv efter du er flyttet hjemmefra og dermed lader de dig i stikken. De vil hellere skændes med dig end at give dig magten for dit eget liv tilbage.

Bare fordi vidne som forældre er så bange for at føle, at de er bange for at miste. Bange for at føle sig forladte eller bange for at give slip. Tænk hvis de blev ensomme. Men er det fair at fastholde sit barn i den fælde? Ikke hvis du spørger mig. Det er meget mere ansvarligt som forældre at løsne grebet (også det følelsesmæssige) lidt efter lidt og erkende, at du jo skal flytte hjemmefra på et tidspunkt.

Øvelse:

Hvis du har forældre, som skændes meget med dig, så øv dig i at skrive ned hvad du hører over et par gange. Øv dig i at holde fokus hos dig selv og prøv at lytte efter meningen…. Øv dig derefter i at tale med dine forældre på et tidspunkt, som I har aftalt.

Øv dig i at tale varmt for eksempel sådan:

  • ser og siger at din mor eller far forsøger at komme dig i møde
  • at det, den gamle siger giver meget mening
  • at den gamle er nem at omgåes og det er dejligt at være sammen
  • at den gamles adfærd er passende

Positiv respekt

Fortæl at du føler sig tæt på din far eller mor, at du værdsætter hver eneste dagligdags opgave de gør, at du sagtens kan klare at være en god lytter, at du nyder at være sammen med dem.

Har du lyst til at læse mere, så klik her på min blog. Køb enetimer til træning her.

Kærligst Helene

 

22 jan 2018

Krop/psyk

Følelserne – hvad kan vi dog bruge dem til

Følelserne er vores kerne. Følelser har vi for at overleve. Vi er født med biologiske følelser, mange af slagsen, og de allesammen nuancerer vores liv og vores sprog. De skal ikke undertrykkes, men forståes og accepteres, som det budskab, de er. Et budskab til dig om dig.

Nogle af os har dog lært, at ikke alle følelser er “gode”, at vi ikke må være sure, gale, agressive eller For glade. For så larmede vi for meget, fyldte for meget, var For meget.

Jeg har haft svært ved nogle følelser, de forbudte følelser var dem, som belastede min mor og far og jeg lærte tidligt at se, hvad der gjorde dem glade og kede af det. Og jeg tilpassede mig for at overleve. Hvilket er helt naturligt – som barn.

Jeg var meget tit ked af det som barn. Jeg havde ondt i maven og min mor og far tog mig med til lægen, som ikke kunne finde nogle fejl i mig og som sagde til mine forældre, da jeg blev teenager “helene skal bare have det godt”. På vejen hjem talte vi om hvad det betød. Og på en eller anden uforklarlig måde har jeg oversat det, de sagde til: du HAR det jo godt, kan du så ikke lade være med at være så besværlig hele tiden. Underforstået – hold nu op med at mærke din krop og føle angsten for at være syg. Det faldt mig ikke ind dengang, at de måske blot prøvede at berolige mig. For jeg mærkede stadig, at det gjorde ondt og følte mig ikke spor rolig. Men jeg tilpassede mig og lærte at undertrykke smerter rigtig godt.

Hvordan kan det være, at følelserne af angst var nemmere for mig at håndtere end at føle mig besværlig? Der er et simpelt svar til det. Jeg havde ikke lært at acceptere mig selv, når jeg var besværlig. For min mor og far accepterede ikke, når jeg var besværlig. Så simpelt er det. Derfor undertrykte jeg smerten i kroppen, undertrykte følelsen af at være bange. Jeg vidste ikke bedre.

Ligemeget hvad vi har lært som børn, kan vi ændre dette senere i livet. Når vi opdager, at noget ikke er hensigtsmæssigt. Når vi, som jeg gjorde – holdte op med at ryge og begyndte at mærke kroppen igen. Så kunne jeg meget nemmere mærke – hvilket i starten var frygteligt smertefuldt, men jo mere jeg lærte om min krop, jo bedre blev jeg til at passe på den.

Det er sådan, at kun jeg kan føle, hvad jeg føler. Jeg er forskellig fra min arv og mit miljø. Jeg kan ikke vide, hvad alle andre føler, og andre (mine forældre) kan kun gætte på, hvad jeg føler. Alt det jeg mener om andre – alt det jeg tror om andre – er fortolkninger og forestillinger. De er naturlige og kaldes projektioner – de er en naturlig del af vores kreativitet. Jeg ved ikke, hvad der foregår i andre.

Dette skriver jeg ikke for at klandre mine forældre for at have svigtet mig. Jeg skriver det kun for, at du som læser kan forstå, at du har et ansvar for, hvordan du som voksen håndterer de svigt, fejlopdragelser, den vold, endda de projektioner eller andet, du måtte have oplevet. Jeg ved godt, at vi som mennesker bedst kan have, hvis vi kan give andre skylden. Jeg tror bare ikke længere på det. Fordi jeg har mærket det på egen krop, hvordan de tidligere svigt i mit liv har sat sig og hvordan jeg ved at arbejde målrettet med det i et godt mentor forløb – har kunnet lære mig selv at følelser er ok – også dem jeg troede, var “dårlige”.