20 apr 2020

Krop/psyk

Samtaler om svære emner og forskellige holdninger

Svære samtaler i hverdagen – hvordan går det med dem hjemme hos jer? Udelader i at tale sammen? hvordan går det med de svære samtaler på jobbet? Undgår du at tale med chefen, hvis du ikke kan klare flere opgaver? At tale sammen om de svære emner kan og er ofte en udfordring, som mennesker i min praksis kommer med. Det er en udfordring at tale om svære emner og dele de forskellige holdninger – uden at føle sig forkert. Det er ligegyldigt om det er indenfor parforhold, på arbejdspladsen eller mellem venner. Det er svært.

Den svære samtale

I fredags var jeg på job – en akut tandlægetur og derefter en akut tur på Rigshospitalet med en mentee. Det gode ved den tur var, at vi så hospitalets effektivitet, vi så tandlægens effektivitet og min mentee blev beroliget. Jeg kunne i den grad godt lide behandlingen. Både hos tandlæge og hos sygehusets personale. Fra indgang, til reception, gennem hallen og op på afdelingen. De gør et stort og nødvendigt arbejde – pædagogisk udført og med stor indlevelse. Tak for jer.

På vejen hjem måtte jeg tage en svær samtale med min mand. Svær fordi han har kroniske sygdomme, som betyder, at han passer ekstra på ikke at blive syg, da Corona vil være meget svær for ham at komme igennem. Svær fordi jeg var dilemmafyldt (den gamle urhjerne vil helst bare snyde her, da følelserne er ubehagelige). Svær fordi jeg skal kunne stole på min mands ærlighed (hvilket jeg heldigvis kan).

Spørgsmålet

Så jeg ringer hjem og fortæller, at jeg har været forbi hospitalet og tandlægen, at jeg har båret maske hele to gange på samme dag, og sprittet, vasket, båret handsker og været i nærheden af potentielt syge. Sådan bare lige…

Samtalen lyder nogenlunde sådan: “hej skat, jeg har været både hos … og på…”vil du have at jeg tager til isolationslejlighed eller kommer hjem?”

Dilemmaet ved svære samtaler

Bekymringstanker kan stå i kø indeni os, og de mest almindelige hos mig kender du måske også. De kommer nemlig her.

Kan jeg så stole på svaret, han giver mig?

Kan jeg stole på min egen evne til at passe på mig selv og min mand samt alle andre?

Er mit arbejde det værd?

Jeg får jo ikke faretillæg for dennne tur….. så skal jeg gøre det, risikere at blive smittet og smitte andre?

Jeg kan svare ja til alle fire spørgsmål.

Min mands svar var tøvende for en stund. I den stund er der stille i mig, men sådan har det ikke altid været. Tidligere i mit liv ville jeg have talt r—- ud af bukserne for at undgå stilheden. Men jeg øver mig i at være stille (fordi det gør så godt, også i samtaler). Jeg bliver bedre og bedre til det.

Jeg ville have talt og talt, fordi det var bedre end at mærke frygten for de dårlige følelser i mig. De “dårlige” følelser af ikke at være god nok, ikke at være “en rigtig” hustru, ikke at være hensynsfuld nok… listen er meget længere, men du forstår sikkert hvor jeg vil hen. Det var bedre end at acceptere mig selv som den jeg er. Jeg talte for at undgå at føle mig dum.

Hvad han svarede?

At han sku ikke rigtigt vidste det… at han synes det var svært… for han handler jo også i løbet af ugen og kan selv påføre sig sygdomme… Men selvfølgelig skulle jeg komme hjem. For vi to holder sammen, i tykt og tyndt.

 

De svære samtaler er alt “besværet” værd, hvis du kan gøre det med respekt for den andens meninger. I min praksis møder jeg ofte mennesker, som lever et liv, hvor omdrejningspunktet er dem selv. Jeg tror på, at vi skal finde vores indre værdier. Men vi skal også udbygge vores moral og vores respekt for andre, således at vi kan leve et voksent og ansvarligt liv. Sammen.

Ring til mig for sparring – uanset om det handler om svære samtaler eller blot respekt for andre/dig selv. Intet er for stort eller for småt. Du kan også booke i kalenderen her.

Tag en dejlig dag,

knus fra Helene

Selvindsigt 29 jan 2020

Krop/psyk

Er selvindsigt det samme som livsglæde?

Kend dig selv og stå stærkt i livet. Selvindsigt hjælper med livsglæden. Selvregulering hjælper vores race mod frygt.

Som menneske er du nødt til at kende dig selv – du er nødt til at lære at have selvindsigt – du er også nødt til at bruge din personlighed, dine værdier og dine følelser. Ellers flyver du rundt og forsøger at gøre andre tilpas – med utilfredshed, manglende selvværd og usikkerhed som faste følgesvende… gør selv rækken af følelser længere.

Hvorfor selvindsigt?

Når vi er små, har vi som udgangspunkt forældre til at fortælle os om reglerne i familien og samfundet. Vi lærer af vores forældre, hvordan vi skal opfører os. De voksne bestemte. For en tid. Når vi bliver voksne, skal tilpasningen gerne blive mindre og mindre, indtil vi som 18 årige og derover selv har ansvar for vores følelsesliv, vores adfærd og vores tanker.

Verden er præget af uforudsigelighed

Det er bare ikke altid, sådan verden ser ud. Verden er præget af uforudsigelighed, forandringer og svære relationer samtidig med et ønske om at lede sig selv.

Derfor er vi afhængige af at kende os selv, at kunne indgå i gode relationer og være i stand til at tale sammen – med det biologiske fundament, at vi skal kunne samarbejde i flokken. Du må kunne reflektere over dine relationer, dig selv og din adfærd. Du er nødt til at lære at lære, lære at være bevidst til stede for at kunne vælge, hvad du ønsker at tage med fra din egen opvækst og ind i voksenlivet.

At kende sig selv handler allermest om at kende egne vaner, adfærd og holdninger samt følelser. Lær det – kend dig selv – og bliv en bedre udgave af dig. Selvindsigt giver styrke og lærer dig at være sikker i alle aspekter af dit liv. Lav for eksempel denne lille hurtige øvelse, Livshjulet – det vil give dig et overblik over, hvad du med fordel kan træne. Selvindsigt ligger i krop/psyke og for at finde delmål til denne sti, må du først være sammen med andre, dernæst opdage, hvor du og de har udfordringer. Dernæst kan du vurdere, om du vil ændre på noget i din måde at tale på, din måde at være menneske på og sidst, hvis noget skal ændres, så kan du øve dig i det. Ikke alt skal ændres. Det er vigtigt at du lærer dig selv at kende og at du holder fast i dine styrker. Find testen her og udfør den ved at indtaste en mailadresse og et password. Så har du fem minutter et lidt bedre billede af, hvem du er inderst inde. Dem kan du inddrage i din selvindsigt.

Lær dig selv at kende

Vi har en fantastisk evne til at lære. Vi fødes – hjælpeløse – med alle muligheder åbne. Vores evne til at lære var helt i top, da vi var små, hvor vi (forhåbentligt) blev mødt af kærlighed og omsorg, tryghed og anerkendelse fra vores forældre (vores allerførste ledere). Vi lærte meget af den relation, som vi tager med os ind i voksenlivet og bygger videre på.

Det, du lærte tidligt i livet er derfor blevet til automatiske og ubevidste vaner. Oftest ved du ikke, hvad du tager med dig fra din tidlige læring. Derfor er det sandsynligvis sådan, at du styres af dine tidlige tillærte og ubevidste vaner.

Hvorfor er det vigtigt med selvindsigt?

Af i hvert fald to grunde. Hvis du vil være en god leder i dit eget liv, må du lære dine ubevidste vaner at kende og du må vælge, hvilke nogle du har brug for og hvilke nogle du gerne vil skifte ud med nye vaner. De nye vaner kan du lære at fokusere på, for de gamle vaner kan ikke aflæres, og i hvert fald slet ikke dem, som du ikke ved, at du har, så kan du livet igennem lære nye vaner, gode vaner, som kan styrke dig og vise dig vej.

Vaner kan være både gode og dårlige, og de er aldrig enten eller. For eksempel kan det være godt at tage ansvar. OG ja, du skal tage ansvar for dit eget liv, og dine børns (0-18 år) liv, men derefter skal du kunne slippe. Realistisk set har alt for mange mennesker i dag vaner, der indbefatter at leve igennem voksne børn, gamle forældre eller veninder.
Hvor blev der så plads det, at de andre selv fik mulighed for at tage deres del af ansvaret. Hvor blev der plads til dig og dine interesser. Hvis ikke du lærer at give slip, så risikerer du selv at blive overbebyrdet.

Og ja, dine værdier bliver udfordret

Dine værdier er dit helt personlige vejkort over det, som dit liv har lært dig. For at kunne lede dig selv må du kende dine værdier. Selvom du kan opleve, at du deler værdier med din mand, dine børn, dine veninder og andre i dit liv, så vil du også indimellem blive udfordret på netop værdierne.

Selvfølgelig vil du blive udfordret. Fordi andre har andre værdier end dig – men også fordi værdier kan forståes og fortolkes forskelligt. Nogle gange har du og dine omgivelser ligefrem forskellige opfattelser af, hvordan værdier kan realiseres. At være leder i dit eget liv handler derfor også om at finde løsninger, der kan bøje værdierne mod hinanden og mødes i den “rigtige” verden.

Valget er dit

De praktiske løsninger kan derfor udfordre dig til at finde nye værdier. For eksempel er mange kvinder gode til at “arrangere og hygge om andre” og deres følelser er præget af kærlighed, anerkendelse og ligeværdighed.
Det kan være svært foreneligt i relationen med andre, fordi du som leder i eget liv kan være nødt til at agere med fokus på landets love og de spilleregler (moral og holdninger), som samfundet har. For eksempel regler om at betale skat.
Her skal du som kompetent voksen kunne holde fast, selvom andre ikke gør det. Kan du ikke det, er sandsynligheden, at du kommer til at mistrives.

At du kender dig selv og dine værdier er forudsætningen for, at du kan se, når du bliver udfordret. At kende dig selv er afgørende for, at du finder ud af, hvordan du vil tackle sammenstød. For sammenstød er en del af livet. De kommer – uanset hvad.

Din fremtid kræver viden om og evne til at regulere følelser

Du kan ikke nøjes med at være kærlig, sød og flink i dag. Hverken i parforholdet, i samspil med dine børn eller sammen med veninder. Du er nødt til at være klog på følelser og relationer – både dine egne og andres. Du er nødt til at vide, at angsten har en årsag, at bekymringer nogle gange er reelle og skal tages alvorligt.

Emotionel Intelligens (EQ) handler om at kunne fornemme og regulere følelser i forhold til dig selv og de andre. For eksempel at kunne finde ud af, hvorfor dine nærmeste mistrives, og hvorfor du mistrives.

Følelserne er vores direkte vej til selvindsigt

Følelserne er vores indre kompas og de giver os et unikt billede af, hvad vi skal gøre. Vi kan opleve handlingslammelse eller tvivl, hvis vi ikke bruger det følelsesmæssige kompas bevidst. Og det kan også blive rigtig usundt for os selv og de nærmeste, hvis vi lader os styre blind af de spontane følelser.

Mange af os er gode til at fornemme og tilpasse os i samspil med andre mennesker. Men de færreste ved langt mindre om egne følelser og mangler evnerne til at regulere sig selv følelsesmæssigt. Det er en problem, at opleve øget kontrol i nogle områder og manglende kontrol i andre områder. For eksempel når jobcentret udøver deres magt, kan det føles kontrollerende. Her er det dog vigtigt at kunne regulere følelsen af øget kontrol og samarbejde. Det er alt for udmattende både at være alt for kontrolleret eller for styret af indre impulser. De indre impulser kan gøre det svært at tale med en sagsbehandler uden at råbe.

Som menneske med høj EQ kan du handle hensigtsmæssigt i nuet, hvis du er bevidst om dine egne følelser. Det kræver at du kan genkende dine allerinderste følelser OG handle relevant på baggrund af disse.

Bevidsthed kan trænes – for livsglæde og selvsindsigt

For at blive bevidst om dine følelser, kan du øve dig i at være bevidst opmærksom på dem. Det kræver masser af tid, tålmodighed, fokus og ofte også professionel hjælp. For du skal nemlig lære dig selv at give dig en pause, hvor du kan opdage, hvad du føler og dernæst vælge, hvordan du vil håndtere den impuls, du modtager – i stedet for bevidstløst at reagere.

Næste gang du mærker angsten, uroen eller prikken i din krop, så giv dig selv en pause til at mærke efter. Mærk om du er glad, lykkelig eller irriteret og overvej, hvordan og hvor meget du vil gøre ved det. Mærk efter om du handler i overensstemmelse med en indre urhjernes impuls (at være aggressiv for eksempel) eller om der er en vejovervejet værdiopfyldt vane bagved.

Der er ikke en smutvej til at lære dig selv at kende

At blive et bevidst menneske kræver tid – ligesom en opvask i hånd kræver tid. Du skal lære dig selv at kende rent følelsesmæssigt – for bevidst at kunne vælge din balance i livet, som den person, du vil være.

Du kan ikke læse dig til et bedre selv – ej heller til udvikling af din emotionelle intelligens. Du er nødt til at arbejde bevidst med dig selv i relation til dine omgivelser. Gode samtaler med venner i trygge omgivelser er helt nødvendige. En professionel coach eller psykoterapeut eller mentor er ofte gavnlig og kan bidrag med en faglighed, som udfordrer dig mere kvalificeret både individuelt, men også sammen med andre.

Den dybe indsigt i dig selv er dog allermest afgørende. Der er mange veje at gå for dig: personlige udviklings og mentorforløb som coaching eller terapi, mindfulness og yoga, natur og romaner, filosofi og kunstoplevelser er bare nogle af dem.

Vil du lære mere, så hør for eksempel min podcast om bevidsthed.

 

Du kan også beslutte dig for at arbejde med mig. Læs om Psykoterapi og coaching  her.

Familiens nærhed 05 dec 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Julen er hjerternes (altså familens) fest, ikke?

Familien – den varme nære familie

 

Vi vil alle så gerne have en jul, der er varm, omsorgsfuld og nærværende. Hvor familien pynter juletræ sammen. Hvor vi smiler og er glade. Forventningerne er mange. En jul, der ligner reklamernes spejling af de lykkelige mennesker, som smiler til hinanden, som holder om hinanden, som viser næstekærlighed og som har alt, hvad hjertet begærer.

Lyder det som din drøm?

Jeg har lige afsluttet et forløb for pårørende til syge og sårbare mennesker, og ved du hvad det allervigtigste for dem var? At have en relation. At få mulighed for at være til stede i deres nærmestes liv og være med til at støtte og hjælpe dem. Ligesom julebillederne.

Ikke alt bliver dog, som vi går og drømmer om. Nogle gange er livet en hård nyser – vi tror på det bedste i alle vores nærmeste relationer og vi gør alt, hvad vi kan. Alligevel går det ikke som vi drømte om. De nærmeste vil helst være fri for kontakt. De nærmeste har for travlt i juletiden og resten af året. De nærmeste er vrede og skuffede.

Nogle af de pårørende havde ikke stor kontakt med deres nærmeste, og var kede af det, da de startede. Men undervejs skete der det, at de blandt andet lyttede til andre i samme situation. De fik undervisning i Livshjulet, som er mit ynglingsværktøj – og det gav dem mulighed for at kigge på tilfredshed med andre livsområder. På samme måde som du kan kigge på tilfredshed ved at skrive livshjulet ud og vurdere tilfredshed. Se link nedenfor. Det hjalp dem med at se hvor de kunne gøre noget andet. Det hjalp dem med at finde tilfredshed i livet. Det hjalp dem med at få øje på deres eget liv og de muligheder, som findes hos os alle.

Du kan også skrive den allerførste vision. Den for din familie. Den ypperste drøm, du har. For eksempel kan visionen se således ud:

Min familie er mit fundament, min støtte og de er der, når jeg har brug for dem til praktiske, økonomiske og blot hyggelige timer.

Vi tilbringer tid sammen og jeg tænker om dem, at de er værdifulde sparringspartnere i mit voksne liv. De har en historie at fortælle mig, og vi nyder samværet hver uge. Jeg vil altid forsøge at bruge tid sammen med ældre generationer, for at lære mest muligt om den historie, som de kan fortælle, og for at lære at være menneske.

Og du kan skrive din her.

Undervisning i relationsarbejde er en af mine spidskompetencer. Jeg kender til alle aspekter af brud og opbygning. Hvis du har en nærmeste, som du gerne vil have kontakt med, så ring og lad os starte et samarbejde.

Familien kan også være der, hvor du øver dig for alvor i livets genvordigheder og moralske forpligtelser

Det sker ofte, at familier begynder at flytte sig – ikke i takt, oftest heller ikke samtidig. Men når en begynder at røre ved gamle historier, fortælle om sig selv på en anden måde, tage skridtet til at sige “jeg kan og vil selv” eller “jeg har ikke tid idag”, så rykker alt sig. Det kan være svært ikke at forsøge at fastholde sine nærmeste i en gammel kurs. Det er altid det nemmeste at blive på kursen. Det er dog ikke altid det beste. Nogle gange skal du som den nærmeste sige ting højt. Også selvom det gør ondt.

Julen kan være udviklingens fest!

Livshjul

12 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Parforhold / Venner

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Hvis du ind imellem oplever skuffelse, så sig tak!

Tak for skuffelse. Tak til den anden, som skuffede dig, den som ikke så dit behov på forkant. Den som hjalp dig med at føle den følelse. Du ved ikke, hvad der foregår hos den anden.

Skuffelse er en bragende god følelse, sig også tak fordi du evner at mærke den. Sig tak fordi dit følelsesliv ikke er et mørkt og lukket land. Alle følelser er gode. De har et budskab til dig. Din skuffelse skal måske hjælpe dig med at finde ud af, at du har et ubehandlet behov. Måske skal du opdage, at du har nogle forventninger til andre, som de ikke kan indfri.

Tag derefter ansvar for skuffelsen, den følelse som sker, fordi du er dig. Du kan hvad du har lært, og det som du ikke kan, er blot noget, du ikke har lært. Skuffet betyder ifølge min ordbog: gøre nogen ked af det ved ikke at opfylde deres forventninger. Hvis du oplever skuffelse, så brug denne følelse til at spørge dig selv, hvad du blev skuffet over. Var det for eksempel at chefen ikke så det flotte arbejde, som du havde lavet idag, at din kæreste ikke kyssede dig, da du kom hjem, at dit barn endnu ikke har lært at fjerne skoletasken fra gangen.

Du kan med andre ord bruge skuffelsen til at bede om det, som du har behov for. I eksemplet med chefen: der er behovet at blive anerkendt for godt udført arbejde – du kan tale med ham/hende om at du har et behov for at blive anerkendt når dine opgaver er udført og bede om at chefen fremover gør det. I eksemplet med din kæreste; er behovet at være nær ham/hende – du kan derfor bede om et kram eller et kys. I eksemplet med dit barn: dit behov er ryddet gang. Du beder om at barnet fjerner sin taske.

Hvordan gør du så?

 

Derfor – i min verden – er første skridt, at du mærker dine forventninger og sætter ord på dem.

Som oftest har vi ikke fået sat ord på vores forventninger og dermed bliver det svært at leve op til dem – for andre. Det kan sagtens være, at du har lært følgende: “hvis ikke hun selv kan se det, så er det lige meget”, men det er nu engang meget svært, ja faktisk umuligt at læse andre menneskers tanker.

 

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mor ikke ringer til dig tit nok, så fortæl hende at du gerne vil tale med hende, ring til hende!

Hvis du mærker skuffelsen over, at din mand eller hustru ikke giver dig et kram, når du har brug for det, så spørg om krammet selv.

Hvis du mærker skuffelsen over, at du ikke kan tale med dit barn på en ok måde, så øv dig i at være tydelig overfor barnet. Ikke kommanderende – bare tydelig, som i ovenstående eksempler. Træn kommunikation selv eller med en anden, hvor du beholder følelserne hos dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvor du tager ansvar for, hvad du har lyst til. Og hvor du accepterer, hvis den anden ikke har lyst til at være med.

 

Har du lyst til at få et kvarters gratis sparring, så book en tid allerede i dag.

God arbejdslyst.
Helene

Skyldfølelse 04 jun 2019

Børn / Familie / Krop/psyk

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

I den tætte relation er der altid skyldfølelse…

Skyldfølelse betyder nemlig ifølge ordbogen: en følelse af dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Lad mig dvæle lidt ved betydningen i forhold til voksne børn, der er flyttet hjemmefra eller på vej hjemmefra.

Dårlig samvittighed over, at man er skyld i noget.

Skyldfølelse – en god eller dårlig følelse?

 

Når jeg hører ordet skyldfølelse, tænker jeg tilbage til den gang i 2006. For der var skyldfølelse en hverdagsfølelse for mig. Jeg havde skyldfølelse over at mine børn havde oplevet svigt, alkoholmisbrug, psykisk vold og skilsmisse. En voksende skyldfølelse over at jeg var skyld i alle de kvaler, som mine børn havde gennem livet.

Jeg har lært via biopsykologien omkring skyldfølelse.  Den er beregnet til, at vi beskytter, leger og drager omsorg for vores børn, mens de er små børn – samt at vi i stigende grad alt efter deres formåen, giver slip på omsorgsrollen, legen og læringsrollen, så de kan blive selvhjulpne voksne. Men vi kan hvad vi har lært. Jeg havde ikke lært det godt nok og derfor opdagede jeg ikke skyldfølelsen så ofte, som det var nødvendigt. Mine børn har derfor fuldstændig ret, når de i dag føler sig svigtede. Jeg vidste ikke bedre.

Jeg har indimellem stadig besøg af skyldfølelsen – senest for et par uger siden. Den kigger forbi – når en af mine voksne børn har det svært. Så titter den frem igen…

Men hvor går grænsen egentlig?

Kan vi komme til at overbeskytte vores børn, fordi vi ikke kan lide at have skyldfølelse?

Ja, det kan vi!

Når vi ser på de voksne mennesker, vi har i vores liv – hvis vi kigger på, hvem de er blevet til, og hvordan de lever deres liv, og det giver os skyldfølelse, så ved jeg af erfaring at vi kan få lyst til at flyve fra den ubehagelige følelse. For ingen lærer os at give slip på den – eller – jeg har i hvert fald ikke lært det hjemmefra, må jeg konkludere. Jeg vidste ikke dengang, at skyldfølelsen var et grundvilkår som kom sammen med barnet… Skyldfølelsen er den følelse som skulle hjælpe mig som mor med at gøre det, som var bedst for mit barn. Da de var børn.

Jeg vidste ikke, at målet med at opdrage børn – netop er – at de skal blive selvforsørgere og selvhjulpne.

Som forældre til voksne børn har vi dog brug for at se skyldfølelsen i øjnene for vores egen skyld. Vi skal ikke bruge den til for evigt at lade os styre af den. Vi skal ikke bruge den til at overkompensere i de voksne børns liv. Vi skal turde give slip og lade dem komme til os. Lade dem leve deres eget liv, som de synes det er rigtigt. Og elske dem, som de er.

Vi skal turde tro på, at de godt kan selv. Det giver frihed. Det giver glæde. Det giver nærhed på den lange bane.

Tør du?

Ellers er du velkommen til at ringe for sparring. Du kan også booke 15 minutters telefonsamtale gratis allerede idag.

Kærlig hilsen
Helene

sygdom 02 jun 2019

Krop/psyk

Sygdom kan samle familien

Sygdom kan samle familien.

Sygdom er et livsvilkår for os alle. Store og små sygdomsperioder. Jeg støder ofte på mennesker, som har været syge i længere tid. De er måske nået til kanten af deres nærmestes overskud og så hjælper jeg dem med at finde lidt livsglæde alene og sammen. Ofte hjælper jeg også med at finde aflastning, fordi overskuddet er blevet væk.

 

En smuk historie om nærhed og sygdom

Den historie, som jeg nu vil fortælle, er smuk på sin helt egen måde. Nogle gange skal vi blot helt derud, hvor alting vender og hvor de nære kommer til at blive endnu mere nære. Historien handler om en mand, hvis hustru bliver meget syg – alvorligt syg. Det var så hårdt at bære – og han var helt alene i smerten og i pasningen af hende.

 

Hverdagen med sygdom

Han havde en hverdag, hvor han tog på arbejde efter at have siddet hos hende og sagt godmorgen. Når arbejdsdagen var slut, så tog han tilbage til hospitalet, hvor hun lå. For at sidde hos hende, for at trøste hende, for at være nær, mens aftenen var værst. Når hun faldt i søvn, tog han hjem. Ordnede det mest vigtige, spiste lidt mad og skyndte sig i seng. Dette stod på i mange uger og til sidst var han lidt slidt.

 

Hjælp fra de nærmeste under sygdom

Under en af de mange samtaler med hustruen taler de om familie, både hans og hendes. Talen om hans bror gjorde lidt ondt, for det var mange år siden, de rigtig havde talt sammen. De havde ikke rigtig noget tilfælles og han var ikke helt glad for at ringe. Men hans hustru bad ham gøre det. Måske fordi hun vidste, at det ville lette lidt på hans store sorg over sygdommen hos hende. Måske fordi hun havde mærket længe, at han savnede kontakten.

 

Kontakt med nærtstående under sygdom

Han besluttede sig til at ringe – ringe til sin bror, som han ikke havde talt med i mange år. Hvordan skulle han starte? Hvad skulle han sige? Hvad ville broren tænke?

Alt dette forberedte vi os på i praksis, hvor han kom et par gange.

Autencitet er en styrke, som vi alt for sjældent bruger idag. Ægthed er en mangelvare. For det gør ondt nogle gange, det er ubehageligt, det er følsomt og sårbart. Jeg taler ikke om den ægthed, som nogle sammenligner med “jeg-skal-da-sige-alt-hvad-der-er-i-mig”, for det mener jeg slet ikke. Vi har godt nok ytringsfrihed. Men derfor må vi gerne tænke over ytringsværdi.

 

Resultatet bearbejdes og kontakter skabes også under sygdom.

Skulle han fortælle, at han savnede sin bror?
Skulle han fortælle, at han var blevet såret, dengang for længe siden, da broren havde sagt noget sårende til en fødselsdag?
Skulle han lægge ud med at fortælle, at hans hustru var dødeligt syg og at han havde brug for sin bror?

Vi trænede flere scenarier inden opkaldet – for at han fik lejlighed til at mærke sin ægthed og sin autencitet og sine følelser. For at han fandt ud af, hvad de dybe følelser fortalte ham. Han savnede deres historie. Han savnede at have et menneske tæt på, som kendte ham godt og vidste, hvor han kom fra. Vi trænede det at have en voksen-kontakt, uden de følelsesmæssige ubehageligheder, som svigt og skyldfølelse giver. Svigt i sådan et tilfælde med to brødre hører ikke hjemme – det har som regel mere at gøre med et svigt tidligere i livet.

Han fik trænet det nødvendige, nemlig hvad der var vigtigt i hans opkald: “at han fik fortalt at han savnede brorens selskab og deres historie”, at “han havde behov for aflastning og en skulder” blandt andet.

Behøver jeg at sige, at broren tog godt imod opkaldet?

Hans hustru blev glad for at høre, at de havde talt sammen. Så kunne hun igen læne sig lidt tilbage og vide inderst inde, at alt nok skulle gå. Nu fik hun fred til at sige farvel. Hun kan efterlade ham i familiens hænder.

Har du en nær pårørende, som du savner, og som du ønsker at have tæt på igen, så øv dig for eksempel sådan her:

Lad de gamle historier af svigt ligge (imellem jer skal i altså ikke tale om det mere)
Fortæl hvordan du føler – med tanke på det, som du ønsker fremover
Når der dukker “gamle følelser” og tanker op, så skriv dem ned for dig selv – i stedet for at sige det hele højt.

Rigtig god træning.

Kærlig hilsen
Helene