20 apr 2020

Bevidsthed / Følelser / Krop/psyk / Parcoaching

Samtaler om svære emner og forskellige holdninger

Svære samtaler i hverdagen – hvordan går det med dem hjemme hos jer? Udelader i at tale sammen? hvordan går det med de svære samtaler på jobbet? Undgår du at tale med chefen, hvis du ikke kan klare flere opgaver? At tale sammen om de svære emner kan og er ofte en udfordring, som mennesker i min praksis kommer med. Det er en udfordring at tale om svære emner og dele de forskellige holdninger – uden at føle sig forkert. Det er ligegyldigt om det er indenfor parforhold, på arbejdspladsen eller mellem venner. Det er svært.

Den svære samtale

I fredags var jeg på job – en akut tandlægetur og derefter en akut tur på Rigshospitalet med en mentee. Det gode ved den tur var, at vi så hospitalets effektivitet, vi så tandlægens effektivitet og min mentee blev beroliget. Jeg kunne i den grad godt lide behandlingen. Både hos tandlæge og hos sygehusets personale. Fra indgang, til reception, gennem hallen og op på afdelingen. De gør et stort og nødvendigt arbejde – pædagogisk udført og med stor indlevelse. Tak for jer.

På vejen hjem måtte jeg tage en svær samtale med min mand. Svær fordi han har kroniske sygdomme, som betyder, at han passer ekstra på ikke at blive syg, da Corona vil være meget svær for ham at komme igennem. Svær fordi jeg var dilemmafyldt (den gamle urhjerne vil helst bare snyde her, da følelserne er ubehagelige). Svær fordi jeg skal kunne stole på min mands ærlighed (hvilket jeg heldigvis kan).

Spørgsmålet

Så jeg ringer hjem og fortæller, at jeg har været forbi hospitalet og tandlægen, at jeg har båret maske hele to gange på samme dag, og sprittet, vasket, båret handsker og været i nærheden af potentielt syge. Sådan bare lige…

Samtalen lyder nogenlunde sådan: “hej skat, jeg har været både hos … og på…”vil du have at jeg tager til isolationslejlighed eller kommer hjem?”

Dilemmaet i mig

Bekymringstanker kan stå i kø indeni os, og de mest almindelige hos mig kender du måske også. De kommer nemlig her.

Kan jeg så stole på svaret, han giver mig?

Kan jeg stole på min egen evne til at passe på mig selv og min mand samt alle andre?

Er mit arbejde det værd?

Jeg får jo ikke faretillæg for dennne tur….. så skal jeg gøre det, risikere at blive smittet og smitte andre?

Jeg kan svare ja til alle fire spørgsmål.  

Min mands svar var tøvende for en stund. I den stund er der stille i mig, men sådan har det ikke altid været. Tidligere i mit liv ville jeg have talt r—- ud af bukserne for at undgå stilheden. Men jeg øver mig i at være stille (fordi det gør så godt, også i samtaler). Jeg bliver bedre og bedre til det.

Jeg ville have talt og talt, fordi det var bedre end at mærke frygten for de dårlige følelser i mig. De “dårlige” følelser af ikke at være god nok, ikke at være “en rigtig” hustru, ikke at være hensynsfuld nok… listen er meget længere, men du forstår sikkert hvor jeg vil hen. Det var bedre end at acceptere mig selv som den jeg er. Jeg talte for at undgå at føle mig dum. 

Hvad han svarede?

At han sku ikke rigtigt vidste det… at han synes det var svært… for han handler jo også i løbet af ugen og kan selv påføre sig sygdomme… Men selvfølgelig skulle jeg komme hjem. For vi to holder sammen, i tykt og tyndt.

 

Tag en dejlig dag,

knus fra Helene

29 jan 2020

Følelser / Krop/psyk / Lifecoaching

Er selvindsigt det samme som livsglæde?

Kend dig selv og stå stærkt i livet. Selvindsigt hjælper med livsglæden. Selvregulering hjælper vores race mod frygt.

Som menneske er du nødt til at kende dig selv – du er også nødt til at bruge din personlighed, dine værdier og dine følelser. Ellers flyver du rundt og forsøger at gøre andre tilpas – med utilfredshed, manglende selvværd og usikkerhed som faste følgesvende… gør selv rækken af følelser længere.

Når vi er små, har vi som udgangspunkt forældre til at fortælle os om reglerne i familien og samfundet. Vi lærer af vores forældre, hvordan vi skal opfører os. De voksne bestemte. For en tid. Når vi bliver voksne, skal tilpasningen gerne blive mindre og mindre, indtil vi som 18 årige og derover selv har ansvar for vores følelsesliv, vores adfærd og vores tanker.

Det er bare ikke altid, sådan verden ser ud. Verden er præget af uforudsigelighed, forandringer og svære relationer samtidig med et ønske om at lede sig selv.

Derfor er vi afhængige af at kende os selv, at kunne indgå i gode relationer og være i stand til at tale sammen – med det biologiske fundament, at vi skal kunne samarbejde i flokken. Du må kunne reflektere over dine relationer, dig selv og din adfærd. Du er nødt til at lære at lære, lære at være bevidst til stede for at kunne vælge, hvad du ønsker at tage med fra din egen opvækst og ind i voksenlivet.

At kende sig selv handler allermest om at kende egne vaner, adfærd og holdninger samt følelser. Lær det – kend dig selv – og bliv en bedre udgave af dig.

Lær dig selv at kende

Vi har en fantastisk evne til at lære. Vi fødes – hjælpeløse – med alle muligheder åbne. Vores evne til at lære var helt i top, da vi var små, hvor vi (forhåbentligt) blev mødt af kærlighed og omsorg, tryghed og anerkendelse fra vores forældre (vores allerførste ledere). Vi lærte meget af den relation, som vi tager med os ind i voksenlivet og bygger videre på.

Det, du lærte tidligt i livet er derfor blevet til automatiske og ubevidste vaner. Oftest ved du ikke, hvad du tager med dig fra din tidlige læring. Derfor er det sandsynligvis sådan, at du styres af dine tidlige tillærte og ubevidste vaner.

Hvorfor er det vigtigt?

Af ihvertfald to grunde. Hvis du vil være en god leder i dit eget liv, må du lære dine ubevidste vaner at kende og du må vælge, hvilke nogle du har brug for og hvilke nogle du gerne vil skifte ud med nye vaner. De nye vaner kan du lære at fokusere på, for de gamle vaner kan ikke aflæres, og ihvertfald slet ikke dem, som du ikke ved, at du har, så kan du livet igennem lære nye vaner, gode vaner, som kan styrke dig og vise dig vej.

Vaner kan være både gode og dårlige, og de er aldrig enten eller. For eksempel kan det være godt at tage ansvar. OG ja, du skal tage ansvar for dit eget liv, og dine børns (0-18 år) liv, men derefter skal du kunne slippe. Realistisk set har alt for mange mennesker i dag vaner, der indbefatter at leve igennem voksne børn, gamle forældre eller veninder. Hvor blev der så plads det, at de andre selv fik mulighed for at tage deres del af ansvaret. Hvor blev der plads til dig og dine interesser. Hvis ikke du lærer at give slip, så risikerer du selv at blive overbebyrdet.

Og ja, dine værdier bliver udfordret

Dine værdier er dit helt personlige vejkort over det, som dit liv har lært dig. For at kunne lede dig selv må du kende dine værdier. Selvom du kan opleve, at du deler værdier med din mand, dine børn, dine veninder og andre i dit liv, så vil du også indimellem blive udfordret på netop værdierne.

Selvfølgelig vil du blive udfordret. Fordi andre har andre værdier end dig – men også fordi værdier kan forståes og fortolkes forskelligt. Nogle gange har du og dine omgivelser ligefrem forskellige opfattelser af, hvordan værdier kan realiseres. At være leder i dit eget liv handler derfor også om at finde løsninger, der kan bøje værdierne mod hinanden og mødes i den “rigtige” verden.

De praktiske løsninger kan derfor udfordre dig til at finde nye værdier. For eksempel er mange kvinder gode til at “arrangere og hygge om andre” og deres følelser er præget af kærlighed, anerkendelse og ligeværdighed. Det kan være svært foreneligt i relationen med andre, fordi du som leder i eget liv kan være nødt til at agere med fokus på landets love og de spilleregler (moral og holdninger), som samfundet har. For eksempel regler om at betale skat. Her skal du som kompetent voksen kunne holde fast, selvom andre ikke gør det. Kan du ikke det, er sandsynligheden, at du kommer til at mistrives.

At du kender dig selv og dine værdier er forudsætningen for, at du kan se, når du bliver udfordret. At kende dig selv er afgørende for, at du finder ud af, hvordan du vil tackle sammenstød. For sammenstød er en del af livet. De kommer – uanset hvad.

Din fremtid kræver viden om og evne til at regulere følelser

Du kan ikke nøjes med at være kærlig, sød og flink i dag. Hverken i parforholdet, i samspil med dine børn eller sammen med veninder. Du er nødt til at være klog på følelser og relationer – både dine egne og andres. Du er nødt til at vide, at angsten har en årsag, at bekymringer nogle gange er reelle og skal tages alvorligt.

Emotionel Intelligens (EQ) handler om at kunne fornemme og regulere følelser i forhold til dig selv og de andre. For eksempel at kunne finde ud af, hvorfor dine nærmeste mistrives, og hvorfor du mistrives.

Følelserne er vores indre kompas og de giver os et unikt billede af, hvad vi skal gøre. Vi kan opleve handlingslammelse eller tvivl, hvis vi ikke bruger det følelsesmæssige kompas bevidst. Og det kan også blive rigtig usundt for os selv og de nærmeste, hvis vi lader os styre blind af de spontane følelser.

Mange af os er gode til at fornemme og tilpasse os i samspil med andre mennesker. Men de færreste ved langt mindre om egne følelser og mangler evnerne til at regulere sig selv følelsesmæssigt. Det er en problem, at opleve øget kontrol i nogle områder og manglende kontrol i andre områder. For eksempel når jobcentret udøver deres magt, kan det føles kontrollerende. Her er det dog vigtigt at kunne regulere følelsen af øget kontrol og samarbejde. Det er alt for udmattende både at være alt for kontrolleret eller for styret af indre impulser. De indre impulser kan gøre det svært at tale med en sagsbehandler uden at råbe.

Som menneske med høj EQ kan du handle hensigtsmæssigt i nuet, hvis du er bevidst om dine egne følelser. Det kræver at du kan genkende dine allerinderste følelser OG handle relevant på baggrund af disse.

For at blive bevidst om dine følelser, kan du øve dig i at være bevidst opmærksom på dem. Det kræver masser af tid, tålmodighed, fokus og ofte også professionel hjælp. For du skal nemlig lære dig selv at give dig en pause, hvor du kan opdage, hvad du føler og dernæst vælge, hvordan du vil håndtere den impuls, du modtager – i stedet for bevidstløst at reagere.

Næste gang du mærker angsten, uroen eller prikken i din krop, så giv dig selv en pause til at mærke efter. Mærk om du er glad, lykkelig eller irriteret og overvej, hvordan og hvor meget du vil gøre ved det. Mærk efter om du handler i overensstemmelse med en indre urhjernes impuls (at være aggressiv for eksempel) eller om der er en vejovervejet værdiopfyldt vane bagved.

Der er ikke en smutvej til at lære dig selv at kende

At blive et bevidst menneske kræver tid – ligesom en opvask i hånd kræver tid. Du skal lære dig selv at kende rent følelsesmæssigt – for bevidst at kunne vælge din balance i livet, som den person, du vil være.

Du kan ikke læse dig til et bedre selv – ej heller til udvikling af din emotionelle intelligens. Du er nødt til at arbejde bevidst med dig selv i relation til dine omgivelser. Gode samtaler med venner i trygge omgivelser er helt nødvendige. En professionel coach eller psykoterapeut eller mentor er ofte gavnlig og kan bidrag med en faglighed, som udfordrer dig mere kvalificeret både individuelt, men også sammen med andre.

Den dybe indsigt i dig selv er dog allermest afgørende. Der er mange veje at gå for dig: personlige udviklings og mentorforløb som coaching eller terapi, mindfulness og yoga, natur og romaner, filosofi og kunstoplevelser er bare nogle af dem.

Vil du lære mere, så hør for eksempel min podcast om bevidsthed.

 

Du kan også beslutte dig for at arbejde med mig. Læs om Psykoterapi og coaching  her.

23 okt 2019

Bevidsthed / Følelser / Krop/psyk / Lifecoaching

Angstens ansigt

Hvordan lever din familie med angst?

Jeg holder i øjeblikket kursus for pårørende sammen med min medunderviser Janie Hansen. Om det at være pårørende til folk med psykisk sårbarhed. Det fik mig til at tænke over følgende – nemlig at det er så svært for os at bede om hjælp, når livet bliver til noget andet, end det – vi troede på i første omgang. Angsten for at blive udstødt gør det svært at tale med andre om, hvordan vores familie har det indenfor hjemmets fire vægge. Angstens ansigt bliver alt for tydelig i familier, som har den overbevisning. 

Hjælpen er nær, hvis du tør bede om den!

Der findes hjælp – masser af hjælp – i det offentlige system. Det eneste det kræver er, at vi spørger. Vi skal ikke vente til i sidste hug, for så har angstens ansigt fået så meget tag i os, at bare det at komme ud af døren dræner os. Bare tanken om at skulle bede om noget fra nogen dræner os. Bare det at skulle gå på gaden dræner os. 

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør gå udenfor en dør – det er meget invaliderende. Angstens ansigt har fået så meget tag i den enkelte, at blot tanken om at åbne døren, gå ud på terrassen, gå en tur og handle – bliver svært. For familien er det hårdt, fordi de skal være der – passe på – beskytte og det bliver en ekstra byrde, hvis altså vi taler om, at angstens ansigt skal styre hverdagen. Hvis ikke nogen har fortalt, at angst kan afhjælpes. 

Bange for at miste?

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør miste – det er drænende og udmatter de fleste. Familien bliver hele tiden konfronteret med følelser, som de heller ikke ved, hvordan de skal håndtere. Bare det at vide, at ens nærmeste er bange for at miste dig, kan gøre det svært at gå. Af bekymring for om der nu sker noget med den angste, imens du er væk.

Jeg har mødt mennesker, som er bange for at leve – det er drænende. Som ikke tør andet, end det, der er tillært meget tidligt, nemlig at livet leves bedst i skyggen af det, som andre siger.

Fælles for de fleste er, at det er deres tanker, som stikker af. Og det er til at forstå, med alle de informationer om sygdom, død, ulykke og nære som forlader os, hvis ikke vi opfører os ordentligt. Tænk hvordan samfundet ville være en stor dejlig glædesboble, hvis altså nyheder var positive.

Men hvem gider læse positive nyheder?

JEG GØR!

Og jeg vælger også fra, når jeg mærker nyhedsstrømmen blive for massivt trist. For jeg lever med angstens ansigt. Ikke invaliderende, men det er kun, fordi jeg får medicin for min angst. Jeg mærker forskel og har valgt at give mig selv et velfortjent ferieophold i hjernen for alle de angste tanker, som dukker op i mødet med mine allernærmeste – ikke andre steder.

Det vilde er, at jeg kan mærke forskel. Måske kan du og din pårørende også mærke forskel. Måske er angsten ikke så svær at tale om eller gøre noget ved, hvis blot vi taler om det. Taler med dem, som ikke er bange for angsten. Det hele bliver lidt lettere, når følelserne kan siges højt.

Jeg vil gerne være din angst-partner, uanset om du er pårørende eller selv lider af angst. Det eneste krav er at du har været igennem den offentliges tilbud, altså været hos lægen og er blevet udredt af psykiatrien. Jeg arbejder nemlig “kun” med raske mennesker – men rask er du på medicin eller igennem et forløb hos det offentlige, hvor du alligevel føler, at du mangler noget. Hvis du er pårørende, findes der kurser i det offentlige regi. Måske er det ikke nok for dig, måske mærker du stadig det svære i at rumme og forstå. Det kan jeg hjælpe dig med. Hør om livsplanlægning.

Køb mit online angstforløb her.

Tag en dejlig dag.

Kærligst Helene

 

 

14 dec 2018

Følelser / Krop/psyk

Kender du følelsen af at have mistet kursen?
Det lækreste her i verden er at møde mennesker, som ved hvad de vil og som tør gå efter det. De er så inspirerende og dejlige at være sammen med – disse livstykker eller livsbomber.
 
De mennesker, som helt oprigtigt kan sige at de nyder livet – og som lige meget hvor meget der sker i deres liv, stadig dukker op til overfladen som en korkprop. Eller som lige meget hvilke udfordringer, de møder på vejen blot tipper lidt til den anden side som en væltedukke og efter en stund er tilbage på sporet.
 
Sådan en er jeg. Jeg har godt nok prøvet mange ting i mit forholdsvis korte liv. Skilsmisse, tab af nære venner, dødsfald i nær familie, alkoholmisbrug hos min elskede, lavt selvværd, ringe selvtillid, fyringer, flytninger, mobberier i skolen, depression, en elevatorvægt og så videre. Men jeg har altid rejst mig igen. Men det tog lang tid, fordi jeg ikke have de rette værktøjer til at rejse mig igen. 
 
Det har jeg nu og jeg vil gerne hjælpe dig med at rejse dig igen.
 
Med en sund relation til dig selv kan du fastholde denne livsfilosofi, som ganske enkelt går ud på at  skrive dit liv (livsplanlægning) og derefter følge det.
 
Lad mig give dig et eksempel – indenfor området krop/psyke:
 
Jeg har haft det meget svært med højder – lad os bare sige at jeg har været s…. bange for højder. For tre år siden var jeg på ferie på skønne skønne Bornholm og på en smuk cykeltur venstre om den smukke klippeø oplevede jeg flere gange i løbet af ugen, hvor bange jeg egentligt var for højder. Og det forhindrede mig i at se den smukke udsigt – nyde naturen og det gav en kropsreaktion, som også var virkelig ubehagelig – jeg fik nemlig lyst til at sove øjeblikkeligt… Ikke særligt sjovt endsige skønt, når nu jeg havde besluttet at holde ferie ved Hammershus og alle klipperne. 
 
Så hele ugen igennem øvede jeg mig i at gå i bakker, cykle af stier i den skønne natur og gå på kanten af Helligpeder for at se den skønne natur. Og jeg sluttede af med at tage til Opalsøen og nyde naturen der. For til sidst (efter en overnatning mere) at prøve den sjove svævebane ud over Opalsøen, som jeg havde set min datter gøre 10 år før.
 
“Hvorfor det?”
sidder der måske en og tænker… hvorfor lod du ikke bare være…
 
Fordi jeg bliver mere modig hver gang jeg udfordrer mig på det fysiske plan. Fordi jeg kan bruge denne erfaring til at trække over i livsområder, hvor jeg er knapt så modig. Jeg kan trække på modet i forhold til de livsudfordringer, som vi alle kommer ud for. Fordi jeg lever og nyder livet. Fordi jeg bruger modet hver dag til at leve bedre og meget mere nært. Fordi jeg bruger modet til at turde være mig. 
 
Og hvis du sidder og tænker, så skal jeg da bare kaste mig ud i de vildeste eksperimenter eller ekstremsport, for så bliver jeg modig… Nej… det er ikke det, jeg mener. Jeg er ikke fortaler for ekstremsport, men min øvelse med højder handlede om, at det var begyndt at begrænse mig og forhindre mig i at se den skønne natur, som vi har – selvfølgelig med den tilføjelse, at jeg skal passe på mig selv.
 

Øvelse: 

Find dit næste mindste mål, som øger dit psykiske eller fysiske mod.
Sæt dig små mål, som øger dit psykiske mod og også gerne den fysiske – for din livskvalitet.
 
Ring til mig, hvis du har lyst til at blive mere modig – eller book en tid her .
22 jan 2018

Følelser / Krop/psyk / Lifecoaching

Følelserne – hvad kan vi dog bruge dem til

Følelserne er vores kerne. Følelser har vi for at overleve. Vi er født med biologiske følelser, mange af slagsen, og de allesammen nuancerer vores liv og vores sprog. De skal ikke undertrykkes, men forståes og accepteres, som det budskab, de er. Et budskab til dig om dig.

Nogle af os har dog lært, at ikke alle følelser er “gode”, at vi ikke må være sure, gale, agressive eller For glade. For så larmede vi for meget, fyldte for meget, var For meget.

Jeg har haft svært ved nogle følelser, de forbudte følelser var dem, som belastede min mor og far og jeg lærte tidligt at se, hvad der gjorde dem glade og kede af det. Og jeg tilpassede mig for at overleve. Hvilket er helt naturligt – som barn.

Jeg var meget tit ked af det som barn. Jeg havde ondt i maven og min mor og far tog mig med til lægen, som ikke kunne finde nogle fejl i mig og som sagde til mine forældre, da jeg blev teenager “helene skal bare have det godt”. På vejen hjem talte vi om hvad det betød. Og på en eller anden uforklarlig måde har jeg oversat det, de sagde til: du HAR det jo godt, kan du så ikke lade være med at være så besværlig hele tiden. Underforstået – hold nu op med at mærke din krop og føle angsten for at være syg. Det faldt mig ikke ind dengang, at de måske blot prøvede at berolige mig. For jeg mærkede stadig, at det gjorde ondt og følte mig ikke spor rolig. Men jeg tilpassede mig og lærte at undertrykke smerter rigtig godt.

Hvordan kan det være, at følelserne af angst var nemmere for mig at håndtere end at føle mig besværlig? Der er et simpelt svar til det. Jeg havde ikke lært at acceptere mig selv, når jeg var besværlig. For min mor og far accepterede ikke, når jeg var besværlig. Så simpelt er det. Derfor undertrykte jeg smerten i kroppen, undertrykte følelsen af at være bange. Jeg vidste ikke bedre.

Ligemeget hvad vi har lært som børn, kan vi ændre dette senere i livet. Når vi opdager, at noget ikke er hensigtsmæssigt. Når vi, som jeg gjorde – holdte op med at ryge og begyndte at mærke kroppen igen. Så kunne jeg meget nemmere mærke – hvilket i starten var frygteligt smertefuldt, men jo mere jeg lærte om min krop, jo bedre blev jeg til at passe på den.

Det er sådan, at kun jeg kan føle, hvad jeg føler. Jeg er forskellig fra min arv og mit miljø. Jeg kan ikke vide, hvad alle andre føler, og andre (mine forældre) kan kun gætte på, hvad jeg føler. Alt det jeg mener om andre – alt det jeg tror om andre – er fortolkninger og forestillinger. De er naturlige og kaldes projektioner – de er en naturlig del af vores kreativitet. Jeg ved ikke, hvad der foregår i andre.

Dette skriver jeg ikke for at klandre mine forældre for at have svigtet mig. Jeg skriver det kun for, at du som læser kan forstå, at du har et ansvar for, hvordan du som voksen håndterer de svigt, fejlopdragelser, den vold, endda de projektioner eller andet, du måtte have oplevet. Jeg ved godt, at vi som mennesker bedst kan have, hvis vi kan give andre skylden. Jeg tror bare ikke længere på det. Fordi jeg har mærket det på egen krop, hvordan de tidligere svigt i mit liv har sat sig og hvordan jeg ved at arbejde målrettet med det i et godt mentor forløb – har kunnet lære mig selv at følelser er ok – også dem jeg troede, var “dårlige”.

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.