11 jan 2019

Børn

Værn om de gode relationer – også når børnene bliver voksne!

Drømmer du om gode relationer?

Er de gode relationer langt væk? Har du forsøgt at skabe en god kontakt til dine voksne børn? Tænker du nogensinde over, hvordan dine voksne børn har det følelsesmæssigt? Har du overvejet at spørge dem om hvordan deres liv ser ud med deres følelser? Tør du spørge om deres mening om dig som mor eller far? Og tør du lytte længe nok og åbent nok?
 
Jeg tror personligt, at vi kommer langt med at være åbne og lytte. Bare lytte.  Bruge ørene. Ikke munden. Det kan være svært som forældre til voksne børn, at lytte – lytte – lytte. Bruge begge øre og ikke tale for meget. De fleste kender til mennesker, som taler i munden på en. Prøv om du kan være stille længe nok – bare indimellem. Der er værdifuld viden at hente. Dit forhold til barnet eller børnene bliver ofte bedre at at lytte mere og tale mindre. Simpelthen fordi tilknytning kommer af at vi som forældre har beskyttet, leget og været omsorgsfulde overfor vores spædbørn. Og tilknytningen varer resten af livet. Derfor er den vigtig.
 
Spædbørn har brug for stabile voksne, regelmæssig kontakt, at de bliver passet omhyggeligt og sørger for at deres behov bliver dækket samt simpelthen bliver holdt af. Hvis denne tilknytning ikke sker, så kan det være svært senere at føle sig værd at elske. Omvendt – altså hvis ikke de ovenstående behov dækket, bliver relationen angstfyldt og mistillidsfuld senere i livet. Du kan eventuelt høre denne video af Karen Vibeke Mortensen. Den beskriver tilknytning dybere og varer 20 minutter.
 

Her følger en bid af en samtale mellem min klient – en voksen mor og hendes voksne datter.

 
Der er selvfølgelig anonymiseret. Mor og datter er indforstået med denne blog.
 
Min klient genfortæller sin datters opringning efter besked om invitation til et arrangement, der muligvis ville falde sammen med barnebarns fødselsdag:
 

Datteren siger:

“Jeg er så ked af det og føler mig svigtet – jeg føler mig overset og tænker over om du og din mand overhovedet ikke havde tænkt på lille Sofie… “hun græd og græd og græd.
 
Mor svarer:
“Jeg vidste jo ikke, at I ville holde fødselsdag den dag, og nu har vi lavet en aftale med de andre”, “jeg kan altså ikke lave den om nu”… lidt spids var stemmen også blevet.
 
Og der stoppede mor med at fortælle. Nogen vil endda sige “forsvare sig”!

At stoppe op og lytte – til den gode relation

Moren stoppede sin talestrøm og valgte i stedet blot følgende: at lytte til hende og sige mindst muligt udover “årh” og “jeg forstår” , rumme datterens store sorg over at føle sig svigtet og hun forstod hende. Hun lyttede til datterens følelser. Hun turde gå med igennem følelserne samme med datteren.
 
“Hun kunne mærke hendes følelser i sig – mærke den helt igennem ulykkelige lille pige, som følte sig svigtet og som var blevet svigtet”. Fortalte hun mig.
 
Hun fortalte videre, at forståelsen for datterens svigt gjorde at hun kunne lytte:
 
“Så mit barn fik al min kærlighed, al min omsorg, og selvom det var svært at være mor, svært at lytte, svært at rumme alle de nye følelser, svært at se på mit liv med nye briller, så gjorde jeg det bedste, jeg havde lært. “
 
“Jeg føler mig stadig svigtet, sagde hun.”
 
Og mor svarede: “Det er jeg ked af, min skat”
 
For hverken følelser eller ord er farlige. De dræber ikke, de gør os derimod klogere på hinanden. Datteren opdagede svigtet og moren kom igennem en masse skyld og skam – som ikke helt havde fundet en plads i hende, mens hun sagde følgende til mig i min praksis:
 
“Idag ved jeg, at jeg på mange områder ikke været dygtig nok som mor. Jeg har ikke altid turde sætte grænser, ikke kunnet være en tydelig leder, ville ofte hellere være “ven” med mine børn end at tage ansvar, for jeg vidste ikke hvad det betød. Jeg vidste heller ikke, at livet kunne leves anerledes end det, jeg havde lært” sagde moren til mig.

Hvad kan vi lære om gode samtaler og nære relationer af denne mor og datter samtale?

 
Den helt store “gevinst” kommer, når du som den ældste kan rumme din datter og hendes følelser. For gevinsten er, at du og hun sammen får arbejdet jer igennem følelser til en ligeværdig voksen kontakt. Som er guld værd, som er kærlig og relationsopbyggende. Som er hele meningen med livet, hvis du spørger mig.
 
Når det lykkedes at finde en ligeværdig platform for mor og datter, skabes den bedste grobund for at leve livet med gode relationer. Relationer, som kærligt støtter alle, ikke mindst de unge i vores liv.
 
Dog kan det være nødvendigt at lytte af flere omgange. Og ikke altid er dette alene nok. Hvis der er svære omsorgssvigt og eventuelt misbrug involveret i jeres relation, så bliver arbejdet med at rydde op nogle gange så overvældende, at begge parter må trække sig og tage lidt tid alene. Denne proces kan være svær og jeg ved, at du som mor eller far kan have brug for støtte til at se hvor samtalen skal stoppe – i relationen med dit voksne barn. Det kan du læse mere om – blandt andet her på mine blogtekster. Du kan også ringe og få en tid. 
 
Rigtig god arbejdslyst,
kærligst
Helene
Svigt 09 jan 2019

Børn / Familie / Krop/psyk / Venner

Føler du dig svigtet en gang imellem?

Føler du dig svigtet en gang imellem?

Svigt betyder i biologisk forstand, at forældre IKKE har tilsidesat mange af deres behov for at tilfredsstille barnets behov i det første leveår og derefter aftagende.

Børns Vilkår foretog i 2019 en undersøgelse om børn, og den undersøgte 13 forskellige former for svigt. Fysisk vold, psykisk vold, misbrug, uønskede sensuelle hændelser og alkohol er blot nogle af disse.

 

Her er et par af de konklusioner, som rapporten peger på:

– Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Hvert 11. barn har været udsat for grov vold. Undersøgelser af omfanget af psykisk vold peger på, at mindst 5 pct. har været udsat for psykisk vold i deres barndom. I en undersøgelse fra 2016 blandt børn i 7. klasse svarer 17 pct., at de har oplevet forskellige former for psykisk vold.
– 16 pct. af piger og 7-8 pct. af drenge i 8. klasse har oplevet uønskede seksuelle hændelser. Antallet af børn, der er registreret som ofre for seksualforbrydelser og blufærdighedskrænkelser, er de seneste år steget markant.
– I gennemsnit oplever et barn i hver klasse, at de voksne i hjemmet drikker for meget.
– Et stigende antal børn er i psykiatrisk behandling, og ventetiden er blevet kortere. Indlæggelsestiden er også blevet kortere – til gengæld er andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse, steget markant.
Føler du dig svigtet en gang imellem?

I min praksis er det ofte den psykiske vold, som jeg støder på. Derudover er der ofte også for meget alkohol i familierne. Det fylder alt for meget i barnet og kan føre til en grundfølelse af svigt, som ikke forlader en, når man bliver voksen. 

At føle sig svigtet som voksen betyder oftest, at klienten er blevet svigtet som barn, og derfor ikke har den voksnes forståelse for, at andre mennesker ikke svigter et voksent menneske, men derimod blot siger ja og nej. Det er blevet rodet så meget i barnets selvværd, at det ikke kan skelne længere. I urbiologien er det meget farligt at blive svigtet, mens vi ikke kan klare os selv og den frygt kommer til at følge os ind i voksenlivet.

Du kan læse om alle de rettigheder, som børn har (uddrag af FN´s børnekonvention):

Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Den lange udgave kan du læse her

Føler du dig svigtet af dine venner, din familie, din partner – så er der noget at gøre. Start med at finde situationer, hvor du føler dig svigtet, skriv dem ned og tal dem igennem med en god ven, en fortrolig voksen, en terapeut eller en præst, som kan hjælpe dig med at perspektivere det.

Ingen af os bør “fordre svigt monstret” som voksne. Vi har ret til at føle os sikre, beskyttede og glade.

Herunder en kort historie fra min praksis, som du måske kan genkende:

Den unge kvinde kom til mig og fortalte, at der have været massivt svigt i hendes barndom. Alkohol og utryg stemning var en del af hverdagen. Mad og skolegang var ikke. Tværtimod var det blevet mere undtagelsen end reglen. Mad var noget, mor fandt på i sidste øjeblik (og dermed var det hverken sundt eller nærende) og skolegangen var en måske en-gang-ugentligt opgave, som blev løst (men med svære diskussioner mellem kvinden og hendes mor). Derudover var der sket seksuelt misbrug (en fremmed).

Ikke noget at sige til, at denne kvinde ikke var den mest belæste ej heller den mest sunde person, jeg havde haft i min praksis. Hun kom for at få støtte til at komme fra “barn-til-voksen” – og dermed arbejde med sit ansvar for at resten af livet skulle være bedre end det havde været indtil nu. Hun oplevede angst for omverden. Nu var hun altså det meste af tiden hjemme hos sig selv. Kun ved vores samtaler kom hun ud af døren.

 

Hvad kan psykoterapeuten gøre?

Støtten fra mig bestod i at hjælpe hende til at blive en “voksen” selvhjulpen kvinde – målt udfra hendes egne ønsker og med støtte fra den biopsykologi, som jeg bruger i terapien og som tilbyder forståelse af, hvordan biologien kan bruges til at blive sin egen bedste ven og støtte i livet. Hun ønskede at opleve sig selv som et varmt, omsorgsfuldt og kærligt menneske overfor sig selv. Og også at finde vejen til at tilgive de voksne omkring hende, som svigtede, da hun var barn. Det skal siges, at tilgivelse kun er for ens egen skyld, aldrig for dem som svigtede. Men om tilgivelse er et af målene i praksis, er altid op til den enkelte.

Kærligst
Helene

22 jan 2018

Børn / Krop/psyk / Økonomi

Din famile skælder dig hele tiden ud…

Det foregår hele tiden. Skæld ud hver gang, du taler med dem. Du ved ikke, hvad du skal stille op med det. Du føler dig stadig som et lille barn, og tiden er altså inde til, at I snart får en anden relation til hinanden.

Rent biologisk er det sådan, at vi fødes hjælpeløse og fuldstændig afhængige af vores forældre. De drager omsorg for os, lærer os op, underviser i etik og moral for den del af verden, som vi befinder os i – og i takt med at vi bliver ældre, slipper de oplæringen, fordi vi er blevet selvhjulpne. Skæld ud er ikke en del af en hverdag i et kærligt og befordrende hjem. På nær hvis vi gør noget livsfarligt, som at gå ud på vejen foran en bil.

Forestil dig en fugl, der har lært at flyve og skal se, om vingerne kan bære. Deres fuglemor og far står ikke hele tiden bagved og signalerer “du må heller have en hjælpende hånd”, for ellers går det galt. Næh, de slipper dig løs og du må selv ud og se, om de vinger kan bære. For de ved instinktivt, at de har lært den lille fugleunge det, de kan lære den. Resten skal den ud og opdage.

I vores del af verdenen er det mere normalt, at forældre “holder” for længe fast i deres børn. Det virker som en skræmmende verden at lukke dig ud i, og forældre kan tro, at de kun kan beskytte dig – ved at hjælpe dig, ved at brokke os over systemet, som ikke hjælper dig på samme måde, som de synes du skal, og ved at låne dig penge samt tøj og fornødenheder – og de gør dig en bjørnetjeneste ved at beskytte dig og låne dig penge til mad, tøj og fornøjelser. For hvornår skal du så lære at stå på egne ben?

De holder fast i, at de ved bedst, og derfor kan de komme op at skændes med dig. Når du forsøger at se om vingerne kan bære, og kommer hjem for at fortælle om dine erfaringer, er forældre ikke sene til at sige; Hvad sagde jeg? Du kan da heller ikke passe på dig selv… eller noget i den dur. Skæld ud blev en del af jeres hverdags samtale.

Forældre forsøger at belære dig om holdninger, selv efter du er flyttet hjemmefra og dermed lader de dig i stikken. De vil hellere skændes med dig end at give dig magten for dit eget liv tilbage.

Bare fordi vidne som forældre er så bange for at føle, at de er bange for at miste. Bange for at føle sig forladte eller bange for at give slip. Tænk hvis de blev ensomme. Men er det fair at fastholde sit barn i den fælde? Ikke hvis du spørger mig. Det er meget mere ansvarligt som forældre at løsne grebet (også det følelsesmæssige) lidt efter lidt og erkende, at du jo skal flytte hjemmefra på et tidspunkt.

Øvelse:

Hvis du har forældre, som skændes meget med dig, så øv dig i at skrive ned hvad du hører over et par gange. Øv dig i at holde fokus hos dig selv og prøv at lytte efter meningen…. Øv dig derefter i at tale med dine forældre på et tidspunkt, som I har aftalt.

Øv dig i at tale varmt for eksempel sådan:

  • ser og siger at din mor eller far forsøger at komme dig i møde
  • at det, den gamle siger giver meget mening
  • at den gamle er nem at omgåes og det er dejligt at være sammen
  • at den gamles adfærd er passende

Positiv respekt

Fortæl at du føler sig tæt på din far eller mor, at du værdsætter hver eneste dagligdags opgave de gør, at du sagtens kan klare at være en god lytter, at du nyder at være sammen med dem.

Har du lyst til at læse mere, så klik her på min blog. Køb enetimer til træning her.

Kærligst Helene

 

05 sep 2016

Børn

Småbørn-forventninger

Tosomhed – dig og mig og vi to

Hvad forventer vi af hinanden?

Jeg får ofte henvendelser fra par, som lige har fået børn og derfor gerne vil lære at tale bedre
sammen. Ofte drejer lige netop dette emne sig om, at vi har forskellige forventninger til hinanden –
før vi fik børn, drejede de sig primært om, hvordan vi skulle dække egne behov og hinandens behov…
hvad vi skulle lave sammen, og hvor meget vi skulle hygge os. Efter børnene er kommet,
bliver hverdagen præget af et andet menneskes (barns) behov, og det kan kræve ændrede aftaler
indbyrdes.

Forventninger er et fy-ord i dag. Vi vil ikke tale om vores forventninger, for det er forbundet med
diskussioner og deraf dårlige følelser, kritik, ikke-god-nok, dum, uduelig eller noget helt andet. Du
kan selv fortsætte listen.

Jeg har lyttet til par, som havde forventninger om at den anden skulle være der ubetinget for partneren,
elske betingelsesløst eller noget andet. Og mit råd er, at der er noget, vi kan aftale – men
det kræver at partneren vil være med på projektet. Derfor er vi nødt til at tale om – uden at den
som ikke vil være med til at aftale det, bliver gjort forkert. Og det kan kræve lidt træning.

Forventninger kan være mange – for eksempel at blive elsket ubetinget – det er forbeholdt vores
forældre at elske os ubetinget. Sådan er det. For eksempel at vores partner altid skal sige “ja” til
det, vi gerne vil. Også her er det sådan, at vi kan spørge – ligesom vi spørger en ven. Og hvis svaret
er ja, er det ja, og hvis svaret er nej, er det nej…. Her kan kunsten være at undlade at overtale,
manipulere, blive sur og fornærmet eller noget helt andet… Det kan trænes og fordelen er, at parforholdet
bliver langt mere jævnbyrdigt.

Vi kan ikke forvente, at vores partner kan elske os ubetinget, uanset hvad vi finder på. I det voksne
parforhold skal der være plads til konsekvenser. Der skal være plads til forskellighed og plads tll at
gøre noget hver for sig.

Hvis I gerne vil gå på opdagelse i hinandens univers, så prøv at lave denne øvelse en dag, hvor I
har god tid:
1. skriv ned hvad du forventer af din partner
2. spørg din partner om han eller hun vil gøre det samme
3. giv jer god til til dette arbejde – saml eventuelt sammen over flere dage
4. derefter prioriterer i disse forventninger
5. tag en snak om de forventninger, som i har skrevet og hvis i er enige om nogle, så skriv dem
på en separat liste

Nu ved I lidt mere om hinanden, om forventningerne – og så handler det jo blot om at holde jer selv
til ilden. Kun det som I kan blive enige om, er altså jeres fællesskab. Resten kan i gøre sammen
med andre.

Hvis det er alt for svært, så bestil tid her. Jeg vil gerne hjælpe jer med at blive klogere
på tanker og følelser, kærlighed og parforhold.

20 jul 2016

Børn / Parforhold

Par med voksne børn – hvordan taler vi om drømme og ønsker

Hvordan taler vi om drømme og ønsker?

Får i talt om drømme og ønsker? Kan det være svært ikke at handle på dem med det samme? Bliver det til en problemfyldt samtale, fordi den ene hører den anden som krævende eller besværlig eller egoistisk eller noget helt andet?

Så læs videre – her vil jeg give jer en opskrift på hvordan I skaber de perfekte rammer til en samtale om drømme og ønsker. Husk på, at Rom ikke blev bygget på en dag – at det tager tid at lære nyt. Så hvis I oplever det svært, så giv en lille udfordring dagligt, dog ikke større end at I i første omgang kan kapere den.

Husk også på, at drømme og ønsker ikke nødvendigvis bliver dine, blot fordi din mand har en masse drømme på jeres vegne – eller omvendt. Min opskrift er simpelhen bygget på lyst, jeres begges lyst til hinanden og de ønsker og drømme, som I begge synes om.

Opskriften lyder sådan:

start med at skrive egne drømme ned (og en anden dag skriver du ønsker ned)
vælg en drøm som du vil fortælle din partner om og gør dette – altså aftal at du fortæller om din drøm og din partner blot lytter. Ingen opklarende spørgsmål elller gode råd, han eller hun lytter blot til din drøm
tal derefter om hvorvidt drømmen kan realiseres, om den er til gavn for jer begge eller kun for en af jer.
nu er det din partners tur til at fortælle om sin drøm, igen ingen opklarende spørgsmål eller gode råd, du lytter blot til hans eller hendes drøm
derefter taler I igen om hvorvidt drømmen kan realiseres, om den er til gavn for jer begge eller kun for en af jer.

Nu er det sådan, at de drømme, som I kan være fælles om blot kan realiseres – og de andre drømme kan enten forblive drømme eller blive til virkelighed for jer selv hver især.

Husk på at det altid er sådan, at aftaler mellem jer skal give mening for jer begge.

Hvis i oplever det svært at tale om drømme og ønsker, hvis I oplever at I kommer til at skændes eller diskutere den enkeltes ret til at få sin drøm opfyldt eller noget andet.. så book mig som sparringspartner på jeres opgave. Jeg kan inspirere jer til mere nærværende samtaler. Klik Her eller kontakt mig Her

20 jul 2016

Børn / Parforhold

Par med voksne børn – har du lyst til nærhed tilbage i parforholdet?

Dette blogindlæg er til dig, som er den ene part i et forhold. Du har opdaget, at du tænker på hvor meget du savner nærhed, at gøre noget sammen, at du savner sex eller initiativ. Måske glædede du dig til alle de mange dejlige aktiviteter og timer, du og din partner kunne have sammen, når børnene var fløjet fra reden. Men du er i vildrede og aner ikke, hvordan du skal bede om det, du savner.

Så er du havnet det rette sted.

Jeg vil dele mine erfaringer med dig om det at ændre adfærd selv og dermed skabe det liv, som jeg har brug for – selvfølgelig med respekt for min livspartner.

Jeg har igennem livet haft en livsdrøm om at være i et dejligt nærende parforhold med kærlighed, sex, nærhed, varme og samhørighed. Desværre måtte jeg bryde ud af mit første ægteskab – da vi ikke kunne blive enige om aftaler på nogle områder. Vi havde en kamp om penge, aftaler, dagligdag og mad og opdragelse.. kort sagt var vi ikke enige om ret meget. Heller ikke at få hjælp til det. Og det fundament duer ikke – måtte vi sande efter 12 års ægteskab.

Derefter gik en lang periode med at finde mig selv – finde ind til kernen af den kvinde, som jeg gerne ville være – altimens jeg havde partnere, som lærte mig en masse. Den vigtigste lektie er at min egen adfærd skaber livet – det jeg gør, det jeg siger og den jeg er, betyder bare så meget for hvordan jeg har det i mit parforhold, som bliver nødt til at indeholde kommunikation, aftaler og lyst til hinanden – i en skøn mixet blanding.

Jeg tænker, at de få, det lykkedes for – er heldige, dygtige eller har haft nogle gode læremestre gennem livet. Dem som lever sammen på 20., 30., eller 40. år. Resten af os må bruge lidt tid på at lære nye vaner og tanker.

Du kan selv påvirke dit forhold ved at gøre noget andet end det, du plejer. Hvis det er svært for dig at bede om hjælp eller et kram, kan du øve dig. Hvis du savner at rejse, kan du aftale med din mand, at I bruger en dag på at planlægge jeres næste rejse sammen eller hvis du savner tid sammen med din mand, kan du aftale dette. Med respekt – selvfølgelig – for at din mand er et andet sted og ikke har tid eller lyst. Friheden til at kunne spørge om det, du har brug for, er noget der kan trænes hele livet.

Bliver tiden brugt på fjernsyn, ekstra arbejde, løbetræning eller erstatter du tiden med computeren i stedet for at fylde dit liv med fælles aktiviteter og nærhed? Måske vil du bruge lidt tid på at få sparring til at genfinde glæden over tiden i tosomhed? Måske du vil nyde at sætte spotlys på din egen rolle i parforholdet.

Ring til mig, hvis du har lyst til at gøre noget mere for dit parforhold – eller book en tid her.