17 Sep 2018

APV-undersøgelse / Arbejde / Arbejdsstress

Har du overvejet en mentor for en psykisk sårbar?

Har du overvejet en mentor for en psykisk sårbar?

Det kan være meget svært for psykisk sårbare at blive en del af arbejdsmarkedet, og behovet er stort for åbne døre og fremstrakte hænder. Når mennesker med nedsat arbejdsevne som følge af f.eks. stress, livskriser og psykisk sygdom står uden for arbejdsmarkedet, er det omkostningsfuldt for både samfundet og den enkelte, og derfor er det af stor betydning at denne indsats bliver løftet.

Muligheder i lovgivningen
Loven om Aktiv Beskæftigelse, i fagsprog kaldet LAB, udstikker retningslinjerne for det nuværende beskæftigelsessystem. Lovgivningen siger, at ledige skal bringes i kontakt med arbejdsmarkedet for at undgå et langvarigt forløb på kontanthjælp. Mentorforløbet er ét blandt flere værktøjer i lovgivningen, der desuden tæller flexjob, ressourceforløb, revalidering m.m.

Mentorforløbet kan være relevant for udsatte, psykisk sårbare m.m., der har brug for et særligt fokus og et menneske, som har øje for den pågældendes livssituation. Mentoren kommer typisk ugentligt eller dagligt, for at hjælpe og understøtte den psykisk sårbare ansatte i at være og blive en del af arbejdspladsen.

Ifølge LAB er det muligt at sætte en ramme for en mentorordning på seks måneder for hver medarbejder, som er blevet ansat på særlige hensyn. Det kræver blot en kontakt til jobcentret, og at mentorstøtteordningen skal være afgørende for at aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen har en positiv effekt.

Virksomheder og psykisk sårbare
Virksomheder har gode muligheder for at hjælpe med at integrere psykisk sårbare på arbejdspladsen. Det er nærmest gratis, og en mentorordning kan være et middel til, at integrationen lykkes, så det både bliver en gevinst for virksomheden og den enkelte.

En mentorordning kan kombineres med en ansættelse i et flexjob. Her er omkostningen for virksomheden kun de timer, hvor din ansatte psykisk sårbare yder en indsats. Det vil sige, at du kun betaler for det arbejde som du får udbytte af. Hvis din ansatte kan arbejde cirka 20 timer ugentligt, så betaler du kun for disse 20 timer effektivt, selvom medarbejderen er på arbejdspladsen i 37 timer. Resten betaler kommunen til din medarbejder. Du får altså kun lov til at betale for det, du får.

Nuværende medarbejder og mentor
Er den psykisk sårbare en nuværende medarbejder, der er kommet ud i en udfordrende livssituation, er det langt billigere for virksomheder at vælge en mentorordning til støtte i en vanskelig situation, end det er at skulle opsige en medarbejder og ansætte en ny. Det kræver en langvarig ansættelsesproces og en til tider langsommelig oplæringsproces. Der vil også være et hul i arbejdsstyrken i den periode, hvor stillingen står ubesat.

Selve mentorordningen kan være gratis for dig, hvis du beder dit lokale jobcenter om hjælp. Det varierer dog fra kommune til kommune, og derfor bør du søge vejledning hos det lokale jobcenter.

Det er også en mulighed er at ansætte en privat mentor. Det giver mening, hvis den private mentor kender arbejdspladsen, arbejdsopgaverne eller har/kan opbygge en tillidsfuld relation til den psykisk sårbare. Det kan give et mere udbytterigt forløb, der gør at medarbejderen kan tage en større del i det daglige arbejde. Det vil være en win-win for medarbejderen og arbejdspladsen.

Mine erfaringer som mentor
I kraft af min uddannelse og min erfaring har jeg en unik position til at støtte mennesker med forskellige udfordringer. Jeg kan gå ind som mentor på en arbejdsplads og tage en understøttende rolle på mig med udgangspunkt i det enkelte menneskes livssituation.

Jeg har arbejdet med mennesker med hjerneskader, psykisk sårbarheder, mennesker med fysiske begrænsninger og andre særlige behov, der gør en hverdag på en typisk dansk arbejdsplads til en udfordring.

De typiske barrierer handler om at hjælpe medarbejderen med at blive en del af teamet trods færre arbejdstimer, mindre overskud og nedsat arbejds- og funktionsevne. Det kræver god kommunikation og en aktiv indsats, hvilket mentoren kan facilitere. At forventningsafstemme og at skabe en forståelse blandt de øvrige medarbejdere for den sårbare medarbejders behov, er en udfordring som medarbejderen ikke selv skal håndtere oven i den udfordrende opgave, det er, at blive en del af arbejdspladsen. Det kan den professionelle mentor med faglighed og erfaring i rygsækken være med til at løse.

Mentoren hjælper konkret den ansatte med at skabe et overblik og afgrænse opgaverne. Desuden kan mentoren være med til at støtte op omkring sociale udfordringer, hvis mentoren har kvalifikationerne og kompetencerne til det.

Mentoren kan også være med til at bygge bro til de øvrige medarbejdere og forklare hvordan den ansatte arbejder, så dine øvrige medarbejdere ikke bruger tid og energi på oplæring og tilpasning.

Vigtigt, at vi alle tager ansvar

Selvom jeg har en enmandsvirksomhed, har jeg ofte haft mennesker i praktikforløb, for jeg føler, at jeg har et ansvar over for mennesker i en midlertidig svær situation. I min egenskab af coach og professionel mentor har jeg også værktøjerne til at facilitere et udbytterigt forløb.

Mentorordningen er en god mulighed, som ikke bliver udnyttet i tilstrækkelig grad. Det er en skam, for den rummer et stort potentiale for at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Det ligger i forlængelse af den vedtagne beskæftigelsespolitik og kan være en måde for virksomheden at tage et samfundsansvar og være en del af en bred palette af CSR-tiltag, som det i dag forventes at alle virksomheder har på plads.

Samfundet har brug for alle typer mennesker
Formålsparagraffen i Loven om aktiv beskæftigelse gør det klart, at alle skal i en form for aktivitet eller beskæftigelse og ingen skal efterlades på perronen. Og den intention kan de fleste nok skrive under på.

Alligevel halter det gevaldigt med at få det konkretiseret, og det handler nok i mindre grad om lovgivning og intentioner, og i højere grad om berøringsangst og håndskyhed.

En undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer viser, at 33% frygter at komme til at arbejde sammen med en psykisk sårbar medarbejder. Det lyder umiddelbart som et højt tal, men man kunne også vælge at fokusere på, at de resterende 66% ikke ser noget problem i det, og at det før kun var 10%. I løbet af livet kommer hver femte ud i en situation hvor de er psykisk sårbare, og derfor har langt de fleste en ven, et familiemedlem eller en kollega i netværket der har brug for en hjælpende hånd. Fordommene er derfor ved at blive brudt ned, og nu mangler vi så bare at få det bredt implementeret.

Vi skal som samfund kunne give alle mennesker mulighed for meningsfuld beskæftigelse. Arbejdet er en vigtig del af vores identitet, og kan vi hjælpe psykisk sårbare med at blive en del af det arbejdsmæssige fællesskab, så er der store gevinster at hente. Både for den enkelte, virksomheden og samfundet. Virksomheder kan gøre en forskel, og det kræver mindre end man tror.

Læs mere om en af de mange mennesker, som oplever udfordringer med at blive ansat, samt få ideer til at integrere psykisk sårbare på arbejdspladsen her:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hver-femte-vil-helst-ikke-arbejde-sammen-med-en-psykisk-syg-kollega

Læs mere om Helene Mau på www.maucoaching.dk

 

Læs mere om selve lovgivningen her:

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv socialpolitik

 

 

12 Jul 2018

APV-undersøgelse / Arbejde / Arbejdsstress

Er der plads på kontoret til en psykisk sårbar?

Er der plads på kontoret til en psykisk sårbar?

 

Skrevet af Magnus Bundgaard Nielsen & Helene Mau

CSR, Corporate Social Responsibility, er et begreb, de fleste i dag kender til. Det betyder blandt andet, at virksomheder tager ansvar for det samfund, de er en del af, og gør en indsats for at gøre en forskel. Kunder og samfundet forventer i dag, at virksomheder tager ansvar for deres forretning, og den del af verden, de er i berøring med.

Det er en positiv udvikling, der har gjort en forskel, men alligevel er det som om der er en blind vinkel. CSR handler for mange virksomheder om miljø, menneskerettigheder, klima og ressourceforbrug, og det er rigtig godt. Men hvad med det lokale, sociale ansvar? Hvad med de nære menneskelige relationer? Det indgår trods alt i navnet.

Der mangler, set med mine øjne, en bevidsthed om, at virksomheder kan gøre en stor forskel ved at tage ansvar for, at psykisk sårbare bliver integreret på arbejdsmarkedet. Jeg ved, at der gøres en masse tiltag fra organisationer og jobcenter, men det er som om, der stadig mangler rummeligheden, som vi har brug for, hvis det skal lykkes.

Viden og ekspertise er virksomhedens kerneydelse
En grundlæggende idé bag CSR er, at det skal relatere til virksomhedens kerneydelse. Så for et vaskeri giver det mening at minimere brugen af kemikalier og mængden af spildevand, og er man kaffeproducent, så giver det mening at få en Fairtrade-certificering.

Rigtig mange danske virksomheder producerer dog ikke varer, men viden og ekspertise. Deres output er medarbejdernes kloge ord og tanker, og deres hovedfokus inden for CSR bør derfor være de mennesker, de er i kontakt med. Men realiteten er, at arbejdsmarkedet som helhed er dårligt til at rumme psykisk sårbare, og det på trods af, at der er blevet sat fokus på det gennem ofte omtalte flexjob-ordninger til ledige og andre lignende tiltag, der har til formål at få langtidssygemeldte tættere på arbejdsmarkedet.

Der mangler ikke vilje til at installere kørestolslifte eller indføre økologisk mad i kantinen, men virksomhederne har langt sværere ved at håndtere og integrere psykisk sårbare. Det skyldes selvfølgelig ikke ond vilje, men handler nærmere om manglende redskaber og den kultur og de vilkår, som arbejdsmarkedet er præget af.

Et krævende arbejdsmarked
Det kan være svært at begå sig på det danske arbejdsmarked. Lønningerne er høje, og derfor skal der løbes hurtigt. Der kommer løbende omstruktureringer, og nye krav om effektivisering, og vi skal være klar til konstant forandrende rammer. Der stilles også krav til at socialisere, at networke og kunne være en aktiv del af teamet. At gå på arbejde i dag, kræver hele mennesket, og hjernen skal arbejde hurtigt for at kunne håndtere de mange informationer og indtryk på en gang, og kunne navigere i sociale kodeks samt udtalte og uudtalte regler og normer.

Når vi bliver pressede – uanset om det er på arbejdet eller hjemme – falder vi tilbage på det vi som mennesker er indkodet med. Vi fordømmer “de svage” – ikke bevidst, men ubevidst, bl.a. fordi biologien i en fjern fortid netop skulle sikre, at de stærkeste overlevede. Det stiller psykisk sårbare i en svær situation.

På vidensarbejdspladser bliver mange normalt-fungerende langtidssygemeldt på grund af depressioner, stress, følger efter hjernerystelse eller andre af livets situationer, der kan slå enhver ud af kurs, og de kan have rigtig svært ved at komme tilbage inden de er 100% klar. Mennesker, der kommer med psykiske handicap og sygdomme, eller som på andre måder er udsatte, kan have rigtig svært at komme ind på arbejdsmarkedet i første omgang.

Min erfaring med den danske arbejdskultur
Jeg har selv oplevet fra tidligere jobs, hvordan arbejdskulturen stiller store krav til vores menneskelige overskud og egenskaber. Der lå uudtalte forventninger og krav kollegerne imellem, og vi førte en selvjustits blandt medarbejderne. Arbejdsevnen blev ikke påtalt eller drøftet, men det lå i luften, og vi sammenlignede os konstant med hinanden.

Det handlede f.eks. om, at det var forventet, at vi kunne lige meget. Trak vi ikke det samme læs og løste den samme mængde opgaver, så svigtede vi teamet som helhed, for så skulle de øvrige medlemmer løbe stærkere og arbejdere hårdere. Vi havde ganske simpelt ikke et sprog for forskelligheder og arbejdsmængde.

Ligesom store dele af det danske arbejdsmarked, var min arbejdsplads præget af en høj grad af frihed og en uformel og ikke-hierarkisk omgangsform, og vi var gode til at lede og disciplinere os selv. Det betød, at vi ikke blev presset af chefen, men af forventningerne til os selv og hinanden.

Jeg er sikker på, at mange kan nikke genkendende til den beskrivelse.

Anerkend, at vi ikke har de samme ressourcer
Det er, som om der hersker en berøringsangst, for problemstillingen er velkendt. Emnet er ofte på dagsordenen I medierne, og politisk har der i årevis været et pres for at få alle ledige i en form for beskæftigelse. Men hvorfor sker der ikke noget?

Jeg mener, at medarbejdere og ledelse kan blive langt bedre til at håndtere en kollega, som måske ikke er lige så ”robust”, ”omstillingsparat” eller god til at ”holde mange bolde i luften”, som vi kræver af os selv og hinanden.

Hvis vi kunne blive bedre til at anerkende, at alle ikke har de samme ressourcer til rådighed, så vil arbejdspladsen kunne rumme psykisk sårbare personer sammen med de stressramte, de depressive og alle andre med eller uden diagnoser.

Udvikling kræver en aktiv indsats
En øget indsats for at integrere psykisk sårbare kræver altså et nyt mindset blandt medarbejderne, og en aktiv indsats fra ledelsens side.

Som leder skal du gå forrest: Det allerførste du kan gøre, er bevidst at lytte efter, når hverdagen bliver drøftet. Har I et fælles arbejdssprog for psykisk sårbare, stressede, triste eller syge medarbejdere? Skriv disse sætninger ned og arbejd med dem, når I har møder. Sæt det som en ambition at omskrive kulturen på arbejdspladsen, så der bliver plads til alle.

Forestil dig nu den enkelte medarbejders jobfunktion som et lego-sæt. Hver klods er en opgave. Passer en klods ikke, eller er der for mange klodser, så skal der måske byttes med nogle andre. De enkelte klodser indgår i en sammenhæng, og den skal være tydelig og give mening for den enkelte. Både klodsen selv og hver enkelt medarbejders definition af klodsen, spiller en rolle.

Hvis du som leder har svært ved at arbejde med disse “bløde” værdier, kan det være en god idé at ansætte en mentor, som har en uddannelse og ekspertise med i bagagen, og kan hjælpe den enkelte flexjobber eller psykisk sårbare med at få fodfæste i afdelingen. På den måde kan du sikre dig, at der bliver taget hånd om og hensyn til den psykisk sårbare medarbejders behov fra dag ét, så vedkommende ikke bliver presset ud over grænsen. At starte på et nyt job er altid en stressende oplevelse, og gives der ikke rum til, at den psykisk sårbare får en blid introduktion, kan det give et knæk.

En ekstern konsulent eller mentor kan også hjælpe med at integrere den psykisk sårbare blandt medarbejderstaben, så der skabes forståelse for de særlige behov og I undgår udelukkelse og decideret mobning.

Det sociale virksomhedsansvar
Vi skal kunne turde at tage imod psykisk sårbare med åbne arme, og ikke med berøringsangst og skepsis. Der ligger ressourcer gemt i mennesker, der både kan komme virksomheden til gavn, og hjælpe dem til en hverdag med stabilitet og succesoplevelser. Arbejde er en del af vores identitet, og er det enkelte menneske i forvejen udsat, vil arbejdsløshed ofte skubbe den psykisk sårbare endnu længere ud i isolation, depression eller hvad man ellers kan kæmpe med. Jeg tror på, at vi kan blive bedre, og gevinsterne for både virksomheden, medarbejderne og samfundet er enorme. Som alle andre CSR-tiltag, så er det ikke kun god branding. Det betaler sig også på den lange bane.

Ring til mig på telefon 3048 2372, hvis du ønsker at vide mere.

03 Jul 2018

APV-undersøgelse / Arbejde / Arbejdsstress

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

 

Vi er biologiske væsener. Vi drives og motiveres af drifter, lyster og instinkter. Vi tænker ikke over det i hverdagen, og i et åbent kontorlandskab handler det om at pakke ”primitive” følelser så langt væk som muligt. På arbejdet skal vi agere rationelt – ikke blive sur eller føle os personligt truffet, når nogen skyder vores idé ned, ikke blive jaloux når nogen bliver forfremmet og ikke tænke ”kæmpe idiot”, når nogen begår en fejl. Har nogen for spidse albuer eller været sammen i kopirummet under julefrokosten, så går sladderen.

Men det kan være svært når følelserne er der, og ikke må komme til udtryk, for vi har altid både logikken, følelserne og reptilhjernen med os, også når vi er på arbejde. Det kan være svært at kombinere et sundt arbejdsliv med de underliggende følelser som altid ligger under vores logiske og rationelle ageren. Vi kan give slip hjemme ved spisebordet, hvor alle frustrationerne – rationelle som irrationelle – kan komme til udtryk, og når vi er til fest i weekenden, men til hverdag er det logikken der bestemmer.

 

Biologien med i bagagen

Fra vi er små lærer vi at passe ind i rammerne for samfundet. Vi lærer at sidde stille på stolen, at høre efter og pakke ”dårlige” følelser som grådighed, egoisme og voldelige tendenser langt væk. Når vi ikke kan tøjle de negative drifter, anses det ofte som et udtryk for manglende disciplin eller dårlig opdragelse. Men ofte handler det ikke kun om den tillærte adfærd, men også om biologi. Alt er ikke social arv, der kan indlæres og aflæres. Vi har også en biologisk arv, og de negative følelser er en del af den vi er, uanset om vi kan lide det eller ej.

Når naturen udvikler, så bygger den ovenpå. Udviklingen foregår gennem en evolutionær proces, hvor evner og funktioner ikke slettes, men kan gradvist sygne hen og svinder ind, når der ikke længere er brug for dem. På samme måde afspejler hjernens opbygning de udviklingstrin vi er gået igennem:

  • Inderst i kernen har vi reptilhjernen der er styrende for de mest simple overlevelsesmekanismer.
  • Uden på den er det limbiske system der er styrende for følelseslivet
  • Uden på igen ligger neo-cortex der tager sig af planlægning, organisering og hvor vores bevidsthed sidder.
  •  

På arbejdspladsen er det kvaliteterne der kendetegner neo-cortex, der bliver belønnet, men hvis vi lader neo-cortex få al magten, undertrykker vi de øvrige dele af hjernen, og det får konsekvenser for vores velvære.

 

Hulemanden på arbejdspladsen

Vores levemåde har ændret sig med lynets hast, set i naturens og evolutionens tidshorisont, og biologien har ikke kunnet følge med i samme tempo. Vi er genetisk identiske med stenalderens jæger/samler levevis, og forestiller man sig at sætte en hulemand på en kontorstol foran en computer 200 dage om året, virker det af gode grunde komisk. Men biologisk set, er det det vi har gjort, og når rammerne er til stede, kommer ur-følelserne i spil. Magtkampe, mobning og stikken i ryggen kendetegner dysfunktionelle arbejdspladser. På en arbejdsplads, som måske er præget af uenighed, manglende fokus og underforståede “kontrakter”, vil der opstå stressende situationer. Og det er især her, at de logiske og systematiske dele af hjernen ikke længere kan bevare den stramme styring, og følelser og mekanismer, der tager udgangspunkt i overlevelse, bliver dominerende.

 

På arbejdspladser er vi generelt dårlige til at forholde os til dette. På en APV og til MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) vil vi typisk ikke tale ind i forståelsen for vores primitive drifter og følelser. Det tages for givet, at vi opfører os rationelt, og vi taler til fornuften, når teamet skal ændre adfærd og kultur. Men kilden til dårlig trivsel kommer et andet sted fra. Ingen træffer en rationel beslutning om at mobbe eller skabe splid. Det er følelserne og instinkterne der er i spil.

 

Min vej til velvære

Jeg har prøvet at gå på arbejde og måtte undertrykke følelserne. Jeg havde lært at arbejde er noget som er hårdt og svært. Jeg havde lært, at arbejdet skulle sikre min overlevelse, og at jeg bare skulle “lukke munden” og sige javel, selvom det føltes forkert nede i maven. Dårlige dage var en præmis, som jeg ikke kunne gøre andet end at vænne mig til. Det sluttede først, når jeg havde weekend, og omsider kunne slappe af og give slip.

 

Den indstilling medførte, at jeg kun fik jobs som var utilfredsstillende. Det førte til et hårdt og stressende arbejdsliv, ofte med en følelse af, at ledelsen var inkompetent og en opfattelse af, at arbejdet var et nødvendigt onde. Ofte med en tilskyndelse til at arbejde lidt mere, for det var der jo brug for.

 

En ny erkendelse

Jeg havde ikke lært, at de grundlæggende følelser godt måtte være der. Min biologiske hulemand blev undertrykt, og det gav mig stress. Kedsomhed, mobning og magtkampe er en del af vores urbiologi, ligesom behovet for at være en del af en gruppe, samhørighed og fællesskab. Det er sporene fra en fjern fortid, hvor kun de stærkeste overlevede, farerne lurede i mørket og hvor vi levede i stammer der bekrigede hinanden, osv, og det er med til at styre vores humør og vores trivsel.

 

Jeg var ikke bevidst om dette, så derfor undertrykte jeg disse følelser og behov, og det var til skade for mit system. Jeg fik ikke arbejdet med den reelle læring der ligger i at give plads til de ”negative” følelser. Arbejdet KAN være kedeligt i perioder – det er det for de fleste – og det er ok at føle sådan. Men kedeligt behøver ikke at betyde, at jeg skal være sur hele tiden. Når jeg lukker munden, er det måske et udtryk for, at overlevelsesinstinktet er trådt i kraft, og det kan være det er til gavn for mig selv. Det kan sikre mig løn og prestige eller noget helt andet. Jeg ”overlevede”, ikke i et ekstremt farligt urmiljø, men på en dansk arbejdsplads, hvor jeg selv havde valgt at blive ansat. Og omvendt glemte jeg til tider at lytte til min mavefornemmelse og fik ikke sagt nej til opgaver som jeg ikke kunne nå at løse.

 

Find mening med arbejdslivet

Da jeg gav de ”primitive” følelser plads, oplevede jeg at arbejdet ikke behøvede at være hårdt, at jeg holdt op med at tænke negativt om kolleger og at weekenden ikke var noget jeg bare gik og talte ned til. Jeg kunne gøre noget selv for at lave om på det. Det krævede træning i biologiske følelser omkring arbejdet. Det krævede simpelthen en undervisning, som jeg ikke havde fået derhjemme. Jeg fandt svarene sammen med min daværende coach. Til sidst kunne jeg undgå magtkampe, mobning, stress og en søgen efter weekend, hvilket viste sig at være ekstremt behageligt – både på den lange og korte bane.

 

Hjælp dig selv til et bedre arbejdsliv:

En coach kan være en stor hjælp til et bedre arbejdsliv, men du kan også komme langt ved at starte med at lægge mærke til din hverdag. Sæt spot på tankerne. Forstør dem, som vedrører dit arbejde, dine kolleger eller din chef. Lad dem få plads i din bevidsthed længe nok til at du kan nå at skrive det ned. Hvis du skal tage hånd om de irrationelle følelser, handler det om at erkende, at de er der. Det kan være svært og kræver måske øvelse, fordi du, ligesom alle andre, er så vant til at pakke dem væk.

 

Prøv at øve dig i følgende i 14 dage:

  1. Notér hvad du tænker om dine arbejdsdage
  2. Sæt dig ned og tænk over, om du kan gøre noget for at forbedre dette. Kan du ikke umiddelbart selv finde oplagte forandringstiltag, kan netværket hjælpe. Hvad der føles som normalt og uforanderligt for dig, kan meget vel være usædvanligt for andre. De kan hjælpe dig med at få perspektiv på tingene.
  3. Når du har gjort dig selv klart, hvad der skal ændre sig for, at du får et inspirerende og udviklende arbejdsliv, starter udviklingsprocessen. Den handler om at ændre tankemønstre, og erkende de følelser og oplevelser, som har en tendens til at blive presset i baggrunden. De må gerne være der – både tanker og følelser – men skal ikke nødvendigvis få dig til at handle, f.eks gå i magtkamp med chef eller kollega, være med til at mobbe andre i firmaet, tale højt om at denne virksomhed giver stress eller at italesætte “pyhh hvor jeg glæder mig til weekend”. Disse holdninger og tanker får dig til at miste fokus. Et fokus, som du kan bruge til mange andre spændende opgaver eller en behagelig arbejdsdag.
  4. Efter et stykke tid noterer du dine tanker ned igen, og sammenligner med noterne fra før processen gik i gang. Har noget ændret sig?

 

Det handler om at blive bevidst om hvilke mekanismer der er i spil, og have biopsykologien med i analysen. En af mine coachees sagde til mig om sit forløb:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne være på arbejdspladsen med hjælp fra forståelsen om mobning. Jeg kan nu bedre sætte mig selv i spil i sådan en situation, ved at sige: “Jeg har ikke lyst til at deltage i den slags længere”, og simpelthen bare gå fra situationen, uden at sige noget. I enkelte tilfælde har jeg dog alligevel sagt noget til en kollega, der gerne ville have mig med. Mest fordi jeg havde behov for at forklare og lære denne kollega noget”

 

En anden sagde:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne lære at fortælle, hvad jeg kan nå/magte – og hvad jeg ikke magter. Jeg følte mig så dum før – og nu har jeg med hjælp fundet ud af, at det nytter noget at sige det højt, når jeg ikke kan nå det hele, for så kan jeg af chefen få den nødvendige tid til de enkelte opgaver”

 

Din reptilhjerne er med dig uanset hvordan du vender og drejer det. Men du kan lære at forholde dig til den, og bruge den som en medspiller frem for noget ubehageligt der skal holdes nede. Det vil gøre dig i stand til at handle bevidst og klogt til fordel for dig selv dit arbejde og din familie.

26 Feb 2018

Arbejdsstress / Bevidsthed

Er du en af de mange mennesker, som har det rigtig skidt – fordi du er stresset, føler dig presset, har fået sagt ja til for mange opgaver?

Jeg har selv prøvet det, optil flere gange endda – og det var jeg bestemt ikke stolt af. Faktisk er det første gang, jeg offentligt skriver om de tre omgange.

Min historie lyder sådan:

Jeg var i starten af 20érne, havde et lille barn på to år og et krævende job som marketingkoordinator og en mand, der indimellem sejlede. Jeg arbejdede sent mange dage – eller tog hjem når dagen var slut på arbejdet, for at hente min datter, lege med hende, spise sammen med mand (som havde lavet mad) og rydde op, gøre natklar, læse historie og alt det, jeg synes jeg skulle nå med min datter inden sengetid. Derefter sad jeg igen ved computeren og arbejdede. Fordi jeg synes det var fedt. Men – min mand og jeg talte meget om work-life-balance og han synes bestemt, at jeg arbejdede for meget i forhold til vores familieliv. Det stressede mig enormt dengang, at han ikke “havde min ryg” – og i løbet af kort tid blev arbejdsglæde vendt til en stresset hverdag, hvor jeg ikke kunne noget uden at begynde at græde. Manden min sagde dengang, at jeg måtte vælge, ham og mit lille barn – eller jobbet og mig selv. Det var ikke svært at vælge og jeg fandt et andet job, hvor jeg ikke havde ansvar for noget. Men jeg var ikke glad – de nye opgaver kunne jeg ikke lide og jeg følte et pres fra arbejdsgiver på den salgsopgave, jeg havde fået. Presset blev endnu engang for stort, jeg blev sygemeldt med stress og havde en periode uden arbejde.

De to første gange med stress lærte mig meget om mig selv, som jeg ikke vidste i forvejen. Hvis jeg havde kendt til bevidsthedstræning og havde lyttet til undervisning om bevidsthedens sammensætning (du kan lytte til den her) dengang, havde jeg formentligt kunne gøre noget andet end melde mig syg. Dengang vidste jeg ikke bedre – og derfor var den første sygemelding meget lang (tæt på et år), den næste et halvt år.

Begge gange kom jeg ikke tilbage til det firma, hvor jeg havde fået stress – for mine ledere var ligesom jeg selv af den opfattelse, at det var min helt egen sag, og noget, som jeg “bare skulle flyve op over og tage lidt fra oven”. Jeg var ikke klogere end at jeg tænkte meget af tiden, jeg brugte al min vågne tid på at gruble over, hvor dårlig jeg var, hvor lidt jeg elskede min familie, hvor dårlig en hustru jeg var og alle mulige andre tanker…. der var livligt gang i alle mulige tankespind, som jeg ikke kunne stoppe.

Tredje gang havde jeg lært lektien og lært mine signaler (tunnelsyn og for lidt søvn samt en klar overprioritering af – arbejdet). Jeg vidste, at jeg var nødt til at sige fra, fortælle min chef at jeg ikke kunne mere og bede ham tage over på alle mine arbejdsopgaver, således at jeg kun fik en ad gangen og løste denne. Så langt var jeg nået. Hvad jeg ikke havde lært der – var klart at sige det i tide, så mine kropsreaktioner ikke skulle aktiveres. Nu ved jeg, hvad der er sundt for mig. Hvornår jeg skal holde en pause og hvornår jeg skal have fri.

Havde jeg haft de værktøjer, jeg har idag, havde stressen ikke fået tag i mig. Jeg vil så gerne hjælpe dig med at få styr på hvad der er vilkår og hvad der er bekymringstanker. Bevidsthedens sammensætning og MINDStrain metoden er værktøjer, som jeg bruger i mit arbejde.

Vil du inspireres til et arbejdsliv, der passer til dig og din livssituation?
Så ring på 3048 2372 eller book en tid på min hjemmeside.

(Og hvis dit firma har en aftale med Securitas, så ring til dem, for jeg har en samarbejdsaftale med dem).

 

15 Jan 2018

Arbejde / Arbejdsstress / Bevidsthed / Krop/psyk / Ledelsecoaching / Lifecoaching / Medarbejder coaching

At blive syg og ikke kunne arbejde med det samme længere

Er du blevet syg og kan ikke længere se dig selv i samme branche og med samme erhverv, så har du sikkert oplevet at tænke på, hvad du så skal bruge din tid på, hvad du egentligt evner, og måske tænker du, så er det bedste nok en pension, for så slipper jeg for at have jobcenteret på nakken. De stresser mig, de er deciderede onde og de vil kun presse mig ud i noget, jeg ikke kan. Hverdag læser jeg historier om hvordan de jæger folk og det vil jeg ikke udsættes for.

En af de mennesker, jeg har arbejdet sammen med i mentor/mentee forløb havde været langvarigt syg og skulle nu efter genoptræning til at finde ud af, hvad hun skulle arbejde med fremover. Vi aftalte et forløb, hvor primært fokus var at skrive ansøgninger med tekst, som var langt mere sælgende og et cv, som afspejlede det, hun gerne ville fremover, mere end hendes lange erfaring. Grunden til det ændrede fokus var, at min erfaring siger, at det allervigtigste arbejde med at åbne op og lære nyt er, at tage fat i, hvad vi kan i dag. Jeg bruger styrketesten til dette arbejde, for den giver nogle gode sætninger til at holde fast i det, vi rent faktisk kan. Og fjerner fokus fra det, vi ikke kan.

Det allervigtigste arbejde er at kigge på alle de kompetencer, som du har også i det frivillige liv – helt bredt – og uden fordomme. Og det næste er at acceptere at du ikke kan det samme mere, hverken fysisk eller psykisk. Dit fokus bør være på livskvalitet fremfor regler og rammer – for det hjælper dig med at finde det nye job.

Øvelse:

Skriv dine tanker ned lige nu …
Vurder om de støtter dig fremad mod nye udfordringer og en livsglæde i hverdagen.
Hvis de ikke støtter dig, så skriv nye tanker ned.
Vælg hver dag at kigge på disse nye tanker.

Hvis du har brug for støtte – inspiration til jobsøgning efter sygdom eller stress, så ring gerne.

01 Dec 2017

Arbejde / Arbejdsstress / Bevidsthed / Krop/psyk / Lifecoaching / Medarbejder coaching

At blive syg og give slip på drømmen om at leve i luksus

Kender du til at være blevet syg, og ikke længere kunne opretholde den samme levestandard? Kender du til, at din månedlige ydelse skal sættes ned og den panik, der breder sig i dig?

Jeg ved, at det sværeste for os at give slip på, er vaner og ting.

Hvorfor er det egentligt sådan?

Såmænd fordi vi er født til altid at ville have det bedste og være de stærkeste (det er ren biologi). Når vi bliver syge, forventer vi at holde fast i samme levestandard, og derfor holder vi krampagtigt fast i at skynde os at blive raske, så vi kan komme tilbage til det arbejde, som giver os den løn, som vores tidligere liv har gjort muligt.

Vi ved ikke, hvad der sker, hvis indtjeningen falder drastisk og derfor forsøger vi at kæmpe os igennem smerter, ubehag og stress over ikke at slå til – for enten ikke at skuffe os selv eller andre.

Er det mon egentligt det allervigtigste i vores moderne verden?
Det som bibringer værdi og livslyst?

Jeg tror det ikke – her får du en flig af mine eftertænksomheder i forbindelse med sygdom (i forskellige perioder af mit liv):

Jeg har ejet mit eget hus, da børnene boede hjemme. Det var vidunderligt at have have og være uafhængig af andres mening om, hvornår der skulle vedligeholdes fliser i køkken og være selvbestemmende i forhold til at skifte badeværelset ud til det, som jeg elskede. Men det var også hårdt arbejde at tjene penge hver måned. Og selvom huset steg, var jeg utilfreds. For jeg havde ikke tid – hverken til børnene eller mig selv. Jeg havde alt for travlt på arbejdet, havde for travlt derhjemme, som enlig mor med to børn forsøgte jeg nemlig at klare det hele – så godt jeg kunne. Det endte med en omgang stress. Endnu en. Den tredje gang.

Denne tredje gang havde jeg dog lært, at jeg var nødt til at kommunikere mere klart end tidligere. Jeg skulle gå tilbage til min chef, selvom jeg følte mig som en kryster og en svækling. Jeg skulle lave aftaler med ham om at trappe alle opgaver ned. Og så kunne han give mig en opgave ad gangen. Det var hvad jeg kunne rumme. Og der – i den periode begyndte nye tanker at spirre i mig. For hvem siger, at jeg behøver være stresset resten af livet. Hvem siger at jeg behøver at tjene så mange penge. Hvem siger at jeg skal bo i eget hus? Kan vi flytte?

Jeg opdagede, at jeg faktisk var så træt af at knokle på arbejdet, være en god og nærværende mor samtidig med at jeg skulle passe hus og have selv. Og jeg hang fast i et ikke bevidst selvvalgt hamsterhjul.

Derfor solgte jeg alt, hvad jeg havde. Og vi flyttede til byen i en billig lejlighed til 4000 om måneden, som jeg delte med min kæreste. Og der kom min frihed. Jeg elsker at bo i byen, elsker at jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil i biffen, og om jeg skal male væggene. Mængden af vedligeholdelse passer til mig. Og idag uddelegerer jeg mere end nogensinde før. Fordi jeg hellere vil have råd til at leve.

Øvelse:

Sæt dig ned i et roligt hjørne og skriv din vision for det arbejdsliv, du ønsker fremover.
En vision, som består af det, som du bliver glad af at tænke på. Et arbejdsliv med livskvalitet. Et arbejde hvor du får passende mængder af opgaver og kan være åben omkring det, du er bedst til og det du ikke er bedst til.
Derefter skriver du listen over konsekvenser.

Kig på begge lister og beslut dig for, hvad din forandring skal være, for at du kan leve et dejligt liv med de udfordringer, som du har rent kropsligt – og lav de fornødne aftaler med familien om fremtiden. God fornøjelse med at fokusere på livskvalitet.

  • 1
  • 2