Stress 22 jul 2021

APV-undersøgelse

Stresset, udbrændt, træt og uoplagt, travl

Er ovenstående ord, som du bruger lidt i flæng. Eller mærker du noget kropsligt, som du ikke helt forstår? Eller har konen/manden(kollegaen) fortalt dig, at du er lige lovlig fremme i den hidsige sko, når du taler.

Fra biologiens side er stress designet til at alarmere dig, hvis du presser kroppen for hårdt. Det er altså en helt vildt god følelse. Vi brugte stressen til at løbe fra et farligt dyr, som ville slå os ihjel. Vi brugte stressen til at løbe stærkt, når vi skulle jage. Eller vi brugte stressen til at løbe fra en farlig fjende, der kom ud af buskadset.

Sådan helt kort fortalt.

Idag har jeg talt med stressede mennesker via mit arbejde på stresslinien som frivillig stresscoach. Et arbejde, som jeg nyder, fordi det giver mig indblik i mange forskellige livsfaser og arbejdspladser. Det er ofte sådan, at folk ringer for at få at vide, hvad første skridt er. Hvor går de hen? Hvem skal de tale med først og sådanne spørgsmål. Nogle gange ringer de for at få at vide, at kropsreaktionerne er rigtige, fordi de selv er blevet helt fjerne fra dem selv i en alt for travl hverdag.

Er stress en sund følelse?

Ja det er – fordi vi har brug for at mærke os selv, føle følelser og mærke kropsreaktioner. Men mange af os har aflært dette arbejde. Det allervigtigste arbejde. Nemlig at turde sige nej tak til flere opgaver. Det mener jeg er et samfundsproblem. Det ligger i vores DNA at vi vil have mere, bedre og dyrere… sådan er mennesket skabt. Med det ene formål at familien klarer sig bedst i den “store livsdyst”. Men betyder det, at vi skal knokle en vis legemsdel ud af bukserne? Betyder det at vi skal sætte vores helbred på spil? Endda måske tage en sjus i stedet for en lur. Nej det gør det ikke. Vi ville have meget bedre af at lære hvad livet skal indeholde, for at være godt nok!

Er du en af dem, som synes at følelser er noget pjat og kender du til ovenstående dilemma, så giv dig selv en pause og lav denne lille opgave. Ikke for at få “mere-og-bedre” men for at være helt ærlig overfor dig selv.

En historie lyder således

Vi er ved at sammenlægge 2 afdelinger og folk valfarter væk, inden afdelingen lukker helt. Derfor sidder vi få tilbage, som gerne skal klare de andres arbejde. Jeg kan ikke mere. Husker dårligt og har været så træt de seneste måneder. Hvad skal jeg gøre? Hvordan kommer jeg igennem denne fase? Jeg kan jo ikke svigte mine kolleger.

En anden historie lyder sådan:

Jeg får flere og flere opgaver ind. Ledelsen “snyder” og giver os samtaler udenom de normale samtaleblokke, så nu skal jeg have 8 almindelige samtaler og 4 special samtaler som ikke tæller med i det samlede regnskab. Men jeg skal også nå det andet arbejde. På samme tid som da jeg “kun” havde 8 samtaler per dag. Det giver mig en træthed i hovedet hver dag, som presser mig ud over kanten. Jeg kan ikke været noget for familien, da jeg er så forbandet træt om aftenen. Jeg har ikke lyst til sex lige nu. Hvad skal jeg gøre?

Symptomer på stress er forskellige fra menneske til menneske.

Her er nogle af de symptomer, som jeg hører om i praksis hver uge. Men vær forsigtig med at regne med listen nedenfor. Der er mange andre symptomer. Derfor skal du altid starte hos din egen læge. Gå ikke for længe med nogle tanker om for meget arbejde og symptomer.

Fysiske symptomer

  • Indre uro
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Nedsat potens
  • Vægttab eller øgning
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer

  • Ulyst
  • Træthed
  • Irritabilitet
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Nedsat humoristisk sans
  • Depression

Adfærdsmæssige symptomer

  • Søvnløshed
  • Uengagerethed
  • Hyperventilation
  • Aggressivitet
  • Nedsat præstationsevne
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser
  • Øget sygefravær

 

Det er de symptomer, som du kan læse mere om hos Netdoktor. Hvis du har lyst til at tage en stresstest, kan jeg anbefale denne hurtige temperaturmåling.

Ofte mærker vi ikke selv noget, fordi vi er for travle til at ville høre kroppens signaler. Ofte ved vi det godt, når andre fortæller os, at vi bør holde pause, at vi snerrer for meget. Men vi ved ikke hvordan vi skal ændre på hverdagen. Chefen gør ikke noget ved det, i bedste fald har du en samtale med din chef, som så siger “alt bliver bedre, kan du bare hjælpe os lidt i denne uge. måned eller år?”

Jeg arbejder udfra din fortælling – værktøjerne er blandt andet adfærdsbiologien, biopsykologi, stressforskning og den metakognitive tilgang.

Ring gerne og hør mere. Du får altid 15 minutter gratis.

Kærligst Helene

23 okt 2019

APV-undersøgelse

Angstens ansigt

Hvordan lever din familie med angst?

Jeg holder i øjeblikket kursus for pårørende sammen med min medunderviser Janie Hansen. Om det at være pårørende til folk med psykisk sårbarhed. Det fik mig til at tænke over følgende – nemlig at det er så svært for os at bede om hjælp, når livet bliver til noget andet, end det – vi troede på i første omgang. Angsten for at blive udstødt gør det svært at tale med andre om, hvordan vores familie har det indenfor hjemmets fire vægge. Angstens ansigt bliver alt for tydelig i familier, som har den overbevisning. 

Hjælpen er nær, hvis du tør bede om den!

Der findes hjælp – masser af hjælp – i det offentlige system. Det eneste det kræver er, at vi spørger. Vi skal ikke vente til i sidste hug, for så har angstens ansigt fået så meget tag i os, at bare det at komme ud af døren dræner os. Bare tanken om at skulle bede om noget fra nogen dræner os. Bare det at skulle gå på gaden dræner os. 

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør gå udenfor en dør – det er meget invaliderende. Angstens ansigt har fået så meget tag i den enkelte, at blot tanken om at åbne døren, gå ud på terrassen, gå en tur og handle – bliver svært. For familien er det hårdt, fordi de skal være der – passe på – beskytte og det bliver en ekstra byrde, hvis altså vi taler om, at angstens ansigt skal styre hverdagen. Hvis ikke nogen har fortalt, at angst kan afhjælpes. 

Bange for at miste?

Jeg har mødt mennesker, som ikke tør miste – det er drænende og udmatter de fleste. Familien bliver hele tiden konfronteret med følelser, som de heller ikke ved, hvordan de skal håndtere. Bare det at vide, at ens nærmeste er bange for at miste dig, kan gøre det svært at gå. Af bekymring for om der nu sker noget med den angste, imens du er væk.

Jeg har mødt mennesker, som er bange for at leve – det er drænende. Som ikke tør andet, end det, der er tillært meget tidligt, nemlig at livet leves bedst i skyggen af det, som andre siger.

Fælles for de fleste er, at det er deres tanker, som stikker af. Og det er til at forstå, med alle de informationer om sygdom, død, ulykke og nære som forlader os, hvis ikke vi opfører os ordentligt. Tænk hvordan samfundet ville være en stor dejlig glædesboble, hvis altså nyheder var positive.

Men hvem gider læse positive nyheder?

JEG GØR!

Og jeg vælger også fra, når jeg mærker nyhedsstrømmen blive for massivt trist. For jeg lever med angstens ansigt. Ikke invaliderende, men det er kun, fordi jeg får medicin for min angst. Jeg mærker forskel og har valgt at give mig selv et velfortjent ferieophold i hjernen for alle de angste tanker, som dukker op i mødet med mine allernærmeste – ikke andre steder.

Det vilde er, at jeg kan mærke forskel. Måske kan du og din pårørende også mærke forskel. Måske er angsten ikke så svær at tale om eller gøre noget ved, hvis blot vi taler om det. Taler med dem, som ikke er bange for angsten. Det hele bliver lidt lettere, når følelserne kan siges højt.

Jeg vil gerne være din angst-partner, uanset om du er pårørende eller selv lider af angst. Det eneste krav er at du har været igennem den offentliges tilbud, altså været hos lægen og er blevet udredt af psykiatrien. Jeg arbejder nemlig “kun” med raske mennesker – men rask er du på medicin eller igennem et forløb hos det offentlige, hvor du alligevel føler, at du mangler noget. Hvis du er pårørende, findes der kurser i det offentlige regi. Måske er det ikke nok for dig, måske mærker du stadig det svære i at rumme og forstå. Det kan jeg hjælpe dig med. Hør om livsplanlægning.

Køb mit online angstforløb her.

Tag en dejlig dag.

Kærligst Helene

 

 

07 aug 2017

APV-undersøgelse

Somme tider må man overvinde sin frygt

for at se skønheden på den anden side..

 

Sagde Arlo´s far til Arlo i børnefilmen “Den gode dinosaur”. Den handler om Arlo, som mister sin far alt for tidligt. Som forældreløs må han stå på egne ben og begive sig ud på en farefuld rejse. En rejse for at genfinde mening med tilværelsen samt opdage sit indre mod. Selve ordsproget ovenfor fik mig til at tænke på min livsrejse.

Min livs og læringsrejse, som startede, da jeg blev født og som slutter når jeg dør. Jeg tror nemlig på, at vi skal lære hele livet. Jeg tror på at modstand, som Arlo´s far benævner frygt i ovenstående historie – kan og skal overvindes – i alle situationer. Hvad ellers?

At lære nye tricks – et eksempel fra mit eget liv

Jeg tog min drømmeuddannelse i en alder af 47 år. I mange år havde jeg lavet andet. Jeg havde sneget  mig udenom. Jeg havde taget andre uddannelser, haft arbejde som jeg var både kvalificeret til. Og over- samt underkvalificeret til. Indenfor diverse brancher og med mange forskellige job titler bidrog jeg til min families levestandard. Nogle gange også til en veninde, når der var overskud.

For frygten for at skulle virke dum, mens jeg lærte nyt – psykologi og selvudvikling – var større end alt andet…

Hvad lærte jeg blandt andet?

Jeg lærte blandt andet i løbet af min uddannelse til psykoterapeut, at frygt for at være eller virke dum – blot var en modstand, som jeg havde lært tidligt (dengang det var bedst kun at sige noget, når jeg var 130% sikker på at det var rigtigt).

Det føles godt at virke dum nu – for så ved jeg, at jeg lærer nyt. Selvfølgelig dyrker jeg ikke følelsen konstant, men jeg ved at det er en forbigående følelse, og altså stadig en fast følgesvend mens jeg lærer nyt. Den frygt giver mod – og mod er godt at have i en verden som konstant udfordrer os. Ikke bare på holdninger til skyderier i gaderne. Men også på det indre plan.

Jeg hører tit nogen sige, at “de da ikke vil gøre skade på sig selv – at de er som de er – at en gammel hest kan ikke lære nye tricks” og det er alle sammen udtryk for frygt for forandring – den gamle hest har måske heller ikke behov for nye tricks, men det kan vil godt have brug for en gang imellem.

Hvornår er det så, at vi har brug for at lære nye tricks?

Jeg giver en historie fra mit arbejdsliv her, for den er relevant i forhold til at lære nyt.

Jeg havde en kollega på et tidspunkt i mit liv, hvor min far blev syg af kræft. Hun og jeg arbejdede sammen i en afdeling, det vil sige at vi delte opgaverne imellem os. Min fars kræftsygdom var fremskreden, så han var igennem et intenst forløb fra august til december, hvor han desværre døede af kræft i bugspytkirtlen.

Jeg var ikke meget på arbejde i den periode. Jeg havde brug for at være sammen med ham, og må instinktivt have vidst, at det var nu, vi skulle nå de sidste timer. Så jeg aftalte med min chef, at jeg tog orlov og kom på arbejde i den udstrækning, jeg kunne. Det var så dejligt for mig, at jeg kunne være sammen med ham og også kunne tage lidt væk, når jeg havde brug for at have tankerne på noget andet. Da han døde, havde jeg 14 dage hjemme, for sorgen var næsten ubærlig for mig. Da jeg atter kom på arbejde, aftalte jeg med chefen, at jeg arbejdede i det tempo, jeg kunne – man kan sige at vi var foran udviklingen – og jeg var tilfreds med at være der på nedsat kraft. I hvertfald udadtil.

De indre tankerækker eller stier, som giver søvnløse nætter

Indeni havde jeg de der tanker, som hele tiden forstyrrede mig i min dagligdag – hvad tænkte de andre om min nedsatte evne? – kunne jeg overhovedet være det bekendt overfor dem? – ville jeg blive fyret? og en masse andre besværlige tanker, som styrede mit humør og min psykiske tilstand. Stressen styrede mig. Læs mere her.

Lige meget hvor meget jeg kæmpede med mig selv, gik tankerne ikke væk – og jeg ville ønske, at jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved i dag; “at jeg er værdifuld som arbejdskraft og vidensmenneske uanset hvilket tempo, jeg arbejder i” – “at jeg ikke behøver arbejde på mere end fuld skrue for at kunne være en skattet medarbejder” – “at jeg var god til at tale med min leder allerede og sammen med ham finde en god løsning” – for det havde givet mig ro. Behøver jeg fortælle, at det skaber en lettelse at tænke positivt i stedet for negativt?

Behøver jeg fortælle, at mens jeg havde de “gamle” tanker (som jeg havde lært fra tidligere kolleger) også styrede, hvad jeg fik af respons fra omverdenen? Det gjorde de, for hende, som jeg havde samarbejdet med inden min fars sygdom, kunne ikke forstå at jeg ikke ydede det samme, da jeg kom tilbage – og vi måtte helt ind til samtale med chefen, før hun forstod, at det også var ok med ham.

Hvis du slås med modstand, med frygt, med manglende mod til at sige noget, eller spørge om noget, som kunne gavne dig i dit arbejdsliv, uanset stilling – så lad mig vise dig vejen ud af denne spiral og ind i din nye modige verden. Første skridt er at gå til lægen og tale med ham eller hende. Eventuelt få en henvisning til psykolog eller psykiater, alt efter hvad I bliver enige om der. Dernæst kan du læse mere her – om at tage stress alvorligt. Og du kan ringe til mig, hvis du ønsker at investere i din livsmestring – helt for din egen skyld. Du kan også starte med at lave denne lille opgave.

Kærligst Helene

22 feb 2016

APV-undersøgelse

Et forløb hos mig

Jeg er fortaler for udvikling. Faktisk står min hjerne sjældent stille. Jeg nyder udfordringer og nyder at leve livet – med en forståelse af biologien og vores sociale arv.

Hos mig kan du få klarlagt mål, du kan få to øre ekstra til at lytte og dermed opnå en forståelse af dig selv, som er unik. Derudover kan du få lejlighed til at gennemarbejde et eller flere livsområder – for eksempel dig selv og din krop eller din økonomi, din bolig, området børn eller familie – eller hvad du nu finder mest givende at arbejde med.

Jeg vil respektfuldt og taktfuldt lede udviklingen – du vælger målet fra gang til gang – jeg er din mentor og coach og terapeut i en og samme person. Du får altså fuld valuta for pengene.

Jeg har selv arbejdet med alle livsområder (krop/psyke, børn, familie, parforhold, økonomi, bolig, arbejde, viden, sjæl og ånd, venner og fritid) – jeg har skrevet mine visioner og fylder på, prioriterer og skriver delopgaver i en lind strøm, så jeg hele tiden kan se stien.

Derfor kan jeg præcist og nænsomt vise dig vejen. Mit værktøj er godt og du vil starte en rejse med glæde og ro. Ring for yderligere information på 3048 2372.

God fornøjelse!

Hilsen

Helene

18 feb 2016

APV-undersøgelse

Overvægt- Biologisk set

Vi kender det alle sammen – hele januar går med at slå os selv i hovedet over at vægten nu igen viser de der 10 kilo for meget – og komme op på hesten igen – den hest der resten af året skal få os til at holde igen.

Som mennesker er vi styrede af de umiddelbare behov – og derfor er det ekstremt svært for os at gå forbi noget lækkert mad – vores hjerne er simpelthen designet til at “skrige sult” med det samme. Så vi går ikke forbi det lækre mad, vi følger vores umiddelbare behov for mad, for kroppen er jo sulten.

Vi tænker også “og hvad så….” livet bliver sku da alt for kedeligt, når jeg ikke må noget… eller vi tænker “jeg må godt – jeg kan hurtigt komme af med det igen”.

Uanset hvad du tænker og mærker, er din krop og dine tanker unikke. De er resultatet af det liv, som du har levet og du kan hele livet lære nye tanker, som støtter dig endnu bedre.

Derudover er vi nogle, der slår rigtig hårdt, især når det gælder os selv – selv punk er en del af vores liv, og vi har ingen ide om hvordan vi kan ændre dette mønster.

Kort fortalt har jeg på egen krop haft elevatorvægt i omkring 10 – 15 år – indtil jeg begyndte at arbejde med motion, mad og tanker. Jeg mener ikke, at vi alle skal kunne klemme os ned i størrelse 34-36, men derimod at vores samfundsskabte ubehag mod “de fremmede, de anerledes, de “overvægtige”, de “undervægtige” og dem som spiser særmad på grund af allergi – giver os nogle muligheder. For at nå vores mål! Hvis vi altså ser bort fra den sociale arv og holder fast i vores individuelle sundhed. Det er nemlig dem, som skal få os til at leve længere.

Hvis du savner inspiration, så skriv gerne og jeg vil give dig min inspiration.

God fornøjelse!

Hilsen

Helene