Svært møde 18 mar 2020

APV-undersøgelse

Et svært møde med andre!

Hvordan griber du det an?

Det svære møde kan være på skolen, hos lægen, i jobcenter eller med forældre, svigerforældre, som ikke vil lytte. Jeg hører tit folk fortælle, at de “sku ikke vil til det møde med skolen, fordi læreren skal bare ikke true mig” . Eller at de “bare ikke gider bliver ved med at sige det samme”, at “deres svigerforældre fylder meget”. Eller at “min ven er bare irriterende” eller lægen “lytter ikke til mig”. På hospitalet kan vi undlade at fortælle alle symptomer eller bare brokke os over at lægen ikke ved alt. Et svært møde kan også være at ringe til jobcentret og tale med en medarbejder. 

Uanset hvad opgaven i min praksis er, så starter jeg med at finde ind til kernen af problemet. Altså hvad er der sagt, hvad er der hørt, hvad tænker du som klient om samtalen.

Svære relationelle samtaler bygger ofte på, at vi ikke holder fokus på det, som mødet handler om. At vi, som forældre for eksempel , har lært at “skolen er farlig” – at “lærerne er dumme, ikke kan nok” eller  “bare ikke bruger tid nok til mit barn i hverdagen”. Altså fortolkninger. Hvorfor fortolkninger, tænker du måske. 

Jo, fortolkninger er en genial evne, som kun mennesker har. Vi fødes med denne evne, og den udvikles hele livet. Den er god at have, for eksempel når vi kan se på andre, at de er livsfarlige. Når vi som børn kan se på mor og far, at den vej skal vi ikke gå, for det er farligt. Alt hvad vi mener og tror om andre, kan dermed være forestillinger og fortolkninger.

Fortolkninger er ikke altid gode

Hvis vi tager eksemplet med forældre og lærer, så er det bare svært at lytte uden følelser. Forestil dig, at du inden mødet har haft det virkelig svært med at tænke over hvad du skulle sige. Der dukker svage minder op, fra dengang, hvor far, mor og dig var til møde på skolen og far råbte ad læreren. Og idag, når du skal afsted, begynder kroppen allerede at spænde op. Du aner ikke hvad det handler om, du bliver bare allerede sur. Det er kroppens reaktioner, du mærker. Det er et svært møde, du ser frem til.

Når du så sidder sammen med læreren, og hun/han siger noget, der lyder helt skævt i hovedet på dig, så gør du bare, hvad du har lært, råber af læreren. Giver det dig den relation, du ønsker for dig og dit barn? Er det hvad du vil lære videre?

Hvis svaret er ja, så behøver du ikke læse videre. Hvis svaret er “nej”, for jeg vil være en rollemodel for mit barn, så skal du igang med at træne.

 

Hvad skal jeg træne?

Du skal simpelthen træne at trække vejret, skrive ned, hvad læreren sagde – stoppe op – se på ordene – gentage dem for dig selv, og være tålmodig. For over tid vil du helt sikkert mærke lysten til at råbe. Det er ok at mærke – sålænge du ikke handler på det, du mærker.

I Corona tider kan du også træne. Træn at flytte fokus til det, som gør dig glad. Leg med børnene, gå en tur med en af dem, læs gode netbøger, tale med venner via skype eller facebook, gøre nogle nye ting, som lave en fredagsbar online. Kun fantasien sætter grænser, og her kan vi altid spørge de unge mennesker, som sidder foran skærmen alligevel. Hvordan gør de det? Så får vi også talt med en teenager. Det behøver ikke at være et svært møde med teenageren. Tværtimod kan du lære noget.

Hvis du savner sparring, så er du velkommen til at kontakte mig telefonisk eller pr mail. Så får du mine 15 minutter. Du kan også finde andre blogs, under Tag “Krop/psyke” fx, som omhandler dette spændende emne.

Rigtig god fornøjelse med træning,

Kærligs Helene

03 jul 2018

APV-undersøgelse / Arbejde / Tanker om stress

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

Når reptilhjernen kommer med på kontoret

 

Vi er biologiske væsener. Vi drives og motiveres af drifter, lyster og instinkter. Vi tænker ikke over det i hverdagen, og i et åbent kontorlandskab handler det om at pakke ”primitive” følelser så langt væk som muligt. På arbejdet skal vi agere rationelt – ikke blive sur eller føle os personligt truffet, når nogen skyder vores idé ned, ikke blive jaloux når nogen bliver forfremmet og ikke tænke ”kæmpe idiot”, når nogen begår en fejl. Har nogen for spidse albuer eller været sammen i kopirummet under julefrokosten, så går sladderen.

Men det kan være svært når følelserne er der, og ikke må komme til udtryk, for vi har altid både logikken, følelserne og reptilhjernen med os, også når vi er på arbejde. Det kan være svært at kombinere et sundt arbejdsliv med de underliggende følelser som altid ligger under vores logiske og rationelle ageren. Vi kan give slip hjemme ved spisebordet, hvor alle frustrationerne – rationelle som irrationelle – kan komme til udtryk, og når vi er til fest i weekenden, men til hverdag er det logikken der bestemmer.

 

Biologien med i bagagen

Fra vi er små lærer vi at passe ind i rammerne for samfundet. Vi lærer at sidde stille på stolen, at høre efter og pakke ”dårlige” følelser som grådighed, egoisme og voldelige tendenser langt væk. Når vi ikke kan tøjle de negative drifter, anses det ofte som et udtryk for manglende disciplin eller dårlig opdragelse. Men ofte handler det ikke kun om den tillærte adfærd, men også om biologi. Alt er ikke social arv, der kan indlæres og aflæres. Vi har også en biologisk arv, og de negative følelser er en del af den vi er, uanset om vi kan lide det eller ej.

Når naturen udvikler, så bygger den ovenpå. Udviklingen foregår gennem en evolutionær proces, hvor evner og funktioner ikke slettes, men kan gradvist sygne hen og svinder ind, når der ikke længere er brug for dem. På samme måde afspejler hjernens opbygning de udviklingstrin vi er gået igennem:

  • Inderst i kernen har vi reptilhjernen der er styrende for de mest simple overlevelsesmekanismer.
  • Uden på den er det limbiske system der er styrende for følelseslivet
  • Uden på igen ligger neo-cortex der tager sig af planlægning, organisering og hvor vores bevidsthed sidder.
  •  

På arbejdspladsen er det kvaliteterne der kendetegner neo-cortex, der bliver belønnet, men hvis vi lader neo-cortex få al magten, undertrykker vi de øvrige dele af hjernen, og det får konsekvenser for vores velvære.

 

Hulemanden på arbejdspladsen

Vores levemåde har ændret sig med lynets hast, set i naturens og evolutionens tidshorisont, og biologien har ikke kunnet følge med i samme tempo. Vi er genetisk identiske med stenalderens jæger/samler levevis, og forestiller man sig at sætte en hulemand på en kontorstol foran en computer 200 dage om året, virker det af gode grunde komisk. Men biologisk set, er det det vi har gjort, og når rammerne er til stede, kommer ur-følelserne i spil. Magtkampe, mobning og stikken i ryggen kendetegner dysfunktionelle arbejdspladser. På en arbejdsplads, som måske er præget af uenighed, manglende fokus og underforståede “kontrakter”, vil der opstå stressende situationer. Og det er især her, at de logiske og systematiske dele af hjernen ikke længere kan bevare den stramme styring, og følelser og mekanismer, der tager udgangspunkt i overlevelse, bliver dominerende.

 

På arbejdspladser er vi generelt dårlige til at forholde os til dette. På en APV og til MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) vil vi typisk ikke tale ind i forståelsen for vores primitive drifter og følelser. Det tages for givet, at vi opfører os rationelt, og vi taler til fornuften, når teamet skal ændre adfærd og kultur. Men kilden til dårlig trivsel kommer et andet sted fra. Ingen træffer en rationel beslutning om at mobbe eller skabe splid. Det er følelserne og instinkterne der er i spil.

 

Min vej til velvære

Jeg har prøvet at gå på arbejde og måtte undertrykke følelserne. Jeg havde lært at arbejde er noget som er hårdt og svært. Jeg havde lært, at arbejdet skulle sikre min overlevelse, og at jeg bare skulle “lukke munden” og sige javel, selvom det føltes forkert nede i maven. Dårlige dage var en præmis, som jeg ikke kunne gøre andet end at vænne mig til. Det sluttede først, når jeg havde weekend, og omsider kunne slappe af og give slip.

 

Den indstilling medførte, at jeg kun fik jobs som var utilfredsstillende. Det førte til et hårdt og stressende arbejdsliv, ofte med en følelse af, at ledelsen var inkompetent og en opfattelse af, at arbejdet var et nødvendigt onde. Ofte med en tilskyndelse til at arbejde lidt mere, for det var der jo brug for.

 

En ny erkendelse

Jeg havde ikke lært, at de grundlæggende følelser godt måtte være der. Min biologiske hulemand blev undertrykt, og det gav mig stress. Kedsomhed, mobning og magtkampe er en del af vores urbiologi, ligesom behovet for at være en del af en gruppe, samhørighed og fællesskab. Det er sporene fra en fjern fortid, hvor kun de stærkeste overlevede, farerne lurede i mørket og hvor vi levede i stammer der bekrigede hinanden, osv, og det er med til at styre vores humør og vores trivsel.

 

Jeg var ikke bevidst om dette, så derfor undertrykte jeg disse følelser og behov, og det var til skade for mit system. Jeg fik ikke arbejdet med den reelle læring der ligger i at give plads til de ”negative” følelser. Arbejdet KAN være kedeligt i perioder – det er det for de fleste – og det er ok at føle sådan. Men kedeligt behøver ikke at betyde, at jeg skal være sur hele tiden. Når jeg lukker munden, er det måske et udtryk for, at overlevelsesinstinktet er trådt i kraft, og det kan være det er til gavn for mig selv. Det kan sikre mig løn og prestige eller noget helt andet. Jeg ”overlevede”, ikke i et ekstremt farligt urmiljø, men på en dansk arbejdsplads, hvor jeg selv havde valgt at blive ansat. Og omvendt glemte jeg til tider at lytte til min mavefornemmelse og fik ikke sagt nej til opgaver som jeg ikke kunne nå at løse.

 

Find mening med arbejdslivet

Da jeg gav de ”primitive” følelser plads, oplevede jeg at arbejdet ikke behøvede at være hårdt, at jeg holdt op med at tænke negativt om kolleger og at weekenden ikke var noget jeg bare gik og talte ned til. Jeg kunne gøre noget selv for at lave om på det. Det krævede træning i biologiske følelser omkring arbejdet. Det krævede simpelthen en undervisning, som jeg ikke havde fået derhjemme. Jeg fandt svarene sammen med min daværende coach. Til sidst kunne jeg undgå magtkampe, mobning, stress og en søgen efter weekend, hvilket viste sig at være ekstremt behageligt – både på den lange og korte bane.

 

Hjælp dig selv til et bedre arbejdsliv:

En coach kan være en stor hjælp til et bedre arbejdsliv, men du kan også komme langt ved at starte med at lægge mærke til din hverdag. Sæt spot på tankerne. Forstør dem, som vedrører dit arbejde, dine kolleger eller din chef. Lad dem få plads i din bevidsthed længe nok til at du kan nå at skrive det ned. Hvis du skal tage hånd om de irrationelle følelser, handler det om at erkende, at de er der. Det kan være svært og kræver måske øvelse, fordi du, ligesom alle andre, er så vant til at pakke dem væk.

 

Prøv at øve dig i følgende i 14 dage:

  1. Notér hvad du tænker om dine arbejdsdage
  2. Sæt dig ned og tænk over, om du kan gøre noget for at forbedre dette. Kan du ikke umiddelbart selv finde oplagte forandringstiltag, kan netværket hjælpe. Hvad der føles som normalt og uforanderligt for dig, kan meget vel være usædvanligt for andre. De kan hjælpe dig med at få perspektiv på tingene.
  3. Når du har gjort dig selv klart, hvad der skal ændre sig for, at du får et inspirerende og udviklende arbejdsliv, starter udviklingsprocessen. Den handler om at ændre tankemønstre, og erkende de følelser og oplevelser, som har en tendens til at blive presset i baggrunden. De må gerne være der – både tanker og følelser – men skal ikke nødvendigvis få dig til at handle, f.eks gå i magtkamp med chef eller kollega, være med til at mobbe andre i firmaet, tale højt om at denne virksomhed giver stress eller at italesætte “pyhh hvor jeg glæder mig til weekend”. Disse holdninger og tanker får dig til at miste fokus. Et fokus, som du kan bruge til mange andre spændende opgaver eller en behagelig arbejdsdag.
  4. Efter et stykke tid noterer du dine tanker ned igen, og sammenligner med noterne fra før processen gik i gang. Har noget ændret sig?

 

Det handler om at blive bevidst om hvilke mekanismer der er i spil, og have biopsykologien med i analysen. En af mine coachees sagde til mig om sit forløb:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne være på arbejdspladsen med hjælp fra forståelsen om mobning. Jeg kan nu bedre sætte mig selv i spil i sådan en situation, ved at sige: “Jeg har ikke lyst til at deltage i den slags længere”, og simpelthen bare gå fra situationen, uden at sige noget. I enkelte tilfælde har jeg dog alligevel sagt noget til en kollega, der gerne ville have mig med. Mest fordi jeg havde behov for at forklare og lære denne kollega noget”

 

En anden sagde:

“Det har været så værdifuldt for mig at kunne lære at fortælle, hvad jeg kan nå/magte – og hvad jeg ikke magter. Jeg følte mig så dum før – og nu har jeg med hjælp fundet ud af, at det nytter noget at sige det højt, når jeg ikke kan nå det hele, for så kan jeg af chefen få den nødvendige tid til de enkelte opgaver”

 

Din reptilhjerne er med dig uanset hvordan du vender og drejer det. Men du kan lære at forholde dig til den, og bruge den som en medspiller frem for noget ubehageligt der skal holdes nede. Det vil gøre dig i stand til at handle bevidst og klogt til fordel for dig selv dit arbejde og din familie.

APV og Mus 28 maj 2018

APV-undersøgelse / Arbejde / Ledelsecoaching

Gratis APV

Vil du have gratis APV hjælp?

Måske har du fulgt med i medierne, hvor der tales om, at MUS samtaler kan blive mere nærværende og inspirerende. Du har muligvis også selv oplevet at skrive en APV, som ikke rigtigt bliver brugt efterfølgende.

Jeg fandt en undersøgelse af MUS samtalerne for et stykke tid siden. Og besluttede mig for, at jeg ville ændre samtalestrukturen i de virksomheder, som jeg beskæftiger mig med. Måske skal du være en af dem?

En af konklusionerne, som kan overraske dig er:

“Så selvom MUS måske skal have en anden form og suppleres af flere løbende samtaler, er det væsentligt stadig at afsætte tid til den dybere dialog, fastslår de faglige organisationer.”

Læs hele artiklen her:  Spild af tid? Ansatte og chefer vil ændre MUS-samtaler

Selvfølgelig skal vi have både APV og MUS samtaler – men vi skal også blive endnu bedre til at tale sammen imellem disse undersøgelser. Den dybere dialog kan hele tiden udvikles. Derfor har jeg udviklet et spørgeskema, som kan bidrage til at fange det vigtigste og mest relevante i hverdagen. Hvorfor skulle du bruge tid på det, kan du sidde og tænke.

I PDF linket står der en del om, hvordan vi fastholder og udvikler medarbejdere, således at vi ikke ender ud med en virklighedsfjern og forstenet hverdag. For hvad gavner det din virksomhed at have sådanne medarbejdere?

Den “gamle” model bliver let forstenet og virkelighedsfjern – der er mange spørgsmål, som ikke rigtig kommer tæt på din medarbejders hverdag. Hvordan kan vi så ændre på denne virkelighedsfjerne kommunikation?

“En model, hvor man frigør sig mere fra skemaerne og tager én grundig snak årligt, som der løbende følges op på, den er god, mener Søren Frimann”

Hvordan frigør vi os fra skemaerne og taler sammen?

Jeg har udviklet en gratis APV model, hvor udgangspunktet er en aktuel lille 3 minutters undersøgelse blandt dine medarbejdere, og derefter skriver jeg en rapport til jeres videre samtaler, som derefter bliver: 

– virkelighedstætte
– vedkommende og nære
– sikrer at der tages hånd om hverdagens udfordringer

Jeg skriver rapporten på baggrund af de svar, jeg får. Den indeholder spørgsmål, som du og dine medarbejdere kan tale udfra, når I skal frigøre jer fra de oprindelige skemaer. En del spørgsmål, som går tæt på den enkelte. Spørgsmål, som kan gavne jer i kommunikationen.

Min rapport vil give dig og din virksomhed et unikt resultat til fastholdelse af medarbejdere. Den giver også et præcist billede af indsatsområderne, så I kan arbejde videre med arbejdslyst, mening, trivsel og samtidig udfordre vanetænkning. Ring til mig for information på 3048 2372

eller kontakt mig pr mail : info@maucoaching.dk.

09 mar 2017

APV-undersøgelse

APV tillæg

APV – hvorfor skulle I vælge at få lavet endnu et spørgeskema til medarbejdere?
Mau Coaching ringer rundt i øjeblikket for at øge medarbejdertrivsel og arbejdsglæde.
Er du en af dem, som er blevet ringet op og ikke helt kunne forstå, hvorfor I skulle sige ja til endnu
en undersøgelse, som omhandler noget som I ikke har tid til – netop APV?
Måske endda noget, som I ikke ønsker at bruge mere tid på imellem den APV, som I foretager
hvert 3 år?

Så læs med her, hvor jeg vil give det ultra korte svar på hvad spørgeskemaet eventuelt kan give
svar på:
Er der en mening med arbejdet i relation til dine medarbejdere?
Virker de målsætninger, som ledelsen har omkring samarbejde?
Er kommunikationen mellem medarbejdere og ledere ok?
Kan der skrues lidt på viljen eller evnen til samarbejde?
Er de ansatte tilfredse med deres arbejdstid eller kan de arbejde mere?
Gør ledelsen det godt og er der plads til justeringer?
Krifa og Institut for lykkeforskning sammen med TNS Gallup har i efteråret 2016 lavet en stor
undersøgelse om God arbejdslyst.
I den kan man blandt andet læse, at “arbejdet kan og bør være noget, der beriger vores dag, så vi
går gladere hjem end da vi kom” . Ligeledes kan man få temperaturen på syv faktorer, som
påvirker danskerne:

• Mening
• Ledelse
• Medbestemmelse
• Resultater
• Balance
• Kollegaer
• Mestring
• Løn

Min rapport vil give dig og din virksomhed et umiddelbart overblik over dem, så du og dine
medarbejdere kan arbejde videre med arbejdslyst for at udfordre vanetænkning.
Jeg har udviklet et spørgeskema til virksomheder. Ring til mig for information på 3048 2372 eller
kontakt mig pr mail – info@maucoaching.dk .

Så sender jeg dig en mail og link til dit firmae´s egen undersøgelse og sætter en deadline

(i samarbejde med dig eventuelt). Når deadline er overskredet, vil jeg sammenskrive en rapport til

dig, som jeg sender uden beregning.

Derefter kan du i ro og mag beslutte dig for, om du ønsker at købe en “fleksible medarbejder” .

Online psykoterapi 21 aug 2016

APV-undersøgelse / Arbejde

Bliv endnu bedre til at vurdere de vigtigste opgaver i dit arbejdsliv

Bliv endnu bedre til at vurdere de vigtigste opgaver i dit arbejdsliv

Hvis du virkelig skal være ærlig overfor dig selv, hvor tilfreds er du så med dit arbejdsliv? Hvis du virkelig tænker over, hvordan du taler om dit arbejde, hvordan du tænker over dit arbejde – giver det dig så glæde, ondt i maven eller er du bare så tilfreds med at stå op og gå på arbejde hver dag?

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Livshjulet i forbindelse med mit studie, anede jeg intet om mål, ej heller om at jeg kunne påvirke mit arbejdsliv eller begynde at forme det, som jeg gerne ville have det. Jeg havde heller aldrig set nytten i at lave en vision eller sætte mig mål OG overholde dem, når det kom til mit personlige liv – og altså også arbejdslivet.

Derfor vil jeg give dig en øvelse i dag – en øvelse du kan lave en dag, hvor du har god tid. Sæt dig godt til rette, lav en kop the eller kaffe, tag papir og kuglepen/blyant med og sæt dig et sted med lys og luft…

Prøv at lave den øvelse for dig selv, hvor du beskriver dit arbejdsliv, hvor du finder alle de tanker frem, som fylder dit hoved når du tænker på eller taler om dit arbejde.

Lidt som dette:

Jeg nyder mit arbejde og min dagligdag med gode kolleger. Jeg elsker at sparre om opgaverne og jeg bliver klogere hver dag. Jeg byder ind med resultater og ved, hvad min rolle er i det arbejdsliv, som jeg elsker og som er omkring 8 timer hver dag. Jeg har en dygtig chef, som jeg stoler på og som altid vil mig det bedste. Jeg har kolleger, som både er kompetente og sjove.

Brug gerne 10 minutter på dette arbejde.

Måske er det ikke sådan du lige nu oplever dit arbejde – måske tænker du mens du læser, at der overhovedet ikke er noget af det som passer… og så kan det være at du kan bruge lidt hjælp til at finde ind til din kerne rent arbejdsmæssigt.

Måske vil du gerne udvikle dig i en helt anden arbejdsretning end der hvor du er idag.

Jeg har værktøjerne til at hjælpe og støtte dig på den rejse – måske tror du at du skal skifte jobs, måske tror du ikke på at du kan ændre på noget uden at finde en ny uddannelse eller en bedre chef… Til det vil jeg blot sige, at min erfaring er det modsatte – at det kan betale sig at arbejde med sig selv, og overbevisninger samt med den måde du kommunikerer på. Det kan betale sig i mange henseender – men det vigtigste er, at du får det bedre – uanset om du vælger at blive eller finde et andet job.

Ring hvis du vil have min inspiration – eller book en tid her

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse corona tider.