28 aug 2017

Arbejde

Er du blevet syg og kan se frem til en lang afslapning/genoptræningsperiode?

Så læs gerne med her, hvor jeg fortæller lidt om de begrænsende og negative tanker, som jeg havde og som spændte ben for det arbejdsliv, jeg gerne ville have. Læs med og få gode ideer til, hvordan du kan blive ved med at være en ressource for arbejdsgiver.

Jeg blev syg af flere omgange – jeg nævner blot to her.

Den første omgang var. da min far døde og jeg havde en periode efterfølgende, hvor jeg sad og græd når jeg havde sendt mand og børn afsted om morgenen og indtil de kom hjem. I den periode var jeg sygemeldt og havde svært ved at acceptere med mig selv, at det var nødvendigt. Jeg følte ikke, at jeg ydede optimalt, jeg følte mig ubrugelig og dum og uprofessionel. Min arbejdsgiver, Novo Nordisk Engineering, var heldigvis rigtig gode til at håndtere den slags, så min chef og jeg lavede aftaler om, hvor meget jeg kunne og behøvede at arbejde. Fra at arbejde 100% fokuseret hver dag, kunne jeg maksimalt arbejde 40% hver dag, både i antal timer og i arbejdsydeevne. Det betød, at jeg slet ikke var så hurtig, som jeg plejede at være, det betød at nogle af mine kolleger blev ekstra pressede, for de havde samme forventninger til, at jeg ydede optimalt, som før min far blev syg og døde.

“Jeg følte mig virkelig som en kryster og en ikkesamarbejdsvillig kollega…”

Jeg følte mig virkelig som en kryster og en ikke-samarbejdsvillig kollega, og det medførte konflikter, som vores chef løste meget professionelt ved at kalde os ind og lave aftaler med os. Jeg fortsatte med det lave niveau indtil alle mine følelser var helt på plads og det var en stor trøst for mig, at jeg havde chefens opbakning. Hvis du kigger efter i de følelser, som jeg beskriver, er fællesnævneren, at jeg slår mig selv i hovedet med de gamle tillærte tanker. At jeg er ubrugelig og dum, uprofessionel og kryster, usamarbejdsvillig. Det var svært for mig også at acceptere at føle sådan, så jeg brugte forsvarsmekanismer til at håndtere min hverdag. For eksempel ved at diskutere med min kollega om opgaverne og løsningen og intensiteten, ved at sladre meget, og ved at flygte fra disse ubehagelige følelser om aftenen ved at sove meget mere end jeg havde brug for.

Næste omgang var da jeg faldt på cyklen

Denne gang var jeg blevet selvstændig og havde en periode, hvor jeg skulle supplere min indtægt med en timeansættelse hos en institution. På vej til jobsamtalen faldt jeg på cyklen og kom meget galt afsted. Mit knæ var simpelthen blevet ødelagt og det tog næsten 1,5 år og to kikkertoperationer, før jeg kunne få gavn af genoptræning og før jeg kunne starte med at arbejde igen. Jeg var så ked af det i den periode. Jeg vidste ikke noget om, hvordan jeg skulle være tålmodig og efter første operation gik jeg bare derud af, så meget at mit knæ hævede konstant. Lægen og min kæreste forsøgte tålmodigt at lære mig, at når knæet hævede, så var det fordi jeg havde overbelastet det. Men min utålmodighed og frygt for aldrig at blive helt rask igen havde stort tag i mig og derfor hørte jeg ikke efter.

Opgave:

Med et enkelt værktøj (accept) kan du komme langt – ved blot at acceptere, at det går som det går, at følelser er følelser og de kommer og går ligesom skyerne på himlen.

Kodeordet er accept. Accepter dine følelser og tanker! Accepter at du i perioder arbejder med en anden intensitet. Bed om hjælp hvis det er for svært.

Vil du have min hjælp til at løse opgaven, så ring eller skriv! Klik her.

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon Skriv, ring, send en ven – gør det nu!

Køb gavekort til

 

"dit mentale 360 graders check" 

Få et psykisk sundhedscheck i disse tider.