Nedsat funktionsevne 15 jan 2018

Arbejde

Er nedsat arbejdsevne et ord par, som du slet ikke kan identificere dig med? Hvad sker der, når du ikke længere kan se dig selv i tidligere arbejdsopgaver? Skal du være perfekt og kunne det samme hele livet?

Nedsat funktionsevne

Er du blevet syg og kan ikke længere se dig selv i samme branche og med samme erhverv, så har du sikkert oplevet at tænke på, hvad du så skal bruge din tid på, hvad du egentligt evner, og måske tænker du, så er det bedste nok en pension, for så slipper jeg for at have jobcentret på nakken. “De stresser mig, de er deciderede onde og de vil kun presse mig ud i noget, jeg ikke kan.”  “Hverdag læser jeg historier om hvordan de jæger folk og det vil jeg ikke udsættes for.” Måske tænker du på, om din arbejdsgiver kan bruge dig, selvom du har fået diagnosen ADHD eller ADD, måske tænker du selv allerede, at du ikke længere kan male vægge, da albuer og håndled er blevet slidte eller knæet brugt op. Og hvad så?

Nedsat arbejdsevne kan komme af mange forskellige årsager, psykisk sygdom gør det sværere at følge med og fysisk sygdom ligeså. Du får intet ud af at tænke som ovenstående. Desværre ikke. Det er helt normalt – men ikke så kontruktivt for dig selv i det lange løb. Det bliver alt for hårdt for dig. Derimod kan det svare sig at være nysgerrig og åben – tale konstruktivt med arbejdsgiveren, når altså du selv er blevet mere klar over, hvad du vil eller kan fremover.

 

Et mentorforløb kan hjælpe dig med at flytte overbevisninger fra ikke-støttende til støttende tanker og adfærd

 

En af de mennesker, jeg har arbejdet sammen med i mentor/mentee forløb havde været langvarigt syg og skulle nu efter genoptræning til at finde ud af, hvad hun skulle arbejde med fremover. Vi aftalte et forløb, hvor primært fokus var at skrive ansøgninger med tekst, som var langt mere sælgende og et cv, som afspejlede det, hun gerne ville fremover, mere end hendes lange erfaring. Grunden til det ændrede fokus var, at min erfaring siger, at det allervigtigste arbejde med at åbne op og lære nyt er, at tage fat i, hvad vi kan i dag. Jeg bruger styrketesten til dette arbejde, for den giver nogle gode sætninger til at holde fast i det, vi rent faktisk kan. Og fjerner fokus fra det, vi ikke kan.

Det allervigtigste arbejde er at kigge på alle de kompetencer, som du har også i det frivillige liv – helt bredt – og uden fordomme. Og det næste er at acceptere at du ikke kan det samme mere, hverken fysisk eller psykisk. Dit fokus bør være på livskvalitet fremfor regler og rammer – for det hjælper dig med at finde det nye job.

Øvelse:

Skriv dine tanker ned lige nu …
Vurder om de støtter dig fremad mod nye udfordringer og en livsglæde i hverdagen.
Hvis de ikke støtter dig, så skriv nye tanker ned.
Vælg hver dag at kigge på disse nye tanker.

 

Hvis du vil bruge lidt mere tid på at undersøge dine drømme, så prøv også at udføre denne lille gratis 5 min opgave.

Hvis du har brug for støtte – inspiration til jobsøgning efter sygdom eller stress, så ring gerne. Læs eventuelt mere om lovstof her.

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du får intens opmærksomhed i 15 minutter i min klinik eller på telefon. Skriv, ring, send en ven – gør det nu!