01 Dec 2017

Arbejde / Arbejdsstress / Bevidsthed / Krop/psyk / Lifecoaching / Medarbejder coaching

Kender du til at være blevet syg, og ikke længere kunne opretholde den samme levestandard? Kender du til, at din månedlige ydelse skal sættes ned og den panik, der breder sig i dig?

Jeg ved, at det sværeste for os at give slip på, er vaner og ting.

Hvorfor er det egentligt sådan?

Såmænd fordi vi er født til altid at ville have det bedste og være de stærkeste (det er ren biologi). Når vi bliver syge, forventer vi at holde fast i samme levestandard, og derfor holder vi krampagtigt fast i at skynde os at blive raske, så vi kan komme tilbage til det arbejde, som giver os den løn, som vores tidligere liv har gjort muligt.

Vi ved ikke, hvad der sker, hvis indtjeningen falder drastisk og derfor forsøger vi at kæmpe os igennem smerter, ubehag og stress over ikke at slå til – for enten ikke at skuffe os selv eller andre.

Er det mon egentligt det allervigtigste i vores moderne verden?
Det som bibringer værdi og livslyst?

Jeg tror det ikke – her får du en flig af mine eftertænksomheder i forbindelse med sygdom (i forskellige perioder af mit liv):

Jeg har ejet mit eget hus, da børnene boede hjemme. Det var vidunderligt at have have og være uafhængig af andres mening om, hvornår der skulle vedligeholdes fliser i køkken og være selvbestemmende i forhold til at skifte badeværelset ud til det, som jeg elskede. Men det var også hårdt arbejde at tjene penge hver måned. Og selvom huset steg, var jeg utilfreds. For jeg havde ikke tid – hverken til børnene eller mig selv. Jeg havde alt for travlt på arbejdet, havde for travlt derhjemme, som enlig mor med to børn forsøgte jeg nemlig at klare det hele – så godt jeg kunne. Det endte med en omgang stress. Endnu en. Den tredje gang.

Denne tredje gang havde jeg dog lært, at jeg var nødt til at kommunikere mere klart end tidligere. Jeg skulle gå tilbage til min chef, selvom jeg følte mig som en kryster og en svækling. Jeg skulle lave aftaler med ham om at trappe alle opgaver ned. Og så kunne han give mig en opgave ad gangen. Det var hvad jeg kunne rumme. Og der – i den periode begyndte nye tanker at spirre i mig. For hvem siger, at jeg behøver være stresset resten af livet. Hvem siger at jeg behøver at tjene så mange penge. Hvem siger at jeg skal bo i eget hus? Kan vi flytte?

Jeg opdagede, at jeg faktisk var så træt af at knokle på arbejdet, være en god og nærværende mor samtidig med at jeg skulle passe hus og have selv. Og jeg hang fast i et ikke bevidst selvvalgt hamsterhjul.

Derfor solgte jeg alt, hvad jeg havde. Og vi flyttede til byen i en billig lejlighed til 4000 om måneden, som jeg delte med min kæreste. Og der kom min frihed. Jeg elsker at bo i byen, elsker at jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil i biffen, og om jeg skal male væggene. Mængden af vedligeholdelse passer til mig. Og idag uddelegerer jeg mere end nogensinde før. Fordi jeg hellere vil have råd til at leve.

Øvelse:

Sæt dig ned i et roligt hjørne og skriv din vision for det arbejdsliv, du ønsker fremover.
En vision, som består af det, som du bliver glad af at tænke på. Et arbejdsliv med livskvalitet. Et arbejde hvor du får passende mængder af opgaver og kan være åben omkring det, du er bedst til og det du ikke er bedst til.
Derefter skriver du listen over konsekvenser.

Kig på begge lister og beslut dig for, hvad din forandring skal være, for at du kan leve et dejligt liv med de udfordringer, som du har rent kropsligt – og lav de fornødne aftaler med familien om fremtiden. God fornøjelse med at fokusere på livskvalitet.

Vil du have 15 minutter gratis?

Hvis du har lyst til at bestille et gratis kaffemøde og høre mere om et forløb hos mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig. 15 minutter i min klinik eller på telefon er hvad du har mulighed for at modtage. Skriv, ring, send en ven – gør det nu!